fredag den 31. marts 2017

Lidt om hvad marts har lært mig...

Marts synger på sidst vers, og jeg glæder mig allerede nu til både april og maj, af to grunde :) i april fejrer vi trunternes' seks års fødselsdag, og i maj fylder jeg fyrre. Og det glæder jeg mig til. Et indlæg herom må snart være på vej :)

Men nu skal det handle om marts - og om hvad marts har lært mig.

Jeg har virkelig, og særligt de sidste to uger arbejdet på det med at få yderligere fart ud af min hverdag. For første gang i m å n e d e r har jeg i de sidste to uger arbejdet det jeg skal. Ikke mere ikke mindre. Men 32 timer. Manner det føles godt på den måde at nyde, at der er tid til at være mig og være til.

At ting tager tid, og jeg efterhånden virkelig savner mit hus. Og det gør vi alle sammen - Tuller sagde det så fint den anden dag jeg savner kælderen for efter vandskaden også indtog kælderen, har den været lukket-lege-land for poderne, da de ikke skulle være nede i vandland/kælder potato-potato. De har ellers både elsket at lege og være i kælderen, alene, og sammen med os.

At forår er fedt. Jeg er virkelig have menneske - og haven og blomsterne der kommer op ad jorden (min jord) spreder glæde og lykke. Det giver så stor tilfredshed at gøre ting til vores egne, og sætte vores præg på haven. At flytte buske, tænke over hvilke planter jeg skal plante hvor, og hvordan man opbygger (og viderebygger) på det fine staudebede der allerede er. Jeg elsker den have :)

Og de her tre punkter må jeg hellere tage med mig ind i april, der starter om - lidt!

onsdag den 29. marts 2017

Lidt om tvillinger og samme eller hver sin klasse

1. maj starter Tiller og Tuller i skole. - eller ikke rigtig skole, men mini sfo. De glæder sig virkelig, virkelig meget. Og for os forældre slutter første store epoke i "forældreskabet", når vi lige om lidt kan kalde os "kun skoleforældre". Det er ca. lige så stort, som dengang vi bare havde børn i børnehaven og ikke længere både børnehave og vuggestue. Tænk, vi har været forældre i så lang tid allrede.

Nå men det var ikke det indlægget skulle handle om - for når man har tvillinger, som ovenikøbet er enæggede der ligner hinanden på en prik, bliver man ofte mødt med kommentarer som nå, skal de så i hver sin klasse? Eller skal de blive sammen... og tro mig der er mange holdninger til det. Der er rigtig meget plejer...

Vi har valgt at de skal blive sammen. De skal gå i samme klasse. For det passer til vores piger!

Det mener vi forældre, og heldigvis er børnehaven enig i vores vurdering og vores ønske, og bakker derfor 100 % op om at det ville være forkert at dele pigerne.

Det passer til vores piger af flere grunde

De har brug for at vide at med-tvillingen har det godt. De har brug for at kunne fornemme hinanden. Ikke at de hænger sammen konstant, de skal ikke sidde sammen, de skal ikke være i gruppe sammen. men bare den tryghed i at vide hvor og hvordan Tiller/Tuller har det giver ro og ingen grund til bekymring.

De fungerer hver for sig. For de bliver delt på ture, i gruppearbejde osv. og det fungerer fint. De leger hver for sig på legepladsen, og har forskellige bedste venner. Samtidig fungerer de også rigtig godt sammen med vennerne. Vores piger er rigtig gode til at lege sammen med andre. De er åbne, er gode til at få andre med i legen, og er inkluderende. De udelukker ikke hinanden i legen (heller ikke indbyrdes).

Ingen dominerer den anden. Tværtimod supplerer de hinanden rigtig godt. Og finder som sagt tryghed i at have sin allerbedste-med-tvilling ved sin side. Jeg har skrevet mange forskellige indlæg om deres indbyrdes forhold - der er mange forskellige indlæg i kategorien "tvillingesnak" - men også en del indlæg om "at skille dem ad" ... happy reading :)

Derfor skal de blive sammen, alt andet ville være helt forkert.



mandag den 27. marts 2017

Lidt om haven og haveplaner...

Hele weekenden har stået i familiehyggens tegn. For mig findes der få gode måder at lade op på. En af dem er at være sammen med mine yndlingsmennesker. 

En af de første ting vi købte da vi flyttede ind i huset var et bålfad med svingarm. Og bålfadet har i den grad været brugt i sensommeren. I vinters holdt vi pause med bål men i fredags startedede vores have bål sæson med bål og snobrød. Først var vi på pinderov for at finde de bedste pinde til snobrød. Hvorefter vi bagte snobrød og var ude næsten helt til Disney startede. 

Lørdag havde jeg lovet pigerne at forlænge svømningen med en tur i dem almindelige svømmehal efter undervisningen. Vi var næsten de eneste i hallen og fik også varmet os godt op i varmvandsbassinet inde. Vi kørte hjem igen. En rigtig hyggelig eftermiddag hvor pigerne også lige fik testet om jeg virkelig mener at vi kører hjem uden at handle når de ikke kan enes om hvem der styrer indkøbsvognen. 

Søndagen gik med gravearbejde i haven. To buske fik vi gravet op i vældig fart - Storemusen og jeg - den tredje var ikke til at hugge eller stikke i og roden ville ik flytte sig en bjælde også selvom vi forsøgte med berlingoen. Det virkede ik. Men manden og Storemusen fik roden op til sidst. Tjek lige hullerne mellem de topkappede Thujaer... de sidste buske skal også op. Men der er lige andre buske der står for skud først. 


