torsdag den 30. august 2012

Om at have besøg af en dejlig fe i nogle dage

... Eller når far er på konference og farmor flytter ind :)

I weekenden og ind til tirsdag eftermiddag (altså sidste uge ik!?!) var Bo i Sønderborg på konference. Så hvad stiller man op med tre små børn i hjemmet og udsigt til tre (!!) hele dage alene? Man(d) ringer til farmor og beder om hjælp!

Og det har været nogle dejlige dage for mig (med hjælp til at tage sig af pigerne, eller lægge vasketøj sammen, eller hænge det op, eller vaske op, eller vaske låger af i køkkenet eller ...) det var som at have besøg af den gode fe der gik til hånde hvor der liiiige var behov for det! Samtidig har vi når pigerne var puttet haft tid til at snakke om løst og fast - dejligt med farmor hjælp og så er vi igen kommet et stykke tættere på hinanden.

Det handler om at give lov og give slip, så er farmorhjælp virkelig berigende!

onsdag den 29. august 2012

'Hov, der er sørme en til...'

... i skal have tvillinger :)


Min første tanke var - jeg vidste det! Selvom det kom utrolig meget bag på mig, og jeg havde selvfølgelig ikke fortalt nogen om min mave fornemmelse..(høhø)... Så tænkte jeg 'holy - moly' vi skal have to - og min verden brød lidt sammen (ærlig talt)... Det var jo en helt alm. rutinescanning, og jeg var derfor taget afsted alene - og manden var på arbejde! Her fik vi at vide de to blybser var enæggede - for så tidligt kan man åbenbart se, hvor fra ægget var kommet...

Tanker som:

  • Lejligheden er for lille & vi skal have en ny bil var nogle af de første der røg gennem mit hoved (hvorfor er det lige jeg bliver så praktisk her?!?)
  • Hvor er det synd for Karoline (hun var 18 mdr da jeg blev gravid, og ville være 2 år og 2 mdr når twinsene kom - hvis jeg altså gik tiden ud...) - hmmm er søskende ikke en gave?!
  • Åh nej - nu er det os der er dem alle taler om som ' jamen vi kender nogen (læs Sandra og Bo) der fik tvillinger anden gang ' - så lige pludselig var det os det var dem, det skete for!!!¨
Og så begyndte jeg ellers at tude, grine og tude igen, og grine lidt igen - og bare sige 'hvor er det vildt det her'... Min yderst venlige gyn. tænkte straks de praktiske tanker for mig (det var jeg overhovedet ikke i stand til): 1) Ring til Hvidovre og bed om en tvillingescanning i uge 12, aflys tiden til blodprøven, man kan alligevel ikke se noget som helst i den... 2) gå en tur, sund dig, og ring så til din mand - du skal ikke ud i trafikken i din tilstand, 3) kom igen om 2 uger, så ser vi om der stadig er to der svømmer rundt i din mave - og tag manden med der! - de fleste tvillingegraviditeter går i sig selv igen, og ender bare med en enkeltbarnsgraviditet, 4) indret jer praktisk i hverdagen...

Lidt senere efter jeg var gået en lille-bitte tur ringede jeg til Bo - og fortalte ham tudende at vi skulle have tvillinger. Tog herefter hjem for så at tage ud til ham og spise frokost sammen, og tage hjem igen - jeg fik ikke arbejdet meget (slet ikke) den dag - og mange dage bagefter... Indtil tanken havde bundfældet sig! Det tog faktisk kun 3-4 dage (sikkert lidt mere, husker det ikke så godt længere), men efter den anden scanning hvor der stadig var to lige store bebser i mavsen (Vildt at man i uge 9 kan se arme, ben, hovede osv.) og beskeden fra 'den venlige gyn.' var: Altså når du er nået så langt og de er så fine og eksakt lige store så blir de der! så var det jo bare sådan. 

Og nu: tænker jeg bare - hvor er vi heldige...!!!

hvor er vi heldige at have fået to på en gang (nu er de næsten 17 mdr. og ALT er blevet meget lettere!) og vi er heldige at være en del af 'tvillinge-logen' og hvor er vi heldige at vi får lov til at opleve det helt særlige tvillingebånd der knytter Ida og Matilde sammen, og hvor er Karoline heldig at hun har fået to babyer på en gang - som elsker hende og ser op til hende big-time!!!

Her er forresten endnu en beretning om en scanning der viste to bebser :) Det er Rikke fra Camp Chaos der fortæller http://www.campchaos.dk/2010/11/shit-der-er-to.html

torsdag den 23. august 2012

Og det skete i disse dage...

... for ca to år siden... viste graviditetstesten to streger!
Det er vildt at tænke på at der allerede er gået to år! Trunterne er nu 16 mdr og deres 17 mdr's fødselsdag (ikke at vi går op i den slags) er næsten på den dag hvor vi fik at vide vi ventede enæggede twins! (mere om min/vores reaktion i et andet indlæg, jeg skal lige tage tilløb)

Testen havde som sådan ikke den store betydning, for de to streger bekræftede bare den mistanke jeg allerede havde haft i et stykke tid: at jeg var gravid. Jeg var ualmindelig træt, havde behov for mad hele tiden for at holde kvalmen nede... Såe overraskelsen kom først 1,5 uger senere hvor en tidlig scanning viste to bankende hjerter og beskeden lød:
hov der er sørme en til - i skal have tvillinger!!

onsdag den 22. august 2012

At sove i hver sin seng

Tada... Og der var kun lidt slemt for moren...(lidt fordi de har sovet sammen så længe, men dejligt, for de havde det så hyggeligt inden de faldt i søvn i hver sin seng :)

tirsdag den 21. august 2012

At dele sine twins - sengevalg del 2

... så er et styk juniortremmeseng indkøbt og samlet! Vi fandt nemlig den flotteste (og meget billige) juniorseng på dba.

