søndag den 31. december 2017

Godt nytår derude :)

Kære skønne læsere. 
Tak fordi i læste med i år og fulgte med fra vinduet ind til min lille verden her i blogville. 

2017 har været et år der på mange måder har været langt at komme igennem. 

Først og fremmest pga vores Vandskade. Der heldigvis er slut nu. Huset er smukt som aldrig før men det har kostet blod sved og tårer at komme så langt! 

Så døde verdens skønneste og mest positive blogger. Søde Mette (og hendes lille familie) har været i mine tanker mange mange gange i løbet af de sidste måneder. Jeg savner hende. 

Derudover har arbejdet fyldt meget. For meget til tider og lige tilpas til andre tider. 

Men helidgvis har der været masser af gode timer dage og uger med min allerskønneste familie. Mine yndlingsmennesker. Dem jeg elsker allerhøjest som betyder allermest for mig. 

Mit eneste ønske for 2018 er tid. Tid til 
Løb
Yoga 
Strik 
Og sidst men ikke mindst F A M I L I E T I D

Godt nytår derude! Kh S. 

lørdag den 30. december 2017

Lidt om alt det en beboelsesvogn faktisk kan rumme...

Jeg er ved at tømme vores lille beboelsesvogn. Den er jo kun 40 kvm og jeg gik nok og tænkte det kan ikke tage mange minutter at tømme den formidleres habengut. For SÅ meget plads er der jo heller ikke i den bette vogn.

Jeg tog fej. Så gruelig fejl. 

For.der.kan.være.meget.i.vognen.... rætti rætti meget. 

Så Idag har jeg tømt de første to værelser for tøj og diverse legesager. Jeg har sorteret i tøjet så noget af det kommer ikke tilbage i huset. Jeg har båret tøj, håndklæder, lagner og sengetøj over. Jeg mangler stadig at tømme hele køkkenet. Og det sidste værelse.

Imens har manden sammen med søde nabo I samlet skabe og køkken så jeg nu kan tømme vogn direkte ind i klædeskabe. Herligt! 

Så alt i alt går det meget godt. Ferien er bare alt for kort. For når vi er færdige med huset og vognen er blevet hentet så er ferien slut... gost jeg om nogle uger har vinterferie ;) 





onsdag den 27. december 2017

Lidt om at komme hjem...

Idag er en mega stor dag. 

Efter næsten tre måneder i vognen indvier vi huset og sover her igen. Manner jeg glæder mig til min helt egen seng 


God nat derude!! 

tirsdag den 26. december 2017

Lidt om at teste... og lidt om julen



Jeg tester lige en ny app der gerne skulle få mig til at blogge fra tlf igen. 

Nå men jule har været ok. Det har været noget mere hektisk end hvad vi har været vandt til. Vi plejer jo bare at være hjemme men i år har vi i den grad været rundt og omkring - nok også for meget ifht det erklærede feriemål var langsommelighed. 

Vi har besøgt min far og spist gås 1. Juledag. Vi har besøgt mandens søster og familie på vej til Jylland og spist julemiddag der den 22.12.  Så har vi været hos mine forældre juleaften og her er vi så stadig. Vi kører hjem i morgen. Efter nogle dage hvor poderne har haft ualmindelig svært ved at falde i søvn alene (jeg er træt af at sidde hos dem indtil kl 21 hvor deres små trætte kroppe endelig har overgivet sig til søvnen) bliver det virkelig godt at komme hjem til struktur og kendte lyde... for her i huset er der virkelig mange ukendte lyde som de ikke kan falde i søvn til. 

Hjemme venter tre fire dage med at pakke ud og gøre rent. For huset skal pakkes ud igen og husvognen skal pakkes ned igen. Både vogn og hus skal gøres rent og så er der lige et nytår der på en eller anden måde skal markeres. Jeg tror det bliver noget med at sove ind i det nye år. Det er det jeg allermest har lyst til. Jeg orker ik festivitas ell lign lige nu. Sådan er der i år. 

Jeg håber nu din jul har været fin. Og som du gar ønsket dig det. Og slet ikke så hektisk som min. Bare god og hyggelig :)








onsdag den 20. december 2017

Lidt om at lande - julespecial :)

Så nåede jeg endelig (!!) onsdag aften. Gaverne er købt, den sidste arbejds-mail sendt, poderne sover og jeg er træt. Træt helt ind til knoglerne.

Det er lang tid siden jeg har været så træt. December har været lang, og hård at komme igennem. Men nu er det ferietid. Næsten 14 dage hvor vi kun skal fokusere på huset og at hygge. For hygge det skal vi. Jeg skal strikke, spise lækker mad, løbe lange ture og sidst men ikke mindst være sammen med alle mine yndlingsmennesker.

Jeg er klar. Klar til at holde fri.