Jeg elsker det her gravearbejde. For mig er det en god øvelse i også at gøre den slags med mindre fart i end jeg plejer. Så jeg holder pauser nyder solen og snakken med Storemusen i projekt forhave. 

Så ja weekenden har været meget meget god. Tilpas afslappet og virkelig hyggeligt. For ind imellem ovenstående har jeg jo os haft tid til at strikke videre på Tullers sok... Manner jeg glæder mig til påskeferien hvor vi har tid til det næste store indhug i haven. Inden da vil jeg ha etableret  køkkenhavens bede. 

fredag den 24. marts 2017

Lidt om weekenden der kommer...

Manner jeg glæder mig til den her weekend.

Udsigt til sol - lune temperaturer, og en have, hvor jeg virkelig er begyndt at se alle muligheder for at få styret min grave og entreprenør lyst gør jeg næsten ikke kan vente til at få spaden i jorden (jeg forudser lidt ømhed i kontor-armene, ditto ryg og hænder på mandag...)

Jeg trænger sådan til at begynde at gøre haven til vores egen - jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte, men samtidig ved jeg også det er død vigtigt med en lille bitte struktur over hvor vi starter, hvad der er vigtigst, og hvad der vil give mest mening i at rode op i først.

Og det er forhaven. Udsigten til endnu en sommer med en ca. 2 meter bred "bed-agtig" forhave (læs: et ukudsthelvede uden lige) som skal passes så den ikke er vejens grimmeste og mest uplejede forhave - motiverer mig virkelig til at gøre alvor af at så græs i hele molevitten, og grave fire større buske op NU! Jeg skal bare lige ha manden med på ideen.

En anden slags ting der skal graves op er to kæmpe buske - så der kan gøres plads til en trampolin - for det er der pt. slet ikke plads til i haven for alle bedene, som er placeret mange forskellige steder midt i græsplænen eksempelvis. Sagde jeg pensionisthave?

Samtidig skal jeg finde et sted jeg kan placere nogen af de ca 100 tulipaner og andre løgplanter, der skyder op i alle bedene, hvor det bliver ved jeg endnu ik, for der er mange - løgplanter that is -, og bedene skal reduceres - massivt. Så hvor skal jeg putte dem hen? Gode forslag modtages med kyshånd - kan tulipaner fx gro sammen med roser? Kan de stå i mit staudebede, som jeg så gerne vil udbygge og etablere noget mere i?

Så hvis der er nogen af jer kære læsere der mangler buske i jeres haver og ikke lige bor over på den anden side af æ store vand, så kan man godt komme forbi og hente lidt forskelligt i byen ved sundet. (det må man godt alligevel, men jeg tænker det er lidt langt at køre...) Det eneste man måske skal være indstillet på, er at grave det op selv, og ellers kommer man langt med nogle plader god chokolade, og en flaske vino :)

onsdag den 22. marts 2017

Lidt om to næsten seksårige og tanker om tid...

Mine to små trunter der jo slet ikke er så små længere udvikler sig med rasende fart for tiden.

Lige om lidt er det sidste dag i den nye børnehave som jo på ingen måde er ny mere. De stortrives og har om nogen haft godt af et skifte væk fra gammel børnehave. Jeg var til møde i børnehaven idag, om overleveringen til skolen. Ud over deres udtale halter (det arbejder vi på på højtryk sammen med tale hørelæreren) så var beskeden, vi ville ønske vi havde haft dem lidt længere. For søren en dejlig besked at få. Svaret kom også lige fra hjertet - jeg ville ønske vi var flyttet tidligere - og havde haft dem hos jer noget længere.

Vi var glade for den gamle børnehave - men havde en række udfordringer, som kun er blevet tydeligere ved at prøve noget andet. Og det har været sundt for pigerne at komme væk fra vandte omgivelser til noget nyt, anderledes med nye og andre krav, og sån...

Så hvis vi kunne, så ville vi gerne have været der længere - men det kan vi ikke, og det skal vi ikke...

De er i den grad klar til nye udfordringer og er meget optaget af at ligne skolepiger. Ganske ofte spørger de to. Ligner jeg en skolepige nu mor? De glæder sig til at hoppe ud ad vinduet (det gør man når man er færdig i vores børner), glæder sig til at starte i mini-sfo 1.maj og få deres skoletasker. De er købt, og venter nu bare på at blive taget i brug (først til august, dog - men anywho, de glæder sig stadig)...

De har fået nye tænder, rokkertænder så det basker, og er ved at vokse ud over børnehavens rammer. Der bliver stillet større og større krav til dem om selv at finde ud af hvilket tøj man skal have på for at kunne holde varmen når man leger ude, at sige til når man er sulten og bede om en bid brød, om at sige til og fra og mærke efter hvad man har lyst til... Lige som det skal være når man fylder seks om mindre end en måned, og skal starte i mini-sfo.

Det er vildt - tænk de er næsten seks, det er seks år siden, jeg vraltede rundt med 2* 2600g baby i maven, det er seks år siden jeg kæmpede mig gennem de sidste  uger af min graviditet velvidende at det var sidste gang jeg skulle prøve den slags, så jeg sørgede også for at nyde maven, babyernes bevægelser i maven og alt det der...


