onsdag den 23. august 2017

Lidt om tristhed...

Himlen er blevet en sød, rar, men alt for ung stjerne rigere - og en af de bloggere jeg (og rigtige mange andre) fulgte er her ikke mere... det er slet ikke til at bære hvad hendes børn og mand står i nu.

Det er trist, virkelig trist at hendes positive sind ikke er mere - Krumspringer har skrevet så fint om hvad der gjorde Mette til et helt særligt menneske. Livet er simpelthen ikke fair!!


søndag den 20. august 2017

Lidt om skoleopstart og hverdagsopstart...

Hverdagen har overrumplet os - det tror jeg jeg har skrevet både mellem og på linierne her på bloggis i den sidste uges tid... Ikke nok med at jeg føler mig overrumplet, jeg kager (også) rundt i ugerne for tiden. Jeg ved ikke om det er fordi jeg faktisk holdt ferie indtil den 3.8, og jeg startede en torsdag og dermed havde to dage på job inden det blev weekend igen, og poderne startede ugen efter også en torsdag og jeg dermed er kommet grundforvirret ind i august?! Jeg ved det ikke - summarsumarum, er at jeg er en hel uge forud for tidsplanen eller ugerne i august. Altså med andre ord - jeg har glemt ugen der starter i morgen med den 21. august... weardo...

Den første hele uge skole er kom i skabet i fredags, med ultra trætte poder, der knap nok kan hænge sammen og har den største rasmus modsat hat på der findes... med andre ord, de skal stryges med hårene... Storemusens bedste veninde stoppede i klassen i løbet af sommerferien og flyttede på privatskole i stedet. Klassen i den idylleriske forstad fungerede bedre socialt og fagligt, mens vi her i byen ved sundet oplever det hele halte lidt. Det har det gjort et stykke tid, også inden sommeren, men vi tilskrev det "jeg trænger til ferie" humør og ikke så meget larm, og manglende sammenhold i klassen. Men de første uger her i det nye år er gået med voldsom larm i klassen - forholdsvis store skænderier i pigegruppen - og en Storemus der forsøger at finde sig selv i gruppen efter en er rejst. Vi satser på at alliere os med de forældre der godt gider det sociale, og håber og gør vores til at det bliver bedre i den her klasse. Og ellers må vi se, om vi også bliver så'n nogen som vælger folkeskolen fra. Det håber jeg inderligt ikke sker, for jeg synes jo egentlig at mangfoldigheden er fin, men hvor mangfoldig skal klassen være før fin ikke længere er ok?!

Tiller og Tuller er særlig trætte når vi rammer matriklen her om eftermiddagen. Den første rigtige uge er gået med gå i gang med at lære hvordan det er at gå i skole, at stå op uden jammer, for at komme til tiden (deres største frygt er at komme for sent) - og gøre alt det rigtige, vi må ikke bare blive væk, vi skal sige hvis vi ikke kan komme osv. sætte madpakken i det rigtige køleskab, finde sin plads, og være klar når det ringer ind... og de er heldigvis stadig ved godt mod! Jeg tror de nyder rigtige opgaver (frem for sfo'ens opbevaring) og det at skulle lære noget. Men det kræver utrolig meget enerigi, de gider ikke at være længe i sfo... og hvis de har været der for længe, bliver jeg mødt med en ked af det hed af dimensioner, og spørgsmål som: hvorfor henter du os så sent.... Så vi gør vores aller bedste for at hente poderne så tidligt som muligt.

I den kommende uge har vi forældremøder (2 styks); musikskoleopstart og en pigefødelsdag på programmet. Det skal nok blive festligt ;) så i den her uge tager hverdagen virkelig fat... Det skal nok blive godt :)

fredag den 18. august 2017

Lidt om endnu en travl uge...

Igår blev jeg spurgt til vores ferie da jeg hentede Tiller og Tuller hjemme hos en klassekammerat. 

Jeg må ha set fuldstændig spørgende ud - hva'for en ferie?!?

Den følelse havde jeg nemlig igår da jeg kom hjem fra en otte timers arbejdsdag med møder, læsning af papers til en ny artikel jeg selv arbejder på og databehandling som forberedelse til et møde i næste uge... hvad for en ferie?!? Sagde du ferie. Den synes lige nu allerede langt væk. 

