torsdag den 27. november 2014

Sikke en dejlig aften :)

vi havde igår!

# pigerne spurgte mindst 10 gange mellem 15.30 og 18.30 hvornår søde T kommer og var fuldstændig ellevilde da hun kom, og vi gik i god ro og orden, og [trommelhvirvel] de sov alle kl. 19.30
# at køre ind til byen med manden sætte bilen og køre videre med metroen til Kgs. Nytorv var hyggeligt. Vi snakkede om 'gamle dage', kørte forbi vores gamle kollegie, snakkede og holdt i hånd
# at drikke kaffe og spise marcarons holder max særligt når man er ude alene uden børn
# at høre feeed musik og se super dans
# at grine sammen, at have det sjovt sammen, og bare være sammen - og blive gen-forelsket i manden
# at finde ud af at tjekke to personer ind på rejsekortet (raketforskning)
# at køre hjem i metro og bil og komme hjem kl. 22.30 ladet op og glad, holder virkelig maks!

Så ja, vi havde en skøn aften :)

onsdag den 26. november 2014

På date med manden

i aften - og jeg glæder mig virkelig meget. Det er alt for længe siden, vi sidst har været på date, og lavet noget sammen bare ham og mig. Vi har tidligere været ude og spise brunch, set på hus, og så'n. Men vi har endnu aldrig været i ude om aftenen (ja, sådan nogle skøre forældre er vi).

Nåmmen i aften så sker det - vi skal ind på Gamle Scene og se Come Fly Away. Jeg glæder mig virkelig meget. Vi har 'booket' barnepige T, der er instrueret i hvordan vi 'plejer' at putte pigerne - og så skal vi ellers bare smutte ind til byen fra den idylleriske forstad, sætte bilen, og gå hånd i hånd ned ad Strøget, nyde god jazz musik, moderne ballet, Frank Sinatras musik, og Chris Minh Doky spille den og nyde hinanden. Vi har billetter helt oppe foran, så der er virkelig lagt i kakkelovn til en hygsom aften :) jeg skal nok (måske) skrive mere om den i morgen...

Jeg droppede endda svømning igår aftes (og erstattede motionen med en rask løbetur i frokostpausen, med nye-kollegas i bakket skov) så jeg sikrede mig at jeg er friskere idag end hvis jeg havde svømmet til kl. 21.30 igår... (to dage sent i seng for mit vedkommende ødelægger mere end det gavner, hvis jeg skal hænge nogenlunde sammen på arbejde også i morgen). For jeg har virkelig fundet ud af, at søvn er mit et og alt for at holde skruen i vandet på en god måde (ok, jeg har vidst det længe, men har nu også erkendt, at det er drønhamrende vigtigt for mig at sove de her næsten otte timer hver nat - ihvertfald når det er så mørkt som nu). Så som led i 'projekt oplad dig selv' eller skulle jeg måske hellere kalde projektet 'forbliv opladet' (?) har jeg sat stort ind på søvn (eller mangel på samme), for det (altså ingen søvn) dræner mig mere end hvad godt er...

Så hygge hejsa - ha en skøn onsdag - jeg ved min blir fantastisk :)

mandag den 24. november 2014

Solen og lyset

gør altså en kæmpe forskel for mit velbefindende - så kan vi ikke blive enige om, at der har været rigeligt med gråt i november indtil nu, og vi derfor fremadrettet har dage med masser af sol (og hvis ikke masser, så ihvertfald bare lidt sol i løbet af dagen). Så man lige kan komme ud i lyst vejr og ikke bare 27 nuancer af gråt. Som i gråmorgenlys, mindregråformiddagslys, lidt gråt til middag, og så igen mere gråt hen ad eftermiddagen-lys. Jeg er t.r.æ.t. af gråt!! Især gråt vejr!

Jeg trænger til lys, jeg trænger til rigtig dejlig masser af lys. Og klar luft, uden fugt. Så derfor tog jeg ud i skoven efter frokost idag. Bare lige 10 min hvor jeg gik en tur, tog nogle dybe indåndinger og bare var ude i lyset. Og det er som om jeg med hvert skridt jeg tager når solen skinner og jeg vender ansigtet mod solen (eller ser ud på den blå himmel som nu fra min pind på kontoret) bliver lettere i sindet. Jeg trænger i den grad til sol.

