fredag den 18. august 2017

Lidt om endnu en travl uge...

Igår blev jeg spurgt til vores ferie da jeg hentede Tiller og Tuller hjemme hos en klassekammerat. 

Jeg må ha set fuldstændig spørgende ud - hva'for en ferie?!?

Den følelse havde jeg nemlig igår da jeg kom hjem fra en otte timers arbejdsdag med møder, læsning af papers til en ny artikel jeg selv arbejder på og databehandling som forberedelse til et møde i næste uge... hvad for en ferie?!? Sagde du ferie. Den synes lige nu allerede langt væk. 

Jeg havde ellers lovet mig selv at holde fast i feriestemningen så længe som overhovedet muligt - det lykkedes ikke rigtigt kan jeg tørt konstatere. Jeg er kommet hjem efter intensive dage som ud over de vanlige opgaver også er krydret med ansøgningnsskrivning til et projekt som jeg tror ikke jeg helt forstår hvor stort egentlig er når eller hvis det går igennem. 

Så jeg har ser frem til den her weekend. På den der. Jeg skal bare sidde med benene oppe og strikke måden. Jeg vil rigtig gerne ha strikket det første ærme af Tullers løvfallskardigan færdig og komme igang med ærme to. Ud over at strikke skal jeg løbe langt som forberedelse til broløbet om 3 uger... formen er ved at være der og jeg glæder mig afsindig meget til at løbe halvmarathon igen. Det næste er allerede i kalenderen og jeg er glad for at kroppen kan holde til den træning jeg udsætter den for ;) det er ved løbe og svømmeturene jeg kommer ned i feriegear igen og får ryddet op i sindet og lagt en masse tanker på plads. 

Næste uge er en to forældremøder, musikskole opstart og tre intensive dage på programmet. Torsdag holder jeg fri - selvforkælelse og selvomsorg og en dag hvor jeg henter børn tidligt. Jeg er egentlig klar. Men nu: weekend. Ha en god en af slagsen derude :) 

tirsdag den 15. august 2017

Lidt om ikke at være til bøvl...

Vores alles farmor bor i Jylland - det betyder vi ikke ser hende så tit som vi egentlig gerne ville, der er langt at køre, og tit tager den ene uge (og weekend) den anden, og så går ugerne (og nogen gange også månederne)...

Famse bliver ikke yngre (desværre) men bliver ældre, og det sidste års tid er det begyndt at gå lidt (for) stærkt med at blive gammel. Om en lille måneds tid fylder hun 77 år. Det er en fredag hun fylder år, og vi ville egentlig gerne have hende herover i weekenden, for at kunne fejre hende. Pigerne elsker nemlig at fejre fødselsdage.

Udmeldingen er dog - vi skal ikke fejre famse. Famse vil ikke fejres. 77 er ikke noget at fejre, jeg er færdig med at fejre fødselsdage og jeg vil ikke være til besvær er svaret vi får, når vi forsøger at foreslå en weekend op til fødselsdagen her i byen ved sundet. Med andre ord et rungende nej.

Vi synes det er synd (og lidt ærgerligt) når der nu er en fødselsdagsfejringskomite der står og vifter med flag i baggrunden.

Så vi har overvejet alternativer...

fejre famse hos mandens søster...
få besøg af famse uden at nævne fødselsdagen med et ord...
lade være med at gøre noget som helst - der blev sagt nej...
få besøg af famse - og få besøg af famses kusine til kaffe og kage, men kun kaffe og kage og ikke fødselsdag...
tage over til famse selvom hun egentlig ikke vil fejres, men bare komme forbi...

Det er virkelig svært med de her gamle mennesker, på den der - vi vil dig så gerne måden, men du orker ikke at være til besvær måden. Og når vi siger vi gør det gerne, besvær findes ikke i vores familieverden, så er det som om det ikke rigtig lander i modtagerens postkasse. <mailreturnedtosender> so to speak...

Så what to do?! lige nu er den parkeret i <kladde> postkassen hos os, så må vi se hvornår og hvilken måde den lander på.

fredag den 11. august 2017

Lidt om hverdagsstartop...

Jeg er sørme glad for at denne uge slutter nu. Den har været hektisk og alt for travl på den der "jeg er slet ikke op i gear måden" endnu,  samtidig har poderne sovet elendigt, jeg har været meget vågen, og er gået alt for sent i seng - dååååårlig kombi, virkelig dårlig kombi... Så der er potentiale til forbedringer ;)

Så jeg er flad, så flad at jeg tror jeg lukker ned for idag og bruger den sidste time inden jeg henter poderne på at puste ud og komme til kræfter igen. (red: glemte at poste indlæg... arbejdede videre - mødeforberedelse til mandag, så jeg kan holde weekend med fred i sjælen)

Hvorfor har ugen så været hektisk kunne den interesserede læser jo spørge. Og interesserede det er I jo ;) så here it goes:

Mandag - projektmøde med tre fire partnere om en indledningsvis meget løselig formuleret projektide som i løbet af mandagen tog form...
Tirsdag - løse ender i massevis, knudebinding og opfølgning på projekt som blev liggende før sommerferien
Onsdag - Projektarbejde, larmende kollegaer på storrumskontor, irriterende sag i indbakke og tankevirksomhed på overload som følge (hvornår lærer jeg at så mange bekymringer ikke bliver til noget at jeg måske med fordel kan tænke den bekymring skal jeg ikke bekymre mig om
Torsdag fridag for Tiller og Tuller havde jo første skoledag, men arbejdstelefonen var tændt (ikke ved indskolingen, men efterfølgende...), og dermed også arbejdshjernen - stoooor, stooor fejl.
Fredag - lortesag landede og bekymringer spildt hjernekapacitet - internettet var nede det meste af dagen, så længe leve papirarbejde :) og undervisningsforberedelse... til sidst kørte jeg hjem og sidder nu her og forsøger at samle mig den sidste halve time - tror dovenskaben vinder og jeg lukker og slukker for idag...

Lukkede ikke - men har nu hentet børn, hygget og det vil jeg fortsætte med - weekend has arrived!!!

Nu. pizzadej, pizza, fredagsslik, disney - og alt hvad dertil hører - og idag bliver det med madrasser og sengetøj på gulvet, vi trænger alle :)

Åhrgh manner jeg er klar. God weekend derude :)




torsdag den 10. august 2017

Lidt om den største dag i verden...

SKOLESTART.

To stolte poder der cyklede i skole lidt i ni for aller første gang med skoletasker på ryggen, nye penalhuse, nye blyanter og maven fyldt med en million sommerfugle. Stolte. Spændte. Glade. 

Det var den bedste dag. 

Gåsehudssangen - Albertes Lyse nætter - fremført på allersmukkeste vis af skolens 2 klasser (med en stolt Storemus) en fin tale af skolelederen - at blive kaldt op en efter en - 92 små mennesker - hilse pænt på skolelederen og så smutte hen til klasselæreren og så gå sammen op til den nye klasse uden mor og far. 

Vi mindst ligeså spændte forældre måtte komme ind til børnene kl 10.55 og tage billeder. Og tage poderne med hjem. 

Nu er der endelig ro på poderne. Men manner - Det var stadig svært at finde ro efter alle de nye indtryk. Alle de mange oplevelser - mon ik weekenden kan hjælpe lidt på den front?!? 

Og nu. Tre skolebørn in da House. Det er stort. Tid er en underlig størrelse. For syv år siden fandt vi ud af der var twinser i min mave. Nu går selvsamme twinser i skole! Det er da stort. Jeg tror jeg må skåle med manden i aften! 


tirsdag den 8. august 2017

Lidt om to 6 årige og skolestart...

På torsdag går det løs - s k o l e s t a r t for vores to mindste poder; Tiller og Tuller skal endelig starte i 0.b og de glæder sig, vi har talt ned de sidste 14 dage og lavet afkrydsningslister, sat krydser og talt og snakket om hvornår de må bruge deres nye penalhuse, skoletasker og starte i rigtig skole (og ikke "kun" sfo...)

Jeg er glad for at ventetiden endelig er forbi - primært fordi der så endelig kan komme lidt mere ro på bagsmækken igen. I morgen aften må vi pakke skoletasker og finde det nyindkøbte tøj frem til første skoledag, de to små trunter kan næsten ikke være i deres kroppe af bare glæde når vi snakker om at de skal starte i skole lige om lidt. En hel dag mere med almindelig rygsæk, torsdag må de endelig tage skoletaskerne og penalhusene i brug.

De er gået i sfo over på skolen siden 1. maj - og det har været rigtig godt for dem -. men hold fast hvor har det bare båret præg af opbevaring af børn.... Søde personaler og fine rammer. Men indholdet har været tamt, som i virkelig tamt. De har ikke haft nogen struktur andet end fri leg, fælles madpakke-tid, og en lille smule "skoletid". Jeg ved godt det er en overgang, men det virker næsten som om børnehaven har haft mere struktur i hverdagene med "skoleklargøring" af børn end skolen har haft efter de har overtaget børnene.

Da storemusen startede i mini-sfo for to år siden (i den idylleriske forstad) var det til en reel skoledag, forstået på den måde at der var samling på klassen hver morgen, med snak om ugedag, dato og år og lidt tegneopgaver, en time om dagen eller to, ikke mere, men en struktur der ligner skole. Fælles madpakketid og meget tid til fælles leg. En mappe med opgaver - små opgaver, lidt farvelægning og den slags. Men det fungerede fint, for på den måde var der en form for "varsel" for hvad der kommer til at ske efter sommerferien.

Det vi har mødt her på ny skole i ikke længere helt ny by er som sagt en gang opbevaring af børn. Lidt ærgerligt i bund og grund...for pigerne har virkelig været klar til at starte (med lidt mere struktur) efter al den snak i børneren om nu skal i snart starte i skole. Beklager den lidt brokke agtige tone i indlægget men jeg havde virkelig brug for at dele de her tanker.  

Men på torsdag går det endelig løs. Vi er klar og skolen kan bare komme an :) 

søndag den 6. august 2017

Lidt om børn i køkkenet...

Jeg har altid forsøgt at ha poderne med i køkkenet i det omfang det var muligt og jeg havde overskud til det...det er hyggeligt og skønt at se dem mestre flere og flere ting fra at snitte grøntsager med kniv til nu at smøre madpakker selv. 