I morgen er den første feriedag. Vi skal slappe af, og lægge legetøj på plads i huset, så småt begynde at tømme kælder og sætte ting på plads. I morgen aften vil jeg pakke gaver ind, og se Love Actually imens. Det skal jeg. For ellers bliver det ikke jul :)

Hvad jeg ellers skal ved jeg ikke. Sikkert strikke en del runder, se julekalender og en film med pigerne. Og være l a n g s o m sammen med pigerne.


søndag den 17. december 2017

Lidt om vandskaden - del 13: det sidste finish...

Størstedelen af håndværkerne er rykket ud af huset igen - og manden min er rykket ind - for der er et køkken der skal sættes op, og nogle skyggelister monteres, nogle steder skal der males, mens der skal ryddes op og gøres rent andre steder.

Vi nærmer os med andre ord den magiske dag hvor vi igen kan flytte ind i huset, som ser helt og aldeles anderledes ud end da vi forlod det for 10 uger siden. Det har været ti lange, opslidende men også hyggelige og anderledes uger. Nogle uger som har bragt os tættere sammen som familie, men også nogle uger der har udfordret os på mange forskellige måder. Det jeg selv har været mest udfordret af at jeg har manglet plads til at kunne trække mig væk, og fx dyrke yoga, eller bare være et andet sted end resten af min skønne lille (nogen gange larmende) familie. Beboelsesvognen er sagt op, og vi glæder os allerede nu til den 2. januar hvor nogen henter vognen. Heldigvis har vi fri, så vi kan se hvordan de henter, læsser, og transporterer vognen væk. Det bliver stort!

Den her weekend går med at vi indretter os lidt i huset (vi når hvad vi når, og alt det vi ikke når, når vi i juleferien...).

Vi har lovet Tiller at hendes værelse er det første som bliver helt færdig og fyldt med møbler og (dele af) hendes ting. Jeg er sikker på vi fylder op med kritisk blik og indretter et legetøjsdepot i kælderen, et sted man kan hente nyt/gammelt legetøj, hvis man bytter - og lægger noget andet derned. For hvis der er noget vi har lært mens vi har boet her i vognen er at lidt er virkelig godt. Med samme omhu og blik for "lidt er godt" vil jeg fylde skabe og skuffer i køkkenet, og kun lægge ting tilbage som jeg virkelig bruger. Resten kommer i kasser og bliver gemt for en stund, så kan jeg vurdere om jeg mangler det - og hvis ikke, så ryger både tøj, køkkensager og legetøj til genbrug eller bliver solgt på den blå avis.

Så mens de sidste weekender primært gik med at slå tiden ihjel, går denne weekend med at arbejde i huset, og nyde de nye varme gulvarme lækre gulve :) og resten af det nye hus forstås!

fredag den 15. december 2017

Lidt om mine ønsker for 2018...

Jeg skrev jo for leden at jeg er ved at være i refleksions-mode, tanker kommer og går - og jeg tror det er et naturligt og vigtigt sted at være, når mørket sænker sig her i december.

Jeg læste et indlæg i min fb-feed her den anden dag om at man i gamle dage havde syssel tid om vinteren. Man lukkede lidt ned, og brugte tiden på at lade op, tempoet dalede, for at lade batterierne op igen til forår og sommer med et højere aktivitetsniveau... Det slog mig at jeg om vinteren (mest pga min undervisning) har død travlt på arbejde. Der er ting jeg skal nå - fx forberede mig, planlægge kursusindhold og læse op på stoffet for at kunne levere ordentlig undervisning.

Nu er undervisningen afsluttet for en stund, og jeg har først igen "rigtig" ansvar når jeg skal have mine studerende op til eksamen i begyndelsen af det nye år. Og det er et "nyt år" lige om lidt. Og jeg glæder mig. Jeg synes 2017 er godt og grundig brugt, og jeg trænger til at tage hul på 365 nye dage i et nyt år...

Jeg glæder mig til et år der på hjemmefronten forhåbentlig kommer til at bære præg af en vis ro, og glæde over et helt nyt hus. Jeg glæder mig til at jeg ikke skal tage stilling til gulvfliser, stikkontakter, håndtag, og det sidste finish. Jeg glæder mig til at jeg kan nyde mit hus, min have og planlægge lidt på den, så det er mit næste projekt - et grønt have projekt, med masser af lyst til at planlægge og udføre, grave, nusse, klippe, gøde, og få i stand - så det bliver mere vores have, som nu også huset er blevet "mere vores hus" efter renoveringen de sidste måneder.

Jeg glæder mig til et år med arbejdsmæssige udfordringer - jeg skal tage pædagogikum, og jeg glæder mig til selv at være elev igen. Jeg elsker jo at undervise, og glæder mig til og ser frem til alle de nye input jeg (forhåbentlig) får i løbet af det år jeg selv er elev igen. Jeg glæder mig til fordybelsen, og til at reflektere over egen praksis.

Jeg glæder mig til at få gang i min yogapraksis igen - glæder mig til at der er plads til at udfolde mig på yogamåtten for hvis der er noget der ikke har været i beboelsesvognen, så er det plads til yoga. Jeg regner med at jeg kickstarter mit 2018 med 21-dages yogaboost, og så ellers gå all in på yin yoga; vinyasa og hatha. Tre yogastilarter der virkelig har en særlig plads i mit hjerte.