Jeg havde ellers lovet mig selv at holde fast i feriestemningen så længe som overhovedet muligt - det lykkedes ikke rigtigt kan jeg tørt konstatere. Jeg er kommet hjem efter intensive dage som ud over de vanlige opgaver også er krydret med ansøgningnsskrivning til et projekt som jeg tror ikke jeg helt forstår hvor stort egentlig er når eller hvis det går igennem. 

Så jeg har ser frem til den her weekend. På den der. Jeg skal bare sidde med benene oppe og strikke måden. Jeg vil rigtig gerne ha strikket det første ærme af Tullers løvfallskardigan færdig og komme igang med ærme to. Ud over at strikke skal jeg løbe langt som forberedelse til broløbet om 3 uger... formen er ved at være der og jeg glæder mig afsindig meget til at løbe halvmarathon igen. Det næste er allerede i kalenderen og jeg er glad for at kroppen kan holde til den træning jeg udsætter den for ;) det er ved løbe og svømmeturene jeg kommer ned i feriegear igen og får ryddet op i sindet og lagt en masse tanker på plads. 

Næste uge er en to forældremøder, musikskole opstart og tre intensive dage på programmet. Torsdag holder jeg fri - selvforkælelse og selvomsorg og en dag hvor jeg henter børn tidligt. Jeg er egentlig klar. Men nu: weekend. Ha en god en af slagsen derude :) 

tirsdag den 15. august 2017

Lidt om ikke at være til bøvl...

Vores alles farmor bor i Jylland - det betyder vi ikke ser hende så tit som vi egentlig gerne ville, der er langt at køre, og tit tager den ene uge (og weekend) den anden, og så går ugerne (og nogen gange også månederne)...

Famse bliver ikke yngre (desværre) men bliver ældre, og det sidste års tid er det begyndt at gå lidt (for) stærkt med at blive gammel. Om en lille måneds tid fylder hun 77 år. Det er en fredag hun fylder år, og vi ville egentlig gerne have hende herover i weekenden, for at kunne fejre hende. Pigerne elsker nemlig at fejre fødselsdage.

Udmeldingen er dog - vi skal ikke fejre famse. Famse vil ikke fejres. 77 er ikke noget at fejre, jeg er færdig med at fejre fødselsdage og jeg vil ikke være til besvær er svaret vi får, når vi forsøger at foreslå en weekend op til fødselsdagen her i byen ved sundet. Med andre ord et rungende nej.

Vi synes det er synd (og lidt ærgerligt) når der nu er en fødselsdagsfejringskomite der står og vifter med flag i baggrunden.

Så vi har overvejet alternativer...

fejre famse hos mandens søster...
få besøg af famse uden at nævne fødselsdagen med et ord...
lade være med at gøre noget som helst - der blev sagt nej...
få besøg af famse - og få besøg af famses kusine til kaffe og kage, men kun kaffe og kage og ikke fødselsdag...
tage over til famse selvom hun egentlig ikke vil fejres, men bare komme forbi...

Det er virkelig svært med de her gamle mennesker, på den der - vi vil dig så gerne måden, men du orker ikke at være til besvær måden. Og når vi siger vi gør det gerne, besvær findes ikke i vores familieverden, så er det som om det ikke rigtig lander i modtagerens postkasse. <mailreturnedtosender> so to speak...

Så what to do?! lige nu er den parkeret i <kladde> postkassen hos os, så må vi se hvornår og hvilken måde den lander på.

fredag den 11. august 2017

Lidt om hverdagsstartop...

Jeg er sørme glad for at denne uge slutter nu. Den har været hektisk og alt for travl på den der "jeg er slet ikke op i gear måden" endnu,  samtidig har poderne sovet elendigt, jeg har været meget vågen, og er gået alt for sent i seng - dååååårlig kombi, virkelig dårlig kombi... Så der er potentiale til forbedringer ;)

Så jeg er flad, så flad at jeg tror jeg lukker ned for idag og bruger den sidste time inden jeg henter poderne på at puste ud og komme til kræfter igen. (red: glemte at poste indlæg... arbejdede videre - mødeforberedelse til mandag, så jeg kan holde weekend med fred i sjælen)

Hvorfor har ugen så været hektisk kunne den interesserede læser jo spørge. Og interesserede det er I jo ;) så here it goes:

