mandag den 17. november 2014

Altså det her - de her fire-fem forkølede indlæg...

holder jo slet, slet ikke. 

Jeg ved ikke lige hvad der skete med bloggen i november, om den er havnet i et stort diset hul i min hukommelse, men hvorom alting er - der sker da absolut intet på blog fronten. Jeg glemmer simpelthen de indlæg hvor jeg tænker - årgh, det kunne jeg lige skrive om ovre på bloggen - og når jeg så har en ledig stund, hvor jeg synes - nu kan jeg skrive et indlæg, så kan jeg ikke huske, hvilken historie jeg ville dele med jer. Rundstyk. Det er ret tankevækkende i forhold til et indlæg om dagen udfordring jeg gav mig selv i oktober - .

Men anywho. Vi har haft den skønneste weekend - hvor flyverdragter og vinterstøvler virkelig kom i brug. Lørdag var vi 'bare' ude på 'vores' legeplads, mens vi igår (søndag) var en tur på 'mors arbejde' med varm kakao, kanelsnurrer og kaffe til de voksne. Vores weekender bærer altid lidt præg af at de voksne egentlig bare har brug for at slappe af, og dalre formiddagen væk, men næsten hver weekend bliver vi nødt til at lave sådan en: åårgh-piger-nu-går-vi-lige-ud-og-får-lidt-luft-op-ad-formiddagen-flugt fra lejligheden. For ellers er der dømt ballade, drilleri, fra børnene og irettesættelser fra de voksne, og når man bliver tilstrækkelig træt af ovenstående, går vi ud i vejret og får alle lidt luft til hjernen. Det plejer at hjælpe (og det gjorde det også i lørdags). Så efter vi havde været ude et stykke tid tog jeg de to små trutter med ind igen, for at røre en dejlig dej til Meyers Kanelsnurrer, som jeg længe har haft lyst til at bage*.  Dejen skal jo hæve i flere timer ad to omgange, så det var et projekt der trak ud over hele eftermiddagen - så vi fik kanelsnurrer til dessert!

Søndag var igen en dag, hvor vi dalrede formiddagen væk, men havde på forhånd planlagt at vi skulle ud på tur, på mors arbejde - og se på lidt villakvarterer hvor vi har kigget på hus på nettet. Så først var vi ude i skoven, og lege, drikke varm kakao, og spise kanelsnurrer - og lagde planer for næste weekend, hvor vi 1) skal i Tivoli og se på julerier** og 2) tage i skoven og klatre i træer. Da det var ved at blive mørkt, kørte vi en tur rundt i villakvarterer for at lure lidt, og blev enige om at forfatter-kvarteret lige var noget for os. Men først skal der jo en fast stilling i hus til undertegnede...

Så weekenden hjemme hos os, var faktisk ret god :) særligt fordi vi er over de værste udfordringer med den 3½ årige.

* jeg var faktisk ude forbi en Meyers bager for nogle år siden og spørge hvordan man skulle forstå det der står i opskriften - det med at snurre den ene vej, og rulle op om hånden om to fingre og så'n. og jeg fik faktisk hjælp - og den venlige bager viste mig hvordan man gør :) service??! I think so much!

** Nisseri-forberedelserne er igang. Det blir bare i et andet indlæg jeg fortæller om det...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...