Så i fredags, da solen tittede frem og jeg samtidig arbejdede hjemme, tog jeg en rask beslutning om at omlægge min frokostpause fra inde til ude iført løbetøj og løbesko, og løb en lang tur ude i skov og grønne områder. Jeg trænger så voldsomt, jeg føler mig helt udhulet af savn over sol. Humøret bliver bare lettere når man kan se en lille smule blå himmel, får lys til sindet. Det er som om de grå tanker bare ikke får lov til at eksistere så meget når der er tilstrækkelig med lys. Så send mere sol - nu - tak!! Så i morgen, ing. tager jeg lige løbeskoene med her i skoven og løber med to kollegas - og gæt hvad - jeg tror det blir rætti' rætti' godt! God mandag derude :)

torsdag den 20. november 2014

Jeg kan næsten ikke vente...

Til vi snart skal pynte op til jul. 

Efter pigerne er blevet så store så de faktisk forstår hvad juleri og nisseri er, er min egen glæde til 'nu er det snart jul' kun blevet større. Hvis denne glæde fortsætter går der ikke mange år før jeg også bliver nødt til at anskaffe et nisselandskab i bedste 'farmor og farfar stil'*

I 'jule-anskaffelses-øjemed' har jeg derfor i år investeret i en nissedør. Og den har kun øget min glæde til at se hvordan pigerne reagerer når de opdager døren omkring 1. december. Der er også indkøbt lidt ekstra udstyr, ligesom jeg også har besluttet at vores juledekoration i år blir noget med mos, rensdyr og nisser, i stedet for den klassiske juledekoration. Jeg tænker vi bygger den om 14 dage. For inden den kan bygges skal vi lige ud i skoven og samle lidt mos mm. Men nu må vi se - jeg tænker Storemusen helt klart har en holdning til hvad vi skal og ikke skal med den juledekoration.

Hvis vi fortsætter julesnakken lidt endnu, så er der faktisk flere ting jeg ser frem til:

I weekenden tager vi en tur i Tivoli og ser juleriet derinde.
I næste uge starter søde R over i børneren med at pynte op til jul - i sand Gertrud Sand Style. På børnenes stuer er der også et dukkehus hvor nissen flytter ind i december. Og ham nissen skal man altså ikke undervurdere - han kan absolut nogle trix.
I næste weekend er der julehygge i børneren hvor vi skal over på Høbjerget og finde julemanden, spise æbleskiver, danse om juletræet, som julemanden altid har med til børneren, og synge julesange .
OG weekenden efter er der så juletræstur på mandens arbejde, hvor vi skal ud og fælde vores juletræ, spise æbleskiver, drikke gløgg og spise æbleskiver... mon ik også julemanden kommer forbi dér?! Og så starter den weekend iøvrigt også med julefrokost på nyt-gammelt-arbejde

Ud over alle 'udefra kommende' input til julestemning, skal jeg/vi jo også jule hjemme. Og december kan bare komme an - jeg er klar! Fik jeg sagt at jeg glæder mig?

* Min farmor og farfar havde det vildeste nisselandskab i deres lyserøde (!) stue. Og de havde det stående fra godt og vel midt  november til slut januar - nu var det jo kommet op...

tirsdag den 18. november 2014

Til tandlæge

Storemusen var til tandlæge idag, og da vi var indkaldt til kl. 10 fik jeg lov til at komme med. Og hvor blev jeg stolt (og rørt) og fyldt af kærlighed helt ned i det allernederste af hjertet og mere til. For hun klarede det så flot, og snakkede med tandlægen - svarede på spørgsmål og fortalte stolt om sin rokketand (rokkertand som Tiller og Tuller kalder den) og fik også vist sin nye 'voksentand' frem. Og hvorfor er det så noget særligt? Jamen det er det af flere grunde... Fordi hun for bare 1½ år siden var så genert at hun ikke ville snakke med nogen fremmede - ej heller åbne munden - eller på nogen måde hoppe op på tandlægestolen, eller svare på de spørgsmål hun blev stillet.