Mandag - projektmøde med tre fire partnere om en indledningsvis meget løselig formuleret projektide som i løbet af mandagen tog form...
Tirsdag - løse ender i massevis, knudebinding og opfølgning på projekt som blev liggende før sommerferien
Onsdag - Projektarbejde, larmende kollegaer på storrumskontor, irriterende sag i indbakke og tankevirksomhed på overload som følge (hvornår lærer jeg at så mange bekymringer ikke bliver til noget at jeg måske med fordel kan tænke den bekymring skal jeg ikke bekymre mig om
Torsdag fridag for Tiller og Tuller havde jo første skoledag, men arbejdstelefonen var tændt (ikke ved indskolingen, men efterfølgende...), og dermed også arbejdshjernen - stoooor, stooor fejl.
Fredag - lortesag landede og bekymringer spildt hjernekapacitet - internettet var nede det meste af dagen, så længe leve papirarbejde :) og undervisningsforberedelse... til sidst kørte jeg hjem og sidder nu her og forsøger at samle mig den sidste halve time - tror dovenskaben vinder og jeg lukker og slukker for idag...

Lukkede ikke - men har nu hentet børn, hygget og det vil jeg fortsætte med - weekend has arrived!!!

Nu. pizzadej, pizza, fredagsslik, disney - og alt hvad dertil hører - og idag bliver det med madrasser og sengetøj på gulvet, vi trænger alle :)

Åhrgh manner jeg er klar. God weekend derude :)




torsdag den 10. august 2017

Lidt om den største dag i verden...

SKOLESTART.

To stolte poder der cyklede i skole lidt i ni for aller første gang med skoletasker på ryggen, nye penalhuse, nye blyanter og maven fyldt med en million sommerfugle. Stolte. Spændte. Glade. 

Det var den bedste dag. 

Gåsehudssangen - Albertes Lyse nætter - fremført på allersmukkeste vis af skolens 2 klasser (med en stolt Storemus) en fin tale af skolelederen - at blive kaldt op en efter en - 92 små mennesker - hilse pænt på skolelederen og så smutte hen til klasselæreren og så gå sammen op til den nye klasse uden mor og far. 

Vi mindst ligeså spændte forældre måtte komme ind til børnene kl 10.55 og tage billeder. Og tage poderne med hjem. 

Nu er der endelig ro på poderne. Men manner - Det var stadig svært at finde ro efter alle de nye indtryk. Alle de mange oplevelser - mon ik weekenden kan hjælpe lidt på den front?!? 

Og nu. Tre skolebørn in da House. Det er stort. Tid er en underlig størrelse. For syv år siden fandt vi ud af der var twinser i min mave. Nu går selvsamme twinser i skole! Det er da stort. Jeg tror jeg må skåle med manden i aften! 


tirsdag den 8. august 2017

Lidt om to 6 årige og skolestart...

På torsdag går det løs - s k o l e s t a r t for vores to mindste poder; Tiller og Tuller skal endelig starte i 0.b og de glæder sig, vi har talt ned de sidste 14 dage og lavet afkrydsningslister, sat krydser og talt og snakket om hvornår de må bruge deres nye penalhuse, skoletasker og starte i rigtig skole (og ikke "kun" sfo...)

Jeg er glad for at ventetiden endelig er forbi - primært fordi der så endelig kan komme lidt mere ro på bagsmækken igen. I morgen aften må vi pakke skoletasker og finde det nyindkøbte tøj frem til første skoledag, de to små trunter kan næsten ikke være i deres kroppe af bare glæde når vi snakker om at de skal starte i skole lige om lidt. En hel dag mere med almindelig rygsæk, torsdag må de endelig tage skoletaskerne og penalhusene i brug.

De er gået i sfo over på skolen siden 1. maj - og det har været rigtig godt for dem -. men hold fast hvor har det bare båret præg af opbevaring af børn.... Søde personaler og fine rammer. Men indholdet har været tamt, som i virkelig tamt. De har ikke haft nogen struktur andet end fri leg, fælles madpakke-tid, og en lille smule "skoletid". Jeg ved godt det er en overgang, men det virker næsten som om børnehaven har haft mere struktur i hverdagene med "skoleklargøring" af børn end skolen har haft efter de har overtaget børnene.