Der er nemlig kommet nye boller på madpakkesuppen. Alle poder smører nu madpakker selv. Det tager tid. Det kræver koordinering. Men alle får det med de har lyst til at spise og jeg regner med at jeg på sigt bare slipper dem løs på den opgave alene. Det er hyggeligt at være sammen om at smøre madpakker på den måde og der er indtil nu (syv ni tretten) ingen der brokker sig over den nye opgave. 

Derudover er Storemusen lige pt bidt af en gal kogebog hun har i ganske kort tid dog ultra ihærdigt indtaget køkken og gryder for at lave mad. Hun har nu søndag som maddag og købt en kogebog med børnevenlige retter: så Idag fik vi kødsovs og hun fik bagt de skønneste boller. 

Det gode ved det er hun læser opskrifter selv. Har helt styr på hvad der skal i gryden hvornår og siger venligt men bestemt j e g laver mad mor og værfer mig ud af køkkenet. Vi er fælles om at rydde op og spise maden (but of course) og sikke godt det smagte. Det er ren win win og jeg håber virkelig at den gode vane også holder ved laaaang tid endnu. 


lørdag den 5. august 2017

Lidt om at blive 40 - tanker tre måneder efter...

Jeg fyldte fyrre tilbage i maj. En skøn skøn dag som jeg fejrede sammen med min skønne lille familie plus "den udvidede familie"...

Jeg havde ønsket mig lidt forskelligt. Smykker, en liggestol til haven og penge til ting jeg mest har lyst til at købe selv så jeg ved det blir det helt rigtige... 

På ønskeseddelen stod penge til friluftsgrej fx bukser ell vandrestøvler. Jeg var ret besluttet på jeg skulle ha et par vandrestøvler. Jeg arbejder er ret outdoorsy sted og tænkte så passer støvlerne fint ind der... Manden konstaterede tørt da jeg fortalte ham om mit projekt vandrestøvle - oh det er fordi du lige har besluttet dig for at tage ud at vandre her om lidt eller hvad?!? 

Med andre ord: hvorfor bruge (mange) penge på noget som alligevel bare kommer til at stå det meste af tiden??

Så jeg ombestemte mig efter mange grundige overvejelser og afvejninger... og købte det lækreste multifunktionsur til løb og træning i det hele taget. Et Suunto Ur. 


Uret i aktion i Småland på ferien :)


Og manner jeg er glad for det. Jeg ved ik om det er et tegn på fyrre års krise. Lige pludselig at kæbe træningsgrej og sån... man ser der for sig: Noget med formkurver og kurver i det hele taget. Noget med forfængelighed og den slags. Jeg tror det  ikke. Det er derimod fedt at kunne følge med i hastighed og diverse på løbeturen og når jeg svømmer. Det har indbygget skridttæller så målet er at gå 10.000 skridt om dagen - og der er gode dage hvor jeg når tallet. Og mindre gode dage. Hvor jeg langt fra når tallet. Så på dem måde tror jeg ik uret er en fyrreårs krise der lurer om hjørnet. Men der hvor jeg virkelig ser alderens ubarmhjertelige kratten og også en krise er derimod

... ved mit syn. (Eller mangel på samme...) Manner det går stærkt med at se dårligere for tiden. Eller ikke ligefrem dårligere men jeg er blevet en der læser under brillerne. I kender sikkert godt de typer der løfter op i brillen og læser under den når noget står med småt. Sån en type er jeg nu os blevet. Samtidig skal jeg ha lys for at læse strikke eller andre ting (fx finde splinter i fingre...) - her kan man tale om en sand krise. Det har jeg virkelig svært ved at forliges med. Lys og at jeg ik kan læse "det med småt" uden at tage brillerne af eller oh gru -  løfte op i brillerne og læse under dem. 

Så er der enkelte (manden mener mange) grå hår men de pynter kun i min optik. Og tæller ik og bidrager ej heller til min fyrre års krise. 

Så På mange måder er det fedt at være der i livet hvor jeg er nu. Fyrre er en virkelig skøn alder. Jeg ved hvad jeg prioriterer og hvorfor jeg gør det. Og når jeg læser prioritere jeg lys ;) det er vel bar sådan jeg skal se det... oder was?!? 

fredag den 4. august 2017

Lidt om vandskaden, del 7 om genopbygning...

Det er lang tid siden at jeg har givet en opdatering om vandskaden fra helvede - vi har idag fejret 8 måneders jubilæum med vandskaden i huset. Jeg ved ikke rigtig om det er et jubilæum der er værd at fejre, for jeg er virkelig træt af at leve i et ikke færdigt eller hjemligt hus, men det er en hel anden historie.

Det her skal handle om hvad der er sket siden sidst....

I maj fejrede vi jo at huset var tørt, lige præcis i påskeferien kunne vi slukke for alle affugtere for huset var tørt. Og hvad er der så sket siden, vil den interesserede læser måske spørge - tjoe - tæt på ingenting er svaret.

der skulle gå to måneder fra fugtmanden meddelte "Huset er tørt" til forsikringen kunne nosse sig sammen (pardon my french) til at sende taksator ud for at tage billeder til det udbud der skulle laves på alle de skader der var forårsaget af vandet. Udbuddet blev vundet af et venligt firma vi i slut juni (tror jeg det var) havde møde med om alle de andre ting vi også gerne ville have lavet i samme omgang (gulvvarme i hele hytten for eksempel...). Nogle uger efter og ikke uden rykkere, naturligvis fik vi et fejbefængt tilbud (det var gået stærkt ifølge firmaet, det er jo ferietid...) men som alligevel gav os et nogenlunde overblik over hvor mange penge vi skulle bede om i banken. Mødet med banken blev holdt og der er grønt lys fra den front. Så er det flueben sat.

Inden længe skal vi holde et nyt møde ifht. nyt tilbud til "vores del" af genopbygningen for at se om vi evt. kan finde det til en billigere pris.Og jeg har idag bedt to køkkenfirmaer om møder hvor de kan give os tilbud mm til et nyt køkken (som skal erstatte vores 40 år gammelt karry gule køkken)

Så her den obligatoriske liste - så status er nu..

Huller i vandrør: 2 1 0
Huller lappet: 0 2 4 (nok flere, må erkende har mistet overblikket i antallet af huller)
Nye huller konstateret: 1, ingen endnu et sivehul under køkkenet, bliver ordnet snarest...
Affugter igang i kælder: 1 0
Midlertidig gulv etableret: 3 4
Affugter der kører (i alt): 2 0
Skabe der står lidt ud i køkkenet: 3 2 ingen manden har sat dem ind til væggen
El-radiatorer der kører: 2 0
Fyr flyttet: 0
Bryggers brudt op: 0 1
Uger gået siden vandskaden blev meldt: 6 11 18 30 (det er så vildt)

Derudover er der sket
Vaskemaskine flyttet: 1
Udbud givet og vundet: 1
Møder holdt: 1
Møder i støbeskeen: et med entreprenør, og to med køkkenfirmaer

Og nu gør vi os stadig tanker om
Genopbygning af køkken, bryggers og værelser - det er faldet på plads med gulvvarme, nye gulve, dejlige værelser... og vi er ved at strege fra listen, for listen er lang og pengene slipper jo op på et tidspunkt ;)

torsdag den 3. august 2017

I august glæder jeg mig til...

Så er august startet og der er dermed officielt kortere til de kortere dage end til de længere dage... Jeg synes sensommeren ofte er skøn, fyldt med varme dage, kølige morgener og ditto aftener. Jeg satser på en sensationel god august med tid til solsin og tørvejr :)

I august glæder jeg mig til...
- en god hverdagsopsstart (idag) - og i det hele taget to første uger af august hvor jeg bruger timer på flexen, så poderne og jeg får en blid start efter vores dejlig lange skønne vidunderlige ferei
- en august hvor jeg så længe som muligt kan fastholde feriestemningen og en langsommelighed der er godt for krop og sjæl...
- mange kilometer iført løbeskoene og mange meters svømning...
- gode spændende møder på arbejde både projektideer (altså nye projekter); og statusmøder (gamle projekter)
- undervisningsforberedelse, jeg starter et nyt fag op her til september, og jeg har ikke én eneste slide klar.
- og en masse andre arbejdsting, men i et laaaangsomt tempo
- sidst men ikke mindst, strikketid og læsetid, for jeg har jo slukket for facebook og instagram for en stund.

Min juli var god, mest fordi det meste af juli var fyldt med fridage, og familietid - to ting der virkelig går ualmindelig godt i spænd. Jeg behøver ikke at sige mere, vel? Så med huskerne fra min liste fra julien og mange dejlige solskinstimer i vente (ja jeg er optimist, og er stort set hver dag gået i shorts i juli), er jeg virkelig klar til at tage hul på august. Hvis den bare går langsomt!

Min augustliste fra sidste år kan du læse her - den minder sjovt nok lidt om listen oven for... mens augustlisten fra for to år siden også er ret identisk (hov, hvor særlig er de enkelte år enlig?!?)

Glædelig august til jer derude!

onsdag den 2. august 2017

Lidt om den allersidste feriedag...

Så er rosinen i pølseenden nået hvad angår ferien, den allersidste dag er nået og 3½ uger er gået. Jeg ville ønske jeg kunne holde de sidste to dage fri med poderne, men sådan er det jo altid. I skrivende stund sidder jeg på terrassen i solen; mens pigerne lige har sat teltet op i haven (alene); og leger skole. Storemusen er læreren og pigerne laver Hr. Skæg opgaver. Så hyggeligt at lytte til! De skal finde ord der starter med de samme bogstaver - SUT; Skæg... Kost, Ko... osv.  Naturligvis under kyndig vejledning af storemusen.

Jeg har besluttet at fire ugers ferie er kommet for at blive. Det er fedt liiige at have en uge mere, for mens man i slutningen af tredje uge virkelig har nået et ferie mode - og slet ikke er klar til at gå tilbage på job, så er den her fjerde (halve) uge dér hvor man virkelig genfinder glæden (eller forliges med realiteterne - eller bliver indhentet af realiteterne..., vælg selv) ved at komme tilbage på job. Ikke fordi jeg er træt af at være sammen med mine yndlingsmennesker - overhovedet - men jeg har også en hverdag jeg er glad for. Men for pokker hvor jeg forstår de familier der vælger at trække stikket, og gøre noget helt andet end man "skal" og det forventes af samfundet. Manden og jeg har snakket en del om det.