Jeg glæder mig til generelt mere overskud - og et af mine planlagte mål i 2018 er at få fyldt overskudskontoen helt op. Jeg skal holde vinterferie, påskeferie og naturligvis 4 ugers sommerferie. Men mellem ferierne og mellem weekenderne skal jeg have en hverdag der fungerer - som ikke slider mig op arbejdsmæssigt eller på hjemmefronten.

Så med de gode lys-punkter kan 2018 egentlig bare komme an - jeg er mere end almindelig klar :)

torsdag den 14. december 2017

Lidt om når ting går op i en højere enhed...

Min sensommer gik op i at skrive ansøgninger til nye projekter - sådan er det af og til på mit arbejde. Så må der knokles igennem, når nogen står og har en åben pose penge, man kan kaste ansøgninger efter og håbe det bedste - og håbe man er heldig!

Jeg har været heldig - jeg har for første gang fået min "egen pose penge" og jeg skal være projektleder de næste 2½ år. Det er vildt og helt fantastisk. Det giver street-cred i de kredse jeg kommer arbejdsmæssigt. Det er som at have en stjerne på skulderen :)

Jeg vidste vores ansøgning blev behandlet i mandags - og det er lang tid siden jeg har været så lidt tilstede i nuet, for tankerne har været alle mulige andre steder. Primært i min indbakke - for jeg skulle lige tjekke om der kom et svar :) og i tirsdags, da jeg mindst ventede på et mailsvar tikkede der en mail ind i min indbakke. Vi har valgt at støtte jeres projekt. Aldrig har jeg været så glad for en mail :) med mailen har roen også indfundet sig (igen).

Jeg afsluttede et sandt undervisnings-ræs igår, og kan nu endelig se juleferien stå og vinke til mig i horisonten. Jeg mangler godtnok stadig næsten alle julegaver - men pyt (og aldrig har jeg kunnet sige pyt med større ro i ordet). Jeg skal nok nå det. Jeg ved hvad poderne skal have i julegave, så mon ikke jeg kan tage mandag formiddag fri og ordne den slags.

 

mandag den 11. december 2017

Lidt om fredagsfjollerier, og julefrokost på jobsi...

I fredags var der julefrokost på arbejde. Det var smadder hyggeligt, særligt fordi jeg havde sagt ja til at være med i vores julerevy. Så i al travlheden på arbejde, med undervisning og projekter, vandskaden hjemme (som jo heldigvis snart er over and out) var julerevyen og sketchene en kærkommen pause fra alt det det der ellers fylder.

Fredag holdt min hjerne fri - og det har den stort set gjort lige siden. En pause, som var vigtigere end jeg umiddelbart troede da jeg sagde ja til at være med i oktober.

Julerevyen er en god ventil for alle de tåbeligheder centraladministrationen (og staten) finder på...

fx. at man kun får refusion når man har dokumenteret at man faktisk har været på konference, så derfor skal man tage en kopi af programmet, hvor man er nævnt (eller vedlægge den mail man får når man får godkendt sit abstract...) - det system kalder på sketches...
Eller når en ønsket sammenflytning mellem arbejdspladsens tre matrikler ikke kan blive til noget fordi statens bygherre er uduelig, og den mulighed der bød sig ville ødelægge mere end det gavnede... resultat: ingen sammenflytning - det kalder på sketches
Eller når der er tilpasningsrunde på tilpasningsrunde og man gennem sketches får afreageret på den ene eller anden åndsvaghed, når administrative opgaver drypper ned på "det arbejdende folk" pga de seneste tilpasningsrunder...

Der var god musik, utrolig lækker mad, og skønne kollegas som jeg fik vendt verdenssituationen med. Så ønsker jeg mig faktisk ikke mere.

Men det det her fredagsfjolleri på scenen og fuldstændig andet fokus end arbejde også har bidraget til er at min sociale konto er fyldt lidt mere igen, og det er nok også meget godt :)

lørdag den 9. december 2017

Lidt om tanker om 2017...

Jeg kan mærke, at batterierne er i bund. Jeg er ved at være afladet, året går på held, og på en eller anden måde er jeg kommet lidt i refleksionsmode. Huset er næsten færdigt, og vi venter i spænding på om dte lykkes VVS'eren at tilslutte hele varmestystemet igen og vi dermed kan returnere til huset.

Jeg tør næsten ikke at tro på at vandskaden med udgangen af året er forbi. Der er naturligvis få ting, der skal på plads - som fx en bordplade til køkkenet. Eller i det hele taget at installere køkkenet. Det er jeg sikker på manden også lige klarer.

2017 har om noget været et år der har budt på mange omvæltninger, kaos i perioder, og et år der har stået i travlhedens tegn. Når der er pres på hjemmefronten (aka vandskaden), skal der ikke meget rod til før glasset går fra helt fyldt, til halv tomt til næsten tomt.