Da storemusen startede i mini-sfo for to år siden (i den idylleriske forstad) var det til en reel skoledag, forstået på den måde at der var samling på klassen hver morgen, med snak om ugedag, dato og år og lidt tegneopgaver, en time om dagen eller to, ikke mere, men en struktur der ligner skole. Fælles madpakketid og meget tid til fælles leg. En mappe med opgaver - små opgaver, lidt farvelægning og den slags. Men det fungerede fint, for på den måde var der en form for "varsel" for hvad der kommer til at ske efter sommerferien.

Det vi har mødt her på ny skole i ikke længere helt ny by er som sagt en gang opbevaring af børn. Lidt ærgerligt i bund og grund...for pigerne har virkelig været klar til at starte (med lidt mere struktur) efter al den snak i børneren om nu skal i snart starte i skole. Beklager den lidt brokke agtige tone i indlægget men jeg havde virkelig brug for at dele de her tanker.  

Men på torsdag går det endelig løs. Vi er klar og skolen kan bare komme an :) 

søndag den 6. august 2017

Lidt om børn i køkkenet...

Jeg har altid forsøgt at ha poderne med i køkkenet i det omfang det var muligt og jeg havde overskud til det...det er hyggeligt og skønt at se dem mestre flere og flere ting fra at snitte grøntsager med kniv til nu at smøre madpakker selv. 

Der er nemlig kommet nye boller på madpakkesuppen. Alle poder smører nu madpakker selv. Det tager tid. Det kræver koordinering. Men alle får det med de har lyst til at spise og jeg regner med at jeg på sigt bare slipper dem løs på den opgave alene. Det er hyggeligt at være sammen om at smøre madpakker på den måde og der er indtil nu (syv ni tretten) ingen der brokker sig over den nye opgave. 

Derudover er Storemusen lige pt bidt af en gal kogebog hun har i ganske kort tid dog ultra ihærdigt indtaget køkken og gryder for at lave mad. Hun har nu søndag som maddag og købt en kogebog med børnevenlige retter: så Idag fik vi kødsovs og hun fik bagt de skønneste boller. 

Det gode ved det er hun læser opskrifter selv. Har helt styr på hvad der skal i gryden hvornår og siger venligt men bestemt j e g laver mad mor og værfer mig ud af køkkenet. Vi er fælles om at rydde op og spise maden (but of course) og sikke godt det smagte. Det er ren win win og jeg håber virkelig at den gode vane også holder ved laaaang tid endnu. 


lørdag den 5. august 2017

Lidt om at blive 40 - tanker tre måneder efter...

Jeg fyldte fyrre tilbage i maj. En skøn skøn dag som jeg fejrede sammen med min skønne lille familie plus "den udvidede familie"...

Jeg havde ønsket mig lidt forskelligt. Smykker, en liggestol til haven og penge til ting jeg mest har lyst til at købe selv så jeg ved det blir det helt rigtige... 

På ønskeseddelen stod penge til friluftsgrej fx bukser ell vandrestøvler. Jeg var ret besluttet på jeg skulle ha et par vandrestøvler. Jeg arbejder er ret outdoorsy sted og tænkte så passer støvlerne fint ind der... Manden konstaterede tørt da jeg fortalte ham om mit projekt vandrestøvle - oh det er fordi du lige har besluttet dig for at tage ud at vandre her om lidt eller hvad?!? 

Med andre ord: hvorfor bruge (mange) penge på noget som alligevel bare kommer til at stå det meste af tiden??

Så jeg ombestemte mig efter mange grundige overvejelser og afvejninger... og købte det lækreste multifunktionsur til løb og træning i det hele taget. Et Suunto Ur. 