Tid er en sjov størrelse. Den går hurtig, og alligevel langsom, den løber og sniger sig afsted. Minderne gør, man føler noget slet ikke er så lang tid siden som det egentlig er. Minder om byture og musik fx - minder om gymnasiet, studenterfester - det er 20 år siden. Om lige så lang tid, er jeg tres - den tanke gemmer jeg langt væk, for af og til føles de tyve år som igår, dvs. at tres er i morgen, so to speak. GISP.

Om mindre end en måned fylder mine to dejlige piger 6 år. Og dét bliver en fest :) for manner de glæder sig :)

tirsdag den 21. marts 2017

Lidt om det med at have haft stress...

Jeg læste et indlæg over hos søde Malin idag - det kom dumpende i min feed ligesom jeg igår havde tænkt lidt på, det med at have været stress syg. Så i stedet for at skrive (endnu) mere i kommentarfeltet kommer her lidt af de tanker jeg gjorde mig igår om det med at have haft stress...

For efterhånden fire år siden (ret præcist faktisk) blev jeg sygemeldt med stress. Jeg havde i julen opdaget at jeg havde hjertebanken, lunten blev kortere og kortere - og jeg var virkelig dybt involveret i den uddannelse jeg underviste på i sin tid i provinsen. Jeg pendlede hver dag fra den Idylleriske forstad til Provinsen (Odense) - transporttiden var på 2½ time h v e r vej. Nye fag skulle oprettes, og jeg skulle læse op på noget meget gammelt fag-stof, jeg havde haft om på bacheloren. Jeg havde minus overskud. Kunne ikke holde fri med mine børn, uden at jeg virkelig blev udfordret af alle de uforudsete ting der kunne ske ude når man havde tre børn på under fire hjemme. Når jeg skriver det her nu, tænker jeg bare - det er sørme klart at jeg fik stressens klamme hånd at føle. Indlæggene, underskuddet, tankerne og hele den lange vej tilbage kan du læse om her. Der er mange indlæg, så du skal scrolle helt tilbage for at komme hen til vinteren og foråret 2014... Men pointen er - da det gik op for mig hvor slemt det stod til, var bægeret løbet over, og det havde været fyldt i lang, lang tid allerede. Og vejen tilbage var tilsvarende lang og sej, og kostede mange tårer...

Stress er på mange måder utrolig tabubelagt. Det er jo ikke fordi man går ud og fortæller om hvordan man har haft det og så'n. Da jeg skiftede arbejde i 2014 var det meget vigtigt for mig at i n g e n skulle vide at jeg havde haft stress. Sådan er det heldigvis ikke mere. Jeg er åben om det, og fortæller hvis nogen spørger - men siger også - at der er en grund til jeg er på nedsat tid, så jeg kan prioriterer motion, mig-tid men også min mor-rolle.

På den gode side af at have været ned med stress har jeg virkelig lært min krop at kende, jeg kender signalerne, jeg ved hvornår jeg skal skrue ned for arbejdspresset, jeg kender mine prioriteringer og jeg prioriterer (det har i kunnet læse om her i januar og februar i år). Jeg øver mig fortsat i at sige nej - og jeg sagde det faktisk meget tydeligt på arbejde den anden dag, og blev helt flov bagefter. Så flov jeg lige var ved at trække i land igen. For tænk hvad de andre tænker hvis jeg siger sådan - tænkte jeg. Men jeg holdt (heldigvis) fast i mit nej.

Modsat altså på den negative liste er der helt klart angsten for at blive syg igen:
... Når jeg har travlt er det første jeg tænker, er det nu, er det nu, er det nu jeg bliver syg igen??? Jeg har lovet mig selv og manden at jeg vil gøre mit bedste for ikke at blive syg igen. Men angsten for at blive det er der virkelig stadig. Og det er den angst jeg er meget træt af, og jeg virkelig gerne vil være foruden
...  Jeg kan ikke klare så meget som før. Jeg har meget mere brug for at passe og pleje mig selv, for at kunne holde stress symptomerne i skak (eller væk). Jeg prioriterer pauser, hjemmearbejdsdage, og arbejder med at jeg ikek har travlt i de aktiviteter jeg skal nå... jeg skal liiiiige nå at støvsuge (kan i se det for jer, hvor hurtigt man skal støvsuge) for så at vaske tøj, og hænge det op ... og --- og... så jeg forsøger at huske det med pauserne også i weekenderne hvor jeg bare sidder og strikker, lader rod være rod, og ikke laver noget andet end at fokusere på mig selv.
... Jeg er bange for min hjerne koger over igen. I den periode hvor jeg havde det værst, havde jeg ofte en ud af kroppen oplevlse. Jeg kunne stå ved siden af mig selv, se på mig og sige, det her er ikke mig. Min hjerne kogte, tankerne var der hele tiden, jeg kunne ikke huske - og jeg havde det som om min hjerne flød i vand og blobbede rundt oppe i hovedet - men mest af alt fungerede den ikke ordentligt. Det gør den heldigvis igen, men der er ting jeg har sværere ved at huske, og det er der jeg aldrig skal ud igen. A L D R I G!! Det var virkelig ubehageligt!

:)


mandag den 20. marts 2017

Lidt om vandskaden, del 5: Status og lappede huller

Vi var ude at spise i lørdags - på den lokale kineser - hvorfor?! For at fejre, at vi nu har stoppet alle huller i huset, og intet vand længere løber steder hvor det ikke skal løbe mere...

Og det skulle virkelig fejres.