Der er sket så utrolig meget med Storemusens selvtillid i løbet af det sidste år, hun er vokset med i takt med at hun er en af de store i børnehaven (og også fysisk den længste, var den første der havde tabt en tand, og fået en voksentand) - så hun strutter af selvtillid og har et selvværd som gør at hun tør at åbne munden, sige til/fra når hun synes noget ikke er rimeligt, og inkluderer i leg og sørger for at passe på de små i lillegruppen over i børneren, får lov til at gå forrest når børneren er på tur, og alle sådan nogle ting som de kommende skolebørn nu bliver trænet i - at få mere og mere ansvar, uden at de voksne nødvendigvis lige er i nærheden...  Og alt det tilsammen gør mig stolt, så jeg bliver helt rørt. For Storemusen blev altså storesøster - til to små søskende da hun var to år og to måneder, hun var jo selv stadig ganske lille. OG i og med jeg havde to babyer i maven - og skulle holde på dem så længe som overhovedet muligt, var der ingen løft eller andre ting fra hun var godt og vel 1½. Så hun skulle klatre op på puslebordet selv, skulle selv tage tøj på - (selvfølgelig med hjælp når vi kunne se hun havde brug for det...) for vi blev nødt til at have et barn der er forholdsvis selvkørende når vores liv blev beriget med to på en gang en dag i april 2011. Jeg har tit tænkt, at hun har skulle klare for mange ting da hun var lille - fik to søskende på en gang (ja, det er der mange andre der også får, men det kan godt give et snært af dårlig samvittighed alligevel) - og så forholde sig til de her to banditter hele tiden.

Og nu - nu bliver hun spurgt om: går du allerede i børnehaveklasse, for du ligner altså én rigtig børnehaveklasse-pige, som tandlægen sagde, hvortil hun svarede - jeg går i børnehave. Og sådan fortsatte snakken om hun havde holdt fri, selv vælger sit tøj, hvilken skole hun skal til at gå på efter sommerferien og så videre. Sådan rigtig tandlæge agtigt. Så hun kunne stolt fortælle pædagogen R ovre i børneren om at hun havde altså været ved tandlægen og alt det hun [tandlægen that is] havde sagt og gjort.

mandag den 17. november 2014

Altså det her - de her fire-fem forkølede indlæg...

holder jo slet, slet ikke. 

Jeg ved ikke lige hvad der skete med bloggen i november, om den er havnet i et stort diset hul i min hukommelse, men hvorom alting er - der sker da absolut intet på blog fronten. Jeg glemmer simpelthen de indlæg hvor jeg tænker - årgh, det kunne jeg lige skrive om ovre på bloggen - og når jeg så har en ledig stund, hvor jeg synes - nu kan jeg skrive et indlæg, så kan jeg ikke huske, hvilken historie jeg ville dele med jer. Rundstyk. Det er ret tankevækkende i forhold til et indlæg om dagen udfordring jeg gav mig selv i oktober - .

Men anywho. Vi har haft den skønneste weekend - hvor flyverdragter og vinterstøvler virkelig kom i brug. Lørdag var vi 'bare' ude på 'vores' legeplads, mens vi igår (søndag) var en tur på 'mors arbejde' med varm kakao, kanelsnurrer og kaffe til de voksne. Vores weekender bærer altid lidt præg af at de voksne egentlig bare har brug for at slappe af, og dalre formiddagen væk, men næsten hver weekend bliver vi nødt til at lave sådan en: åårgh-piger-nu-går-vi-lige-ud-og-får-lidt-luft-op-ad-formiddagen-flugt fra lejligheden. For ellers er der dømt ballade, drilleri, fra børnene og irettesættelser fra de voksne, og når man bliver tilstrækkelig træt af ovenstående, går vi ud i vejret og får alle lidt luft til hjernen. Det plejer at hjælpe (og det gjorde det også i lørdags). Så efter vi havde været ude et stykke tid tog jeg de to små trutter med ind igen, for at røre en dejlig dej til Meyers Kanelsnurrer, som jeg længe har haft lyst til at bage*.  Dejen skal jo hæve i flere timer ad to omgange, så det var et projekt der trak ud over hele eftermiddagen - så vi fik kanelsnurrer til dessert!

