tirsdag den 27. oktober 2015

Det velkendte stik - eller et bæger der blev (for) fyldt

Jeg har prioriteret familien, strikketøjet og afslapningen siden efterårsferien siden weekenden. Eller rettere - ugen efter efterårsferien (sidste uge) blev jeg egentlig først rigtig klar over at travlheden havde alt for godt fat i mig (igen) og at jeg blev nødt til at sige fra. Så jeg øver mig i at sige:

Nej 

.eller. 

Det var virkelig en god idé - er der en anden én der tager sig af den?!


Så bloggen har ligget stille - jeg har simpelthen ikke haft lysten og overskuddet til at dele hverdagen med jer derude. Sådan kan det jo gå. :) men siden sidst har vi...

... haft besøg af pigernes ynglingsopa
... haft besøg af verdens sødeste farmor

og jeg har....
.... øvet mig i at sige ovenstående - nej eller det var virkelig en god ide - er der en anden der løber med den idé?!
... strikket
... slappet af
... nydt efteråret.

og siden jeg har gjort overnstående har jeg fået det meget meget bedre. Og det er simpelthen så dejligt at være i balance med sig selv og sine omgivelser igen. Så jeg har aftalt med mig selv. Det her, skete for aller-aller-sidste gang. For nu øver jeg mig jo i at sige Nej ;) og jeg mener det faktisk - så et nej er et nej, ligesom når jeg siger nej til børnene - så mener jeg det faktisk. Virkelig!


torsdag den 15. oktober 2015

Lidt om det med twins

Åhhhhhh idag var en af de dage hvor man ikke er stolt af sig selv som tvillingemor - og endda føler sig ret så ringe. 

I dag havde jeg en af de dage hvor jeg flere gange byttede om på Tiller o Tuller. 

Kan du ikke kende forskel på dine børn spirgte manden - nej sagde konen :-/ 

Når man flere gange som svar får jeg er A L T S Å Tuller, ik Tiller - eller bare jeg er ikke Tuller så siger man (læs jeg) bare ej undskyld Tuller jeg kiggede ikke ordentlig efter - eller årgh mor pjatter vidst idag, hva?!

Så er det ret sjovt når man så overhører en samtale Storemusen har med sine to små søskende om at være søskende tidligere idag... Den forløb ca sådan her:
Storemusen: I er søskende. 
Tiller og Tuller: ja
Storemusen: Synes i i ligner hinanden. Synes i ik også det? 
Tiller og Tuller: hmmm nej eller det ved vi ikke...
Storemusen: det er fordi i er tvillinger - i er kommet ud af mors mave samtidig. I har fødselsdag samtidig.
Tiller og tuller: ja
Storemusen: og i er faktisk enæggede tvillinger - det er derfor i ligner hinanden så meget. 

Så blev det ligesom slået fast :) 


Postkort fra ferielandet

Efterårsferien er altså noget dejligt noget. Vi nyder hver enkelt dag til fulde - i lørdags pakkede vi vores fine nye Berlingo og drog sydover for at besøge mine forældre. Det er altid en sikker vinder når vi præsenterer pigerne for den slags planer.

Nede på landet hos mine forældre var der tid til:
- en (u)frivillig lang løbetur - jeg regnede ikke lige med at turen blev længere end 10 km. Det blev den... og en mindre løbetur på knap 6 km. Formen er virkelig ved at være der - måske jeg snart skulle melde mig til løb igen?!
- biograftur for alle fem - vi så (eller rettere nogle af os så) inderst inde. Manden, min mor og Storemusen så hele filmen. Jeg har filmens slutning til gode, den var en tand for uhyggelig for Tiller og Tuller, så vi smuttede da der var en time tilbage og købte i stedet ind til aftensmaden - græskarsuppe en all time favorite
- tur æve æ græns' med Storemusen mens min mor passede Tiller og Tuller - Cittymarkt var en på opleveren for Provnsmusen - win-win for alle! Selvom vi skulle overtale Storemusen til at tage med os - og nærmest tvinge hende - da vi trillede ind på gårdspladsen mente hun bare det var vidst lidt fjollet at jeg ikke ville med til at starte med, det har været en rigtig god eftermiddag.
- masser af tid til hygge, strik og snak for de voksne
- masser af tid sammen med bedstemor (og det kan man bare ikke få nok af når man spørger Tiller, Tuller og Storemusen) især når man læser Øglemors sidste indlæg.
- og masser af leg ude og inde, afslapning og hygge alle seks. Min (pap)far var nemlig på Jagt i Sverige og derfor hyggede vi lidt ekstra om min mor.

Så de sidste to hverdage i ferien er manden på arbejde - mens vi fire tøser hygger hjemme med at lave så lidt som muligt på så lang tid som muligt. Vi tusser rundt og leger og strikker og drikker kaffe indtil frokost - hvorefter vi begiver os ud i vejret og finder på hyggelige ting at lave. Idag var vi et smut i nabo-byen for at hente pigernes pas - og drikke saft/kaffe og spise muffins på Café - og snakke om alt muligt. Det er simpelthen så dejligt at have ferie sammen alle mand, at jeg sagtens kunne bruge en uge til og en til hvis jeg skal være helt ærlig.

