torsdag den 19. oktober 2017

Lidt om ferien ... dag (ehrm hvilken dag?!)

Her går det stadig godt. Vi holder skruen i vandet med langsommelighed masser af natur og endnu mere langsommelighed. Og film forstås. En bette film at gå i seng på. Og hygge, og te, og strikketøj og rigelige mængder kaffe. Det er også derfor jeg ikke aner hvilken dag ferie vi kører på nu men det spiller jo heller ingen rolle andet end at vi skal være ude af sommerhuset kl 12 på lørdag. 

Jeg har haft brug for den her ferie. 

Når gearet kommer helt ned i det langsomste jeg kan mønstre, kan jeg tydeligt mærke hvor stresset min krop og mit sind i•g•e•n har været her op til ferien. Jeg hader det. Hade er et voldsomt ord. Men når ansøgninger kommer ind fra venstre og som skal rettes... så jeg bliver nødt til at opgive de to fridage jeg havde set så meget frem til er der noget der er galt. Samtidig har ser været fyringsrunde på jobsi hvor 10% af stillingerne røg i svinget. Det har været det ekstra krydderi i hverdagen jeg slet ikke havde brug for.  Mentalt var det gyseligt. 

Det var pisse hårdt at vente på "dommedag" hvor vi skulle være tilgængelige kl 8 så vi kunne modtage mailen der skulle fortælle om vi fortsat var ansat eller ej. Heldigvis har jeg stadig mit job. Men otte kollegaer er blevet sagt op. 

Så nu samler jeg mig selv igen. Og det gør jeg ude i den friske luft. For det kan naturen også. Samle. Give energi. Og få tanker til at falde på plads. 

Så ja. Jeg nyder ferien. Nyder det grønne og nyder roen. Jeg kunne godt bruge en uge mere eller to. 


tirsdag den 17. oktober 2017

Lidt om Vitamin N...

Vi bruger meget tid ude i naturen her i efterårsferien.

 

Naturen er rummelig - den gør glad - giver god energi og fjerner dårligt humør (frit fortolket efter Storemusen) naturen er det rette sted at være når man er 6 og 6 og 8 og 40. 

Vi kommer altid til at bruge meget længere tid derude. I det grønne. Suger energi og Vitamin N. Vi skulle nødig være dem i statistikken der ikke får nok. Vitamin N that is. 

Igår klatrede vi i træer og samlede pinde og sten. Idag var vi ved stranden og byggede sandslotte og bare var! 



Ferie gør godt. Særligt når der er en stor del ude tid indblandet! 

Ps. Vitamin N er ikke mit begreb på nogen måde. Det stammer fra Richard Louv. Det er ham med last Child in the Woods. I linket her kan du læse mere om manden og om hvor heldig jeg af og til er på jobsi :) http://melbolle.blogspot.dk/2016/03/en-heldig-kartoffel.html?m=1 

mandag den 16. oktober 2017

Lidt om ferie - dag 1

Det er ferie når... 

Dagen byder på så meget strikketid at man næsten ikke orker "lige en række til" men alligevel strikker en række til

man to gange går gennem skoven med alle trunterne for at komme ned til vandet og man samler mange sten fordi man kan og der er nok af dem

Man har drukket både te og kaffe og man lige nupper en kop til fordi man jo ikke skal noget. 

Man går rundt i bløde bukser og sidder med benene oppe samtidig med at man strikker og drikker te. For at samle engergi til endnu en tur til vandet. 

Det er ferie når det er allerbedst. 


torsdag den 12. oktober 2017

Lidt om at tømme huset...

Så er huset tomt, som i helt og aldeles tomt - mens kælder og garage er helt og aldeles fyldt. Samtidig betyder det - farvel gult køkken fra 1977 (god årgang) - farvel knagende gulve, farvel gamle døre, farvel en trillion-trilliard skruer som gode Verner har stormsikret hele hytten (og alt inventar) med.

Det er i den grad en milepæl idag (igår, red) Seriøst. Så efter nogle mega hektiske dage (mest for manden, han trænger i den grad til ferie og forkælelse, for det er ham der har trukket det helt helt store læs i den her sammenhæng....). Sidder vi nu med benene oppe i vores skurvogn og nyder der er nogle andre voksne der tager det lange seje træk. Det der hedder bryd ned. Slæb væk. Kør på genbrugspladsen. Bryd mere ned og kør væk og så videre. Alt det sker mens vi er på arbejde. Ret skønt faktisk.

Så lige mu passer vi en husholdning på 40 kvm og tænker hvorfor i alverden vi købte knap 200 kvm hvis vi sagtens kan nøjes med meget mindre. Det her er minimal Living så det basker. 

Da jeg pakkede køkkenet mandag aften tog jeg hver enkelt lille køkken ting i hånden og drejede den mens jeg tænkte. Har jeg brug for den over i vognen. Er der plads til den i vognen. Den har jeg allerede en af den behøver jeg ikke to af. Af de ting der nu er  pakket ned kommer ikke alt fem igen. Behovet er der ikke. Jeg gider ikke alle de ting. 

Det samme gælder nips og bøger. Der nu har været pakket ned i knap 1 1/2 år (siden vi flyttede fra den idylleriske forstad. For nogle kasser nåede jeg aldrig st pakke ud før vi fik den fordømte Vandskade) uden jeg har savnet dem det mindste. Tankevækkende. Jeps!! 

I eftermiddags var der derfor tid til te og kortspil omkring bordet i køkkenet. Mega hyggeligt. 


Huset - ja det ser ud som om en bombe har slået ned i det 

Køkkenet er væk. Det meste af gulvene er væk. Radiatorerne og fyret er ude. Badeværelset er væk. Der ligger bare en dynge sten tilbage. Rockwoolen er der og det er sådan set det. 

Det er sørme vildt! 

På lørdag bestiller vi køkkenet og så drager vi på ferie i sommerhus. Jeg der så klar til at lave ingenting. En uge hvor vi fem skal være sammen. Være langsomme sammen. Læse bøger. Strikke og se film. Og hygge. Det blir så godt :) 

For jeg trænger. Helt og aldeles. Måske kommer der et indlæg eller to. Måske ikke. Hvis ik. Så ses vi på den anden side. God ferie derude :) 

tirsdag den 10. oktober 2017

Lidt om hektiske mandage... eller vandskaden; del 9.

Åhhh - halløj, det er Anton fra Norge - jeg kommer og bryter huset ned ditt i morgen, tirsdag.

Den lader vi lige stå lidt...

For i fredags lød telefonbeskeden sådan ca. således: Ja, halløj det er Martin, din håndværker, vi er forsinkede og kommer først onsdag torsdag i næste uge.

Klip tilbage til i går.

Telefonopkaldet fra Norge satte manden og mig på overarbejde af dimensioner. For mens jeg i lørdags stort set sad med benene oppe hele dagen, og tilgik dagen i sådan cirka det langsomste tempo jeg kunne mønstre efter flere ugers arbejdsraseri er det svært at bevare optimismen når man kl. kvart i lort bakser møbler og diverse andet ud af køkken, værelse og bryggers for at Anton fra Norge kan bryte huset ned i morgen...

Men sådan tænker jeg ikke eller øver mig i at acceptere at nogle ting kan jeg ikke gøre noget ved, så således opløftede tilbragte vi første nat i vores husvogn, der faktisk kan rumme os alle fem. Pigerne synes det var en fest, og det var også mega hyggeligt, men fååårk, min krop er træt, mit sind er træt, jeg ligner noget katten har slæbt hjem og er helt bimelims af den stress der er i min krop. Jeg længes efter ferie, længes efter et tømt hus, for det betyder jeg kun skal forholde mig til de 40 kvm vi lever i fra nu af og seks uger frem. Det skal nok blive godt - både de seks uger, og det der kommer bagefter - et hus med nye gulve, gulvvarme, nyt køkken og snart også nye vinduer.

Velkommen til mit hjem - vores beboelsesvogn - tyskerne ville sige: Quadratisch praktisch gut :)
Alle de andre indlæg om vandskaden, og hvordan det gik til kan læses her:

lørdag den 7. oktober 2017

Lidt om langsomme lørdage...

Min lørdag har været langsom. Så langsom at jeg nærmest ikke kan huska hvornår jeg sidst har haft så langsom en lørdag. Jeg har faktisk kedet mig en lille bitte smule. 

Idag har jeg siden kl 7.30
Spist morgenmad og drukket meget kaffe
Sidde hele formiddagen sammen med tuller og tegne 
Været i bad
Spist frokost og drukket te og kaffe 
Støvsuget og gjort toilettet rent
Stegt havregrynspandekager
At varme reste-aftensmad 
Spidst en dryk op is (sån hedder de hos os)

Altså ud over de her jeg-ting har jeg haft følgeskab af mine tre skønherligheder det meste af dagen. De har leget sammen grinet og hygget. Så selvom dagen er gået langsomt og jeg ik har lavet det vilde så tænker jeg det var lige det jeg har brug for! 

Nu skal jeg putte øglerne lige om lidt og så vælte omkuld i sofaen, finde strikketøjet frem og ikke lave meget mere. Herligt. 

Det her er er gammelt billede. For solen har ikke skinnet Idag. Det har stået ned i stænger. H e l e dagen! Åhhh oktober du er god ved os ;) 


 

fredag den 6. oktober 2017

Lidt om at trænge fri fra hverdagen...

I min liste over læringspunkter fra september hed et af punkterne noget i stil med min hverdag har været så travl at jeg har levet fra weekend til weekend.

Det ved jeg godt at ikke holder - for det første fordi jeg er på nedsat tid. Og det er der en grund til - jeg har brug for tid, brug for langsommeligheden, for at jeg kan fungere i hverdagen. For jeg netop ikke behøver at leve fra weekend til weekend med en hverdag jeg ikke kan holde til ind imellem weekenderne. Den slags hverdag trækker store væksler på mig som mig, som mor, som kone. Jeg bliver ikke rar at være sammen med. Jeg bliver en sur mokke, som jeg mest af alt har lyst til at skyde med lunkent kattemøg. Og når man ikke kan holde sig selv ud, er det slemt synes jeg.

Nogen gange er mit arbejdsliv bare sådan at jeg lever fra weekend til weekend. Det går i perioder, det er også det jeg kan lide ved mit arbejde - at det af og til kræver så meget, at jeg arbejder længe og meget. Det beyder noget. Men når jeg ikke længere selv er herre over hvornår og hvor meget de dage fylder, så løber bægeret over.