# arbejdsmæssigt var vinteren hård at komme igennem, jeg havde et kursus der trak tænder ud. Jeg havde afsindig meget at se til... Sådan er det en gang imellem, jeg ved min arbejdsbelastning svinger med max knald på de mørke måneder fra oktober til februar... Ikke top optimal timing når energien svinder sammen med at lyset bliver mindre... Oven i denne vinter var en række aftenmøder, og nyt projektopstart som også var på tapetet.
# vandskademæssigt er det klarest noget af det mest opslidende jeg har prøvet - det er især de uduelige håndværkere jeg fik nok af; forsikringen er i en hel liga for sig - og deres langsommelighed har ihvertfald lagt 3 måneder oven i vandskaden. Det skal man ikke tænke for meget over, for så bliver jeg virkelig virkelig træt...
# skolemæssigt er vi stadig udfordret på flere fronter. Noget som ikke har fyldt meget her, men som fylder meget IRL.


Men ikke kun det opslidende har fyldt her på bloggen, jeg har skrevet virkelig mange indlæg om taknemmelighed, om yoga og om alle de skønne oplevelser jeg har haft med min dejlige lille familie.

Der var
# mini-sfo og skolestart for Tiller og Tuller
# en herlig ferie til Småland, som fortsat har så mange gode ferieoplevelser til os
# masser af gode oplevelser i haven, og en trampolin vi gravede ned (ok, ikke trampolinen, men et hul til selvsamme trampo)
# en bro der skulle løbes over
# en november der skulle nydes
og
# en mand der skulle elskes.

Så på den måde bliver 2017 det år hvor jeg i bloggens efterhånden 5½ årige levetid har skrevet de fleste indlæg (158 inkl dette) - og hvor der virkelig har været gang i den på mange forskellige måder.

mandag den 4. december 2017

Lidt om hver vores værelse, eller at sove sammen...

Vores tid her i beboelsesvognen synger på sidste vers... vi har gang i den næst-sidste weekend, pigerne har hentet barbie huset ind fra kælderen, så de leger med bamser i barbie-huset, mens Storemusen sidder og slapper af foran ipad'den og ser fjernsyn. Jeg har støvsuget vores 40 kvm og skal lige også ordne toilettet for så kan jeg komme ud og løbe en tur - jeg trænger.

Pigerne er alle flyttet ind i soveværelset - mens manden er flyttet ud og rykket ind på "eneværelse". Storemusen rykkede ind til Tiller og jeg engang i sidste uge - og hun har allerede selv konstateret jeg sover meget bedre når jeg kan høre nogle andre sove ... størstedelen af sit liv har Storemusen sovet sammen med "nogen". De første 2 år sammen med os manden og jeg - så flyttede hun en kort periode ud af soveværelset og ind på sit eget værelse. Da Tiller og Tuller kom, flyttede hun ind til os igen, for manden og jeg synes ikke hun som den eneste ikke skulle være en del af "flokken". Så hun sov ved siden af manden på en madras på gulvet. På et eller andet tidspunkt rykkede hun over i eget værelse igen - men så flyttede vi fra Byen til den idylleriske forstad, hvor der kun var to soveværelser - det mest naturlige var derfor - at alle piger delte værelse. Det gjorde de i de godt fire år vi boede der - og så flyttede vi til byen ved sundet. Og alle fik deres eget værelse. Det gik ok, men krævede en del tilvending.

For at gøre en lang historie kort, så gik der jo ikke lang tid her i huset - ca. ½ år, så havde vi en bette vandskade, og Storemusens og Tillers værelse blev ryddet pga vand. Tiller flyttede ind til manden og jeg, Storemusen ind til Tuller; og så sov alle poder igen sammen med "nogen".

Så kom beboelsesvognen - fire soveværelser fem mennesker - så fik Storemusen og Tuller deres eget værelse igen. Efter eget ønske faktisk. Tiller ville bare helst blive ved med at sove inde hos os - så sådan blev det... Mange af mine nætter har siden hen været afbrudte af jeg er bange mor, jeg kan høre noget - og til sidst også - må jeg komme ind til jer?

Og nu har vi altså taget konsekvensen af det her natteroderi. Det har pigerne faktisk selv. Alle sover sammen, manden sover selv - og alle er glade, og pigerne har aftalt, at de vil have to legeværelser og et soveværelse, for med flokken sover man altså bedst ;)

søndag den 3. december 2017

Lidt om at nissen flytter ind...

Det har fyldt ret meget her i beboelsesvognen de sidste uger - mon nissen flytter ind eller, flytter han over i huset, eller flytter han slet og ret ikke ind?!? Fordi der hvor vi troede han boede, blev væg, værelse, mm. jo total ødelagt af først vandskade, så nogle skabe som stod foran nissens bo, og så til sidst af nogle vilde håndværkere, der rev gulv op, og senere lagde nyt. Det kan nok tage pippet af den mest hårdføre nisse. Og bekymret pigerne i ny og næ -

Så spændingen var stor her de sidste dage - kom nissen mon?!? Og ja, nissen flyttede ind - bedst efter devisen, nissen flytter altid med.