Hvis du holder ferie - nyd resten af dagene :) over and out herfra

fredag den 9. oktober 2015

Velkommen efterårsferie

Hej Efterårsferie 
Vi har virkelig glædet os til at vi endelig kunne hilse på dig her idag. Vi har faktisk talt dage de sidste uger for vi havde alle sammen virkelig brug for du kom. Og så endelig kom du.

Sammen skal vi få tiden til at gå med at lave så lidt som muligt på så meget tid som muligt. Det er du god til, kære efterårsferie. Ligesom vi plejer. Jeg tænker vi sammen skal få dagene til at gå med at tusse rundt i nattøj til langt op ad dagen - tage ud i efterårsskoven og finde blade, kastanjer eller andre ting. Sikkert skal vi os' tage på tur udi legepladsland. Og vi skal udhule græskar, og spise pandekager - både morgen middag og aften - det har storemusen ønsket sig.

Ellers skal vi se havd vi hitter på. Måske en tur med metroen måske bare bage boller og være ude i vejret. Jeg er sikker på vi nok skal få tiden til at gå sammen du og os. 

Nu starter vi med at spise havregrøds klatkager. Så er ferien ligesom igang :) hvis her er lidt stille er det fordi vi er sammen om at gøre efterårsferien så god som den plejer at være - god ferie derude. 

Kærlig hilsen fra alle os fem melboller ;) 

tirsdag den 6. oktober 2015

Hvad læste I, i september?

Jeg synes det er vældig sjovt, engang imellem at dykke ned i bloggens statistik og se - hvilke indlæg får mange "hits".

I september har indlægget
"Har du delt dine twins idag" fået mest individuelle sidevisninger - stærkt forfulgt af "Når provinsmus kommer til byen" - Sjovt nok får indlægget "Tillykke min skønne mand" fra januar 2013 også stadig (ret ofte) mange sidevisninger og ligger på september-måneds tredje plads for mest læste indlæg. Indlæggene "weekenden der gik" og "en dejlig weekend i vente" ligger på en delt fjerde plads.

Listerne er også ret populære - de får ofte mange "klik"... Jeg kan se, at de dage hvor jeg gør mig umage, og kommenterer på andre folks skriverier "bonger ud" med flere sidevisninger. Det er ret sjovt synes jeg - særligt fordi jeg primært skriver for min egen skyld, for jeg bruger bloggen ret meget for at huske små historier - som fx da Storemusen smed sutterne eller vi tog ind og så Folk og Røvere for første gang*. Det minder mig om at vi har været lidt det samme sted med Storemusen som vi (har været) med Tiller og Tuller - og at alt er faser - faser - faser.  Det giver mig mulighed for at huske mit arbejdsliv, og huske ting der er sket for nogle år tilbage - ting der ellers ville blive glemt.


* Og som positiv pædagogik tiltag har vi købt Folk og Røver billetter til hele familien en weekend i december - og hvor vi glæder os!!!











Dejlige morgener, dejlige eftermiddage, dejlige aftener - om børn i balance

Jeg ved godt det er farligt at skrive at det går godt på matriklen - for nemesis lurer lige om hjørnet - og slår til - når man mindst venter det, og vupti har vi igen børn (og voksne) der er ramt af underskud. Jeg vover alligevel pelsen - for jeg synes det har handlet lige lovlig meget om børn der tager udviklingsspring og konflikter med alle og alt.

Så here it goes - nemesis bliv væk, du er en uønsket gæst in da house! Vi har haft den skønneste weekend, med absolut ingen planer - eller egentlig ville vi (mest manden) have kørt en tur i dejlige nye bil - men Storemusen protesterede højlydt, lørdag over middag, da vi præsenterede planerne. Og da jeg egentlig også selv trængte til bare at flade ud, endte vi med at fortsætte hvor vi slap inden frokost - at flade ud - så turen til Kullen blev erstattet med en tur på legepladsen og afslapning i solen (heller ikke værst) - og lørdagen gik med at lave mindst muligt på længst mulig tid. Det lykkedes vi egentlig ret godt med hvis jeg selv skal sige det.

Søndag fortsatte vi med at gøre ingenting, altså lige bortset fra at bage en kage til mandens arbejde (Meyers citronmåne) og handle og svømme. Og da manden ikke var nået hjem fra handle-missionen da det var svømmetid, tog jeg alle tre børn med i svømmeren, Storemusen med iPad og besked om at sætte sig ved kanten når vi andre hoppede i baljen, og tiller og tuller klar til at hoppe i og svømme :) Dejlig kombi, og det gik faktisk ret godt at tage afsted med alle tre. Så nu lurer Tiller og Tuller bare på at næste gang når far kommer (for) sent hjem på Storemusens svømmedag, så må de også komme med med iPad og i svømmehal og se Storemusen svømme.