Jeg øver mig derfor i at bede andre om at gøre de ting der ikk e hører hjemme på mit bord. Jeg øver mig i at slukke telefonen, og at være mig om aftenen. Jeg øver mig at at tage mere hensyn til mig selv og til at proppe løb (eller strik) i de stille stunder den fortravlede hverdag trods alt er.

Derfor har jeg holdt fri nogle fredag eftermiddage - derfor har jeg fri torsdag og fredag i næste uge, uden børn uden mand bare med mig selv, for at lade op og for at stirre ud i luften og gøre de ting jeg har lyst til. For der har været for tralvt - i går sluttede travlheden. For efter jeg holdt workshop i onsdags og arbejdsmøde i går (og skrevet ansøgninger de sidste 1½ måneder som heldigvis er indsendt) har jeg heldigvis kun de ting tilbage i kalenderen som jeg selv er herre over (undtagen undervisningen). Det bliver godt jeg ved det. For det her skulle nødig være en tilstand som jeg altid er i, for det kan og vil jeg ikke. Jeg vil ikke være en der har brug for ferie fra hverdagen for at kunne holde til det liv jeg lever, det er ikke meningen - med mit liv ihvertfald.


mandag den 2. oktober 2017

I oktober glæder jeg mig til...

Så blev det oktober - og lige så fin som september sluttede lige så våd startede oktober, som om måneden vil sige til os "Efterår du - det er efterår min ven". Jeg elsker oktober, elsker det friske kolde, duften af efterår - rusken og regnen - og ferien, for oktober er for mit vedkommende også lig med efterårsferie.

I år er oktober også lig med at jeg skal bo i en beboelsesvogn med min skønne familie - for beboelsesvognen kom idag, midt i regnvejret og landede midt i haven.

I oktober glæder jeg mig til:
§ at vandskaden endelig bliver fixet - at vi går fra delvist åbne gulve til helt åbne gulve til helt lukkede gulve når vores byggefirma folder sig ud i huset.
§ at flytte ud i beboelsesvognen og dermed give startskuddet til føromtalte byggefirma til at slå sig løs i huset.
§ at holde efterårsferie - ikke i beboelsesvognen - men i et dejligt sommerhus på Sjællands Nordkyst.
§ at bruge de mørke timer med en varm cardigan på pindene og strikke videre på Tillers Løvfallskardigan i det lækreste Cottonwool fra Garnudsalg.
§ at starte en ego-sweater til mig selv - i det skønneste garn fra gæt hvad?! Garnudsalg
§ at holde workshop på torsdag for knap 30 forventningsfulde gæster... For når workshoppen er holdt, og arbejdsmødet på torsdag er holdt så sænker farten sig igen over min kalender (sådan for alvor) og jeg kan igen ha' den hverdag jeg gerne selv vil...
§ at bibeholde min genfundne yoga-glæde og yoga'e den om morgenen inden beboelsesvognen står op...

September har været - bssstt - hurtig - som i manner den måned kom, så, gik og sejrede agtigt eller hvad det nu hedder.

September har været hæsblæsende på arbejde. Jeg har levet fra weekend til weekend, og trukket stikket helt og holdent og bare ladet op. Det synes lysår siden jeg stod på toppen af Storebælt en regnvåd september lørdag da jeg løb ½ marathon over Storebælt. Ud over den ene giga-lange løbetur har jeg løbet og afreageret med løb og transformeret underskud til overskud med løbeskoen på stierne her rundt om byen ved sundet. Jeg har hentet børn med løbesko, jeg har afleveret børn med løbesko jeg har løbet, løbet og løbet for at få styr på krop og sind. Jeg har strikket, jeg har hygget og jeg har indset at nattesøvn er noget der skal prioriteres. Så selvom september gik hurtig var september god - for det var måneden hvor ting faldt på plads for os med huset. Og det var nok det aller vigtigste... Så med udsigten til en beboelsesvogn (bogstaveligt talt) kan oktober bare komme an, for vi er næsten klar :)

fredag den 29. september 2017

Lidt om hvad september har lært mig...

September slutter som den startede. Med høj solskin. Varme og blå himmel. Det er jeg taknemmelig for. Jeg trænger i den grad til at få fyldt sol op på kontoen inden efteråret kommer for alvor. 

September har været travl. For travl for min smag. Derfor sidder jeg nu i solen med kaffe on the side og glæder mig til weekenden. 

Hvad tager jeg så med ud af september og ind i oktober? 

# ansøgningsarbejde er godt men mega hårdt. Især når det står på i flere måneder som det har gjort for mig. I august skrev jeg en ansøgning. I september skrev jeg endnu en ansøgning. Den sendte jeg ind igår aftes. Ansøgningerne har lært at sætte pris på to ting 1) at hverdagen uden fart på er skønnest og 2) at jeg faktisk får lov til at skrive de her ansøgninger. Jeg holder af kreativiteten og ideerne og processen. To modsatrettede ting men stadig to ting jeg kan lide. 

# at efteråret virkelig er på vej med regn og rusk og jeg slet ikke er klar til den slags vinter mørke endnu.  Jeg må sætte stort ind på lys kontoen og være ud i vejret og solen når den er der for det er godt for krop og sind. 

# at min hverdag har været alt for travl. At jeg har levet fra weekend til weekend og at det slet ik holder. At jeg med den fart længes efter fri fra hverdagen -  Det skriver jeg et andet indlæg om i oktober.

Nu vil jeg nyde fredag eftermiddag. Tage ti minutters strik og kaffe med benene oppe i solen - for det er det allerbedste jeg ved :) 

torsdag den 28. september 2017

Lidt om at genfinde yoga glæden...

Jeg har været umådelig glad for mit medlemsskab af Yogavivo hen over det sidste efterår og vinter. Jeg har virkelig nydt den pause yogaen gav mig fra min ekstrem fortravlede hverdag. Men med sommeren kom energien, og lysten til yoga faldt tilsvarende - jeg havde med andre ord "kun" et støttemedlemsskab af yogavivo.

Med andre ord - jeg har slet ikke haft yoga ind over mit sommer-liv. Men med travlhedens overtag af min hverdag kunne jeg i allerhøjeste grad mærke jeg manglede noget. Det noget var yogaen. Det var den blide start på travle dage, når jeg prioriterer at stå op kl. 5.40 for at tage 25 min pause for mig selv. Det var meditationerne på vej hjem fra arbejdet. Det var de lidt længere yogatimer om aftenen når kroppen virkelig havde brug for at komme tilbage til "mig" om man så må sige.

De er heldigvis kommet tilbage - jeg hankede op i mig selv den anden aften, og satte yoga på telfonen og fik strukket godt ud og igennem min stive trætte stressede krop. For det er det der var ved at ske igen, at jeg var ved at presse mig selv ud over eller tættere og tættere på den der skide kant, som jeg har været i nærheden af nogle gange. Ikke tæt på kanten, dog må jeg skynde mig at sige, men tilpas tæt på at kriller i kroppen og en masse tanker tog over og kroppen bare blev det hylster, kunne mærkes lidt for tydeligt. En venlig reminder om at tage farten af hverdagen igen.

For der har været knald på:
på arbejde har jeg stort set ikke lavet andet end at skrive ansøgninger. Det betyder at de ting jeg egentlig skulle gøre blev nedprioriteret og ikke ordnet ordentligt. Ikke sundt i længden.
hjemme er vandskaden tæt på at blive ordnet - forstået på den måde at vi på mandag får en beboelsesvogn sat op og håndværkerne kan komme igang. Der har bare været et lille (?) intermezzo med irriterende forsikring som har krydret travl hverdag.

Så der er ting der virkelig har trukket store veksler på overskud og fyldt godt op på flexen igen. Ud over at dyrke yoga og passe på mig selv på den måde øver jeg mig i at være tydelig i at sætte grænser for hvad jeg kan nå på arbejde og prioriterer tid til mig selv om eftermiddagen når børnene leger. Det kan være en kop te og ti min. strik eller noget andet hvor fokus er på langsommelighed.

Jeg afspadserer torsdag og fredag før efterårsferien. så min ferie bliver mange sammenhængende dage. Så jeg er på rette vej - blandt andet takket være min genfundne yoga-glæde...

lørdag den 23. september 2017

Lidt om er godt kontorfællesskab...

Jeg er vild med  min kontormakker S. Ikke på kærlighedsmåden på nogen måde må jeg skynde mig at sige. Men på den måde at jeg virkelig nyder vores fællesskab i det sydøstlige kontorhjørne-måde. Vi kan snakke, grine og arbejde sammen på en helt særlig kollegamåde. På en måde som jeg virkelig sætter pris på og er meget taknemmelig for jeg har på mit arbejde. Når man kommer på vores kontor er der regler: 

Der er altid kaffe. 

Der er altid mælk til kaffen. 

Og der er altid mørk chokolade. Med mindre en af os har spist det sidste stykke og endnu ik har købt nyt... 

Det skete den anden dag. Altså at der in var chokolade på kontoret... Jeg havde haft en morgen af den dårlige slags. Af den slags som kalder på kollegial omsorg og kaffe på kanden og et "skal jeg hælde kaf' op til dig - og her er mælken"måden. Men jeg vidste S ikke var på kontoret for han sad på vores fælles kontor i skoven, og jeg var inde i byen. Kaffen klarede jeg selv - men den chokolade jeg trængte til allerede kl 9 var blevet støvsuget dagen før... så jeg kunne ikke engang kaste lidt trøste chokolade i hovedet den føromtalte morgen.

Næste gang vi var på kontoret sammen havde S købt undskyld-jeg-tog-det-sidste-chokolade-chokolade  - så alt er i vinkel igen. :)

Gode kollegaer er guld værd - og jeg er så taknemmelig for jeg har sån nogen på mit arbejde! 


Billedet er fra Umeå hvor vi jo var på tur her i forsommeren. Næste år går turen forhåbentlig til Utah... 

fredag den 22. september 2017

Lidt om strikkeprojekter og strik til børn...

Strikkelisten er lang - og jeg har genfundet min lyst til at strikke andet end sokker. Hele foråret lavede jeg stort set ikke andet end at strikke sokker. Jeg strikkede så mange at jeg var begyndt at give dem væk - men det par der skulle varme en særlig persons fødder kom aldrig frem. Nu bor de på mine fødder, og jeg mindes når jeg tager dem på med en kærlig tanke.