Idag har vi stort set brugt på at dalre væk. Jeg har siddet i solen (!!) på terrasen med en kop kaffe og ordnet verdenssituationen med min gode veninde M mens poderne har leget sammen og nydt deres genforening efter fem dage uden hinanden. De skulle lige finde hindanden. Storemusen skulle komme over savn af bedsteforældre, Tiller og Tuller skulle også lige finde ud af at dele forældre opmækrsomheden. Men det er nu landet meget fint synes jeg.

og ellers er der sket absolut ingen ting. Jeg overvejer mulighederne for hvad jeg kunne lave - men orker ikke rigtig noget som helst - tror jeg vælger modellen: strik i skyggen med kølig vand "on the side". Hygsomt og lige det rigtige tidsfordriv til den allersidste feriedag.

søndag den 30. juli 2017

Lidt om hvad juli har lært mig...

Juli er fløjet afsted på den helt rigtige feriemåde. Ferien har været fantastisk.  Derfor her lidt ferielærdom...

# både Facebook og Instagram er tidsrøvere. Jeg var i den grad træt af mit mobilforbrug på den front og lavede en kold tyrker. Ingen Instagram eller Facebook i ferien. Så jeg loggede ud. Helt ud. Trykkede på log OFF og svarede ja til spørgsmålet vil du VIRKELIG logge ud?!?? Det har ikke været let - jeg har haft lyst til at se billeder og følge med mange mange gange... men... Det jeg har fået tilbage er tid. Tid til familien. Tid til mig. Tid til strik. Og tid til at læse. Meget meget tankevækkende. Så mon ik jeg forbliver logget ud i et stykke tid endnu?!?

# ferie med manden og mine tre andre yndlingsmennesker holder maks. Om godt ti uger har vi efterårsferie. Alle fem. Og jeg glæder mig allerede til nye oplevelser sammen. 

# bøger fra byttebiks er sjove. På vores kæreste mand og kone tur var der en bette bytte bils i en nedlagt transformator station. Jeg så mit snit og snuppede tre bøger. Den ene er allerede læst. Næste gang vi er på de kanter eller jeg ser en bytte biks sætter jeg nogle bøger tilbage som tak for lån :) 

Så med de punkter in mente er jeg absolut klar til at tage fat på en ny måned. 

lørdag den 29. juli 2017

Lidt om dage med to børn...

I starten af denne uge tog vi til Sdr Jylland. Vi havde to missioner:

1) parkere poderne hos mine forældre og nyde 24 timer uden børn. Det var fantastisk dejligt og vi kunne godt have tålt 24 timer mere ❤️

2) køre hjem igen med kun to poder på bagsædet fordi Storemusen er i skrivende stund på ferie hos mine forældre. I mindst 100 dage som hun selv siger. 

De sidste dage har vi derfor kun haft to poder hjemme - og sikke et overskud to børn genererer. Altså forstå mig ret jeg elsker alle mine børn og ville aldrig have været foruden nogen af dem-  men tre børn med to års mellemrum hvoraf de to endda har samme alder er en ordentlig mundfuld. De leger godt sammen alle tre. Men to leger bare bedre sammen end tre (og det er faktisk uanset hvem vi hiver ud af den ligning). 

Nå men de sidste dage er således gået med at lege sammen. At være i haven og ordne køkkenhaven, at se Disney og spise fredagsslik, at rende rundt i nattøj til frokost. At lege lidt mere sammen. At løbe en tur med følgeskab af to små cyklister. At bruge dagen Idag i zoologisk have. 

Da vi endnu boede i byen var vi i zoo mindst to gange om måneden bare for at gå en tur og drikke kaffe. Og se på udvalgte dyr og snakke. Så blev vi hurtigt mange i familien og vi flyttede ud af byen og stoppede mere eller mindre med at komme i zoo. Vi har stadig årskort.  Det er vel en slags støttemedlemsskab ;) men  Idag tog vi så de to små poder med ind i zoo. Og kiggede på dyr - vi så løverne, aber, isbjørne, ulve, elefanter, pingviner, giraffer og næsehorn, impalaer og zebraer og naturligvis flodheste. Vi legede på legepladsen så kaniner og klappede en slange.  - mega hyggeligt. Så hyggeligt faktisk at Tiller ville derind igen i morgen. 


tirsdag den 25. juli 2017

Lidt om bilstrik...


Til sommerferien hører ud over regn (åbenbart - hvad sker der lige for det danske sommervejr?!?) også bilstrik. 

Manden kører os altid godt og sikkert rundt i det ganske danske (og svenske og tyske) land - imens kan jeg agere service organ for poderne på bagsædet (alt fra: moar jeg er tørstig/sulten/jeg skal tisse og utallige hvornår er vi der) og ordne diverse gps og varme/kulde indstillinger og sidst men ikke mindst er der (heldigvis) også masser af tid til at strikke bilstrik (og snakke med manden. Men det kan heldigvis ordnes samtidig med at jeg strikker) 

 Denne sommer er det Tullers bestillingsstrik: løvfallskardigan jeg har på pindene. Og siden jeg pillede den op i noget der føltes som en million gange (Jf indlægget om at sige pyt) er det gået rigtig fint derudaf. Jeg er nu næsten færdigt med kroppen og mangler så jo bare de to ærmer. 

 
Garnet er som altid fra Garnudsalg. (Denne gang en cotton-wool blanding med en hel eminent lang løbelængde) Pindene mine elskede knit Pro pinde - de firkantede. De kan virkelig anbefales. Jeg strikker ihvertfald meget mere jævnt med dem end med runde pinde... (se første billede) 

Så ud over at jeg ville ønske lidt mere sol - så går det stadig meget godt med den hersens ferie. Og der er heldigvis lidt mere tilbage af gode lange langsomme feriedage 🏖


mandag den 24. juli 2017

Lidt om mad og indholdsstoffer...

I sidste uge da vi var i Sverige blev jeg virkelig overrasket over hvor meget sukker der er i stort set alle (almindelige) madvarer... jeg blev rystet... men samtidig er de lokale madoplevelser også en del af at rejse til fremmede himmelstrøg synes jeg. For hvis alt smagte og var ens var det os' alt for leverståhej agtigt... nå men here it goes:

Normalt kigger vi efter natriumnitrit (e250) for vi mener helt grundlæggende at det konserveringsmiddel ikke er nødvendig i de fødevarer vi putter i munden. Så vi kigger næsten altid på listen af ingredienser og køber uden om oste (!!) med natriumnitrit, leverpostej, køber økologisk pålæg og kød for på den ene side at undgå natriumnitrit og på den anden side spise kød hvor dyrene har haft et ordentligt liv. 

I Sverige kom der så sukker på listen over ting der skulle vælges fra... 
således fandt vi ud af at der er (meget) sukker i:
Tomatsovs til kødsovs
Kalles kaviar (ret meget faktisk) 
Sennep
Ketchup (meget mere end den ketter vi har stående i køleren hjemme) 
Skagens røra
Skinkepålæg
Leverpostej (!!) 
Og naturligvis brød. Det vidste jeg godt. Men man kan købe udenom sukker i brød. Så det forsøgte vi så godt vi kunne. 

En lille service meddelelse - polarbrød med svensk leverpostej smager næsten som kage...

Man mister lidt fornemmelsen med rigtig smag når alt har en bismag af sødt. Ligesom jeg virkelig får sådan en "jeg skal have mere mad fornemmelse" konstant. Samtidig har det affødt mange gode snakke med poderne om smage og mad.  Så da vi satte tænderne i rugbrød for første gang efter en uge smagte det seriøst surt. Sjovt og tankevækkende hvor hurtigt man venner sig til det søde 😋





fredag den 21. juli 2017

Lidt om rejsetips til Småland...

Vi har brugt den ene af vores sommerferieuger i småland i Sverige. Og manner der er så meget mere at se - ar vi ...

Seriøst overvejer:
 at flytte til Sverige (store lækre Volvo biler til ingen penge og smukke røde huse med hvide vinduer) 
Alternativt 
At købe en fin lille stuga med sø, båd og blåbær i baghaven. 

Men indtil de drømme bliver til virkelighed tager vi på ferie igen og igen herop hinsidan og nyder...

# Astrid Lindgrens verden. Altid og igen og igen et besøg værd. Børnene elsker det og de voksne ligeså. Fedt med god teater og på trods af mange besøgende en ro der overgår alt. Husk st købe adgang to dage med det samme. For med to dage har man tid. Masser af den og behøver ikke at jage rundt. 



# Klevar Gruvar. En mine fra for mange år siden som man selv kan gå på opdagelse i. 55 m under jorden. Små gange. Lommelygter og kulde så det basker. Fantastisk og overvældende oplevelse. For alle. Så overvældende for Tiller og tuller at vi vendte om og gik ud mens farmand og Storemusen gik på opdagelse 



# Molilla elgpark. Elge. Tæt på. Behøver jeg at sige mere? Men samme ro som i alv og kaffe, kanelbullar og i det hele taget et besøg værd. 

# Skurugata. En kløft. En dyb kløft. En udsigt der slår alt. Er man til natur er det her et lille geheimtip for naturelskere tæt på Eksjø (som også i dem grad er er besøg værd) 



Stugor - at finde det helt rette sted at bo i midten af småland hvor man kan nå alle mulige skønne seværdigheder. Og det er netop det jeg mener. Jo mere vi kommer her jo mindre "færdige" blir vi med området. 
På bucket listen er stadig:
Kalmar, Væksjø, Hultfred og Øland - Og så er der alt det andet vi også gerne vil se og gøre her. Næste år blir det to uger for det behøver vi. 



torsdag den 20. juli 2017

Lidt om at være langsom og ikke at skynde sig

Som nævnt igår er vi langsomme sammen og vi skynder os ikke. Som i slet ikke. Begge dele er absolut forbudt i ferien. Men begge dele er også en kæmpe udfordring for undertegnede at lade være med. Der er naturligvis altid gode dage og dårlige dage... men en udfordring er det nu altså meget... 

Det er vigtigt for mig at tempoet er helt dernede hvor alle kan være med. Også hende den langsomme. Og den mellem langsomme. For hvis der er noget vores børn ikke er så er det at være hurtige. Og skynde sig. 