Uret i aktion i Småland på ferien :)


Og manner jeg er glad for det. Jeg ved ik om det er et tegn på fyrre års krise. Lige pludselig at kæbe træningsgrej og sån... man ser der for sig: Noget med formkurver og kurver i det hele taget. Noget med forfængelighed og den slags. Jeg tror det  ikke. Det er derimod fedt at kunne følge med i hastighed og diverse på løbeturen og når jeg svømmer. Det har indbygget skridttæller så målet er at gå 10.000 skridt om dagen - og der er gode dage hvor jeg når tallet. Og mindre gode dage. Hvor jeg langt fra når tallet. Så på dem måde tror jeg ik uret er en fyrreårs krise der lurer om hjørnet. Men der hvor jeg virkelig ser alderens ubarmhjertelige kratten og også en krise er derimod

... ved mit syn. (Eller mangel på samme...) Manner det går stærkt med at se dårligere for tiden. Eller ikke ligefrem dårligere men jeg er blevet en der læser under brillerne. I kender sikkert godt de typer der løfter op i brillen og læser under den når noget står med småt. Sån en type er jeg nu os blevet. Samtidig skal jeg ha lys for at læse strikke eller andre ting (fx finde splinter i fingre...) - her kan man tale om en sand krise. Det har jeg virkelig svært ved at forliges med. Lys og at jeg ik kan læse "det med småt" uden at tage brillerne af eller oh gru -  løfte op i brillerne og læse under dem. 

Så er der enkelte (manden mener mange) grå hår men de pynter kun i min optik. Og tæller ik og bidrager ej heller til min fyrre års krise. 

Så På mange måder er det fedt at være der i livet hvor jeg er nu. Fyrre er en virkelig skøn alder. Jeg ved hvad jeg prioriterer og hvorfor jeg gør det. Og når jeg læser prioritere jeg lys ;) det er vel bar sådan jeg skal se det... oder was?!? 

fredag den 4. august 2017

Lidt om vandskaden, del 7 om genopbygning...

Det er lang tid siden at jeg har givet en opdatering om vandskaden fra helvede - vi har idag fejret 8 måneders jubilæum med vandskaden i huset. Jeg ved ikke rigtig om det er et jubilæum der er værd at fejre, for jeg er virkelig træt af at leve i et ikke færdigt eller hjemligt hus, men det er en hel anden historie.

Det her skal handle om hvad der er sket siden sidst....

I maj fejrede vi jo at huset var tørt, lige præcis i påskeferien kunne vi slukke for alle affugtere for huset var tørt. Og hvad er der så sket siden, vil den interesserede læser måske spørge - tjoe - tæt på ingenting er svaret.

der skulle gå to måneder fra fugtmanden meddelte "Huset er tørt" til forsikringen kunne nosse sig sammen (pardon my french) til at sende taksator ud for at tage billeder til det udbud der skulle laves på alle de skader der var forårsaget af vandet. Udbuddet blev vundet af et venligt firma vi i slut juni (tror jeg det var) havde møde med om alle de andre ting vi også gerne ville have lavet i samme omgang (gulvvarme i hele hytten for eksempel...). Nogle uger efter og ikke uden rykkere, naturligvis fik vi et fejbefængt tilbud (det var gået stærkt ifølge firmaet, det er jo ferietid...) men som alligevel gav os et nogenlunde overblik over hvor mange penge vi skulle bede om i banken. Mødet med banken blev holdt og der er grønt lys fra den front. Så er det flueben sat.

Inden længe skal vi holde et nyt møde ifht. nyt tilbud til "vores del" af genopbygningen for at se om vi evt. kan finde det til en billigere pris.Og jeg har idag bedt to køkkenfirmaer om møder hvor de kan give os tilbud mm til et nyt køkken (som skal erstatte vores 40 år gammelt karry gule køkken)

Så her den obligatoriske liste - så status er nu..

Huller i vandrør: 2 1 0
Huller lappet: 0 2 4 (nok flere, må erkende har mistet overblikket i antallet af huller)
Nye huller konstateret: 1, ingen endnu et sivehul under køkkenet, bliver ordnet snarest...
Affugter igang i kælder: 1 0
Midlertidig gulv etableret: 3 4
Affugter der kører (i alt): 2 0
Skabe der står lidt ud i køkkenet: 3 2 ingen manden har sat dem ind til væggen
El-radiatorer der kører: 2 0
Fyr flyttet: 0
Bryggers brudt op: 0 1
Uger gået siden vandskaden blev meldt: 6 11 18 30 (det er så vildt)

Derudover er der sket
Vaskemaskine flyttet: 1
Udbud givet og vundet: 1
Møder holdt: 1
Møder i støbeskeen: et med entreprenør, og to med køkkenfirmaer

Og nu gør vi os stadig tanker om
Genopbygning af køkken, bryggers og værelser - det er faldet på plads med gulvvarme, nye gulve, dejlige værelser... og vi er ved at strege fra listen, for listen er lang og pengene slipper jo op på et tidspunkt ;)

torsdag den 3. august 2017

I august glæder jeg mig til...