For i fredags lykkedes det faktisk at lave endu en ikke-aftalt aftale med VVS'er om at de skulle komme og lappe hullet under køkkenet - og det lykkedes dem. Syvende gang er lykkens gang eller nåwed. Men hvorom alting er, nu drypper det ikke længere nogen steder i huset - og vi ved det fordi - Vandmåleren står bomstille, når alle haner er lukkede :) og det er jo virkelig fantastisk.

Og det skulle fejres.

Venlige (?) VVS skulle også lige lappe et eller to ekstrahuller som de gode håndværkere havde lavet, da de var ifærd med at brække bryggers op (det var han rimelig knotten over, sådan at skulle lappe andres huller - på den ukonstruktive råbe og skrige måde - men han fik lappet hullerne, alligevel).

Så nu har vi også fået delvist nye rør i bryggers - man skal bare ha sine håndværkere til at ødelægge gamle rør for at få nye - jeg kom hjem mid i da det skete - og de var absolut ikke stolte af deres arbejde - men som de sagde og viste mig: rørerne ligger jo helt håbløst herude... Så nu har vi delvist nye rør i bryggers :) 

Så status er nu..

Huller i vandrør: 2 1 0
Huller lappet: 0 2 4
Nye huller konstateret: 1, ingen endnu
Affugter igang i kælder: 1
Midlertidig gulv etableret: 3 4
Affugter der kører (i alt): 2
Skabe der står lidt ud i køkkenet: 3 2
El-radiatorer der kører: 2 0
Fyr flyttet: 0
Bryggers brudt op: 0 1
Uger gået siden vandskaden blev meldt: 6 11

Derudover er der sket
Vaskemaskine flyttet: 1
Aftale om bryggers-opbrydning: 1

Og nu gør vi os tanker om
Genopbygning af køkken, bryggers og værelser -

så der er lys for enden af tunellen; og dét er lækkert, virkelig lækkert!!

Over and out herfra :) 




.

søndag den 19. marts 2017

Lidt om strikkeri og strikkeprojekter...

Jeg er begyndt at strikke sokker. Og jeg elsker det... Det havde jeg aldrig troet, men her er i punktform hvorfor jeg elsker det med sokkestrik:

# sokkestrik er overskueligt, det går hurtigt, og rundt og rundt - og det med rundt og rundt er sundt (og det rimer) - det er lige der det meditative kommer ind i strikkeriet igen. For det var jeg kommet lidt væk fra. Jeg elsker nemlig også mønsterstrik, og jeg har gang i den fineste jakke med bladmønster på ryggen. Den bliver super smuk, men kræver lidt kontinuerlig koncentration - og lige det har jeg svært ved at mønstre for tiden. Eller jeg orker ikke at finde den kontinuerlige koncentration frem når jeg strikker. Så derfor er sokker gode :)

# sokkestrik er på små, firkantede rundpinde - og det er især det firkantede jeg er blevet svært glad for, før var alle de (få) strømpepinde jeg havde runde. Og de smuttede for mig - h e l e tiden - og det er pisse irriterende for at sige det lige ud. Så irriterende, at jeg faktisk ikke gad det med ærmer. Så faldt jeg over firkantede strømpepinde. Og de er gode. de smutter ikke. De blir i hånden, og der ligger de drøn godt! Så nu gider jeg både ærmer og sokker :)

# og den vigtigste grund. Min farmor strikkede sokker. De pæneste sokker. Men min farmor døde i sommers, senil dement og slet ikke som jeg kender og vil huske hende. Så derfor er der i sokkestrik et vedvarende minde om min farmor. Og jeg har en ambition om at bli ligeså god som hende til det med sokker :) for hendes sokker var så pæne, og strikket med kærlighed på pindene - og det - lige det med kærlighed, er der også i mine sokker... mine er også pæne, men hælen, den arbejder jeg stadig på at få heeeelt ligeså pæn som min farmor kunne med hendes sokker :)


fredag den 17. marts 2017

Lidt om marts der løber...

Tænk vi er allerede midt i marts, og om mindre end en måned har jeg to seksårige i huset (ja vi tæller ned til fødselsdage herhjemme)... Jeg havde ellers aftalt med mig selv at have mindre travlt i marts, og den del af aftalen holder jeg egentlig også, det er bare som om tiden bare ikke har lavet samme aftale med mig. For hvor blev de sidste to uger lige af?!

Den her uge er mest af alt gået med snot, og forkølelse og en hylen i øret som jeg er ved at blive vandvittig af. Jeg satser på det fortager sig, for her er aldrig stille i mit hovede! OG nu skal I ikke sige har du tænkt tinnitus tanken, det har jeg - mange gange, og tro mig, det bliver hyleriet ikke mindre irriterende af. Det er venstre øre det er galt med - og det er også det øre jeg havde vandvittig ondt i natten til mandag. Så jeg satser på, at når al snot er snottet ud, så er piveriet også væk :)

Forkølelsen har også fået fokus hen på ordentlig søvn igen. For jeg har de sidste to nætter (faktisk alle aftener i den her uge) prioriteret at komme tidligt i seng. OK, ærlig talt har jeg ikke haft andre muligheder, for når man nærmest falder i søvn hver aften kl. 20.30 på sofaen (og det er både manden og jeg); så giver det sig selv at smutte i seng, når man lidt senere vågner og tænker - ok jeg er vidst træt. Jeg har virkelig været balret - været træt - helt ind til knoglerne. Forkølelsen har sat sine spor i mit hovede der har været tungt, og tankerne har haft vældig svære ved at være klare og alt sådan noget. Så søvn var for mig den eneste mulige og nok også rigtige mulighed for at komme af med forkølelse og snot...