En række super skønne tilbudsmails fra min eneste garn-pusher (garnudsalg.dk) fik mig lidt på andre tanker igen - og jeg købte garn til forskellige strikke-projekter. I sommerferien genfandt jeg glæden ved de lidt større projekter - listen med strikkeønsker både til poder og ego-projekter er derfor lang... Det blev til projektet der lærte mig at sige pyt. Den dejlige løvfallscardigan blev færdig for 1 måned siden, og har nærmest ikke været af siden.

Ca et splitsekund efter jeg havde monteret knapper, hæftet ender og lagt den sammen havde Tuller den på. Den nåede slet ikke at blive vasket. Hun elsker den, og den er blevet super fin. Så nu strikker jeg naturligvis endnu en til Tiller. I lilla. I cotton-wool.



Her lidt detaljer om Løvfallscardiganen str. 7 år :)


Opskriften kan købes på Ravelry - her Jeg kan virkelig anbefale Strikkelisas opskrifter. De er nemme at følge, super godt forklaret og virkelig til at gå til.

Garnforbrug: knap 300g Cottonwool fra Garnudsalg (link til butik, ikke reklame) i farven Petunia

Ny teknik - ingen, hvis man bare gør det der står i opskriften jf. tidliger link om at lære at sige pyt. Iøvrigt pillede jeg også Tillers cardigan op en enkelt gang (eller to). 

Farven på det nederste billede snyder. Det er den øverste farve der er den mest rigtige :)



torsdag den 21. september 2017

Lidt om tid, undervisning, og dage der er luksus-agtige...

Idag er en luksusdag på mange måder - udsigten til weekenden er lige om hjørnet - to arbejdsdage endnu, så er der atter tid til bare at være sammen. Jeg savner tid til at være sammen dette efterår - og jeg nyder weekenderne, hvor der er tid i stride strømme, tid til at lave ingenting sammen, tid til at lave noget sammen - i det hele taget bare tid - der ikke "forstyrres" af skole og arbejde. Jeg tror det blandt andet skyldes vores helt igennem dejlige ferie - så jeg tæller ned til efterårsferien, hvor vi igen skal i "vores" sommerhus fra sidste år. Der er skov og vand, og der er tid!

Igår skrev jeg at ordene blev brugt til ansøgningsarbejde - en deadline 1. september og en anden deadline 1. oktober. Så dagene på arbejdet har været intensive, de er stormet afsted med mig hængende i, så godt jeg kunne. Jeg er ikke i nærheden af at være så hængt op som sidste vinter, for hvis der er noget jeg har lært så er det at prioritere den nedsatte tid... prioritere at hente og bringe, for at holde mig til de 32 timer jeg får løn for. Jeg har stadig alt for mange timer på flexen, og ingen tid til at holde fri - men jeg gemmer dem til juleri og nisseri, og til 14 dages påskeferie... Gemmer dem til dage hvor det ikke er så travlt mere - de skal nok komme. Jeg ved det :)

Tilbage til den luksusagtige dag idag. For jeg sidder hjemme og forbereder undervisning til i morgen - drikker god kaffe, tænker sammenhængende undervisningstanker, og nyder at jeg i morgen igen skal undervise. Et nyt kursus, som jeg har fået lov til at holde om metode og projektarbejde for vores 1. semester studerende - for at højne kvaliteten i de opgaver de i løbet af deres studietid skal skrive. En af mine kæpheste er netop kvalitet i studenteropgaver - og jeg er stolt over det er mig der får lov til at undervise på kurset :)

Senere idag skal jeg ind på arbejde og holde projekt-ansøgningsmøde - jeg har besluttet mig for kun at tage ind til det møde, og køre hjem igen lige bagefter, fortsætte undervisningsforberedelsen hjemme, for jeg skal ikke hente idag - alle piger har legeaftaler "ud af huset" - så opsamlingsrunden af legeaftale-børn kommer til at foregå fra kl. 16.30, og iført løbesko. Så jeg satser på jeg rammer første venindes matrikel med gode km. i benene - kl. 17.30 og så løbe hjem med to trunter på cykel på slæb :) luksus!

onsdag den 20. september 2017

Lidt om ord der bliver væk og bliver brugt andensteds...

Indlæggene står ikke ligefrem i kø i den her september. Mine ord er blevet væk - eller ihvertfald brugt i anden sammenhæng:

# jeg kører nu på anden måned med ansøgningsskrivning - imens jeg venter i spænding på svar fra ansøgning 1 skriver jeg lystigt (?) på ansøgning 2. Manner jeg glæder mig til 1. oktober hvor ansøgningen er ude af vores hænder og jeg kan tænke andre tanker end proces, proces og proces og skæve vinkler, der gør vores ansøgning til noget helt særligt

# det genererer et mindre underskud på overskudskontoen, ikke meget men nok til at poderne har luret at det til tider er småt med overskud. Deres gøren og laden kræver også en del ord - opdragelsesmæssige ord må det være. Derfor har vi lavet en liste med alle de ting man gerne må ved bordet (fx have sin mund over tallerkenen, og maden over tallerkenen, og fødderne under bordet) - jeg vil så lade det være op til læseren at gætte hvor mund, mad og fødder kan være uden positiv liste med steder mund, mad og fødder skal være.

# vi samler løse ender i vores evige vandskade føljeton. Længere indlæg kommer, når ordene er der men i stikordsform handler det om beboelsesvogn, nyt køkken, underskrevne kontrakter og tidsplaner. Jeg tænker man hurtigt kan regne ud hvad det hele handler om.

Så sådan er mit liv lige pt. rig på ord alle mulige andre steder end i den virtuelle verden - bær over med mig, jeg vender stært tilbage når jeg genfinder ordene og dermed tiden til indlæggene på bloggis.

lørdag den 16. september 2017

Lidt om at trænge til en langsom weekend...

Åhrgh manner jeg trænger inden grad til en langsom weekend efter sidste lørdags løb (og søndagens arbejde på naturens dag som jeg slet ikke har skrevet om herinde)... jeg er brugt på den brugte måde. Ikke den dårlige måde men den måde hvor jeg bare trænger til familietid og tid i det hele taget. Tid til langsommelighed og tid til at være sammen. Så weekenden kommer i store træk til at se sådan ud:

Langsom morgen med gedigen morgenmad og rigelige mænger kaffe. Og strik. Naturligvis strik efter morgenmaden - med kaffe on the side! 

Så er der en have der skal nusses om. Græsset skal slås, de afblomstrede roser skal klippes og mælkebøtter stikkes ud 

Så er der børnene og manden. Vi skal hygge. Spise god mad. Tegne. Snakke. Se film. Og bare være sammen. Alle fem. Det blir godt. Jeg ved det for langsomme weekender er altid gode :) 

God weekend derude! 


fredag den 15. september 2017

Lidt om skolestarten - sammen eller hver for sig, del 2

Tiller og Tuller har nu gået i "rigtig skole" i næsten fire uger. Tiden er gået langsom og afsindig hurtigt på samme tid. Vi kan mærke på dem de gør sig umage med at slå til og gøre hvad der forventes af dem, de er blevet andre børn, især når de fx som i går er til svømning sammen med en flok store børnehavebørn (holdet er for 4-6 årige).

De er glade for at gå hos søde og skrappe K der virkelig kan rumme de børn der har brug for rummelighed og blidhed men også i den grad mestrer skapheden og kravene og faste rammer som mine piger trives bedst med. Det har ført til nogle konflikter - i testen "hvem bestemmer, Tiller og Tuller eller K?!" I kan selv gætte hvem der bestemmer, og hvem der måtte føje sig ;)

Børnenes og dermed også vores skole arbejder med et koncept de kalder udskudt klassedannelse (får helt lyst til at sige udskældt eller udskidt klassedannelse) - for at danne de bedste klasser. "Bedste klasser" kunne jeg skive et helt surtopstøds indlæg om min holdning til - især efter og med den oplevelse vi har med Storemusens klasse i bagagen... Det har i den grad sat vores beslutning om "sammen eller hver for sig" under pres, af især SFO personalet - der i en periode nærmest ugentligt mente de skulle give deres besyv med på at de jo s a g t e n s kan deles....

Der er som bekendt 117 forskellige holdninger til "Sammen eller hver for sig (del 1)" hvad angår tvillinger og deres placering i klasser.

SFO'en på vores skole mener helt klart hver for sig - fordi:
- de a l t i d leger sammen (her ser de så ikke, at de faktisk leger sammen med en kæmpe flok piger - men ser det problematiske i at mine piger ikke leger hver for sig...de er hinandens bedste venner...)
- de jo f a k t i s k fungerer hver for sig (ja, selvfølgelig, det har vi trænet med dem siden de var 1 år, hvor de blev delt hjemme, på tur, til svømning med en twin, og på en million andre måder)
- og fordi vi kan simpelthen ikke kende forskel (kom ind i kampen!!!)

Lærer K har heldigvis et andet blik på pigerne
- det er helt klart tryghedsskabende at have sin med-tvilling i klassen (det har vi hele tiden sagt)
- vores behov for at samle antallet af børn i færrest mulig klasser særligt fordi vi er så udfordret i Storemusens klasse
- at pigerne godt kan finde ud af at være i samme klasse, og de fungerer godt sammen.

Vores overvejelser om sammen eller hver for sig i børnehavetiden kan iøvrigt læses her. og her

Så ja, det går godt - de kan finde ud af rammerne, vi kan finde ud af at have tre skolebørn - nu skal vi bare lige have skolen (læs SFO'en) til at respektere vores beslutning... og ha tiden til at gå indtil efterårsferien, hvor vi med sikkerhed kan sige - ja. pigerne går i samme klasse - for så længe har lærerne til at flytte rundt på børnene for at finde de bedste klasser.

torsdag den 14. september 2017

Lidt om lige at tage et år mere...

I tirsdags havde manden og jeg bryllupsdag - otte år har vi været gift; 12 ½ år har vi været kærester, og vi har haft en rigtig hyggelig dag. Jeg tog Storemusen til musik og havde Trunterne med (som altid) og vi fik ordnet forskellige småting imens Storemusen spillede. Imens var manden kørt hjem for at grille en flæskesteg. Det vidste jeg intet om - så da jeg kom hjem med tre poder - blev vi mødt af manden der sagde... jeg tænkte vi kunne spise godt i aften, så jeg er ved at grille flæskestegen. Heldigvis havde vi også stadig lidt hjemmelavet rødkål i fryseren - og med nye kartofler var der efter nogle timer steg på grill dømt lækker aftensmad.