Nu har vi altså også en nisse boende - en nisse der hører julen til i vores bette familie. En nisse der kommer præcis den 1. december eller 1. søndag i advent, afhængig af hvilken begivenhed kommer først - og flytter ud igen sådan for alvor 2. juledag. Vores nisse har også en fætter, og det er drillenissen, for vores nisse er faktisk ret sød. Men det er fætteren så (overhovedet) ikke: han farver mælken, bytter rundt på indkøbslister og ønskesedler så poderne sidste år fik en dåse makrel, majonæse og remoulade i gaver, for nissen havde taget den forkerte seddel med sig.

Pigerne var glade i morges da de opdagede nissen var her i vognen. Så nu kan julen og december komme. Nissen er her - og alt er derfor som det plejer, og det skal det også i december og til jul, ik' sandt?!?

fredag den 1. december 2017

I december glæder jeg mig til...

Det' sørme, det' sandt - december - den dejligste måned i nissernes land :) endelig blev det december - og dermed har vi næsten 1 års jubilæum med vandskaden. Herligt ik?!

December herhjemme betyder travlhed på arbejde - da jeg virkelig underviser meget. December betyder julearrangementer - i år i musikskolen og med mødrene i 2.c. December betyder også i allerhøjeste grad hygge herhjemme, i vognen - med nisseri og en lille-bitte smule juleri - for der er virkelig ikke plads til meget.

I december er der i år særlig en ting jeg glæder mig til -
# at flytte ind i vores hus, og se at beboelsesvognen bliver hentet igen.

derudover er der kun få ting på decemberlisten
# at nissehygge med pigerne
# at få ro på krop og sind og holde stressens klamme hånd på gedigen afstand
# at være nænsom mod mig selv
# at fortsætte med at få så meget dagslys og solskin som jeg kan - og følge punkterne på min hvordan man sikrer sig en god november-liste.
# at strikke
# og nyde ferien, når den tid kommer.

November var god ved mig. Jeg har virkelig gjort mig umage at få det bedste ud af måneden, med masser af lys, løb og sol når den var der. Jeg havde ikke særlig travlt på arbejde (eller så prioriterede jeg at fyre en masse fleks af i november... for batterierne er tomme). Jeg har fået gang i egostrikken igen, men er ikke voldsom motiveret til at strikke, lysten er der ikke lige pt - men det går nu nok alligevel.

December kan egentlig bare komme an - jeg er klar - fordi jeg vil gøre mig ligeså meget umage med at få lige så meget ud af det svindende dagslys i december som jeg fik i november - og glæde mig til at der kun er 22 dage til at dagene atter bliver længere :)

Glædelig december derude!

torsdag den 30. november 2017

Lidt om hvad november har lært mig...

November er omme, og den har været fin. Jeg kan igen i år se tilbage på 30 gode dage - og selvom det har været gråt, så har der alligevel været flest gode dage... med andre ord - november er fløjet afsted - sikkert også fordi jeg virkelig har haft gang i mange vandskade-relaterede ting. Der var et gulv der skulle vælges, ditto fliser skulle vælges og vælges om, for vi havde valgt manglede en sokkelflise - og den skulle bruges i bryggers. Vi har valgt håndtag til vores nye døre; prøve-sat-op vores køkken, vi har med andre ting taget stilling til mange ting.

Alt imens vi har boet endnu en måned i beboelsesvognen - på 40 kvm - fem mand M/K. Det går stadig ok. Men jeg glæder mig også til mere plads. Særlig weekenderne kræver mere end almindelig meget overskud for at komme igennem på en fin måde.

Jeg tager derfor disse læringspunkter med ind i december...

# med en kæmpe positiv indstilling kan man sagtens nyde november i fulde drag. Løb, solskin og fokus på alt det gode der også sker har fået mig til at være ekstra taknemmelig de sidste 30 dage

# livet i beboelsesvognen går an. Småt er godt - og selvom jeg stadig synes det er hårdt altid at skulle rydde op, så er det et nødvendigt onde, som jeg hellere også må øve mig lidt på i december....

# accept og rummelighed over for mig selv er noget der skal trænes - hele tiden, også (eller måske særligt) når overskud er minimalt - for ikke at konvertere det minimale mentale overskud til et gabende underskud...

Nu står december foran døren - og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at vi skulle bo halvdelen af december i vognen. Men sådan bliver det - jeg kan hverken gøre fra eller til. Mon den positive indstilling, småt er godt og oprydning og accept og rummelighed også kan bruges i december - jeg tror det - virkelig!

onsdag den 29. november 2017

Lidt om alt det der er blevet fixet - vandskaden del 12...

Det er vidst på tide med en bette vandskade-status her på domænet. For det går fremad - så meget at vi virkelig kan ane målstregen i det fjerne. Vi er tættere på mål end hvad vi har været før (heldigvis) - for der er sket meget de sidste ugers tid...