Jeg er derimod vældig god til at skynde på alle og alt. Jeg skal liiige.... hvis jeg nu gør det ene (indsæt selv og vælg: hænge vasketøj op, lue ukrudt, ordne køkkenet, handle.. og.så.videre) så kan jeg også liiige nå at.... (vælg selv fra selvsamme liste fra før) det blir man(d), børn og jeg selv for den sags skyld meget meget træt af.

Derfor forsøger jeg egentlig at lade være med at sige vi skal nå noget. Selvfølgelig skal vi nå noget. Men vi behøver ikke. Så det handler meget om at fortælle poderne at der er nogle ting vi gerne vil (som i - ting vi jo er blevet enige om vi gerne vil sammen) hvis vi ikke kommer når man skal har det den konsekvens at vi ikke har tid til det andet som vi også gerne ville nå. For mig er udfordringen så ikk at sige ej kom nuuuu hvis vi skynder os så når vi det. Og i stedet tænke og give rum til langsommeligheden og acceptere en fælles beslutning om ikke at ville det første. 

Som den anden dag som vi brugte i Pippi land. Der er forestillinger vi vil se men der er også legepladser der skal leges på. Min indre tidsdiktator rømmede sig flere gange for at skynde på poder og mand for at nå en bestemt Forestilling men langsommeligheden og fælles beslutning om ikke at ville nå alt gjorde tidsdiktatoren sløv og endte med at give slip. Skide svært for at sige det lige ud. Men også dejligt på en måde. Og rart ikke altid at skulle tænke alt det man også liiige kunne nå hvis man liiige skyndte sig lidt...


onsdag den 19. juli 2017

Postkort fra ferielandet, 2

Vi har det (stadig) godt. At bruge tid sammen giver virkelig mening. At bruge tre uger sammen giver virkelig virkelig meget mening. For os i vores familie.  

Jeg kan godt forstå de forældre der vælger at splitte skoleferien mellem sig så der kun er en eller to ugers fælles ferie sammen. For vores piger plager også og ber om lange ferier og meget lidt sfo tid. Hvis man vælger at dele ferien mellem sig kan man strække sfo/skolefri længere. Men samtidig minimerer man også fælles tiden sammen hvor hele familien er sammen. Det ville ikke du for os. For os og især manden og jeg er det meget værdifuldt at være fælles om alle uger ferie. På den måde skaber vi fælles ferieoplevelser. Men manden og jeg blir også mindet om hinanden på en gennem god måde.

De sidste dage er gået med...

At vælge og finde den helt perfekte pind... pinden der kan slå mange planter ned på den helt rigtige måde: 


Eller at bruge den sidste tid inden sengetid på at tegne håndmadder som så blir serveret på fade til sultne søskende og forældre. 


Så dagene går med at vi hygger. At vi spiser skønne madpakker ude i sommerlandet. At vores daglige rutiner er sat på stand-by. At vi er langsomme sammen. At vi ikke skynder os (to ting der virkelig udfordrer mig - langsommeligheden og ikke at skynde på nogen, men det får sit eget indlæg for jeg øver...) At vi sover længe. At vi drikker kaffe. Og er sammen. Mest af alt bare er sammen. 


 

mandag den 17. juli 2017

Lidt om sommer på trods...

Jeg har taget en ret drastisk beslutning hvis jeg selv skal sige det. Ok der er faktisk flere. De andre kan jeg altid fortælle om senere. 

Det handler om sommer. Eller mangel på samme. Og jeg nægter simpelthen at give op og iføre mig lange bukser før igen sådan lige her og nu. Så derfor har jeg valgt shortsene til. Med vilje. Det skal virkelig storme en halv pelikan og regne slagregn før jeg kaster håndklædet i ringen og tager lange bukser på. Så det er sommer på trods. 

I stedet for lange bukser er det så sko og uldsweater men med shorts. Sikkert et ømt syn. Jeg er virkelig ligeglad jeg nægter at lade vind mangel på sol eller halv-lunkne temperaturer bestemme. Næh nej. Det er mig der bestemmer og det er shorts. Midt i juli er det shorts vejr. Punktum. 


Ligesom den anden dag hvor jeg sad på terrassen iført shorts - med tæpper - og min uundværlige høstjakke :) og kaffe naturligvis. 

Det er juli - og dermed sommer ❄️❄️❄️

søndag den 16. juli 2017

Lidt om at glemme dagene...

Her godt en uge ind i ferien har den helt rette stemning indfundet sig. Dagene er nemlig blevet væk... som i jeg virkelig skal tænke mig om hvilken dag vi har - datoen er også røget ud af hukommelsen for længst (tidligere end dagen faktisk). Jeg tolker det hele som et godt tegn. 

Hjernen er slået fra og kommet ned i ferie gear. 

Arbejdstelefonen er for længst lagt på hylden og slukket. For jeg er (desværre) en af dem der ikke kan finde ud af ikke at tjekke mails når muligheden er der. Så derfor slukker jeg også min arbejdstelefon i weekenderne og naturligvis i ferien. Jeg har heller ik min arbejdsmail på min egen telefon. Jeg kan simpelthen ikke styre det der arbejds fritidshalløj. Jeg har også logget ud af Instagram og Facebook. Dejlig ro det gir i hjernen. 

Nå men tilbage til kludder i dagene. Det resulterede så i at vi Idag ville ha købet sko til manden men butikkerne i gågaden havde altså lukket. Pyt - så måtte manden tage på skovtur i sine pæne arbejdssko og shorts.  Ømt syn - jep. Men vi ville afsted på tur. Det er vel ok når hjernen er på feriemode og man tænker. Butikkerne har nok åben. Også Idag... 

Så ja. Her går det godt 🏖


fredag den 14. juli 2017

Lidt om at lære at sige pyt...

Jeg har gang i en gang bestillingsstrik til Tuller. En løvfallscardigan i børnestørrelse. Piece of cake tænkte jeg da jeg sagde ja. Selvfølgelig strikker jeg den til dig skat. Jeg havde bare lige glemt jeg er fuldstændig ud af mønsterstrik træning. 

Jeg har jo strikket sokker. Mange par sokker. Og ik så meget andet. Det er ret lige til. Rundt og rundt og rundt og ikke noget med at tænke sig om pånær når man strikker hælen. Og indtagningen i toppen. 

Men så kom løvfallscardiganen. Og hvis den har lært mig noget så er det da at sige pyt. For...

Jeg har pillet den op. Mange gange. 

Først gjorde jeg ik hvad der stod i opskriften. Dumt - for vendepindene blev skæve og dermed blev forstykket skævt. 

Anden gang gik der noget galt i mønsteret så pillede jeg noget op igen. 

Tredje gang gik der noget galt et eller andet sted og maskeantallet passede slet slet ikke. 

Fjerde gang havde jeg glemt at tage ud i raglan er sted - resten passede. Så nu strikker jeg femte gang det samme stykke og nu er jeg ved at ha fattet at mønsterstrik kræver lidt mere end bare at slå hjernen fra og strikke derudaf. Det siger lidt sig selv men jeg havde åbenbart glemt det. Godt og grundigt endda. 

Det kan godt være det er bittert at pille op. Men sådan er det af og til - og så med den her cardigan åbenbart... Jeg tænker ikke over alle de minutter og timer der er spildt Nørkel tid. Virkelig ik. Amar halshug. For når jeg strikker er det så meget lettere at sige pyt end i det virkelige liv. Ret tankevækkende egentlig---måske jeg skulle se mit liv som et stykke strikketøj og sige pyt med samme lethed som når jeg strikker :) det kunne være et forsøg værd 😋

onsdag den 12. juli 2017

Postkort fra ferielandet...

Så er ferien i gang for nogen allerede på anden uge (Storemusen). For nogen andre i en uge (Tiller og Tuller), mens manden og jeg ferierer for første uge. 

Det der er den helt store forskel fra tidligere år er at vi har fundet ferie-gearet meget hurtigere end tidligere. De sidste mange år brugte vi den første uge på at finde hinanden. Finde ud af at holde fri sammen og være sammen - det har ofte været sådan vi havde børn der hang i gardiner og voksne der mest af alt havde brug for en stille morgen start. Sådan er det ikke i år. 

Om det er mere plads der gør det (i år er første sommerferie i huset) om det er at poderne har været igang med at ferielande før vi voksne eller om det er at vi alle er blevet et år ældre kan egentlig bære lige meget. Summarum er ar vi er landet i en rigtig god feriestart. Det er dejligt 

Morgenerne er gået med leg og havearbejde mens eftermiddagene er gået med fælles tid med ture og fælles aktiviteter. Jeg har fået strikket (og pillet alt op igen ...maskeantallet passede ik da jeg skulle dele i ærmer og krop...) Vi har tegnet sammen. Vi har været på biblioteket. Vi har læst bøger. Vi har snakket og grint. Vi har farmor på besøg. Vi har drukket kaffe. Meget kaffe. Jeg har plukket et kg hindbær i haven og kogt marmelade. 

 Så alt i alt går det godt med at holde fri. 


fredag den 7. juli 2017

Lidt om at være ferieklar...

Sådan så ramte vi fredag og dermed blev det endelig ferie. 3 1/2 uge ubrugte dage som bare venter på at blive fyldt op med smilietid oplevelser og langsommelighed. 

 Ugen er gået fantastisk hurtigt og jeg har (heldigvis) fået ordnet det meste af de ting jeg havde på min arbejds to do liste. Det er så skønt. En ting mangler jeg og den lander i løbet af den første uge af august... Jeg har prioriteret korte dage - børnene trængte og Storemusen har gået på svømmeskole inden idylleriske forstad så vi er kørt en del på tværs fra byen ved sundet og til svømmehallen. Så logistikken gik op med korte dage. Prisen var så at jeg også arbejdede igår aftes og idag. Men Storemusen havde en fest på svømmeskolen. Det er allerede bestemt hun skal afsted igen næste år - det er fint med os :) hun rykker virkelig på den uge med to gange svøm om dagen i fem dage... 

Tiller og tuller har skullet i sfo mandag til onsdag og havde en vidunderlig legeaftale igår og så var de med mig på arbejde idag. Dejligt med god selskab og små assistenter er altid velkommen i ferietiden på kontoret.