Trunterne har ikke samme kulinariske sans som Storemusen, så de blev "spist af" med højtbelagt smørrebrød (rugbrødsmadder), mens Storemusen ventede lige så tålmodig som os andre to på at steg, kartofler og rødkål blev færdige og vi kunne spise en hyggelig bryllupsmiddag alle tre. Og manner stegen blev god. Så til jul, griller vi flæskestegen, vi skal bare lige finde ud af at samle sovsen op, så vi har lidt til den brune sovs, som der ik' blev så meget af til de nye kartofler i tirsdags. Men pyt! For maden smagte nu alligevel godt.

Vi har haft opture og nedture, vores ægteskab og kæresteforhold har været udfordret med tre blebørn, vi har overlevet at få tvillinger, vi har købt bil, købt hus, overlevet en vandskade, stadig med ægteskabet i behold. Nogen gange er vi meget kærester, nogen gange har vi mest af alt et leverpostej-arbejdsfællesskab, nogen gange går bølgerne højt, men selvom vi sejler igennem stormvejr ender vi altid med at enes igen og finde melodien. Enes om at ville hinanden, og ville vores familie. Så i tirsdags enedes vi om - vi napper lige et år mere, vi er jo så godt igang ;) 

onsdag den 13. september 2017

Lidt om hvad weekenden gik med...

Hmmm. måske indlægget skulle hedde lidt om at hverdagene gik?! De gik med ømhed, stive ben og almindelige hverdags-ting... For det er længe siden jeg har haft tid til at sætte mig ned, sådan for alvor og skrive lidt på bloggis. Hverdagen tog lige over, men sådan er det jo nogen gange.

Men indlægget hedder altså - lidt om hvad weekenden gik med... for jeg har haft den skønneste, vildeste og mest oplevelsesrige weekend i lang tid.

I lørdags løb jeg nemlig over broen - Storebæltsbroen that is. Det var så fedt, stort, fænomenalt, fantastisk, dejligt (find selv på flere superlativer) for jeg havde virkelig en dejlig tur - selvom det stod ned i stænger, og jeg aldrig har haft så våde tæer som i lørdags.... For et år siden tilmeldte jeg mig Broløbet - et halvmarathon over Storebælt - og på den måde fik jeg opfyldt en stor drøm - at stå midt på højbroen og nyde udsigten. Og manner hvor er jeg glad for jeg gjorde det...


Våd lavbro, med våd udsigt :)

Fordi...

For siden tilmeldingen har jeg løbet mange gode ture i lokalområdet, nye stier, ruter og veje er blevet udforsket iført løbeskoene, ofte med en eller flere børn på cykel "on the side"... mange gode og sjove og alvorlige snakke er på den måde landet. Børn på cykel og løbesko er bare en super kombi.

Jeg er kommet i storform. Og det er fedt. Min evige ondt i ryggen er virkelig på alvorlig tilbagetog, mit humør bliver bedre af de lange (og korte) ture iført løbesko og jeg nyder mit eget selskab, mine tanker, og samtalerne med mine tanker og mig.

Lidt fakta om løbsoplevelsen over Storebælt:
- lavbroen er føles kortere når man løber over den - sammenlignet med hvor lang den føles når man kører over den.
- højbroen er sej (altså bygningsmæssigt)
- ja, der er langt op når man står på Sprogø og skal op over den
- nej, det er ikke så hårdt som jeg troede det var
- det stykke mellem broens pyloner er lang, ond og virkelig hård, særlig efter 15 km i benene
- der er nogle lede bakker i Korsør
- ja, jeg ville gøre det igen ;)


Hjemme igen, nutella er den bedste medicin mod akut kvalme og total lav blodsukker

torsdag den 7. september 2017

Lidt om vandskaden, del 8: slutspurt....

Kender I det når man løber DHL og man rammer det man tror er det sidste sving, i os, røg og duften  af lidt forbrændte grill pølser?! Det er netop på det tidspunkt man tror man har 50 m igen, og sætter spurten ind - man finder dog ud af de 50 m rent faktisk er 500 m og blir lidt (måske endda virkelig kast-op meget) forpustet...

Sådan havde jeg det da vi holdt møde med nye håndværkere i august. Nye håndværkere var søde, rare og kompetente - de var forholdsvis hurtige til at sende tilbud til os. Her havde jeg fornemmelsen af at ramme det sidste sving, så jeg satte ind på det jeg troede var spurten på vandskaden.

Jeg blev dog overrasket over hvor langt der stadig er til målet... for godtnok har vi modtaget tilbuddet (det der i ovenstående DHL historie måske kan sidestilles med duften af pølser) men manner der er lang tid til man kan tage en bid af den (pølsen that is) - aka vi fedter stadig rundt i kommunitaktion (eller mangel på samme) med forsikringens taksator.

Inden vi kan sige go og dermed give depechen videre til sidste løber skal vi - forcere de sidste sving.... Kæmpe os igennem os røg og møg og lugten af pølser - inden huset er helt igen skal vi i punktform: 

Skrive under på et pænt stort lån hos banken (gisp) 
Få en tidsplan af håndværkerne og sige ok til den... 
Få forsikringen til at forstå vi ikke er tilfredse med de tilbud de har givet os
Få lejet et sommerhus i nærheden
Pakke hele hytten sammen og tømme selvsamme hytte
Pille det guleste retro køkken ned (anyone?!)
Flytte hele familien i sommerhus og vente 6-7 uger til vi kan indtage spritnyt hus (næsten - det er kun skallen der blir stående) og falde til ro og falde på plads... så har vandskaden nok også lige præcis taget 365 dage...!

Der er med andet ord stadig længere til afleveringen af depechen end jeg troede i august. Jeg har næsten kastet op af forpustethed og skal virkelig hive op i mig selv for ikke st bli gennem sur over proces - forsikring og diverse og lade surheden gå ud over mand der jo har holdt Vandskade skruen i vandet (pun intended) og navigeret i pænt befærdede vandveje så vi næsten - næsten - næsten kan se målstregen. 

Et tilfældigt vandskade billede fra engang i marts - hvor vi netop havde opdaget der OGSÅ var hul under badeværelset...

mandag den 4. september 2017

Lidt om at spilde tiden...

I formiddags kørte jeg famse til toget - jeg havde planlagt en hjemmearbejdsdag oven på arbejdsraseriet i sidste uge..., og da jeg havde et møde inde i byen i eftermiddags tænkte jeg det var meget fint lige at slubre god kaffe og forberede møder, diverse OG blandt meget andet lige  afspadsere lidt mens jeg sad i bilen med famse for at køre den efterhånden halvgamle dame (det må jeg godt skrive når hun selv omtaler sig som jeg er jo ikke hel ung mere - nu er jeg 77 og om tre år bliver jeg firs...) til toget.

Da jeg kørte tilbage til byen ved sundet hørte jeg p 4 formiddag om at spilde tiden. Om at være ude i naturen og spilde tiden der, for grønt er godt for krop og sjæl. Men også om vigtigheden af at spilde tiden i det hele taget og ikke altid være ON-line tjekke Facebook, Insta, eller Snappen imens man sidder på potten for at "slappe af" eller "have tid for sig selv".

Jeg kvittede jo facebook og insta hen over sommeren - men begge dele har fået lidt (halvbevidst) indtog i mit liv igen. Og jeg synes sjældent det bidrager til mere end at jeg (faktisk) spiler min tid, i ordets bogstaveligste forstand. Jeg er blevet meget mere klar over og bevidst om at jeg faktisk gerne følger med i udvalgte IG profiler (ofte et sammenfald af de søde damer jeg har lært at kende gennem blogville) - det giver en ekstra dimension i bloggeriet og historierne. Så der er det et bevidst tilvalg at jeg bruger tiden på at cruise udvalgte profiler.

Men det radiprogrammet også handlede om var at det var vigtigt ikke at gøre noget - ikke at blive bombarderet af indtryk (nyheder, some, mails und so weiter) h e l e tiden. Det fik mig til at tænke - hvornår spilder jeg min tid?! På den der jeg laver ingenting måden. Og her kommer strikkeriet ind i billedet. For når jeg sidder og strikker, er fokus et sted (og lige nu et særligt sted, for jeg er startet på en ny cardigan som den i sommers, som den cardigan der lærte mig lektien om at sige pyt, og tro det eller ej, jeg har igen pillet lidt op hist og pist...) Men det er min form for tidsspilde. Et andet sted er lydbøger, eller bøger i det hele taget. Fokus et sted - og det er irl. og ikke det digitale - for jeg når jeg har knoklet hele dagen med ansøgninger, budgetter, krea-projekt-ideer - så trænger jeg virkelig til bare at spilde tiden: i Natural reality...

søndag den 3. september 2017

Lidt om 5 års bloggeri...

Jamen dog, hen over sommeren har bloggis haft fødselsdag, og endda en halvrund en af slagsen - fem år har jeg blogget.

Næsten ottehundrede indlæg er det blevet til - tænk næsten ottehunrdede! Det er alligevel noget Niller. Bloggen har forandret sig i takt med jeg har forandret mig - og der er sket småændringer undervejs - ik så meget i udseende mere i indholdet. Små bevidste og ubevidste valg og fravalg undervejs i foretagenet. Så vi har udviklet os sammen bloggis og jeg.

Da jeg startede vidste jeg ikke rigtig hvad jeg ville med bloggis. Det ved jeg måske stadig ikke jeg skriver bare små og store hverdagshistorier - en slags offentlig digital hukommelse. Jeg er ret glad for jeg har bloggis, for den gør jeg kan huske årene fra hinanden, og jeg kan se hvor meget børnene er vokset. Når jeg bladrer ned over indlæggene husker jeg at...

Der var engang vi kørte ture lige over frokosten for at få voksen snakke-tid mens poderne sov på bagsædet... Det var også dengang det var hårdt at holde fri med poderne tre uger i streg, og vi trængte til ferien efter ferien.

Så var der dengang jeg første gang holdt ferie alene med poderne mens manden arbejdede...sikke en milepæl... Så var der engang nogen smed sutten, og nogle andre smed sutten.

Så mærkede jeg stressens klamme hånd, og kæmpede mig tilbage, og blev en anden bedre mig. Ihvertfald en mig der dyrker selvomsorg og prioriterer mig og familietid på en anderledes måde.

Så gik vi med tanker om at flytte - i laaaang tid - først et sted, så et andet sted - indtil vi fandt byen ved sundet og efterfølgende huset og købte det og siden hen har boet i et vandskadet hus.