Således har vi fået leveret:
en masse dejlige hvide døre, der kom en mørk morgen lige da pigerne rullede persjennerne op på deres bette kammer. Manner et syn, når dørene svæver foran vinduet - de (pigerne, that is) blev hængende i vinduet til lastbilen var kørt igen.
dørkarme, også i hvid
fodpaneler, der er ved at blive monteret også i hvid

Vi venter stadig på
fliser til badeværelset og at selvsamme fliser bliver sat op
at badeværelset bliver støbt
at montere køkken og bryggers og bestille bordplade til køkkenet
at malerarbejdet blir helt færdig
at få tilsluttet varmepumpen til nyt varmesystem (gisp)...

Større sager der nu er afsluttet
Nyt el i hele hytten
Ny isolering i hele hytten
Nye gulve i hele hytten

Det er et kæmpe projekt vi har kastet os og vores familie ud i. Det kræver overblik (det har manden heldigvis), og masser af tålmodighed (det har manden også mest af, må jeg tilstå...)- for håndværkere er en gang i mellem virkelig en udfordring. Fx har de nu sat dørkarme i alle dørene, selvom der mangler murerarbejde omkring karmene (ehrm, but why?!); eller: at tilpasningen af gulvene er gået lidt stærkt, så gulv gaber ml. panel og gulv. eller: at vi nu har fire huller i væggen - lappet med polyfylla, fordi elektriker borede med 10 cm bor gennem væg der kun er 7 cm bred. For at det ikke er løwn, gjorde han det fire gange (for der skulle bores fire huller i alt).

så ja, her går det godt, og snart, meget snart - rykker vi ud af lille vogn til vores dejlige næsten nye hus igen :) årgh manner det blir godt!!!

mandag den 27. november 2017

Lidt om at acceptere...

Jeg er nødt til at udfordre mig selv lidt på den måde jeg tænker - for jeg er blevet alt for god til at lade tankerne styre mig - hvad nu hvis - hvad nu hvis ikke - hvorfor også lige - bare lige - og alle mulige og umulige tankerækker har lykkedes alt for godt med at styre sindstilstanden på min øverste etage. Med andre ord - der er gået tankesport i den af den dårlige slags i krop og sind.

Resultatet er at jeg på ultra kort tid kan fortænke alle og alt - og det lander midt i en negativ spiral, som ikke er sund at være i for mig - overhovedet.

SÅ derfor øver jeg mig i at være rummelig, nænsom og accepterende - på præmisser som ligger uden for min indflydelse. Ikke på den måde at jeg lægger mig fladt ned, og bare accepterer alt - men at acceptere tingene som de er. For eksempel...

# at jeg lige pt. kæmper med at minimere underskud, - kunne også vendes til en accept af situationen, og en nænsomhed over for mig selv - i stedet for at halse efter og konstant være bagud.
# at jeg går og ærger mig over at computeren gik i sort i fredags - kunne også vendes til at acceptere at den fakisk er gået i sort uden at jeg kan gøre noget ved det før jeg har talt med IT idag. Og computeren i øvrigt er up´n going igen
# at vi bare ikke kommer ind i huset før om 3 uger, for ting tager tid, og mange ting tager lang tid - og en renovering af et styk hus ikke lige kan fixes på 6-8 uger men i stedet på 10 uger...

Ja, listen kunne være endnu længere - men jeg stopper her. Jeg tror godt at pointen kommer frem - accept og nænsomhed er derfor sat på skemaet igen - for jeg bliver nødt til at træne begge dele igen, alt andet er ikke godt for mig.

torsdag den 23. november 2017

Lidt om november-energi...

Jeg har endelig fundet vejen ud af novembertristesse - og er faktisk begyndt at holde ret meget af den måned som jeg i mange år har betegnet som 30 nuancer af grå. Efter jeg sidste år besluttede (på baggrund af kraftige opfordring af nogle af jer læsere) at novembertristesse måtte være en saga blot har min holdning til november ændret sig.For mig har fokus på lys, og taknemmelighed været vejen frem...

Jeg laver bare en god november. Jep, "laver bare" for dagene og det jeg får ud af dem humørmæssigt er i høj grad afhængig af min tilgang til dagen. Og det er netop her beslutningen om at holde af november kommer ind i billedet... Jeg laver mig da bare en god november.