Og nu er manden og jeg splattet på sofaen - børnene sover (manden ligeså😴😴😴) og jeg vil bruge de sidste tyve minutter af aftenen inden sengetid på at strikke et par rækker mens jeg ser rejseholdet. Den serie holder altså stadig 😊 

De næste tre uger kommer til at gå med familietid - bilstrik - og oplevelser i det ganske danske og svenske land ☀️ det blir godt jeg ved det for det er jo mine yndlingsmennesker jeg skal være sammen med 💞

Rigtig god ferie derude. 

tirsdag den 4. juli 2017

Lidt om tanker om fuld tid...

Den trofaste læser ved allerede at jeg har knoklet en vis legemesdel ud af bukserne her hen over vinter og foråret og samtidig været mere end almindelig frustreret over sammenhængen (eller nok rettere mangel på samme) mellem arbejdstid og fritid for projekterne regnede ned over mig. Jeg har nok ik været god nok til at sige nej men det ord findes ikke rigtig i den verden jeg arbejder i.De første tanker om det her pippede jeg op om forleden i indlægget her og siden har de rumsteret lidt mere oppe på øverste etage...

Man arbejder jo med det man brænder for og publikationer, projektarbejde, ansøgninger mm er en del af pakken. Når man så lykkedes med st hive projektpenge hjem kan jeg ik rigtig sige nej til mine egne projekter (det er jo mig der står på ansøgningen...). Der er jo altid noget der afvikles og afsluttes og noget andet der starter op. Det er nok en af årsagerne til det er så afsindig svært at være på nedsat tid. Mit år balancerer egentlig med knald på om vinteren hvor jeg oveni projekterne også underviser der kommer jeg til kort med tiden... (hvis man kan sige det...) 

Jeg nyder at jeg hen over sommeren kan gøre hvad jeg har lyst til (altså naturligvis inden for arbejdets rammer) men jeg kan (samtidig) også se at jeg måske burde overveje det med tiden en gang til. Der er måske flere muligheder - at få baduljen af overarbejdstimer udbetalt. Det gir ro på flexen men stadig med fritid og mulighed for at hente børn... men måske fuld tid ville være løsningen igen? Alternativet som jeg har praktiseret med succes er jo at lade flex være flex og holde fri når jeg kan?! Det gir mulighed for lang juleferie lang påskeferie og egentlig at holde fri med børnene når de også har ferie. Det kan jeg virkelig godt se fordelene i. Hvis jeg ellers lade være med at stresse over den skide flex saldo i samme runde. 

En hel anden løsning ville jo også være at gå op på fuld tid igen og få de ekstra penge som plus fem timer om ugen jo også giver.  Det ville samtidig også betyde at vi skulle se os om efter en barnepige der kunne hjælpe i uger hvor der er smæk på med to forældre på fuld tid og tre stadig ret små børn. Børn der byder at bli hentet tidligt men som jo også blir større og som to år mere måske virkelig sys det er skønt med tidlige eftermiddage og så begynder at gå hjem selv?!? 

Der er virkelig mange overvejelser i det her. Prioriteringer af arbejdstid karriere og børn der på den ene eller anden måde jo gerne skulle gå op så det gir mening det hele. Måske ferien giver ro til at tænke det hele igennem... jeg tror det. For en stor flex gir også samtidig frihed. Frihed til at møde sent når der er behov og hente tidligt når der er behov. Men det skal bare balancere også ... og det er egentlig det vigtigste :) 
Min arbejdstaske...
Måske skulle jeg selv læse det her indlæg fra for knap to år siden, hvor det med de 32 timer var på tapetet for alvor...

søndag den 2. juli 2017

I juli glæder jeg mig til...

Så blev det juli - og juli betyder ferie, afslapning, lange dage fyldt med ingenting, og kun planer som vi har lyst til... I år er juli også den måned hvor vi har boet i huset i et år. For et år siden stod her malerbøtter, glasvæv, flytterod og så videre - nu bor vi ca i samme flytterod og har gjort det i et halvt år allerede. Manner jeg trænger til at en voksen kommer og ordner ting her.

Jeg satser på at jeg holder blogferie - og sender enkelte ferie postkort hen over sommeren, jeg skal lige finde ordene igen (jf. sidste indlæg). Ordene er i løbet af den sidste uge blevet væk. helt væk. Om det er det konstante piveri her hjemme, et bragende underskud på min overskudkonto, eller noget helt tredje, jeg ved det ikke men ordene er væk, som i pist væk. Jeg får ikke engang kommenteret eller læst med hos jer andre i blogville, rundstyk!!

Så i juli glæder jeg mig til at
# finde overskuddet frem igen og blive tanket op.
# strikke en løvfallskardigan til tiller færdig, og få strikket en masse bilstrik når vi ferierer rundt og omkring i det ganske danske land
# tage på en uges ferie i Sverige - Småland vi er så klar til dig igen
# lave absolut ingenting på så lang tid som muligt, tøffe rundt i nattøj, langt op ad dagen
# opfylde ferieønsker
# tage rundt og omkring og opleve sommerlandet.

Juni kom og gik - et lille langsomt bump på vejen, fridage blev ikke holdt fordi jeg igen har lidt halvtravlt på jobsi. Kigger jeg ned over min juni liste kan jeg knap nok huske hvad og at jeg skrev den for 30 dage siden... fokus - I think so not... Men i juni er store, store ansøgninger gået igennem, og flere ansøgninger skal skrives (på arbejdet that is). Jeg trives virkelig på mit arbejde, og det blev virkelig sat i perspektiv i Umeå, hvor jeg i fire dage fik fyldt min kollega-konto helt op på den gode måde med gode faglige indlæg, mange lange snakke og hygge i lange baner. Mit eget oplæg i Umeå gik meget meget godt, så det var virkelig en succes! Jeg fik strikket Storemusens Azel Poncho færdig, og er gået igang med Tullers cardigan. Mit fokus på tid og taknemmelighed forsvandt lidt i takt med bare at holde hverdagen kørende - men mon ikke ferien retter op på det inden længe. Og så har vi plukket jordbær i haven, rodet og regeret - når det ikke lige har regnet mega-monster meget. Så joeh, da. Juni var god - men gik lidt for hurtig for min smag... så mon ik juli blir bedre?!

fredag den 30. juni 2017

Lidt om hvad juni har lært mig...

Juni synger på aller-sidste vers, og jeg er ved at være mere end almindelig ferieklar. Weekenderne er ikke længere lange nok og jeg kommer med hiv og sving gennem hverdagen. Poderne er i en "jeg jamrer mig gennem hverdagen"periode, og det er ikke særlig opbyggende for overskuddet på matriklen. Det er nok en af grundene til der har været meget, meget stille her på bloggis de sidste uger. Ordene er blevet væk for mig.

Alligevel kommer mine tre punkter om juni og om hvad juni har lært mig...

# konferencer er fede - jeg nød virkelig at være faglige-mig og kollega mig i en hel uge, hvor jeg ikke skulle forholde mig til vandskade, madpakker, hente-bringe cirkus og andet "mor relateret". Jeg kom sent i seng mange aftener, fik øller med kollegaer, snakket med alle mulige gode mennesker og set noget af Umeå. Jeg er klar igen næste år #saltlakecity here I come ;)

# travlheden har igen indfundet sig på arbejdet - men på en forunderlig utrolig dejlig konstruktiv sommer måde. Jeg har besluttet mig for at være ligeglad med flex for en stund, og konstaterer blot at der er overskud i lange baner, og det ikke lykkedes mig at bringe den ned her de sidste måneder. Jeg overvejer pt om jeg skal gå op på fuld tid igen. Men leger pt kun med tanken... og læringen er her - ligegladheden har hjulpet mig ud af den her panik-panik tanke om evig stigende flexsaldoer.

# at jeg virkelig snart trænger til at huset kommer tilbage til almindelig standard - som i gå væk vandskade. Det har trukket virkelig hårde veksler på os alle den her skide byggeplads vi bor i - og at jeg virkelig forsøger at se på målet frem for processen - men manner - der er noget at arbejde med her ;)

Juli er lige om hjørnet, og jeg glæder mig. Det er ferietid, og forud venter fire uger med gode planer, og forhåbentlig en kæmpe indbetaling på familie-kontoen.

Juni har været god, lang, og skøn - særlig konferencen har betydet meget for mig :)


lørdag den 24. juni 2017

Lidt om Umeå - ting at se ...

Heldigvis er der ikke kun faglighed på programmet når man er på konference. Programmet er pakket fra 8.30 til 17 med parallelle sessioner men der er heldigvis også altid mindst en udflugtseftermiddag inkluderet ligesom conference dinner også altid er en festlig aften hvor lokale traditioner og madkultur præsenteres.

Gode kollega S fik mig heldigvis overtalt til at tage på tur til Nørrbyskär da vi tilmeldte os i sin tid. Så efter oplæggene tirsdag eftermiddag tog vi på tur - i bus -  Til Norrbyskär en ø lidt udenfor Umeå... en ø som blev solgt til en lokal entreprenør for knap 100 år siden og som han forvandlede til et helt samfund med mod at arbejderne skulle arbejde på savværket hos ham. 

Det var ret vildt at høre om og se hvordan han havde gennemtænkt sit samfund i den tid hvor Sverige var allerfattigst og mange svenskere udvandrede til USA. Han betalte lige lidt mere i løb end arbejderne ville få andre steder. Der var boliger og skole til børnene. Der var fri om søndagen og kirketid. Der var sundhedssystem og læge en gang om ugen. Til gengæld måtte arbejderne ikke drikke. De var loyale. Og måtte ikke være medlem af en fagforening. 
Mere svensk kan den næsten ikke være - det skulle da lige være en kanelbullar og løfbergs lilla

Vi tog over til øen med en lillebitte færge. Fik en rundtur på dele af øen hørte historien og fik en dejlig rundvisning på savværkets museum. Manner det var spændende. På billederne neden for kan man se hvor smukt der var men også hvor stort samfundet egentlig var... 

Udsigt fra turen :)

Øen i miniature udgave - vildt ik.

Heldigvis var vejret med os. Og så fandt jeg en fin pind som jeg tog med hjem helt oppe fra Norrbyskärr - en pind som vil minde mig om den helt igennem dejlige solskinsdag S og jeg havde på øen sammen med en god stak andre konference deltagere :) 


https://sv.m.wikipedia.org/wiki/Norrbyskär

I linket oven for kan i læse meget mere om øen. 