Og nu er det allerede fredag, og vi har håndværkere i huset - og i weekenden kommer der måske en bette status på den vandskade vi stadig bikser rundt med. For der er siden sidst kommet flere huller til - og som clifhanger vil jeg blot sige - den smarteste måde at sikre sig nye rør i bryggers på er at lade håndværkerne ødelægge dem :) say no more :)

Så jeg satser på en fredelig weekend, med solskin så jeg kan komme ud i haven og flytte rundt på jord og buske, og forvandle haven fra pensionist-have til børnefamilie have (ok, måske ikke kun i denne weekend, men så er processen ligesom igang, og det er jo også det vigtigste, ik)

Over and out herfra - og god weekend :)

tirsdag den 14. marts 2017

Lidt om forkølelse og den slags...

Jeg er i skrivende stund ved at drikke mig igennem fjerde kande te på to dage - noget klatøjet, med stoppet næse, dog ikke lægere med den følelse af at have vand i ørerne og dertilhørende tunghørhed og nåhhh ja, en fornemmelse i halsen som om jeg har stillet sulten med sandpapir - af den grove slags. Det kom listende allerede kl. ca. 21 nul dut, tirsdag aften i sidste uge, da det sidste møde i projektopstarten sluttede på Nordfyn. Lige der kunne jeg mærke at noget var i gærde, jeg fik ondt i halsen og stemmen lød hæs.

Efter tre uger med fem aftenmøder, inklusive en tur til Ålborg (hvor et møde fandt sted for 14 dage siden) er der tror jeg ikke noget at sige til at kroppen forsøger at sige til dens indehaver, at tempoet bliver nødt til at være dernede hvor alle kan være med. Og det kan jo så passende gøres med en strid forkølelse... eller nåwed.

Det er ikke fordi jeg har haft travlt de her sidste uger (ihvertfald ikke så meget som før vinterferien) - men jeg har bare haft de der aftenmøder, og tilsvarende få ret lange dage på arbejde - men i et langsomt tempo.... Men hvis der er noget jeg virkelig er ringe til så er det aftenmøder. Jeg holder simpelthen for meget af at sidde på sofaen og slappe af til den slags. Sådan har det egentlig altid været. Om aftenen - der er jeg en sofakartoffel.

Igår var jeg hjemme og syg, dagen gik med at jeg så det skiksydning jeg havde optaget i weekenden (det var virkelig super dejligt at se, for jeg havde med vilje ikke fulgt med i resultaterne, så det var som at se det hele live...).... Og med at drikke te med honning. Jeg var ret sølle, synes jeg selv - så jeg passede min plads i sofaen, og sørgede for den ikke blev kold :)

Idag skulle jeg egentlig have undervist - en hel dag... Men da jeg gjorde status i går eftermiddags på host, snot og ondt i ørerne - og min kollega (som jeg skulle undervise for) nærmest opfordrede mig til at blive hjemme med sin mail "jeg har noget jeg selv kan fylde i dagen - så vi flytter bare din undervisning 14 dage..." så var beslutningen ikke synderlig svær. Idag går det noget bedre, men jeg bliver hjemme og arbejder her fra køkkenbordet. Med te "on the side" - og lommetørklæder, rigelig af dem. For idag nyser jeg. Det med tunghørhed og ondt i ørerne er heldivis væk igen, og halsen har det lidt bedre - men at dele diverse nys med mine kollegaer giver ikke rigtig mening...

Over and out herfra

mandag den 13. marts 2017

Lidt om weekender uden vandskade...

Igår aftes klokken 19.30 ramte Berlingoen matriklen igen, efter en skøn weekend fyldt med familie, dejlig mad, barnedåb, mere familie og lidt mere familietid.

Og hold. nu. fast. hvor har det været en dejlig weekend, og så tiltrængt at komme væk fra affugtere, og rod.

I lørdags pakkede vi bilen og drog vestover over et par broer, og lidt nordpå for at besøge farmor, for når vi alligevel skulle den vej til barnedåb af nuttede kusine K så kunne vi ligeså godt også glæde farmor med et kort men rigtig godt visit. Der var tid til bilsnak, bilstrik og film i bil for alle pengene her i weekenden. Og igen - det var godt - og vi trængte.
Så er sok 1 færdig og sok to godt igang. Næste sok bestilling er allerede afgivet - Tuller ønsker sig et par røde sokker :)

Vi havde fundet et billigt og nogenlunde ok hotel, og da morgenmaden kostede en arm for fem personer, og vi ikke ventede det helt store af morgenmaden (vurderet ud fra resten af hotellets standard - gisp jeg savndede Hotel Kongens Ege, vi ellers har brugt når vi har besøgt farmor) kørte vi et smut op til farmor for at spise morgenmad, og nyde formiddagen inden barnedåben hos min bror og svigerinde.
Min lørdag - strik, strik og hygge med pigerne hos farmor :)

Kirken var ifølge Storemusen kedelig, men det var en fin (omend lidt lang) gudstjeneste - og en rigtig fin og dejlig dåbsfest efterfølgende. Maden var lækker, selskabet godt - og jeg fik duftet rigelig baby-duft til at jeg kan holde heeelt til påske hvor vi ser kusine K. igen. (og fætrene naturligvis, men når det er godt seks år siden man sidst har prøvet det med babyer sådan rigtigt, så er det altså hende der trækker. Virkelig meget. Om jeg er skruk ?! tjoeh - nej egentlig ikke. Jeg skal ikke starte forfra, jeg elsker bare at holde hende, dufte, kysse og se på hende - men jeg er slet ikke der hvor jeg skal starte forfra igen - overhovedet - så manden tager det helt roligt, når for en kort stund dykker ned i babyboblen, og nyder at holde, nusse og snakke med baby K).