Så således afslappede startede vi udi en ny uge - den sidste uge før en tiltrængt ferie som vi bruger på gæt hvad: gøre ingenting :) og bare lade op på bedste vis. Vi trænger alle. Mandagen bød på kæmpe uoverskueligt eu-projekt, og møde i anden projektsammenhæng - og hente (nogenlunde) afbalancerede trætte børn i hhv skole og børner - og en ret så hyggelig eftermiddag hjemme. Så send gerne flere af den slags dage og weekender for de gør godt og gør alle glade :)

Over and out herfra :)

lørdag den 3. oktober 2015

I oktober vil jeg...

Oktober hører ligesom september til mine yndlingsmåneder. Jeg elsker efteråret og at man kan mærke årstidernes skiften - jeg elsker de skønne efterårsfarver og mosebryggen og den absolut friske efterårsluft og duft. Jeg glæder mig derfor hvert år når kalenderen når til oktober - der er så mange gode ting på spil i denne dejlige måned :)

Så i oktober vil jeg...
- nyde meditationerne uden for
- udhule græskar med pigerne 
- holde ferie med pigerne (lige som sidste år og året før og året før
- slappe af i weekenderne for jeg trænger 
- strikke storemusens ønsketrøje videre og måske endda nå at bli færdig med den i oktober...
- aflevere vores del af et mega stort EU projekt 
- rydde op i min indbakke på arbejde 
- holde et nogenlunde moderat arbejdstempo 
- fortsætte med at være god ved mig selv: være offline, nyde familien, meditere, strikke, sove nok, og alt sådan noget. 

Jeg har nydt septembers komme, nydt efterårets første måned, men jeg har også haft svine travlt på arbejde. Alt for travlt så at jeg for nogle dage siden skrev et indlæg om endelig at være nået igennem september. Men på trods af travlhed blev jeg færdig med Min stribede ego strik, jeg nåede netop at svømme en enkelt gang i september - så der er potentiale til forbedringer ;) tilgengæld fik jeg løbet en del... Så fik vi også købt en bette bil som er helt pling pling ny. Tilgengæld er der ikke kommet mere styr på projekt fast ejendom (hvornår skulle det også være det når jeg har været travlt optaget med arbejderi i weekender.) sidste weekend fejrede vi 60 års fødselsdagen af min skønne dejlige papfar - pigernes bedstefar. Så selvom septemer har været travl - har den været rætti rætti god, når jeg så'n ser på min liste og de ting jeg også fik tiden til at gå med. 
Stribet ego strik næsten færdig - den er færdig nu - og taget i brug. Strikket med dobbelt tråd højlandsuld fra Garnudsalg :)


Så nu er jeg så klar til oktober. Oktober kom an - jeg er klar og glæder mig :) og nu, vil jeg fortsætte med at holde weekend og lave absolut kun det jeg har lyst til - jeg starter (læs fortsætter) med at at strikke ;) god lørdag aften derude! 

Uld bomuldsblanding - i ønskefarverne fra Storemusen, OGSÅ strikket i dobbelt tråd uld-bomuldsblanding fra Garnudsalg

fredag den 2. oktober 2015

90210

Jeg så et indslag i tv avisen idag der handlede om Beverly Hills 90210. Tænk det er 25 år siden de første afsnit af Brenda og Brandon rullede over skærmen i USA. Og Dylan - åhh Dylan... Så er det omtrent nogle og tyve år siden jeg sad og så afsnittene torsdag aften kl 20 og drømte mig ind i en anden verden og i det hele taget vare var ret så 1.g gymnasie ramt. 

Det er vildt at tænke på h v o r lang tid siden det egentlig er. At tænke på hvor meget ældre jeg er blevet og at det er rigtig nok at jeg næste år har 20 års studenter jubilæum. Jeg føler mig ikke så gammel som det lyder når jeg siger - det er nogle og tyve år siden jeg så Beverly. Eller det er tyve år siden jeg fik min matematiske studentereksamen. Det er vildt at tænke på. Så er det samtidig også snart tyve år jeg har boet på de her side af Storbælt - dvs at jeg har levet længere tid på Sjælland end i Jylland at det er næsten ti år siden jeg forsvarede mit speciale og jeg blev færdig med studierne. 

Jeg er vokset i alle de år. Oplevelser og begivenheder har formet mig og gjort mg til den jeg er idag. Mor til tre og gift med verdens bedste mand. Fast job og med en netop indkøbt ny (som i hel ny) bil.   Det er dejligt at tænke på - men jeg føler det stadig ikke som om der er gået 23 år siden jeg så Beverly. For 23 år er faktisk r i g t i g l a n g tid siden. 23 år!!! Måske er det fornægtelse måske er det bare sådan det føles at blive ældre. At man egentlig ikke føler at tiden er gået men at den går alligevel. Hurtigt men alligevel langsomt. Langsomt men alligevel hurtigt. Om er halt år fylder jeg 39 - det er ok - også selvom det er det sidste år i trediverne at jeg tager hul på - men at det er tyve år siden jeg så Beverly - det kan næsten ik passe - for 20 år det er sørme lang tid siden.

God weekend :) derude! 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...