Så har der været vuggestuetanker, vuggestue farvel, børnehavestart, børnehave farvel vol. 1, skolestart vol. 1,  børnehave farvel i idyllerisk forstad, børnehave start og farvel i byen ved sundet og skolestart vol. 2

Så er der manden, og kærligheden, og børnene der helt klart fylder og har fyldt allermest her på bloggis. Men der er jo også strikkeriet - der er løberiet - der er arbejdet, mine tanker - både store og små.

Og sidst men ikke mindst, er der jer læsere, som gør kommentarfeltet levende, som giver jer tid til at skrive hilsener, som følger med i min lille del i blogville :) tak!

fredag den 1. september 2017

I september glæder jeg mig til...

Så blev det September - årets første rigtige efterårsmåned på den skønne efterårsagtige måde... På den der kolde morgen måde og lune eftermiddags måde. På den der det er mørkt om morgenen måde, og vupti hvor blev lyset om aftenen måde. Jeg holder af september - netop på grund af alle de her forskellige måder. Jeg holder af lyset, den særlige blå farve på himlen, duftene, farverne, høsten og alt det andet september også er...

I september glæder jeg mig til at roen i hverdagen indfinder sig på den ikke helt så hektiske måde som min august sluttede på. Der er en ansøgning til der skal ud af vagten, men forhåbentlig bliver det ikke lige så hektisk som det jge lige har været igennem...

I september glæder jeg derfor til...
~ at få landet en hverdag vi alle kan være i
~ at fejre farmor idag.... 77 år. Det er alligevel noget
~ at få godt gang i yogaen igen, den har ligget vældig stille hen over sommeren
~ at få løbet og svømmet en del, ligesom i august
~ at afslutte de sidste 1½ cm af Tullers Løvfallskardigan og komme godt igang med ditto til Tiller
~ at fejre vores 8 års bryllupsdag ;)
~ at nyde weekendernes zen stemning og lade mig lulle ind af weekend, langsommelighed og laziness

Så septemberen, ja den kan bare komme an, jeg er klar. 

August har været god og glædelig men også lang, hektisk og en lidt stram tante - der var skolestarten, som efterhånden er landet rigtig godt. Der var travlhed - og meget af den. Der var tristhed, og sorg, som flere gange har fået mig til at standse op og tænke over livet og hvor skrøbeligt det egentlig er...

torsdag den 31. august 2017

Lidt om hvad august har lært mig...

August er omme og dermed er sommeren forbi... hverdagen er atter over os, og i næste uge i september starter den sidste hverdags-fritids-aktivitet op: Svømning. Så er hverdagen for alvor igang. Men hvad har der så været med august - og hvilke tanker erpoppet op i mit bette sind her i løbet af august...? Here it comes:

# at sommeren alligevel kom, som den plejer i august. Samtidig var jeg i starten af august ualmindelig træt af at høre andre snakke om vejret og hvor elendigt det har været den her sommer. Derfor skiftede jeg til ja-hatten for, der hvor vi har været har vejret været ok - ikke prangende, men jeg kan se på arme og ben, at der alligevel er kommet en skøn sommerlig farve.

# at hverdagen er en kælling der er hård at bide skeer med. Også her er der intet nyt under solen - men efter 3½ uger skøn sommerferie, var det ualmindelig hårdt at komme igang igen. At hverdagsopstarten også bød på kæmpe ansøgningsarbejde som jeg inden sommeren ikke på nogen måde havde drømt om gjorde min egen hverdag riiiimelig hektisk.

# at jeg alligevel holder af hverdagen #dererflesthverdage - jeg elsker dog også weekenderne, og heldigvis har det ikke taget mig mange minutter at slukke arbejdstelefonen fredag eftermiddag før jeg var total i ferie / weekendstemning og total i weekendzen. Det må gerne vare ved helt ind i september (og året ud faktisk).

Således opløftet hopper jeg glad og tilfreds ind i september, som bliver solrig, skøn, og sommerlig - for på den måde bliver hverdagen endnu bedre ;)


fredag den 25. august 2017

Lidt om musik in da house...

Endelig, endelig. Endelig startede musikskolen i tirsdags. Endelig, endelig endelig kunne vi låne det helt rigtige instrument med hjem (en violin), og øve os.

Storemusen startede på musik i tirsdags. En ting hun længe har set frem til - faktisk siden den torsdag eller fredag jeg tilmeldte hende ventelisten tilbage i slutningen af maj har hun med jævne mellemrum spurt til h v o r n å r musikskolen endelig starter. Og i tirsdags var så endelig dagen!

Fem forventningsfulde børn mødte op til musikkarussellen hvor de på skift (et kvartal ad gangen) spiller på hhv. violin, blokfløjte, og guitar sammen med tre super lærere. Det er det helt rigtige for Storemusen efter den lettere turbolente start hun har haft i skolen i 2. klasse. - og i den sammenhæng, tusind tak for alle jeres søde omsorgsfulde tanker til indlægget. Det betyder meget! Hun stålede da hun gik hjem med sin violinkasse under armen. En glæde der smittede i så stor grad, at jeg selv blev lykkelig helt inderst inde. At tirsdag så samtidig var den skønneste solskinsdag, hvor Tiller og Tuller og jeg brugte en times tid på legepladsen mens vi ventede på Storemusen var færdig med musik, gjorde det hele bare endnu bedre.

Så nu øver vi violin her hjemme, nynner kor sangene, foruden at vi også læser de obligatoriske 20 min om dagen, og regner opgaver (et ark om ugen) så vores hverdag er krydret med violin og sang. Ikke en hel dårlig kombi ;)

onsdag den 23. august 2017

Lidt om tristhed...

Himlen er blevet en sød, rar, men alt for ung stjerne rigere - og en af de bloggere jeg (og rigtige mange andre) fulgte er her ikke mere... det er slet ikke til at bære hvad hendes børn og mand står i nu.

Det er trist, virkelig trist at hendes positive sind ikke er mere - Krumspringer har skrevet så fint om hvad der gjorde Mette til et helt særligt menneske. Livet er simpelthen ikke fair!!


søndag den 20. august 2017

Lidt om skoleopstart og hverdagsopstart...

Hverdagen har overrumplet os - det tror jeg jeg har skrevet både mellem og på linierne her på bloggis i den sidste uges tid... Ikke nok med at jeg føler mig overrumplet, jeg kager (også) rundt i ugerne for tiden. Jeg ved ikke om det er fordi jeg faktisk holdt ferie indtil den 3.8, og jeg startede en torsdag og dermed havde to dage på job inden det blev weekend igen, og poderne startede ugen efter også en torsdag og jeg dermed er kommet grundforvirret ind i august?! Jeg ved det ikke - summarsumarum, er at jeg er en hel uge forud for tidsplanen eller ugerne i august. Altså med andre ord - jeg har glemt ugen der starter i morgen med den 21. august... weardo...

Den første hele uge skole er kom i skabet i fredags, med ultra trætte poder, der knap nok kan hænge sammen og har den største rasmus modsat hat på der findes... med andre ord, de skal stryges med hårene... Storemusens bedste veninde stoppede i klassen i løbet af sommerferien og flyttede på privatskole i stedet. Klassen i den idylleriske forstad fungerede bedre socialt og fagligt, mens vi her i byen ved sundet oplever det hele halte lidt. Det har det gjort et stykke tid, også inden sommeren, men vi tilskrev det "jeg trænger til ferie" humør og ikke så meget larm, og manglende sammenhold i klassen. Men de første uger her i det nye år er gået med voldsom larm i klassen - forholdsvis store skænderier i pigegruppen - og en Storemus der forsøger at finde sig selv i gruppen efter en er rejst. Vi satser på at alliere os med de forældre der godt gider det sociale, og håber og gør vores til at det bliver bedre i den her klasse. Og ellers må vi se, om vi også bliver så'n nogen som vælger folkeskolen fra. Det håber jeg inderligt ikke sker, for jeg synes jo egentlig at mangfoldigheden er fin, men hvor mangfoldig skal klassen være før fin ikke længere er ok?!

Tiller og Tuller er særlig trætte når vi rammer matriklen her om eftermiddagen. Den første rigtige uge er gået med gå i gang med at lære hvordan det er at gå i skole, at stå op uden jammer, for at komme til tiden (deres største frygt er at komme for sent) - og gøre alt det rigtige, vi må ikke bare blive væk, vi skal sige hvis vi ikke kan komme osv. sætte madpakken i det rigtige køleskab, finde sin plads, og være klar når det ringer ind... og de er heldigvis stadig ved godt mod! Jeg tror de nyder rigtige opgaver (frem for sfo'ens opbevaring) og det at skulle lære noget. Men det kræver utrolig meget enerigi, de gider ikke at være længe i sfo... og hvis de har været der for længe, bliver jeg mødt med en ked af det hed af dimensioner, og spørgsmål som: hvorfor henter du os så sent.... Så vi gør vores aller bedste for at hente poderne så tidligt som muligt.

I den kommende uge har vi forældremøder (2 styks); musikskoleopstart og en pigefødelsdag på programmet. Det skal nok blive festligt ;) så i den her uge tager hverdagen virkelig fat... Det skal nok blive godt :)

fredag den 18. august 2017

Lidt om endnu en travl uge...

Igår blev jeg spurgt til vores ferie da jeg hentede Tiller og Tuller hjemme hos en klassekammerat. 

Jeg må ha set fuldstændig spørgende ud - hva'for en ferie?!?

Den følelse havde jeg nemlig igår da jeg kom hjem fra en otte timers arbejdsdag med møder, læsning af papers til en ny artikel jeg selv arbejder på og databehandling som forberedelse til et møde i næste uge... hvad for en ferie?!? Sagde du ferie. Den synes lige nu allerede langt væk. 

Jeg havde ellers lovet mig selv at holde fast i feriestemningen så længe som overhovedet muligt - det lykkedes ikke rigtigt kan jeg tørt konstatere. Jeg er kommet hjem efter intensive dage som ud over de vanlige opgaver også er krydret med ansøgningnsskrivning til et projekt som jeg tror ikke jeg helt forstår hvor stort egentlig er når eller hvis det går igennem. 