Turen hjemover gik lige så fin som turen ud. Jeg fik strikket sok 1 færdig af det par sokker jeg er ved at strikke til Storemusen, mens pigerne så film fik manden og jeg snakket lidt og grinet sammen. Noget jeg virkelig har savnet de sidste uger (ehrm måske mere måneder), hvor virkelig meget har handlet om vandskaden.

På vej hjem



fredag den 10. marts 2017

Lidt om samtaler...

Her i den by hvor vi bor er der åbenbart en (eller flere) børnelokkere der holder til. Jeg har netop modtaget en mail fra børnehaven om at der i en anden børnehave har været en episode med en mand der har kontaktet nogle børn på børnehavens legeplads (!!!) hen over hegnet tænker jeg - og tilbudt dem slik! Et andet eksempel er et tilbud om at blive kørt hjem, da en skoledreng var på vej hjem.

Jeg væmmes og græmmes!

Jeg er ved at kaste op over det - at nogen uanset køn, alder eller hvad det nu måtte være kontatker børn med et tilbud slik, om at blive kørt hjem eller om at komme med hjem. Jeg kan slet ikke have det. Inderst inde bliver jeg jo også rigtig bange for at der er nogle børn, der kommer til at gå med vedkommende hjem...

I weekenden (sidste weekend that is) snakkede vi om børnelokkere derhjemme. For de har også holdt til omkring Storemusens skole. Og har gjort det ad flere omgange... Og nu åbenbart også omkring børnehaver! Det er så grotesk klamt. Politiet er jo underrettet i alle sager, og hver gang er vi forældre blevet opfordret til at tage en snak med vores børn om hvad og hvordan man gør, hvis man møder en børnelokker...

Vi har talt om hvad man skal gøre når (eller hvis - og jeg håber aldrig det sker!!!) pigerne møder en børnelokker.

man råber nej - gå din vej.
man råber hjælp
man går hen til andre voksne og beder om hjælp
man skal sige det til voksne hvad der er sket
Og vigtigst af alt man går aldrig som i a l d r i g med en fremmed. 

Mine piger er ret bange anlagt - de bliver bange og spørger, jamen kommer de også her, kommer de ind, kommer de ind i vores have. Kan vi lege alene ude i haven? Må vi lege på vejen.

Alt sammen tanker man slet ikke burde ha' som barn, for man skal vokse op i en børnelokkerfri verden!


onsdag den 8. marts 2017

Lidt om manden min, og hvorfor jeg elsker ham...

I fredags skrev jeg et surt, frusteret indlæg om vores vandskade - du kan læse det her. Tak til jeres søde, og forstående kommentarer - de betyder så meget for mig :)

Weekenden gik jo så med at vi (ehrm manden) fik fintunet systemet så vi ikke skulle tømme den bette madkasse under dryppsene hvert 20'ende minut. Lørdag tog Tiller og Tuller til fødselsdag,  mens Storemusen og jeg tog i svømmehallen, for lørdag er jo svømmedag - med andre ord, manden havde tid (og ikke minst ro) til at tænke kreative løsningsorienterede tanker.


Mandens løsning #1 lille gul sikkerhedsbakke og større bakke til tage drypsene.

Så da vi kom hjem havde han indstalleret et dryp-system (løsning #1) med ny bakke der kunne rumme to liter i stedet for 40 ml. Se det var noget der battede, for bakken skulle jo lige pludselig ikke tømmes mere hvert 20 min. men nu kun en gang i timen :)

Og siden er der sket endnu mere - for i lørdags sagde manden - jeg har brug for en pumpe, en der kan køre og tømme bakken for os. Sådan en har vi siden hen lånt, en lille fin pumpe, som nu siden igår aftes er hanket op til en timer, og en spand, så vand fra bakke nu bliver pumpet op i spand, så vi uden at skulle tænke på skide drypperi (og tømme en drypbakke) kan have en morgen/eftermiddag/aften med vand i huset.
Løsning #2 nu med pumpe, som er tilsluttet timer, som kører 20 min, og er stille 40 min, pumpen kan ikke ses men den pumper vandet op i den hvide spand. Og DET er noget der virkelig gør at man ser hvor meget det egentlig drypper!!

Jeg er så taknemmelig - og glad - sikke en krea mand jeg har :)

Igår da manden netop har indstalleret pumpe, han spiller skak med Storemusen, mens han også fintuner timer indstillingen.


Jeg er nu lige pludselig fuldstændig ligeglad med hvornår tømrer kommer for at skære resten af køkkenet op. Jeg er ligeglad med hvornår vvs'er kommer og fixer rør. For jeg har mandens løsning. Og den er vidunderlig, ligesom min mand er det :)

tirsdag den 7. marts 2017

Lidt om alt for meget arbejde og det med nedsat tid...