Hermed kan jeg også afsløre at vi besluttede os for løsning 2 - TIler og Tuller sover snart (når madras er indkøbt & seng tørret af) i hver deres seng (pga pladsmangel) og Storemusee beholder sin seng; og får en køjeseng/højseng engang... (Læs: når moderen ikke længere tror at datter-musen styrter ned og brækker arme og ben når hun vågner meget omtåget om natten...)

Samtidig besluttede vi også at børneværelset gennemgår en større 'hyggeliggørelse' i løbet af september. Det inkluderer - lyserødt tæppe til gulv, himmel/prinsesse halløj til Storemusens seng og lidt pynt på væggene. (og nu tænker du sikkert - jamen har de ikke haft det - svaret er NEJ! Overskuddet til den slags 'ting' er først ved at komme nu - nu skal 'ting' ikke kun være funktionelle og bare fungere længere, nu kan vi også gøre 'ting' lidt hyggelige - fordi vi har overskud!) Dejligt, ik?!

lørdag den 18. august 2012

Lørdag morgen

Betyder rugfras i bøtte... Inden havregrøden er færdig og kold :)
God lørdag derude

Fra venstre til højre: Ida, Karoline og Matilde
















fredag den 17. august 2012

Til salg...


Legestativ i træ

To øko uld-bluser str 74/80

To lækre small-stuff hjelme i str. 74/80

Ulddragter i str. 80 fra JOHA, 
inkl. hjelme str. 62/68 og str. 74/80
og handsker

kontakt mig eller smid en kommentar på indlægget her for pris mm.

Fredag og weekend i sigte...

Det er længe siden der er sket noget herinde... Det er jo ikke fordi vi har ligget og slappet af... Næh nej

Lige nu snakker vi meget om at indrette børneværelset, Ida og Matilde sover stadig i samme seng, de er nu 16 mdr og sover i en træmme junior seng...det fungerer sådan set også godt, men der er lidt trangt. Så vi overvejer flere muligheder - vi har kun et børneværelse, men tre børn, så skal der være tre senge eller en køjeseng...:
Løsning 1: Køjeseng, hvor storesøster sover øverst. Men havd så hvis hun falder ned og brækker både arme og ben midt om natten?!? Ida og Matilde kan så sove nederst med installeret gitter fra træmme-juniorseng, og dør...
Løsning 2: Investere i to (brugte) babysenge på 1,2m og stille dem ved siden af hinanden, og bruge dem til løsning 1 kan implementeres...
Løsning 3: udbygge eksisterende seng (på en eller anden sindrig måde som manden forklarede mig igår aftes) og så bruge dette til løsning 1 kan implementeres...

Hm... nu det er skrevet ned på papir, er jeg nok mest til løsning 2...

Fredagsindlæg...

... her til morgen stod alle piger tidligt op (fordi de blev puttet mega tidligt igår, da de var så trætte, at de overhovedet ikke hang sammen fra allerede kl. 17.30 - så puttetid igår 18.40 - resultat ro på bagsmækken kl. 19.12 for at være pæcist... hvornår er det sidst sket?!? Men det betød så også at de  ikke havde indtaget mad i 12 timer. De var ved at dø af sult ;) Samtidig var min elskede ro på badeværelset fra kl. 6-6.30 dømt ude og i stedet erstattet af en snak med Karoline om
1) hun tissede to gange, - 'der kom tis to gange ud af min mave mor' , 
2) om vi skulle have en lilla tryk op is når vi kom hjem - eller skal spise is hos Madsens Iscafé. Hun valgte Madsens - med (morens) den modifikation, kun når der ikke er lang kø...

Selvom jeg foretrækker mine stille morgener, er sådan en snak nu også hyggelig :)

mandag den 6. august 2012

På tur - eller hvordan mor og far får lidt alenetid...

Igår skulle vi på tur. Skulle fordi vores tre tøser trængte til luftforandring. De var trætte, uoplagte og generelt pyldrede hele formiddagen. Og fordi Ida og Matildes lur ikke hjalp på humøret besluttede vi os for at køre på en naturlegeplads i Grib skov. Vi pakkede bilen og kørte afsted :)

Vi kom dog aldrig på legepladsen FORDI pigerne sov da vi næsten var der. Mutti og Fatti her besluttede derfor enerådigt at droppe legeplads til fordel for voksen-bil-snak :) så hyggeligt. Karoline fortalte vi at legepladsen var blevet flyttet og lukket. Men næste weekend er den der igen ;) meget upædagogisk men så'n er det engang imellem her i huset!

Ps billedet er fra vores ferie - men illustrerer meget godt princippet i voksen alene tid i går :D

fredag den 3. august 2012

Vasketøjskurven...

Har kastet op... Det er jo fredag ;) første uge efter ferien er forbi, og jeg siger Phy !!! Godt det er weekend

onsdag den 1. august 2012

Sælger ud....

... Af mine twins sager. I morgen køber en kommende tvillinge mor min elskede ez2n Ammepude (den har ligget og samlet støv i ca fire mdr nu...) Men for mig er det en proces, jeg kan ikke bare sælge de ting pigerne er færdig m at bruge lige med det samme. Så i morgen er det Ammepudens tur. I løbet af denne uge sælger jeg også min strækvikle (det har virkelig været en svær beslutning... Men eftersom vi ikke skal have flere børn giver der ikke mening at beholde babysager). Solgte også en stak Lamaze legetøj til til en meget træt tvillingefar...
Så mangler du (eller nogen du kender) lidt legetøj eller tøj så sig til...

Her er de tre skønne skønne tøser  :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...