Her er ingredienserne på min liste over hvordan man laver sig en god november:

#  kom ud, jo mere jo bedre.
#  nyd lyset - når solen skinner kig op, smil og lad endelig være med at tage solbriller på. Lad solen komme ind i dit sind, helt derind hvor der nogen gange kan være mørkt og trist. og kig op en ekstra gang.
# vær taknemmelig over alle de solskinstimer november faktisk leverer. Glæd dig over de to timer solskin der kan være om dagen, også selvom regnen og skyerne er på vej, eller måske allerede har domineret hele dagen.
# løb i dagslys - har du mulighed for det så snør løbeskoene når det stadig er lyst og løb en tur - samtidig kan man være taknemmelig over man faktisk har muligheden for at løbe mens der er lyst
# gå en tur også selvom det er gråvejr, tag godt med tøj på og kom ud - også selvom det er fugtigt, koldt og ubehagelig. Den friske luft gør godt, og glæd dig over at der er dejlig lunt inden døre når du kommer hjem igen.
# træk vejret dybt, mærk kroppen og følelserne - mediter måske en ekstra gang og vær taknemmelig over at du er på vej til at lave dig en god november :)


tirsdag den 21. november 2017

Lidt om glæde og nye gulve, eller vandskaden del 11

Gulvene er meget tæt på at være lagt i huset. Meget tæt på. Og det er så fedt. Det er smukt, lækkert og lyst; og mere til. Gulvene knager ikke. De nye lyse gulve har givet huset et helt nyt og mere moderne udtryk. Der mangler lister, og enkelte steder den sidste halve meter til væggen. Der mangler stadig tapet der hvor radiatorene har siddet - og der mangler en hulens masse andre ting - men det er så fedt at kunne sætte et fedt tykt flueben ved gulvene...

Vi har jo fulgt med siden gulvene blev leveret for en uge siden.... og det er gået stærkt, især de sidste to dage har der været fart over tømrer-feltet :) idag var Tiller, Tuller og jeg så på inspektionstur i huset... Næsten et år efter vi konstaterede den maglede lugt på Tillers værelse og blev nødt til at flytte ud og ind til os - kunne hun endelig komme ind på sit værelse igen... Hun kvitterede straks med en spontan glædesdans og ved at lægge sig på gulvet der hvor hendes seng plejede at stå og snorke. Hun var så glad!!

Vi var lige rundt og prøvegå på samtlige gulve - lexi følelse, just sayin' - vi kan næsten se mållinien nu. Lige et par sving mere, og så kan vi bruge en weekend på at komme på plads igen. Og a l d r i g har jeg glædet mig så meget til at flytte ind i et hus som nu, pakke kasser ud, flytte ind og nyde mit hjem.

Det er næsten bedre end juleaften og fødselsdag tilsammen.Det at "måtte så gruelig meget igennem før det bliver godt" har fået en hel ny betydning for os på matriklen. Og godt det bliver det. Og køkkenet - ja, det bliver lige så godt, men det får sit helt eget indlæg, for det fortjener det - så stay tuned - og følg med i den næsten uendelige historie om vores vandskade :)

mandag den 20. november 2017

Lidt om det forrige århudrede...

Poderne er leveringsdygtige i utallige guldkorn - jeg elsker deres sproglige fortalelser og også forståelser eller (mis)forståelser - de er så nuttede, og afspejler ofte hvorfra de ser verden... Om nedenstående er en forståelse eller en misforståelse må i selv vurdere ;)

Følgende samtale udspillede sig hen over frokosten igår... hvor vi taler om fødselsdage - årstal og den slags.

Storemusen spørger mig om hvornår jeg er født. Jeg svarer sandhedstro i 1977 - og samtalen fortsætter med hun spørger - hvad med far? Og igen er svaret 1977. Storemusen kigger skiftevis på mig og manden - og konstaterer meget tørt: I er jo fra det forrige århundrede!

Jeps, sådan nogle oldtidsfund er vi.

Samtidig går Tiller og Tuller meget op i at give hindanden hånden på aftaler. Så når de to lover noget (mest os) - så bliver aftalen bekræftet med: jeg lover det mor, ama'r salto.

onsdag den 15. november 2017

Lidt om min yogapraksis der blev væk...

Nu vi er ved de ting jeg savner og som virkelig er udfordrende i vognen (jeg lover det bliver det sidste indlæg om afsavn og udfordringer i beboelsesvognen) - er pladsen, eller manglen på samme.

Noget jeg har måtte droppe er yogaen, der er simpelthen ikke plads til at folde sig ud på måtten i vognen. Alle steder kan man støde på og støde imod noget. Undtagen køkkenet - slash - stuen hvor der jo er monster lys, og det inviterer vitterligt ikke ret meget til yoga og afspænding.

Jeg har forsøgt mig med meditation i stedet, men er kommet så langt væk fra min praksis i dette efterår, at jeg virkelig mangler træning. Det er med meditation som med træning - træner du går det nemt lige at snøre løbesko eller pakke svømmetasken og få samlet nogle km eller baner  i svømmeren på kontoen. Mediterer du, er det nemt at huske, hvor godt den daglige pause gør hjernen, og det er nemt at huske, hvor godt det egentlig gør. Træner man ikke, er det tilsvarende svæt at komme ud af døren, udsigten til ømme ben og arme er ikke videre befordrende for lysten til at røre sig. Sådan er det også lidt med meditationerne, udsigten til at ens tanker og kropslige fornemmelser udfordrer en er ikke ligefrem fremmende for lysten til at meditere. Rummeligheden over for egne udfordringer, følelser mv blev væk på en eller anden måde med den manglende praksis og daglige meditationstræning...