Som I læsere jo måske godt har luret har jeg virkelig arbejdet meget de sidste måneder. Det er der jo egentlig ikke noget odiøst i, for normalt arbejder man jo 37 timer om ugen. Og det har jeg jo også gjort kan man sige. Problemet er bare at jeg ikke skal arbejde 37 timer om ugen, men faktisk kun 32 timer. Det er det (altså de 32 timer) jeg får løn for...

Det giver et plus på fem timer om ugen, når man arbejder som om man er på fuld tid, men kun får løn for de 32 timer af dem. Det holder jo ikke. Og grunden til jeg er så nøje regnende, er jo lige præcis det faktum, at jeg kun får løn for 32 timer, og ikke 37 timer. Der er jo også økonomien i det - det koster jo på bundlinjen, at gå ned i tid, ing?!

Gunden til jeg i sin tid gik ned på 32 timer var at jeg ikke følte jeg kunne være den mor jeg gerne ville - og jeg konstant havde dårlig samvittighed over mange forskellige prioriteringer i mit liv. Det kan man læse om her. En af årsagerne til at jeg prioriterer mig tid, hente børnene tidligt, og tid til træning er at jeg jo for efterhånden tre år siden gik så meget ned med flaget, at lægen sygemeldte mig i 2 måneder, og jeg brugte ca. 3 måneder efter sygemeldingen på at komme tilbage på fuld arbejdstid igen. Hele beretningen om "projekt oplad dig selv" kan du læse om her... Der er mange, mange indlæg - scroll helt ned, hvis du har lyst til at læse om hvordan jeg havde det aller værst.... Den tur har gjort mig mere sensitiv på hvad jeg kan (og vil), hvordan min krop reagerer når den bliver presset, og hvad jeg har behov for. Det er måske også derfor jeg kan mærke hvornår nok er nok, og jeg har ikke været i nærheden af at være så langt ude som jeg var i vinteren 2014, for jeg har fået styr på hvad der lader op, og hvad der hjælper mig for at kunne navigere i det her arbejdsliv :)

Det hele handler jo i grund og bund om balance. Det handler om at man kun har de ressourcer man nu har, og kommer der mere knald på et sted (fx på hjemmefronten med en bette vandskade), så kan man (læs jeg) ikke knokle derudaf, somom intet var hændt. Jeg reagerer på det, min krop reagerer på det - og det gør at jeg har brug for at skrue ned andre steder. Men når jeg ikke kan det pga for mange arbejdsopgaver (det med flere opgaver end 1360 timer eller hvad det nu er man skal arbejde om året når man som jeg arbejder 32 timer om ugen), så er der jo noget galt. Og det er ved at gå op for mig. For jeg har ikke tiden til at flekse lige pt. Jeg har et projekt der S K A L laves, med deadline und alles, så holder jeg fri, så går det ud over det her projekt. Det dur jo ik....

Jeg skal have MUS inden længe, her vil jeg tage en liste med opgaver med, som jeg gerne vil af med igen... For det med fuld tid, det er lige pt ingen løsning, for jeg nyder den frihed jeg egentlig har i mit liv hvor jeg kan hente tidligt, aflevere børnene - og den slags, og den fleksibilitet har vi brug for når manden også rejser med jævne mellemrum. Jeg ved egentlig ikke hvor jeg vil hen med det her indlæg, jeg tror bare jeg lige havde brug for at skive ordene ud af hovedet og ned et sted, for at kunne se - at alt for meget arbejde og nedsat tid kun kan løses ved at jeg igen afgiver opgaver. (og måske ender med at holde fem ugers sommerferie... manner fem uger, det lyder sørme kanonje)

Over and out herfra. Nu vil jeg holde fri :)

Ps. jeg har fri idag, ihvertfald til kl. 13 - for idag er sidste aftenmøde i projektopstart. Så nu - kaffe - yoga - strik. Ligesom sidste uge, og ugen før :)

fredag den 3. marts 2017

Lidt om vandskaden, personlige betragtninger, del 2

Igår havde vi atter besøg af vvs'er - han kom (som altid fristes man til at sige) uanmeldt. Jeg var tilfældigvis hjemme - for at hente mit svømmetøj lige da han bankede på døren. Og jeg ærgerde mig gevaldigt over at jeg var hjemme. For hvor ville det have været dejligt, hvis de uanmeldte håndværkere endelig stod foran en låst dør - istedet for at blive mødt med et stort suk og et - hvem har du lavet en aftale med og om hvad mon idag?

Han kom for at tilse og forsøge at stoppe hul nummer tre. Det lykkedes han ikk særlig godt med. For det drypper stadig. Men det han lykkedes med var at få det hele til at dryppe endnu mere, og hurtigere, så der nu drypper ca. en lille halv liter vand på ca. 20 min. Noget han også lykkedes med var at lukke godt og grundigt for gulvet så vi ikke kunne komme til drypperiet.

Så manden og jeg brugte ca 1 time på at komme til hullet igen. For han (vvs'eren) havde brugt rigelig med skruer på kryds og tværs (han er ikke tømrer) på at lukke for alle de plader igen han havde haft oppe i jagten på hullet. 

Jeg er så træt af det!

Så træt at jeg gik og skældte ud i går aftes, der - lige der - tror jeg manden gerne vil have solgt mig. Billigt!