Så er august startet og der er dermed officielt kortere til de kortere dage end til de længere dage... Jeg synes sensommeren ofte er skøn, fyldt med varme dage, kølige morgener og ditto aftener. Jeg satser på en sensationel god august med tid til solsin og tørvejr :)

I august glæder jeg mig til...
- en god hverdagsopsstart (idag) - og i det hele taget to første uger af august hvor jeg bruger timer på flexen, så poderne og jeg får en blid start efter vores dejlig lange skønne vidunderlige ferei
- en august hvor jeg så længe som muligt kan fastholde feriestemningen og en langsommelighed der er godt for krop og sjæl...
- mange kilometer iført løbeskoene og mange meters svømning...
- gode spændende møder på arbejde både projektideer (altså nye projekter); og statusmøder (gamle projekter)
- undervisningsforberedelse, jeg starter et nyt fag op her til september, og jeg har ikke én eneste slide klar.
- og en masse andre arbejdsting, men i et laaaangsomt tempo
- sidst men ikke mindst, strikketid og læsetid, for jeg har jo slukket for facebook og instagram for en stund.

Min juli var god, mest fordi det meste af juli var fyldt med fridage, og familietid - to ting der virkelig går ualmindelig godt i spænd. Jeg behøver ikke at sige mere, vel? Så med huskerne fra min liste fra julien og mange dejlige solskinstimer i vente (ja jeg er optimist, og er stort set hver dag gået i shorts i juli), er jeg virkelig klar til at tage hul på august. Hvis den bare går langsomt!

Min augustliste fra sidste år kan du læse her - den minder sjovt nok lidt om listen oven for... mens augustlisten fra for to år siden også er ret identisk (hov, hvor særlig er de enkelte år enlig?!?)

Glædelig august til jer derude!

onsdag den 2. august 2017

Lidt om den allersidste feriedag...

Så er rosinen i pølseenden nået hvad angår ferien, den allersidste dag er nået og 3½ uger er gået. Jeg ville ønske jeg kunne holde de sidste to dage fri med poderne, men sådan er det jo altid. I skrivende stund sidder jeg på terrassen i solen; mens pigerne lige har sat teltet op i haven (alene); og leger skole. Storemusen er læreren og pigerne laver Hr. Skæg opgaver. Så hyggeligt at lytte til! De skal finde ord der starter med de samme bogstaver - SUT; Skæg... Kost, Ko... osv.  Naturligvis under kyndig vejledning af storemusen.

Jeg har besluttet at fire ugers ferie er kommet for at blive. Det er fedt liiige at have en uge mere, for mens man i slutningen af tredje uge virkelig har nået et ferie mode - og slet ikke er klar til at gå tilbage på job, så er den her fjerde (halve) uge dér hvor man virkelig genfinder glæden (eller forliges med realiteterne - eller bliver indhentet af realiteterne..., vælg selv) ved at komme tilbage på job. Ikke fordi jeg er træt af at være sammen med mine yndlingsmennesker - overhovedet - men jeg har også en hverdag jeg er glad for. Men for pokker hvor jeg forstår de familier der vælger at trække stikket, og gøre noget helt andet end man "skal" og det forventes af samfundet. Manden og jeg har snakket en del om det.

Idag har vi stort set brugt på at dalre væk. Jeg har siddet i solen (!!) på terrasen med en kop kaffe og ordnet verdenssituationen med min gode veninde M mens poderne har leget sammen og nydt deres genforening efter fem dage uden hinanden. De skulle lige finde hindanden. Storemusen skulle komme over savn af bedsteforældre, Tiller og Tuller skulle også lige finde ud af at dele forældre opmækrsomheden. Men det er nu landet meget fint synes jeg.

og ellers er der sket absolut ingen ting. Jeg overvejer mulighederne for hvad jeg kunne lave - men orker ikke rigtig noget som helst - tror jeg vælger modellen: strik i skyggen med kølig vand "on the side". Hygsomt og lige det rigtige tidsfordriv til den allersidste feriedag.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...