Søndag var igen en dag, hvor vi dalrede formiddagen væk, men havde på forhånd planlagt at vi skulle ud på tur, på mors arbejde - og se på lidt villakvarterer hvor vi har kigget på hus på nettet. Så først var vi ude i skoven, og lege, drikke varm kakao, og spise kanelsnurrer - og lagde planer for næste weekend, hvor vi 1) skal i Tivoli og se på julerier** og 2) tage i skoven og klatre i træer. Da det var ved at blive mørkt, kørte vi en tur rundt i villakvarterer for at lure lidt, og blev enige om at forfatter-kvarteret lige var noget for os. Men først skal der jo en fast stilling i hus til undertegnede...

Så weekenden hjemme hos os, var faktisk ret god :) særligt fordi vi er over de værste udfordringer med den 3½ årige.

* jeg var faktisk ude forbi en Meyers bager for nogle år siden og spørge hvordan man skulle forstå det der står i opskriften - det med at snurre den ene vej, og rulle op om hånden om to fingre og så'n. og jeg fik faktisk hjælp - og den venlige bager viste mig hvordan man gør :) service??! I think so much!

** Nisseri-forberedelserne er igang. Det blir bare i et andet indlæg jeg fortæller om det...


tirsdag den 11. november 2014

På tur med arbejde

I torsdags (altså for fem dage siden) tog jeg afsted med min afdeling - på tur - til Djursland, hvor 'vi' også har en afdeling. Den(m) skulle vi besøge, og derudover skulle vi bruge 1½ dage på at finde ud af hvad vi (altså min afdeling) gerne vil - og hvordan vi når det. Ja, vi arbejdede på vores strategi...  Det var vældig oplysende, og ret så hyggeligt.

Når man - ligesom jeg - kun bruger 2 dage om ugen 'på arbejde' og bruger de sidste 3 arbejdsdage på at skrive afhandling (enten hjemme eller inde i byen, på 'gammelt arbejde') så er den proces med at lære 'nye kollegaer' at kende - en anelse langtrukken. [let underdrivelse, her...] Og det har været svært, for et socialt væsen som mig, der elsker platte kommentarer, et godt grin, lidt sladder, en lille smule indsigt i hinandens privat-liv og den slags ting. For når man er 'ny' må man jo først lære omgangstonen at kende, stikke en finger i jorden, inden man ruller sig ud med platheder, og så'n. Langtrukkenheden har faktisk gjort, jeg ikke altid har følt jeg 'hører til' det nye sted, eller at jeg ikke har vidst hvordan jeg skulle finde en nøgle ind til det her lidt sjov på job. Jeg har følt mig lidt rodløst - og har været lidt 'lost', og måske ikke helt så positivt (hjemme) omkring nyt arbejde som jeg jo så inderligt er så utrolig glad for. Så da jeg kom hjem, fredag aften og kunne fortælle manden om en helt vild god tur, med masser af sjov [tænk engang jeg har (havde) en kollega der ikke vidste hvem Linse var] og en følelse af at være kommet hjem (altså arbejdsmæssigt, ik?!) - ihvertfald hører jeg mere hjemme på nyt arbejde nu end tidligere. For efter maden torsdag aften, gik der leg i den - violinspil - dans, sjusser - lidt vin, masser af slik, enormt meget sjov, snak og den slags, som jeg er så svært glad for, og som betyder jeg nu kender mine kollegaer en anelse bedre. Det gør også, at jeg nu (igen) glæder mig til at møde mandag morgen, for jeg har virkelig været heldig, og har nogle gode, sjove og søde kollegaer - som jeg faktisk godt gider at bruge tid sammen med.


onsdag den 5. november 2014

Jeg skal da lige love for at mine tanker gik amok lige dér

Holy moly - jeg oplevede et dyk i mit projekt oplad dig selv over de sidste uger. Jeg havde ellers erklæret mig selv for rask - og det mener jeg (heldigvis) stadig jeg er. Men [for der er jo ofte et men et eller andet sted] - mine tanker - de fik da lige lov til at styre mig lidt mere end hvad godt er - i forhold til realiteterne.