Så jeg har ser frem til den her weekend. På den der. Jeg skal bare sidde med benene oppe og strikke måden. Jeg vil rigtig gerne ha strikket det første ærme af Tullers løvfallskardigan færdig og komme igang med ærme to. Ud over at strikke skal jeg løbe langt som forberedelse til broløbet om 3 uger... formen er ved at være der og jeg glæder mig afsindig meget til at løbe halvmarathon igen. Det næste er allerede i kalenderen og jeg er glad for at kroppen kan holde til den træning jeg udsætter den for ;) det er ved løbe og svømmeturene jeg kommer ned i feriegear igen og får ryddet op i sindet og lagt en masse tanker på plads. 

Næste uge er en to forældremøder, musikskole opstart og tre intensive dage på programmet. Torsdag holder jeg fri - selvforkælelse og selvomsorg og en dag hvor jeg henter børn tidligt. Jeg er egentlig klar. Men nu: weekend. Ha en god en af slagsen derude :) 

tirsdag den 15. august 2017

Lidt om ikke at være til bøvl...

Vores alles farmor bor i Jylland - det betyder vi ikke ser hende så tit som vi egentlig gerne ville, der er langt at køre, og tit tager den ene uge (og weekend) den anden, og så går ugerne (og nogen gange også månederne)...

Famse bliver ikke yngre (desværre) men bliver ældre, og det sidste års tid er det begyndt at gå lidt (for) stærkt med at blive gammel. Om en lille måneds tid fylder hun 77 år. Det er en fredag hun fylder år, og vi ville egentlig gerne have hende herover i weekenden, for at kunne fejre hende. Pigerne elsker nemlig at fejre fødselsdage.

Udmeldingen er dog - vi skal ikke fejre famse. Famse vil ikke fejres. 77 er ikke noget at fejre, jeg er færdig med at fejre fødselsdage og jeg vil ikke være til besvær er svaret vi får, når vi forsøger at foreslå en weekend op til fødselsdagen her i byen ved sundet. Med andre ord et rungende nej.

Vi synes det er synd (og lidt ærgerligt) når der nu er en fødselsdagsfejringskomite der står og vifter med flag i baggrunden.

Så vi har overvejet alternativer...

fejre famse hos mandens søster...
få besøg af famse uden at nævne fødselsdagen med et ord...
lade være med at gøre noget som helst - der blev sagt nej...
få besøg af famse - og få besøg af famses kusine til kaffe og kage, men kun kaffe og kage og ikke fødselsdag...
tage over til famse selvom hun egentlig ikke vil fejres, men bare komme forbi...

Det er virkelig svært med de her gamle mennesker, på den der - vi vil dig så gerne måden, men du orker ikke at være til besvær måden. Og når vi siger vi gør det gerne, besvær findes ikke i vores familieverden, så er det som om det ikke rigtig lander i modtagerens postkasse. <mailreturnedtosender> so to speak...

Så what to do?! lige nu er den parkeret i <kladde> postkassen hos os, så må vi se hvornår og hvilken måde den lander på.

fredag den 11. august 2017

Lidt om hverdagsstartop...

Jeg er sørme glad for at denne uge slutter nu. Den har været hektisk og alt for travl på den der "jeg er slet ikke op i gear måden" endnu,  samtidig har poderne sovet elendigt, jeg har været meget vågen, og er gået alt for sent i seng - dååååårlig kombi, virkelig dårlig kombi... Så der er potentiale til forbedringer ;)

Så jeg er flad, så flad at jeg tror jeg lukker ned for idag og bruger den sidste time inden jeg henter poderne på at puste ud og komme til kræfter igen. (red: glemte at poste indlæg... arbejdede videre - mødeforberedelse til mandag, så jeg kan holde weekend med fred i sjælen)

Hvorfor har ugen så været hektisk kunne den interesserede læser jo spørge. Og interesserede det er I jo ;) så here it goes:

Mandag - projektmøde med tre fire partnere om en indledningsvis meget løselig formuleret projektide som i løbet af mandagen tog form...
Tirsdag - løse ender i massevis, knudebinding og opfølgning på projekt som blev liggende før sommerferien
Onsdag - Projektarbejde, larmende kollegaer på storrumskontor, irriterende sag i indbakke og tankevirksomhed på overload som følge (hvornår lærer jeg at så mange bekymringer ikke bliver til noget at jeg måske med fordel kan tænke den bekymring skal jeg ikke bekymre mig om
Torsdag fridag for Tiller og Tuller havde jo første skoledag, men arbejdstelefonen var tændt (ikke ved indskolingen, men efterfølgende...), og dermed også arbejdshjernen - stoooor, stooor fejl.
Fredag - lortesag landede og bekymringer spildt hjernekapacitet - internettet var nede det meste af dagen, så længe leve papirarbejde :) og undervisningsforberedelse... til sidst kørte jeg hjem og sidder nu her og forsøger at samle mig den sidste halve time - tror dovenskaben vinder og jeg lukker og slukker for idag...

Lukkede ikke - men har nu hentet børn, hygget og det vil jeg fortsætte med - weekend has arrived!!!

Nu. pizzadej, pizza, fredagsslik, disney - og alt hvad dertil hører - og idag bliver det med madrasser og sengetøj på gulvet, vi trænger alle :)

Åhrgh manner jeg er klar. God weekend derude :)




torsdag den 10. august 2017

Lidt om den største dag i verden...

SKOLESTART.

To stolte poder der cyklede i skole lidt i ni for aller første gang med skoletasker på ryggen, nye penalhuse, nye blyanter og maven fyldt med en million sommerfugle. Stolte. Spændte. Glade. 

Det var den bedste dag. 

Gåsehudssangen - Albertes Lyse nætter - fremført på allersmukkeste vis af skolens 2 klasser (med en stolt Storemus) en fin tale af skolelederen - at blive kaldt op en efter en - 92 små mennesker - hilse pænt på skolelederen og så smutte hen til klasselæreren og så gå sammen op til den nye klasse uden mor og far. 

Vi mindst ligeså spændte forældre måtte komme ind til børnene kl 10.55 og tage billeder. Og tage poderne med hjem. 

Nu er der endelig ro på poderne. Men manner - Det var stadig svært at finde ro efter alle de nye indtryk. Alle de mange oplevelser - mon ik weekenden kan hjælpe lidt på den front?!? 

Og nu. Tre skolebørn in da House. Det er stort. Tid er en underlig størrelse. For syv år siden fandt vi ud af der var twinser i min mave. Nu går selvsamme twinser i skole! Det er da stort. Jeg tror jeg må skåle med manden i aften! 


tirsdag den 8. august 2017

Lidt om to 6 årige og skolestart...

På torsdag går det løs - s k o l e s t a r t for vores to mindste poder; Tiller og Tuller skal endelig starte i 0.b og de glæder sig, vi har talt ned de sidste 14 dage og lavet afkrydsningslister, sat krydser og talt og snakket om hvornår de må bruge deres nye penalhuse, skoletasker og starte i rigtig skole (og ikke "kun" sfo...)

Jeg er glad for at ventetiden endelig er forbi - primært fordi der så endelig kan komme lidt mere ro på bagsmækken igen. I morgen aften må vi pakke skoletasker og finde det nyindkøbte tøj frem til første skoledag, de to små trunter kan næsten ikke være i deres kroppe af bare glæde når vi snakker om at de skal starte i skole lige om lidt. En hel dag mere med almindelig rygsæk, torsdag må de endelig tage skoletaskerne og penalhusene i brug.

De er gået i sfo over på skolen siden 1. maj - og det har været rigtig godt for dem -. men hold fast hvor har det bare båret præg af opbevaring af børn.... Søde personaler og fine rammer. Men indholdet har været tamt, som i virkelig tamt. De har ikke haft nogen struktur andet end fri leg, fælles madpakke-tid, og en lille smule "skoletid". Jeg ved godt det er en overgang, men det virker næsten som om børnehaven har haft mere struktur i hverdagene med "skoleklargøring" af børn end skolen har haft efter de har overtaget børnene.

Da storemusen startede i mini-sfo for to år siden (i den idylleriske forstad) var det til en reel skoledag, forstået på den måde at der var samling på klassen hver morgen, med snak om ugedag, dato og år og lidt tegneopgaver, en time om dagen eller to, ikke mere, men en struktur der ligner skole. Fælles madpakketid og meget tid til fælles leg. En mappe med opgaver - små opgaver, lidt farvelægning og den slags. Men det fungerede fint, for på den måde var der en form for "varsel" for hvad der kommer til at ske efter sommerferien.

Det vi har mødt her på ny skole i ikke længere helt ny by er som sagt en gang opbevaring af børn. Lidt ærgerligt i bund og grund...for pigerne har virkelig været klar til at starte (med lidt mere struktur) efter al den snak i børneren om nu skal i snart starte i skole. Beklager den lidt brokke agtige tone i indlægget men jeg havde virkelig brug for at dele de her tanker.  

Men på torsdag går det endelig løs. Vi er klar og skolen kan bare komme an :) 

søndag den 6. august 2017

Lidt om børn i køkkenet...

Jeg har altid forsøgt at ha poderne med i køkkenet i det omfang det var muligt og jeg havde overskud til det...det er hyggeligt og skønt at se dem mestre flere og flere ting fra at snitte grøntsager med kniv til nu at smøre madpakker selv. 

Der er nemlig kommet nye boller på madpakkesuppen. Alle poder smører nu madpakker selv. Det tager tid. Det kræver koordinering. Men alle får det med de har lyst til at spise og jeg regner med at jeg på sigt bare slipper dem løs på den opgave alene. Det er hyggeligt at være sammen om at smøre madpakker på den måde og der er indtil nu (syv ni tretten) ingen der brokker sig over den nye opgave. 

Derudover er Storemusen lige pt bidt af en gal kogebog hun har i ganske kort tid dog ultra ihærdigt indtaget køkken og gryder for at lave mad. Hun har nu søndag som maddag og købt en kogebog med børnevenlige retter: så Idag fik vi kødsovs og hun fik bagt de skønneste boller. 

Det gode ved det er hun læser opskrifter selv. Har helt styr på hvad der skal i gryden hvornår og siger venligt men bestemt j e g laver mad mor og værfer mig ud af køkkenet. Vi er fælles om at rydde op og spise maden (but of course) og sikke godt det smagte. Det er ren win win og jeg håber virkelig at den gode vane også holder ved laaaang tid endnu. 


lørdag den 5. august 2017

Lidt om at blive 40 - tanker tre måneder efter...

Jeg fyldte fyrre tilbage i maj. En skøn skøn dag som jeg fejrede sammen med min skønne lille familie plus "den udvidede familie"...