Så tager man derop til Umeå en dag. Så kan jeg virkelig anbefale at bruge en dag på Norrbyskärr. Det er spændende. Tankevækkende. Og virkelig smukt! 

Øldåse til ølsamlingen


fredag den 23. juni 2017

Lidt om Umeå på tur med kollegaer...

Igår aftes kom jeg hjem fra fire sprængfyldte dage i tre gode kollegaers selskab. Eller skulle jeg hellere skrive venner - det er en sjov grænse. Kollegaer eller venner. 

Mandag meget tidligt (kl 3.45 for st være præcis) ringede vækkeuret og efter et bad sad jeg lidt over fire ude k min bil på vej til lufthavnen. Jeg kan oplyse at flyet mandag morgen kl 6.15 til Stockholm er fyldt. Hvem skulle ha troet det?!? Lettere forsinkede nåede vi heldigvis frem til universitetet i Umeå hvor vi netop kom i rette tid til mandagens Keynote og så var konferencen ellers igang. Parallelle sessioner, mange meget spændende oplæg, gode spørgsmål, kaffe i lange baner (ok lidt overdrevet. Kaffe var der faktisk for lidt af...) og mange mange faglige snakke. 



Umeå var god ved os. Solen skinnede det var varmt (15 gr) og vi boede helt perfekt på en stor campingplads lidt uden for bymidten men tæt på en befærdet vej...). 


Mandag aften bød på skøn middag i solen ude på campingpladsen, en lille gåtur i solen til den nærmeste ica konsum og så ellers hygge, svenske jordbær, ben & jerris is, snak mere snak og lidt mere hygge. Jeg har virkelig gode kollegaer som nok mest af alt også er venner. Og Det er jeg virkelig taknemmelig for. Jeg er heldig. Virkelig heldig 😊

Jeg har to indlæg mere i ærmet om Umeå. Så stay tuned hvis du er til rejsetips og mere konference snak. 

fredag den 16. juni 2017

Lidt om mine store børn...

Fem skoledage mere så er Tiller og tuller færdige med at gå i mini sfo og Storemusen har klaret 1. klasse. Så starter sommerferien med fri og dejlige planer. Eller den starter ikke lige på fredag for manden og mit vedkommende. Men snart. 

Skoleåret er fløjet afsted. Og dermed også det første år ved byen i sundet. Storemusen er blevet så moden at jeg engang imellem kniber mig i armen over alle de kompetencer jeg kan se i hende. Jeg ser en stor pige. Der er dygtig til rigtig mange  ting. Jeg ser en glad men også eftertænksom pige og en pige der vokser med opgaver  hun vokser med vores tro på at hun kan meget mere end hun selv tror på - og så er hun vores dejlige store pige oven i hatten. Jeg er så taknemmelig over det er hende der valgte vores familie. 

Tiller og tuller er helt anderledes. Og alligevel så lig Storemusen på nogen punkter. De hviler helt anderledes i sig selv og i hinanden. De har hinanden som støtte og som base og udforsker verden sammen. Efter sommerferien starter de i nulte. De er allerede vokset i mini sfo. Holder styr på deres ting. Passer på deres ting. Og er så klar til at få fyldt mere på. De hygger sig med deres gamle børnehavekammerater i skolen. Pjatter og får skøre ideer. Nyder det nye store område benytter sig af nye muligheder og trisser rundt med vennerne. Kommer med til arrangementer på skolen - uden at knalde ud men at opføre sig som to næsten skolepiger :)

Det er vildt. Når jeg ser tilbage på de sidste mange år hvor overskuddet på lige familiekontoen har været ikke eksisterende. Hvor ferier med tre små børn ikke var opladede men næsten krævede fridage efterfølgende. Hvor vi havde to små trunter som af og til opførte sig som løsgående missiler på fortorvet. Det er heldigvis lang tid siden. Jeg savner det ikke. Med fare for at lyde som en gammel kælling som fremkalder kvalme hos nogen så Nyder vi virkelig børnene hvor de er nu. Her måtte de gerne blive et par år mere. Det er virkelig en dejlig alder de har nu!! Og tænk om fem dage er skoleåret slut :)

 Billedet har ingen sammenhæng med indlægget what so ever men her her tuller lige fodret Egon for han var såååå sulten... 




torsdag den 15. juni 2017

Lidt om turen til Umeå...

Næste uge, mandag - møj tidligt - drager jeg på konference til Umeå. Det er 7 år siden jeg sidst har været sådan rigtig afsted, Og det var heller ikke rigtigt, for der var Storemusen "lillemusen" og kun 15 måneder gammel og jeg troede hun ville få varige men af at undvære sin mor i flere end 2½ dag. Så dengang var jeg afsted i et split sekund, og opleved ikke hele konferencen.

Nu er situationen en anden, tre børn på 6, 6, og 8 klarer nok at mutti her drager afsted med tre gode kollegaer i fire hele dage, og er på konference fra start til slut. Forstærkning på hjemmefronten er arrangeret i kraft af mormor der kommer mandag og blir til torsdag, måske fredag. Hun får hentetjansen og madpakkesmøretjansen, og i det hele taget bare hyggetjansen. Det er faktisk de beste tjanser vi har herhjemme som hun får lov til at gøre på sin måde.

Pigerne glæder sig, selvom de øffer lidt over at jeg er væk i så mange dage. Men det bliver godt for dem at have far for sig selv med mormor on the side.

Jeg er ualmindelig glad for at søde kollega S en mørk decemberdag nærmest tvang mig til at sende et abstract ind til konferencen - som heldigvis blev accepteret og dermed blev min adgangsbillet til konferencen i Umeå. For med accepterede abstracts får man lov til at komme til konferencer, og arbejdet betaler - mod at man jo så fortæller om sin forskning. Hvis jeg ville afsted bare sådan, skulle jeg have et projekt der kunne betale for gildet - og den slags projekter har jeg ikke lige pt.

Vi flyver derop i fælles flok, bor på en campingsplads, lejer cykler, spiser sammen, dribler rundt på konferencen sammen - og jeg glæder mig allerede til at møde gamle og nye forskerkollegaer. Folk jeg de sidste mange år "bare" har mailet med. Og når nu det er Sverige vi skal til, så er der jo også "ficka", og dermed kanelbullar (som jeg ææææælsker) og kalles og stærk kaffe og lokal mad og meget meget mere. Så ja, jeg glæder mig - men inden jeg er helt klar mangler jeg lige at lægge sidste hånd på det oplæg jeg jo skal holde deroppe. Det må jeg hellere bruge solskinsdagen på idag :) over and out herfra - glædelig torsdag derude!

tirsdag den 13. juni 2017

Lidt om to forskellige måder at opleve samme situation på...

Lidt tanker fra i eftermiddags. Da jeg finder ud at klokken er alt for mange...mens jeg stadig sidder alt for dybt begravet i arbejdet.

Shit man, er klokken allerede 14.19, jeg når jo ikke mit tog kl. 14.38. Klapper computeren sammen samler mine ting i en stak og styrter ud af kontoret med et fast blik i øjnene og de faste "jeg skal hente børn skridt" inde i mit hovede har jeg nogenlunde denne dialog med mig selv...

Orgh manner, der er to minutter til bussen kommer, nu når jeg ihvertfald IKKE toget, det er helt sikkert - og nede på Metro perronen: 1½ minut til Metroen kommer - sig mig tror de jeg har alverdens tid?!

Fra metrovinduet ser jeg baglysene af toget, dvs. jeg nåede ikke det tog jeg egentlig havde tænkt. Pis også, så spurter jeg i stedet til perronen hvor stoget kører fra. Velforpustet finder jeg selvfølgelig ud af at det efterfølgende tog er aflyst, LORT. Står tyve minutter og venter på næste tog. Det kører langsomt mod byen ved sundet. Jeg tænker igen kør nu. Jeg skal hente børn. Har en aftale om at hente tidligt Idag! Det (altså at hente tidligt) når jeg ikke når vi fortsætter med den fart. På en station siger togføreren. Alle dem der skal af på de mellemliggende stationer skal af. Det her tog blir lavet om til et gennemkørende tog. Super tænker jeg indtil toget stopper brat efter ca 20 meter efter vi har forladt perronen. Og ender med at blive overhalet inden om af det tog der standser ved alle stationer!!! Hrmpfh...

På den anden side... Tanker fra i eftermiddags. Da jeg finder ud at klokken er alt for mange...mens jeg stadig sidder alt for dybt begravet i arbejdet.

Wow arbejdsdagen er gået hurtigt. Klokken er allerede 14.19 jeg må skynde mig at pakke alt sammen. Jeg skal jo nå at hente børnene tidligt... Heldigvis har jeg ikke spredt alle mine ting over hele bordet men lagt dem samlet i en stak. Det gør det nemmere at pakke tasken. Jeg kigger op over skulderen, for at se om en bus er på vej... : Årgh jeg er heldig at bussen kommer hurtigt Idag og jeg ikke har brug for at gå til metroen, men i stedet kan komme ned til perronen i god tid. 
Ved endestationen ser jeg netop baglysene af mit S-tog. Det er heldigt, for der kommer et der standser på alle stationer to minutter efter tænker jeg.  Der går dog lidt længere tid og jeg står og blir blæst igennem på stationen. Godt det ikke regner og Dejligt med al den vind i håret efter en lang dag på kontoret. Jeg bliver ihvertfald luftet, og får også lige talt i telefonen for at ordne lidt løse ender.

Toget kommer men turen til byen ved sundet går langsomt fordi der stadig er problemer med signaler eller andet. Heldigvis er børnene glade for deres sfo og det gør ikke noget jeg henter dem lidt senere, også selvom vi har aftalt jeg skulle hente tidligt, de er jo glade dér. En anden positiv ting ved den langsomme kørsel er at jeg virkelig får afsluttet mange af de løse ender der gjorde jeg ik ku nå svømningen i morgen tidlig. Det kan jeg nu! 