Så træt at jeg i  morges ikke kunne overskue noget som helst - de dryp der kom i går aftes i den hvide bakke er så at sige drypsene der får mit eget personlige bæger til at løbe over. For nu har vi udsigt til en weekend uden vand (fordi vi slukker for vandet og kun tænder det i de minutter/timer vi virkelig har brug for det)... Jeg hader det, hader at vvs'er har så svært ved at finde det lorte hul, hader at tømrer ikke har tid til at pille køkkenet mere fra hinanden, for det skal til for at vvs'er kan lede videre efter hul.

Manden ruskede godt og grundigt i mig, lad være med at fokusere på proces - fokuser på målet - nye gulve, nyt køkken, fin bryggers. Men for pokker hvor er der af og til langt til det skide mål.

Men jeg fik snakket mine frustrationer ud af hjernen med skønne kollega B, løbet en tur og drukket rigelige mængder kaffe. Så nu går det bedre - men det drypper stadig!

torsdag den 2. marts 2017

Lidt om tilfældigheder og opladning

Jeg har holdt fri idag. Ligesom i sidste uge har der næsten midt i ugen sneget sig en fridag ind #midweekhappiness

Det var egentlig slet ikke planen. Det er næsten de bedste fridage. De uplanlagte. Dem der lige havner i ens turban. 

 Det der derimod var planen var at holde halvdelen af dagen fri men det kom lidt anderledes end planlagt...

Jeg havde planlagt dagen idag sådan

at jeg skulle aflevere børn (den del af planen holdt)
At jeg ville svømme (den del af planen holdt også - men efter godt tre ugers pause var det liiidt hårdt at komme igang igen... av mine arme) 
At jeg herefter skulle til frisør (tjek)
Og så var det egenlig planen at tage på arbejde derfra... og liiige ordne småting mm. 
Men fordi eftermiddagens møde blev aflyst - Og jeg kunne mærke at jeg slet ikke var klar til at arbejde sådan for alvor idag (jeg har haft endnu to maratondage igår og inforgårs) besluttede jeg mig for at køre hjem efter frisøren. For at bruge eftermiddagen på sofaen med strikketøj og fjernsyn. Og kaffe. Og benene oppe. Og helt og aldeles mig tid. I 1 1/2 time sad jeg og nød stilhed og at der ik var nogen der stillede nogen som helst spørgsmål (jep der er vi lige nu... det skal ha et helt indlæg for sig selv). 
Nu har jeg hentet to af mine tre skønherligheder. Der leger i allerbedste stil og jeg. Ja jeg sidder i solen med te - strik og benene oppe. Og lige om lidt er der skiskydning. Det blir ikke bedre! 




onsdag den 1. marts 2017

I marts glæder jeg mig til...

Hep hey så kom foråret - erantis'serne, krokus' og vintergækkerne strutter i haven og fører sig frem, som om de virkelig vil vise, at foråret er på vej.

Det er vores første forår i huset og haven, og jeg laver havevandringer flere gange om ugen for at tilse blomsternes ve og vel (ok, lidt overdrevet - men jeg går runder i weekenden, og i hverdagen) men for realz jeg glædes virkelig ved alle de små planter der kommer op og frem og viser vej, viser at foråret er ved at komme. Jeg ved godt at marts reelt også kan gi både frost og sne, men jeg er virkelig ligeglad. Lyset er kommet, dagene er taget mere end tre timer til, og det er lyst når jeg spiser morgenmad og når jeg kommer hjem. Det er perfekt :)

I marts glæder jeg mig til
- at se hvad haven ellers gemmer af forårsblomster
- at strikke et par meget grønne sokker til Storemusen
- at arbejde meget, meget mindre, og hente børnene tidligt mindst en gang om ugen
- at prioritere mig tid, afspadsere mindst fire timer om ugen og holde mindst en formiddag eller eftermiddag fri - hver uge i marts.
- at læse lidt mere
- at nyde lyset, løbe mere og få gang i svømmeriet igen...
- at holde det sidste aftenmøde i Søndersø i næste uge.

Min februar var præget af meget arbejde, men der var tid til ferie, tid til Storemusens otte års fødselsdag og mange andre gode ting som jeg havde på min februarliste... og februar var venlig og god ved mig. På en eller anden måde red jeg på en bølge af glæde, en bølge af overskud over at jeg bare er lykkes med ting. Den følelse varer lidt ved endnu, og jeg forsøger at holde fast i den så godt jeg kan.
Vi fik fejret storemusen to weekender, nu mnagler vi bare pigerne i klassen, det skal vi lige se hvordan vi lander med vandskade und alles. Måske gør vi det til sommer, så kan vi holde det sammen med hendes bedste veninder der også fylder otte (bare senere på året...) - Vinterferien tilbragte vi i eksil fra vandskade, larm, vvs'er og andet skidt og møg hos min mor i det Sønderjyske. Vi nød solskin, cafebesøg, skov og sager - og ugen fløj afsted. Vandskaden fik vi både mere og mindre styr på. Der er stadig et enkelt hul der drypper, bryggerset er stadig ikke brudt op, men eting tørrer for her står to affugtere som suger, pruster og stønner. Men der bliver mere og mere tørt for hver dag der går. Jeg har tilbragt rigtig meget tid med benene oppe, men det kunne godt ha' været mere endnu. Så jeg satser på flere fri-formiddage og fri-eftermiddage i marts, for jeg trænger...

Nu har jeg jo skrevet månedeslister i lidt over 2 år efterhånden... et lille tilbageblik til  marts 2016 og marts 2015 (hvor jeg lige kunne se, at jeg skrev på min afhandling og skulle til at indsende artikler...)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...