Jeg havde ellers øvet mig i at tænke - det her er 'bare' tanker; realiteten er en anden - og så se på hvad realiteten er. Men det var som om at denne øvelse ikke rigtig ville virke denne gang. Så humøret fik et dyk nedad som jeg beskrev igår. Også selvom (eller på trods af) at der er så mange ting at glæde sig over - kunne jeg ikke genfinde positiviteten - eller jo jeg kunne, men den forsvandt igen ligesom når sæbebobler sprænges - alt for hurtigt, og bum, så var det triste humør der igen.

Men [for der er jo ofte et men et eller andet sted] så havde jeg (heldigvis) et møde med min Phd. vejleder igår. OG der kom vi til at tale om tidsplanen op til den store afleveringsdag den 1.4.2015  og jeg fortalte om mine bekymringer og nogle stress-symptomer - og at jeg synes det hele var så uoverskueligt og meget mere, at jeg faktisk var ret ked af det. OG så skal jeg da lige love for, at ham min vejleder tog arbejdshandskerne på, og fik rystet mig godt og grundigt - for han sagde m a n g e gange og meget t y d e l i g t at der var absolut INGENTING - som i i.n.g.e.n.t.i.n.g. at bekymre sig om - jo hvis du stadig sad og fedtede rundt i artikel 2, nu så ville jeg da være alvorlig bekymret, men du har indsendt artikel #2 og er halvvejs i artikel 3, og har skrevet en masse rå-tekst til dit omslag* så der er da virkelig absolut ingen ting at bekymre sig om, og jeg mener det!! og da søde vejleder er fra Nordjylland, og ellers en meget stille mand, gør sådan nogle udsagn noget i mig - at jeg faktisk tror på det! og det gør jeg stadig, og jeg er så lettet - og kan lige pludselig se lyset, også selv om det regner!

Så således opløftet kan jeg med en hel anden sindsro - skrive videre på artikel #3 - og glæde mig over at mine tanker endelig holdt kæft igen, og jeg kan se - realiteten jo faktisk er en hel anden!

* altså ikke mit omslag men afhandlingens, ing?!

tirsdag den 4. november 2014

Sol kom nu frem...

November er den måned af året - som altid giver mig store udfordringer - den er lidt lige som februar - også en måned som kan udfordre mig på det mentale plan...Men mens februar er mere mild i sin fremtoning - den er kort, og dagene bliver trods alt lysere - er november mere hård i sin fremtoning - den er lang, og bliver mørkere og mørkere indtil december afløser med sin hygge og sine nisserier. Og vi den 22. december 'fejrer' vintersolhverv, og dermed at dagene bliver længere igen!!

Lige nu føler jeg at det her gråvejr har sat en dæmper på min glæde - så jeg ønsker mig så inderligt at solen titter frem. Jeg trænger. Jeg trænger til lys, og vintersol, som jeg kan gå min formiddagstur i. For formiddagsturen udi i det grønne gør godt. Det [turen altså] er noget jeg har genoptaget fra min sygmeldingsperiode, ligesom jeg igen mediterer mere regelmæssigt. For turen i det grønne, hvor jeg forsøger at lade tanker være tanker, og kun mærke mine fødder, eller mit åndedræt, eller min krop, eller duftene af nedfaldne blade eller hvad det nu er jeg 'kun' fokuserer på, gør at jeg får luft til hjernen, men også lettet lidt på det grå humør. Jeg bliver glad af at gå, jeg bliver glad af at være ude. Så mere af det.