Samme historie forskellige fokus. Lige i situationer hvor jeg ikke selv har indflydelse for at påvirke den øver jeg mig i at se positivt på sagerne. Inspirationen til det her indlæg fik jeg hos MM fra twinpeaks.dk - om at se samme situation fra den ene side og fra den anden side :) Det var vildt inspirerende og meget tankevækkende at læse, og særligt hvad den slags læsning af den første historie gør ved ens mindsæt. Hvilke tanker der først spankulerede rundt i mit hovede vil jeg lade stå hen i det uvisse, men fokus kunne flyttes ved at tænke positivt om situationen som jeg alligevel ikke kunne gøre noget ved.




torsdag den 8. juni 2017

Lidt om genbrugsfund, strik og gaderobe...

Jeg har i lang tid reflekteret og tænkt meget over vores families (og i særdeleshed mit) forbrugsmønster. Jeg har i lang tid synes at tøj er blevet møj dyrt, og har i forvejen haft et meget sparsommeligt tøj budget. Det er nu reduceret endnu mere efter jeg virkelig er begyndt primært at handle genbrugstøj. (Sokker, undertøj, træningstøj og sko er undtaget)

Når jeg handler nyt er det udelukkende lige den ting jeg ikke kan finde i genbrugsbutikken efter lang lederi, eller den ting der gør min gaderobe hel. Fx en glimmertrøje til festlige lejligheder, et par pæne shorts, der supplerer resten af sommertøjet eller sikkert også en sommer cardigan som det endnu ikke er lykkedes mig at finde i god stand (og min størrelse) i genbrugsbiksen.

Det er blevet en udfordring jeg har stillet mig selv og som de sidste par måneder har resulteret i flg. køb:

1 par jeans (erstatningskøb for et par der har fået hul) mangler nu et par sorte jeans i god pasform.
6 skjorter/tshirts til sommeren
2 kjoler 

Min mor er imponeret over at jeg altid finder noget i perfekt stand som passer til gaderoben. Mit trick er egentlig ikke andet end at jeg præcis ved hvad jeg mangler, og at jeg aldrig køber noget jeg er i tvivl om jeg kommer til at bruge. Efter de sidste to køb (sommertshirts/skjorter) mangler jeg kun et par kortere bukser og de sorte jeans som også erstatter et par jeg har slidt hul på. Det er kun det jeg leder efter når jeg cruiser genbrugsbutikken. For mig handler det ikke om at have meget tøj, men noget der altid supplerer min gaderobe godt (primært blåt og grønt) - så ved jeg hvor og efter hvad jeg kan kigge.

Trøjer strikker jeg selv og skal strikke et erstatningsstrik på to trøjer der er blevet for slidte til at have på her hen over sommeren. De gamle ryger videre til genbrug, for måske er der nogle andre der har lyst til at bruge dem. Næste større projekt i gaderoben er at rydde ud og rydde op. For der er nogle bluser og bukser jeg ikke går i længere som lige så godt kan ryge videre i systemet og gøre andre glade :)

De sidste dage er jeg udelukkende gået i tøj der er købt i genbrugsbiksen. Det gør glad og gør godt, for på den måde føler jeg at jeg bidrager til at gøre en forskel. Og det er primært den motivation der driver hele min tilgang til genbrugsfund.

onsdag den 7. juni 2017

Lidt om strik til børn - Azelponcho

Ud over at pinsen bød på en masse skønne ting og god tid til mine yndlingsmennesker fik jeg også lagt sidste hånd på Azelponcho, som "Bestillingsstrik" til Storemusen.

Jeg har tidligere øffet om at strik på store pinde ikke helt er mig, og at jeg faktisk efterhånden befinder mig bedst på pind 3-5,5 men hvad gør man ikke for sine børns ønsker (særligt når det går på hjemmestrik)

Opskriften siger noget om strik på pind 9 - men min lokale strikkepusher havde ikke det garn der stod anført i opskriften, ligesom Storemusen er ret sart hvad krads-uld angår, så vi fandt det lækreste ultra bløde Alpacca Uld fra Sandnes. Derfor måtte jeg gå en pindestørrelse op ifht. den der var anført i opskriften (for at få strikkefastheden til at passe sådan nogenlunde).
Herlig Poncho til Storemusen

Her er så det færdige resultat. Jeg er meget tilfreds - det er blevet super pænt - men  næste gang (der er sjovt  nok to der har lagt billet ind på en Azelponcho os') strikker jeg knaphullerne så de passer til mindre knapper, for de her kæmpeknapper gør ponchoen alt for tung og fungerer ikke i knaphullerne. Modellen giver god mulighed for at tilpasse længden til barnets størrelse, og kraven plus kanten er strikket i et fint mønster (1 ret en vrang) på retsiden med en pind vrang fra vrangsiden. Det ser virkelig smukt ud, og giver en flot detalje i "en ret en vrang" mønsteret.

Storemusen er heldigvis begejstret og kan godt leve med at ulden kradser lidt. Kun lidt, som hun siger. Garnresterne bliver derfor brugt til en fin halsedisse "Løvfallshals" fra @strikkelisa (kan findes på Ravelery).


Her lidt detaljer:
Ny teknik: Ingen - ret fra ret siden, vrang fra vrangsiden - strikket ud i et, med hul til hovedet/hals strikket på.
Garn: Dobbelt tråd Sandness Alpacca Uld, pind 9.
Garnforbrug: til str. 8 år, 10 nøgler men der er en rest. 
Sværhedsgrad: let
Opskrift og garnkit (hvis man er til garnkit'z) kan købes hos garnhimlen

tirsdag den 6. juni 2017

Lidt om pinsen i stikord...

I fredags - sent om aftenen kom manden hjem fra en uge i Madrid. Det havde været varmt og tralvt på arbejdet dernede. Det var virkelig skønt at se ham igen. Vi havde alle savnet ham på hver vores måde - han havde været væk i seks dage i den her runde. Så det var skønt at kramme, kysse og holde om hinanden igen alle fem. Næste tur (til Ungarn) er allerede programsat til ugen efter Umeå - manner vi rejser meget for tiden... jeg er så ferieklar!!

Lørdagen gik som altid (om end sidste gang) med svømning - jeg fik brændt krudt af, og svømmer nu godt 1000 m på lidt under en halv time. Pigerne og jeg havde aftalt at vi skulle forbi gamle isbutik i gamle by og gamle legeplads for at hygge og slutte en dejlig svømmesæson af. Det er altid skønt at være tilbage i gamle by, men jeg er så glad for vi fandt huset i byen ved sundet for godt et år siden.

Søndagen gik med regnvejr - mere regnvejr og endnu mere regnvejr. Storemusen havde besøg veninde M fra klassen, og de hyggede med hulebyg, mere hulebyg, vafler, spil, grillede bruger og hygge. Tiller og Tuller så lidt film legede, var med på cykeltur, og jeg fik selv også løbet en lille runde i regnvejret. Jeg elsker regnvejrsløb - lydene og ensomheden på stierne. Jeg elsker det.

Mandagen gik med haven, ukrudthalløj efter al den regn var det jo forholdsvis let at hive op (der var rigelig af det) i køkkenhaven - mere end almindelig meget i rhododendronbeddet der iøvrigt er så fint, og står så pænt efter sidste års masakre. Jeg fik ordnet vasketøj, ryddet op inde, lidt ude, og meget mere - det jeg så ikke nåede var at sidde på sofaen og slappe af. Det må jeg gøre de næste aftener...

Så ja, pinsen var god (måske for kort?!?), og nu glæder jeg mig til en uge med kun fire arbejdsdage - den bliver travl, men jeg har beordret mig selv en hjemmearbejdsdag onsdag, for jeg trænger til ro til at skrive (drikke god kaffe, og blive klippet - svømme en runde eller to - det var det med eksploderende flex ik sandt?!), til at lægge sidste hånd på flere forskellige skriverier, som skal videre i redigeringssystemet.

Over and out herfra - god (kort) uge derude!

mandag den 5. juni 2017

Lidt om børneopdragelse...

I takt med mit underskud blev større her hen over foråret blev min lunte også kortere i forhold til særlig de to små trunter. Og så går det aldeles stærkt med at tingene udvikler sig i en negativ spiral. Det er jeg overhovedet ikke stolt af og jeg synes erkendelsen har virkelig været hård. At min egen tilgang til pigerne har så stor indflydelse på den måde de reagerer på og agerer på. 

Heldigvis har jeg i løbet af den sidste måned - i takt med overskuddet er vokset - arbejdet meget med den her negative spiral. Jeg kunne ikke holde min egen mund og mine egne tanker ud i bund og grund. Og det var nok også det der vendte skuden...

Det er bare enkelte sætninger der er vendt fra du må ikke til du må gerne eksempelvis - du skal ikke råbe til jeg er sikker på du også kan sige det pænt. Et lille blidt klem i armen mens jeg siger Tiller hør lige når hun efter tredje gang "Tiller" stadig er igang med det tegneri eller andet som jeg gerne vil ha hendes opmærksomhed væk fra. Sætninger som jeg kan se du gør dig umage når noget har været en udfordring. Pigerne har også været efter mig for vi har lavet en lang række aftaler om ting de sys jeg har gjort som de har været irriteret over. Når jeg siger lige om lidt. Vi ved ikke hvornår lige om lidt er, mor. Så nu hedder det instedet. Når jeg har lavet kaffe færdig så kommer jeg. Eller når jeg har strikket her hen til eller når jeg har gjort det færdig jeg lige er igang med. Det samme gælder naturligvis også dem. Lige om lidt bliver mødt med spørgsmål om hvad skal du være færdig med? 

Det har givet så meget mere ro og så meget mere godt og hyggelig samvær. Og samtidig kan jeg også igen holde min mund og mine tanker ud 😀



fredag den 2. juni 2017

I juni glæder jeg mig til...

Så blev det juni og dermed også sommer (ihvertfald i følge kalenderen)... om sommeren sådan rigtigt indfinder sig - håber jeg, men ifht effektiviteten på arbejdet ville det jo ikke gøre så voldsomt meget, hvis sommeren ventede med at komme til juli - og det her halvvarme vejr med sol og skyer (dog med lidt mindre blæst) fortsatte lidt endnu.

I år er det et år siden vi overtog huset i byen ved sundet - et år der er gået langsomt og hurtigt på samme tid. Men jeg er faldet til, pigerne er faldet til og vi er landet i den grad i haven, i huset og i byen.

Juni plejer at være god, der er glade studenter der fylder i gadebilledet, lune aftener der inviterer til at sidde ude, og en før-feriestemning indfinder sig på arbejde og i skolen. Der er noget skønt over den her tid af året, solen, varmen, farverne, duften og lyset - alt er mere venligt synes jeg.