Jeg havde ønsket mig lidt forskelligt. Smykker, en liggestol til haven og penge til ting jeg mest har lyst til at købe selv så jeg ved det blir det helt rigtige... 

På ønskeseddelen stod penge til friluftsgrej fx bukser ell vandrestøvler. Jeg var ret besluttet på jeg skulle ha et par vandrestøvler. Jeg arbejder er ret outdoorsy sted og tænkte så passer støvlerne fint ind der... Manden konstaterede tørt da jeg fortalte ham om mit projekt vandrestøvle - oh det er fordi du lige har besluttet dig for at tage ud at vandre her om lidt eller hvad?!? 

Med andre ord: hvorfor bruge (mange) penge på noget som alligevel bare kommer til at stå det meste af tiden??

Så jeg ombestemte mig efter mange grundige overvejelser og afvejninger... og købte det lækreste multifunktionsur til løb og træning i det hele taget. Et Suunto Ur. 


Uret i aktion i Småland på ferien :)


Og manner jeg er glad for det. Jeg ved ik om det er et tegn på fyrre års krise. Lige pludselig at kæbe træningsgrej og sån... man ser der for sig: Noget med formkurver og kurver i det hele taget. Noget med forfængelighed og den slags. Jeg tror det  ikke. Det er derimod fedt at kunne følge med i hastighed og diverse på løbeturen og når jeg svømmer. Det har indbygget skridttæller så målet er at gå 10.000 skridt om dagen - og der er gode dage hvor jeg når tallet. Og mindre gode dage. Hvor jeg langt fra når tallet. Så på dem måde tror jeg ik uret er en fyrreårs krise der lurer om hjørnet. Men der hvor jeg virkelig ser alderens ubarmhjertelige kratten og også en krise er derimod

... ved mit syn. (Eller mangel på samme...) Manner det går stærkt med at se dårligere for tiden. Eller ikke ligefrem dårligere men jeg er blevet en der læser under brillerne. I kender sikkert godt de typer der løfter op i brillen og læser under den når noget står med småt. Sån en type er jeg nu os blevet. Samtidig skal jeg ha lys for at læse strikke eller andre ting (fx finde splinter i fingre...) - her kan man tale om en sand krise. Det har jeg virkelig svært ved at forliges med. Lys og at jeg ik kan læse "det med småt" uden at tage brillerne af eller oh gru -  løfte op i brillerne og læse under dem. 

Så er der enkelte (manden mener mange) grå hår men de pynter kun i min optik. Og tæller ik og bidrager ej heller til min fyrre års krise. 

Så På mange måder er det fedt at være der i livet hvor jeg er nu. Fyrre er en virkelig skøn alder. Jeg ved hvad jeg prioriterer og hvorfor jeg gør det. Og når jeg læser prioritere jeg lys ;) det er vel bar sådan jeg skal se det... oder was?!? 

fredag den 4. august 2017

Lidt om vandskaden, del 7 om genopbygning...

Det er lang tid siden at jeg har givet en opdatering om vandskaden fra helvede - vi har idag fejret 8 måneders jubilæum med vandskaden i huset. Jeg ved ikke rigtig om det er et jubilæum der er værd at fejre, for jeg er virkelig træt af at leve i et ikke færdigt eller hjemligt hus, men det er en hel anden historie.

Det her skal handle om hvad der er sket siden sidst....

I maj fejrede vi jo at huset var tørt, lige præcis i påskeferien kunne vi slukke for alle affugtere for huset var tørt. Og hvad er der så sket siden, vil den interesserede læser måske spørge - tjoe - tæt på ingenting er svaret.

der skulle gå to måneder fra fugtmanden meddelte "Huset er tørt" til forsikringen kunne nosse sig sammen (pardon my french) til at sende taksator ud for at tage billeder til det udbud der skulle laves på alle de skader der var forårsaget af vandet. Udbuddet blev vundet af et venligt firma vi i slut juni (tror jeg det var) havde møde med om alle de andre ting vi også gerne ville have lavet i samme omgang (gulvvarme i hele hytten for eksempel...). Nogle uger efter og ikke uden rykkere, naturligvis fik vi et fejbefængt tilbud (det var gået stærkt ifølge firmaet, det er jo ferietid...) men som alligevel gav os et nogenlunde overblik over hvor mange penge vi skulle bede om i banken. Mødet med banken blev holdt og der er grønt lys fra den front. Så er det flueben sat.

Inden længe skal vi holde et nyt møde ifht. nyt tilbud til "vores del" af genopbygningen for at se om vi evt. kan finde det til en billigere pris.Og jeg har idag bedt to køkkenfirmaer om møder hvor de kan give os tilbud mm til et nyt køkken (som skal erstatte vores 40 år gammelt karry gule køkken)

Så her den obligatoriske liste - så status er nu..

Huller i vandrør: 2 1 0
Huller lappet: 0 2 4 (nok flere, må erkende har mistet overblikket i antallet af huller)
Nye huller konstateret: 1, ingen endnu et sivehul under køkkenet, bliver ordnet snarest...
Affugter igang i kælder: 1 0
Midlertidig gulv etableret: 3 4
Affugter der kører (i alt): 2 0
Skabe der står lidt ud i køkkenet: 3 2 ingen manden har sat dem ind til væggen
El-radiatorer der kører: 2 0
Fyr flyttet: 0
Bryggers brudt op: 0 1
Uger gået siden vandskaden blev meldt: 6 11 18 30 (det er så vildt)

Derudover er der sket
Vaskemaskine flyttet: 1
Udbud givet og vundet: 1
Møder holdt: 1
Møder i støbeskeen: et med entreprenør, og to med køkkenfirmaer

Og nu gør vi os stadig tanker om
Genopbygning af køkken, bryggers og værelser - det er faldet på plads med gulvvarme, nye gulve, dejlige værelser... og vi er ved at strege fra listen, for listen er lang og pengene slipper jo op på et tidspunkt ;)

torsdag den 3. august 2017

I august glæder jeg mig til...

Så er august startet og der er dermed officielt kortere til de kortere dage end til de længere dage... Jeg synes sensommeren ofte er skøn, fyldt med varme dage, kølige morgener og ditto aftener. Jeg satser på en sensationel god august med tid til solsin og tørvejr :)

I august glæder jeg mig til...
- en god hverdagsopsstart (idag) - og i det hele taget to første uger af august hvor jeg bruger timer på flexen, så poderne og jeg får en blid start efter vores dejlig lange skønne vidunderlige ferei
- en august hvor jeg så længe som muligt kan fastholde feriestemningen og en langsommelighed der er godt for krop og sjæl...
- mange kilometer iført løbeskoene og mange meters svømning...
- gode spændende møder på arbejde både projektideer (altså nye projekter); og statusmøder (gamle projekter)
- undervisningsforberedelse, jeg starter et nyt fag op her til september, og jeg har ikke én eneste slide klar.
- og en masse andre arbejdsting, men i et laaaangsomt tempo
- sidst men ikke mindst, strikketid og læsetid, for jeg har jo slukket for facebook og instagram for en stund.

Min juli var god, mest fordi det meste af juli var fyldt med fridage, og familietid - to ting der virkelig går ualmindelig godt i spænd. Jeg behøver ikke at sige mere, vel? Så med huskerne fra min liste fra julien og mange dejlige solskinstimer i vente (ja jeg er optimist, og er stort set hver dag gået i shorts i juli), er jeg virkelig klar til at tage hul på august. Hvis den bare går langsomt!

Min augustliste fra sidste år kan du læse her - den minder sjovt nok lidt om listen oven for... mens augustlisten fra for to år siden også er ret identisk (hov, hvor særlig er de enkelte år enlig?!?)

Glædelig august til jer derude!

onsdag den 2. august 2017

Lidt om den allersidste feriedag...

Så er rosinen i pølseenden nået hvad angår ferien, den allersidste dag er nået og 3½ uger er gået. Jeg ville ønske jeg kunne holde de sidste to dage fri med poderne, men sådan er det jo altid. I skrivende stund sidder jeg på terrassen i solen; mens pigerne lige har sat teltet op i haven (alene); og leger skole. Storemusen er læreren og pigerne laver Hr. Skæg opgaver. Så hyggeligt at lytte til! De skal finde ord der starter med de samme bogstaver - SUT; Skæg... Kost, Ko... osv.  Naturligvis under kyndig vejledning af storemusen.

Jeg har besluttet at fire ugers ferie er kommet for at blive. Det er fedt liiige at have en uge mere, for mens man i slutningen af tredje uge virkelig har nået et ferie mode - og slet ikke er klar til at gå tilbage på job, så er den her fjerde (halve) uge dér hvor man virkelig genfinder glæden (eller forliges med realiteterne - eller bliver indhentet af realiteterne..., vælg selv) ved at komme tilbage på job. Ikke fordi jeg er træt af at være sammen med mine yndlingsmennesker - overhovedet - men jeg har også en hverdag jeg er glad for. Men for pokker hvor jeg forstår de familier der vælger at trække stikket, og gøre noget helt andet end man "skal" og det forventes af samfundet. Manden og jeg har snakket en del om det.

Idag har vi stort set brugt på at dalre væk. Jeg har siddet i solen (!!) på terrasen med en kop kaffe og ordnet verdenssituationen med min gode veninde M mens poderne har leget sammen og nydt deres genforening efter fem dage uden hinanden. De skulle lige finde hindanden. Storemusen skulle komme over savn af bedsteforældre, Tiller og Tuller skulle også lige finde ud af at dele forældre opmækrsomheden. Men det er nu landet meget fint synes jeg.

og ellers er der sket absolut ingen ting. Jeg overvejer mulighederne for hvad jeg kunne lave - men orker ikke rigtig noget som helst - tror jeg vælger modellen: strik i skyggen med kølig vand "on the side". Hygsomt og lige det rigtige tidsfordriv til den allersidste feriedag.

søndag den 30. juli 2017

Lidt om hvad juli har lært mig...

Juli er fløjet afsted på den helt rigtige feriemåde. Ferien har været fantastisk.  Derfor her lidt ferielærdom...

# både Facebook og Instagram er tidsrøvere. Jeg var i den grad træt af mit mobilforbrug på den front og lavede en kold tyrker. Ingen Instagram eller Facebook i ferien. Så jeg loggede ud. Helt ud. Trykkede på log OFF og svarede ja til spørgsmålet vil du VIRKELIG logge ud?!?? Det har ikke været let - jeg har haft lyst til at se billeder og følge med mange mange gange... men... Det jeg har fået tilbage er tid. Tid til familien. Tid til mig. Tid til strik. Og tid til at læse. Meget meget tankevækkende. Så mon ik jeg forbliver logget ud i et stykke tid endnu?!?