Der er nemlig faktisk ingen grund til at bekymre sig, og der er heller ingen grund til at droppe tankerne om alt det gode jeg har i mit liv. Jeg er stadig foran min tidsplan på artikel #3 på #afhandlingenderikkeskriversigselv og jeg kan arbejde rigtig meget hjemme, som jo netop giver plads til gåture med god samvittighed, eller en løbetur i frokostpausen, eller nogle pauser i det hele taget med god samvittighed. Jeg falder bedre og bedre til på mit nye arbejde - og har netop sendt en ansøgning afsted til Friluftsrådet sammen med mine gode (nye og nogle gamle) kollegaer. Så på den måde kan november bare komme an - jeg er faktisk klar til at møde den - jeg kunne bare tænke mig lidt sol! For i solskin ser alt lidt lysere ud :)

God tirsdag derude.

søndag den 2. november 2014

Program om phthalater

I går aftes sad manden og jeg på sofaen og flimmerkassen kørte på DR2. Vi havde haft en mere end almindelig hård lørdag (fyldt med tre piger som havde ganske lidt positivitet i sig) som ikke lagde op til andet end at stene foran fjerner uden alt for meget aktivitet. 

Så vi så DR2s tema om skadelige stoffer i tja hvad skal man skrive - alt?!? Jeg synes det er beskæmmende at der som udgangspunkt er giftstoffer for kroppen (og miljøet for den sags skyld) i alle produkter ( ok lidt en tilsnigelse - men ihvertfald i mange produkter). Det er jo så ensbetydende med at man skal købe svanemærket, øko og alt muligt andet for at vælge 'noget' fra. Det 'noget' burde jo som udgangspunkt slet ikke forefindes i varen... Hvorfor kan produkterne ikke som udgangspunkt fremstilles uden al mulig giftig kemi i? Det handler jo om hormonforstyrrende stoffer - om gift for økosystemer - om stoffer der svækker indlæringsevnen og stoffer der som udgangspunkt slet ikke burde være nogen steder o v e r h o v e d e t !!! Det gør mig harm at der spilles hasard med vores forplantningsevne - for der findes alternativer - de er bare dyrere at fremstille. Udgangspunktet er: forbrugeren kan jo vælge selv. Ja det kan jeg også, men hvorfor sælge farlige produkter i første runde. Hvorfor er det nødvendigt at stille forbrugeren i den situation at et valg er nødvendigt? Det burde være en selvfølge (for virksomheder - producenter mm) at fremstille produkter der er rene uden skadelig kemi. 

Et eksempel fra vores lille hverdag. Storemusen har ønsket sig en sminkedukke. Skal hun ha den eller ej? Hun ender med at få den med restriktioner på at sminken er kun til dukken - der er metylparaben i sminken. Hun har siddet og sminket dukken - men årgh hvor ville jeg ønske mig en verden hvor stoffer som dem ikke fandtes i børnelegetøj...

Og det mest rystende er så at EU laver lovgivning om enkeltstofferne men som jo tilsammen med alle mulige andre giftige stoffer får en såkaldt cocktail-effekt der gør at stofferne gør mere skade samme end enkeltvis. Det gode er så jo trods alt at der er lovgivning - i USA er historien jo en hel anden. 

Hvad gør vi så her hjemme? Svanemærket er vores svar på skadelige stoffer. Parfumeri hverdag - natur-sminke (fx lækre neglelakke fra Kure), Og en konstant tjekken af indholdsstoffer for parabener...køber øko hvor vi synes det giver mening for os, køber grundlæggende dansk producerede produkter (kød, frugt og grønt) - og her er Rema vores ven. For de har faktisk mange af de produkter vi efterspørger i vores lille familie. Og det vi ikke kan få i rema køber vi i Irma. Uden at det vælter vores husholdningsbudget. 

Hvad bølger vi så at bruge vores penge på? Jamen vi vælger tandpasta uden trichlorsan i, vi vælger rengøringsprodukter der udelukkende er svanemærkede. Vi vælger vaskemiddel der er svanemærkede og allergitestet. Vi har købt madkasser der er fremstillet uden bisphenol A - bruger madpakkepapir der er svanemærket. For mit ønske er at give pigerne det bedste udgangspunkt for selv at kunne træffe deres valg senere i livet.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...