Jeg har en række rigtig gode ting på programmet i juni, så i juni glæder jeg mig til at...
# tage hul på den sidste lange weekend i denne omgang - ahhhh
# strikke Storemusens Azel Poncho færdig og lægge pind 9 på hylden for en stund - og samtidig starte på nye projekter - to cardiganer er på ønskelisten, og jeg selv ønsker mig en kortærmet tshirt
# tage på konference i Umeå og holde oplæg (gisp) men især at være sammen med tre gode kollegaer, og møde gamle arbejdsbekendtskaber
# fortsætte med mere fokus på tid og taknemmelighed, og gribe de gode takter som maj havde i sig
# glæde mig til ferien starter om en lille måneds tid - fire uger manner!!
# nyde haven, kratte rundt i den og grave, hygge og rode rundt.

Maj var god, det skrev jeg allerede om i sidste indlæg. Men jeg havde jo også en lang maj-liste med ting at glæde mig til. Først og fremmest betød maj jo et af de helt store skift i mine to mindste pigers liv. Fra børnehave til mini sfo. Det går så godt. De er faldet til og trives. Så kan man jo næsten ikke ønske sig mere vel. Køkkenhaven blev plantet til med lidt grønt. Jeg troede jeg ville være mere ambitiøs men det kommer lige så stille og rolig. Anden runde af såningen kommer til at være i den her weekend så har vi lidt ar følge med i :) arbejdsmæssigt er jeg landet lidt i maj. Jeg er blevet ret godt til at prioritere min tid og mere effektiv i løbet af måneden. Men jeg har endelig følt at være på forkant i stedet for bagkant. Og det er en dejlig følelse. Jeg har taget ansvar for opdragelsen af ungerne og virkelig lagt en konsekvent mor linie. Og det er jeg glad for og stolt af. Det har givet en dejlig ro og tiltrængt ændring i vores tilgang til hinanden. 

Så ja. Maj har været god. Juni bliver ligesådan. Og jeg glæder mig. God pinse derude! 


onsdag den 31. maj 2017

Lidt om hvad maj har lært mig...

Så suger jeg den allersidste kraft ud af maj - en maj der har været dejlig og som første måned i det her år er gået langsomt... Januar, februar, marts og april er pisket afsted, med mig i hælene, småluntende, nogen gange løbende, ret så forpustet for at få enderne til at nå. Sådan blev maj (heldigvis) ikke. Og det her tempo passer mig helt og aldeles godt. For jeg kunne ikke mere, og ville ikke mere leve det her arbejdsliv. Jeg har stadig haft travlt, i maj - men på en måde som var mere overkommelig.

Så maj har lært mig

at min arbejdstid som er 32 timer ikke er til diskussion, for når jeg faktisk arbejder den tid jeg skal, så trives jeg. Meget. Og det gør, at måneden løber langsommere, faktisk går langsommere - og det er virkelig sundt for sjælen.

at tid er vigtig - tid med børn, tid med manden, og tid med mig selv... det er noget jeg fortsat vil prioritere. Jeg elsker at have tid, tid til at bestemme hvad jeg vil og har lyst til - for når den del af min hverdag - det med tiden til den (hverdagen that is) - er på plads hviler jeg mere i mig selv, og alle ved jo når mor er glad er alle glade :)

at jeg (stadig) har de allerbedste kollegaer - som jeg elsker at bruge tid sammen med. Både i projekter, til møder, og på ture - fx Naturmødet i Hirtshals hvor vi boede i et sommerhus. Og nogle af dem (langt de fleste faktisk) - elsker jeg at bruge tid sammen med. Tænk hvor heldigt det lige er, når jeg nu bruger det meste af min arbejdstid sammen med de her mennesker :)

Så alt i alt har maj lært mig noget om at være taknemmelig, at passe på mig selv og prioritere tiden - tiden til at gøre det jeg har lyst til og tid til at have en hverdag der balancerer.

Så juni, kan egentlig bare komme an :)

tirsdag den 30. maj 2017

Lidt om den skønneste dag - min 40 års fødselsdag

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer på mit sidste indlæg - jeg havde den skønneste dag, med solskin, grillede burgers, lækre salater, kage og hygge med alle mine yndlingsmennesker omkring mig. Min mor var kommet dagen inden, og var med til fødselsdagsmorgenmad, min bror og svigerinde med deres tre dejlige unger kom i løbet af formiddagen og kørte igen ved seks tiden, min svigerinde og svoger og svigermor var der, min far var der. Så alle de mennsker pånær et par (eller fem) stykker var der og bidrog til at dagen blev så god.

Så dagen blev lige som den skulle være - sol og sommer og kærlighed. Og tid, sammen med dem jeg holder så uendlig meget af. Vi sad på terrassen, snakkede på kryds og tværs, hoppede i trampolin, snakkede mere, spiste lidt mere, nød hinandens selskab - på kryds og tværs. Så skønt!!

Jeg fik de dejligste gaver, og især den af manden betød allermest - for han havde virkelig taget fusen på mig, og overrasket mig, og flyttet gaven rundt i huset sådan ca hver uge (eller noget) og gemt den rundt og omkring. Jeg bliver stadig helt glad når jeg tænker på den kærlighed der er i hans tanker, og i den historie der knytter sig gaven.

For det viser så meget om ham og om hvem han er.

Og resten af weekenden brugte vi på at lande oven på festlighederne (især fredag var vi baskede) - lørdag gik med svømning og is i den idylleriske forstad (hvor vi stadig svømmer) - og søndag drog manden til Madrid for at arbejde en uge dér.

Så alt er godt her - og det at blive fyrre er slet ikke så slemt, det er ret dejligt faktisk, når dagen er fyldt med kærlighed, god mad og solskin :)

tirsdag den 23. maj 2017

Lidt om at fylde 40...

På torsdag fylder jeg fyrre. 40. Fyrre!!! Det er ok. Jeg har det faktisk fint med den her runde fødselsdag. Aldersmæssigt føler jeg mig også som en fyrreårig ;) så der er ingen kriser at spore der. Jeg synes det var langt værre at fylde 35 end fyrre. Og Storemusen, synes jo jeg dengang var virkelig gammel (den opfattelse har hun heldigvis ændret lidt på - ej mor du er kun 39, det er ikke gammel)

Jeg har fået tre børn, som er 6, 6 og 8 - er godt gift på 7. år og været kærester med manden i 12 år - har hus, bil(er), fast arbejde og mange andre gode ting, der hører under kategorien "veletableret". Så det er vel en af grundene til at jeg sys det med de fyrre ikke er så slemt. PÅ en eller anden måde hviler jeg i min alder, og det er dejligt.

Det jeg virkelig er begyndt at tænke over er derimod hvem og hvordan jeg bruger min tid - og med tid mener jeg primært fritid. Jeg er mere selektiv ifht. ting der giver energi og ting der dræner. Hvor jeg tidligere tænkte "det her skal jeg deltage i fordi det forventes..." tænker jeg nu "jeg deltager, når det giver mening, jeg deltager ud fra de rammer der passer til vores familie/eller de rammer der passer mig". Det er en del af at fokusere på ting der giver energi for mig.

Det er vel også derfor jeg strikker - jeg roder i haven - jeg bruger tid med børnene - jeg laver mad med børnene - tegner med dem og forsøger at bruge tid i det omfang det giver mening for os alle. Det er derfor jeg er på nedsat tid, det er derfor jeg prioriterer min arbejdstid, i det omfang det er muligt. Jeg elsker min have, jeg elsker at bruge tid sammen med
En anden ting jeg virkelig oplever har forandret sig gennem de sidste tjoeh.... nok 1½ år er min selvbevidsthed, og selvtillid. Jeg står mere ved hvem jeg er og at jeg fagligt er dygtig - det er nok mest i arbejdssituationer og undervisningssituationer jeg her tænker. men det giver i den grad ro, og det er virkelig dejligt, at der også er kommet ro på den kant...

Så med mine næsten fyrre, er jeg landet. Landet i den jeg er, og i det jeg vil, og i det jeg kan. Og det giver ro i sindet...

Og på torsdag .altså i overmorgen - som jo heldigvis er en fridag - fylder jeg fyrre - med ro i sindet, med hele min dejlige familie omkring mig :) 



lørdag den 20. maj 2017

Lidt om Hirtshals. Og Naturmødet.

Så landede jeg endelig på matriklen igen efter en uge med ca Tjoeh et godt stykke over 40 timers arbejde ugen så sådan ud... søndag: Ålborg. Mandag fri. Tirsdag knald på og styr på poster til Naturmødet i Hirtshals. Onsdag samle bits'n pieces til Naturmøde men kort dag på job.  Torsdag Naturmøde i Hirtshals. Fredag Naturmøde. Idag arbejde i Lyngby.

Jeg er træt men glad. Jeg tænker lykkelig. 

åbning - ild vand og musik - årets tema "Fornuft og følelse"


Jeg har hygget mig i Hirtshals. Spist lækker stjerneskud. Hørt god musik. 
På besøg hos Naturstyrelsen, en øvelse... her planlægger vi en skov - og tager hensyn til benyttelse og beskyttelse...


Mødt mange interessante mennesker. Snakket vigtige snakke. Hørt sjove oplæg. Mærket havgus. Ser havgus og blev atter engang taget med storm af Hirtshals og Naturmødet! 

Havgus - den dag udsigten blev væk...


Taget det aller sidste fly fra Ålborg  mod København med en times forsinkelse og så blev vi endda parkeret på en parkeringsplads så langt væk som overhovedet muligt. Tak SAS. Eller nåwed. 

Idag brugte jeg største delen af dagen på arbejde. Nu ligger jeg på sofaen og er træt. 

Selvom pigerne synes det har været dumt jeg skulle afsted så meget den her uge. Så har de haft det skønt sammen med farmand. Total win win for jeg har også hygget mig sammen med gode kollegaer. 

Stjerneskud


I morgen skal jeg rode i haven. Slappe af og strikke. Og drikke kaffe. Og snakke med pigerne og manden. Drikke mere kaffe og strikke et par runder mere. Med andre ord jeg skal lade op. For jeg trænger. Og nu. God nat. 

Die Herren koncert torsdag aften... :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...