# ferie med manden og mine tre andre yndlingsmennesker holder maks. Om godt ti uger har vi efterårsferie. Alle fem. Og jeg glæder mig allerede til nye oplevelser sammen. 

# bøger fra byttebiks er sjove. På vores kæreste mand og kone tur var der en bette bytte bils i en nedlagt transformator station. Jeg så mit snit og snuppede tre bøger. Den ene er allerede læst. Næste gang vi er på de kanter eller jeg ser en bytte biks sætter jeg nogle bøger tilbage som tak for lån :) 

Så med de punkter in mente er jeg absolut klar til at tage fat på en ny måned. 

lørdag den 29. juli 2017

Lidt om dage med to børn...

I starten af denne uge tog vi til Sdr Jylland. Vi havde to missioner:

1) parkere poderne hos mine forældre og nyde 24 timer uden børn. Det var fantastisk dejligt og vi kunne godt have tålt 24 timer mere ❤️

2) køre hjem igen med kun to poder på bagsædet fordi Storemusen er i skrivende stund på ferie hos mine forældre. I mindst 100 dage som hun selv siger. 

De sidste dage har vi derfor kun haft to poder hjemme - og sikke et overskud to børn genererer. Altså forstå mig ret jeg elsker alle mine børn og ville aldrig have været foruden nogen af dem-  men tre børn med to års mellemrum hvoraf de to endda har samme alder er en ordentlig mundfuld. De leger godt sammen alle tre. Men to leger bare bedre sammen end tre (og det er faktisk uanset hvem vi hiver ud af den ligning). 

Nå men de sidste dage er således gået med at lege sammen. At være i haven og ordne køkkenhaven, at se Disney og spise fredagsslik, at rende rundt i nattøj til frokost. At lege lidt mere sammen. At løbe en tur med følgeskab af to små cyklister. At bruge dagen Idag i zoologisk have. 

Da vi endnu boede i byen var vi i zoo mindst to gange om måneden bare for at gå en tur og drikke kaffe. Og se på udvalgte dyr og snakke. Så blev vi hurtigt mange i familien og vi flyttede ud af byen og stoppede mere eller mindre med at komme i zoo. Vi har stadig årskort.  Det er vel en slags støttemedlemsskab ;) men  Idag tog vi så de to små poder med ind i zoo. Og kiggede på dyr - vi så løverne, aber, isbjørne, ulve, elefanter, pingviner, giraffer og næsehorn, impalaer og zebraer og naturligvis flodheste. Vi legede på legepladsen så kaniner og klappede en slange.  - mega hyggeligt. Så hyggeligt faktisk at Tiller ville derind igen i morgen. 


tirsdag den 25. juli 2017

Lidt om bilstrik...


Til sommerferien hører ud over regn (åbenbart - hvad sker der lige for det danske sommervejr?!?) også bilstrik. 

Manden kører os altid godt og sikkert rundt i det ganske danske (og svenske og tyske) land - imens kan jeg agere service organ for poderne på bagsædet (alt fra: moar jeg er tørstig/sulten/jeg skal tisse og utallige hvornår er vi der) og ordne diverse gps og varme/kulde indstillinger og sidst men ikke mindst er der (heldigvis) også masser af tid til at strikke bilstrik (og snakke med manden. Men det kan heldigvis ordnes samtidig med at jeg strikker) 

 Denne sommer er det Tullers bestillingsstrik: løvfallskardigan jeg har på pindene. Og siden jeg pillede den op i noget der føltes som en million gange (Jf indlægget om at sige pyt) er det gået rigtig fint derudaf. Jeg er nu næsten færdigt med kroppen og mangler så jo bare de to ærmer. 

 
Garnet er som altid fra Garnudsalg. (Denne gang en cotton-wool blanding med en hel eminent lang løbelængde) Pindene mine elskede knit Pro pinde - de firkantede. De kan virkelig anbefales. Jeg strikker ihvertfald meget mere jævnt med dem end med runde pinde... (se første billede) 

Så ud over at jeg ville ønske lidt mere sol - så går det stadig meget godt med den hersens ferie. Og der er heldigvis lidt mere tilbage af gode lange langsomme feriedage 🏖


mandag den 24. juli 2017

Lidt om mad og indholdsstoffer...

I sidste uge da vi var i Sverige blev jeg virkelig overrasket over hvor meget sukker der er i stort set alle (almindelige) madvarer... jeg blev rystet... men samtidig er de lokale madoplevelser også en del af at rejse til fremmede himmelstrøg synes jeg. For hvis alt smagte og var ens var det os' alt for leverståhej agtigt... nå men here it goes:

Normalt kigger vi efter natriumnitrit (e250) for vi mener helt grundlæggende at det konserveringsmiddel ikke er nødvendig i de fødevarer vi putter i munden. Så vi kigger næsten altid på listen af ingredienser og køber uden om oste (!!) med natriumnitrit, leverpostej, køber økologisk pålæg og kød for på den ene side at undgå natriumnitrit og på den anden side spise kød hvor dyrene har haft et ordentligt liv. 

I Sverige kom der så sukker på listen over ting der skulle vælges fra... 
således fandt vi ud af at der er (meget) sukker i:
Tomatsovs til kødsovs
Kalles kaviar (ret meget faktisk) 
Sennep
Ketchup (meget mere end den ketter vi har stående i køleren hjemme) 
Skagens røra
Skinkepålæg
Leverpostej (!!) 
Og naturligvis brød. Det vidste jeg godt. Men man kan købe udenom sukker i brød. Så det forsøgte vi så godt vi kunne. 

En lille service meddelelse - polarbrød med svensk leverpostej smager næsten som kage...

Man mister lidt fornemmelsen med rigtig smag når alt har en bismag af sødt. Ligesom jeg virkelig får sådan en "jeg skal have mere mad fornemmelse" konstant. Samtidig har det affødt mange gode snakke med poderne om smage og mad.  Så da vi satte tænderne i rugbrød for første gang efter en uge smagte det seriøst surt. Sjovt og tankevækkende hvor hurtigt man venner sig til det søde 😋





fredag den 21. juli 2017

Lidt om rejsetips til Småland...

Vi har brugt den ene af vores sommerferieuger i småland i Sverige. Og manner der er så meget mere at se - ar vi ...

Seriøst overvejer:
 at flytte til Sverige (store lækre Volvo biler til ingen penge og smukke røde huse med hvide vinduer) 
Alternativt 
At købe en fin lille stuga med sø, båd og blåbær i baghaven. 

Men indtil de drømme bliver til virkelighed tager vi på ferie igen og igen herop hinsidan og nyder...

# Astrid Lindgrens verden. Altid og igen og igen et besøg værd. Børnene elsker det og de voksne ligeså. Fedt med god teater og på trods af mange besøgende en ro der overgår alt. Husk st købe adgang to dage med det samme. For med to dage har man tid. Masser af den og behøver ikke at jage rundt. 



# Klevar Gruvar. En mine fra for mange år siden som man selv kan gå på opdagelse i. 55 m under jorden. Små gange. Lommelygter og kulde så det basker. Fantastisk og overvældende oplevelse. For alle. Så overvældende for Tiller og tuller at vi vendte om og gik ud mens farmand og Storemusen gik på opdagelse 



# Molilla elgpark. Elge. Tæt på. Behøver jeg at sige mere? Men samme ro som i alv og kaffe, kanelbullar og i det hele taget et besøg værd. 

# Skurugata. En kløft. En dyb kløft. En udsigt der slår alt. Er man til natur er det her et lille geheimtip for naturelskere tæt på Eksjø (som også i dem grad er er besøg værd) 



Stugor - at finde det helt rette sted at bo i midten af småland hvor man kan nå alle mulige skønne seværdigheder. Og det er netop det jeg mener. Jo mere vi kommer her jo mindre "færdige" blir vi med området. 
På bucket listen er stadig:
Kalmar, Væksjø, Hultfred og Øland - Og så er der alt det andet vi også gerne vil se og gøre her. Næste år blir det to uger for det behøver vi. 



torsdag den 20. juli 2017

Lidt om at være langsom og ikke at skynde sig

Som nævnt igår er vi langsomme sammen og vi skynder os ikke. Som i slet ikke. Begge dele er absolut forbudt i ferien. Men begge dele er også en kæmpe udfordring for undertegnede at lade være med. Der er naturligvis altid gode dage og dårlige dage... men en udfordring er det nu altså meget... 

Det er vigtigt for mig at tempoet er helt dernede hvor alle kan være med. Også hende den langsomme. Og den mellem langsomme. For hvis der er noget vores børn ikke er så er det at være hurtige. Og skynde sig. 

Jeg er derimod vældig god til at skynde på alle og alt. Jeg skal liiige.... hvis jeg nu gør det ene (indsæt selv og vælg: hænge vasketøj op, lue ukrudt, ordne køkkenet, handle.. og.så.videre) så kan jeg også liiige nå at.... (vælg selv fra selvsamme liste fra før) det blir man(d), børn og jeg selv for den sags skyld meget meget træt af.

Derfor forsøger jeg egentlig at lade være med at sige vi skal nå noget. Selvfølgelig skal vi nå noget. Men vi behøver ikke. Så det handler meget om at fortælle poderne at der er nogle ting vi gerne vil (som i - ting vi jo er blevet enige om vi gerne vil sammen) hvis vi ikke kommer når man skal har det den konsekvens at vi ikke har tid til det andet som vi også gerne ville nå. For mig er udfordringen så ikk at sige ej kom nuuuu hvis vi skynder os så når vi det. Og i stedet tænke og give rum til langsommeligheden og acceptere en fælles beslutning om ikke at ville det første. 

Som den anden dag som vi brugte i Pippi land. Der er forestillinger vi vil se men der er også legepladser der skal leges på. Min indre tidsdiktator rømmede sig flere gange for at skynde på poder og mand for at nå en bestemt Forestilling men langsommeligheden og fælles beslutning om ikke at ville nå alt gjorde tidsdiktatoren sløv og endte med at give slip. Skide svært for at sige det lige ud. Men også dejligt på en måde. Og rart ikke altid at skulle tænke alt det man også liiige kunne nå hvis man liiige skyndte sig lidt...


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...