Det må jeg se at have gjort noget ved. Nænsomhed, og rummelig over for mig selv og mine følelser i disse beboelsesvogns-tider er om noget jeg virkelig skulle øve mig i. - noget jeg trænger til - i den grad... Det er umådelig let ikke at rumme mig selv, mine følelser mv. Det er blevet en vane ikke at dyrke yoga og - eller - ikke at meditere. Første skridt til at gøre noget ved vanen er at blive opmærksom på den, ik?!? Så hvis jeg nu finder meditationsudstyret frem, så kunne det jo være at det lissom gav et bette puf i den rette retning - jeg tror det, for jeg trænger. Meget!!

mandag den 13. november 2017

Lidt om lys og fornemmelsen af træthed der blev væk...

Ehrm, det her indlæg handler så også om beboelsesvognen - jeg sagde jo hvedebrødsdagene var over, og jeg forsøger virkelig at holde brok til et absolut minimum da de ting der ikke fungerer ellers bliver alt for tydelige, og dermed har ting det med at blive problemer, selvom de egentlig bare er sådan lidt småirriterende... For i det store hele fungerer vognen - den har virkelig alt hvad vi har brug for... Bortset fra --- here it goes. Endnu et indlæg om livet i beboelsesvognen...

Bortset fra - hyggelys.

Hyggelys?! hvorfor er hyggelys nu også vigtigt kunne man spørge sig selv - joe- ser du. Sofaen udgøres lige pt. af fire stole om køkkenbordet under 4 lysende lysstofrør. Og fire lysende lysstofrør er alt andet end hyggespredere kan jeg sige. Så tit slukker vi næsten al lyset og sidder i halvmørke. Men i halvmørke kan manden ikke se noget, så tænder vi lyset igen, men med de fire lysende lysstofrør mister min krop fornemmelsen for træthed, og jeg bliver simpelthen ikke træt. Pist væk er fornemmelsen for træthed, fordi der simpelthen er for lyst. Så kommer jeg for sent i seng, og er træt dagen efter og dagen efter og dagen efter for det er ligesom hver aften jeg ikke fornemmer den der træthed. Det kan jeg ikke rigtig holde til i længden...

Det er så derfor at jeg om aftenen ofte kryber til køjs noget før manden, eller bare sidder i sengen, i netop halvmørke og pt. ser "Nak og Æd" - heldigvis ligger de gamle sæsoner på DR, så nu har jeg set alle afsnit i sæson 1, jeg har set "gina jaqueline - Mit liv som Sugarbabe", jeg følger med i "den store bagedyst" - noget jeg normalt ikke går meget op i. Men flugten fra de fire lysende lysstofrør indebærer åbenbart serie-kiggeri i indtil videre usete mængder ;)

Så jeps det jeg næsten glæder mig allermest til er min dejlige sofa og mit hyggelys som jeg kan sidde med når huset igen er vores og ikke i håndværkernes hænder :)

søndag den 12. november 2017

Lidt om weekend-nedtællinger...

Så ramte vi (endelig) søndag aften - og endnu en weekend er gået. Weekenderne er hårde i en beboelsesvogn med kun et fælles rum (køkken) og generelt meget meget lidt plads. Det kræver rummelighed og storsind fra alle familiemedlemmer.

Så kan man spørge sig selv - kan man kræve rummelighed af to seksårige og en otte-årig? Kræve er nok det forkerte ord, og vi kræver det heller ikke, men alle kan mærke at weekenderne føles lange, når man har så lidt plads som vi har. Vi længes efter huset. Det er vel en slags midvejskrise vi oplever nu. Hvedebrødsdagene (i weekenderne that is) er ovre - nu melder realiteterne sig, lidt plads, krav til oprydning, hensyn og mange stille aktiviteter inden for, for at vi alle kan være her...

Heldigvis mente november-vejret det godt med os den her weekend. Solen skinnede både igår og idag, så det har været nemt lige at trække udenfor og ordne ting og sager: således fik vi vasket begge biler igår og gået en lang tur idag, hvor Tiller og Tuller og jeg vendte skolen og hvordan det er at gå i skole lige pt. Klasselæreren K er nemlig sygmeldt, og de har derfor vikar... lang historie, men det er langt fra optimalt. Storemusens weekend var fyldt med legeaftaler både idag og igår. Noget vi normalt ikke dyrker to dage i streg i weekenden, men en virkelig tarvelig uge i klassen (man kan vel næsten tale om stor-konflikt-uge) krævede andre ting end "plejer" - fornemmer man et tema?! Skolen udfordrer os (også), som om vi ikke har nok udfordringer hjemme for tiden.

Tilbage til overskriften. Vi tæller weekenderne - alle de weekender vi indtil nu har klaret i vognen, og med hver weekend vi "overstår" er der en weekend mindre "tilbage" inden vi igen kan tømme kasser og flytte tilbage til f i r e gange så maget plads som vi har nu. F i r e gange, hvor vildt er det lige?! Så vi tæller ned - og regner med vi har ca. tre-fire weekender tilbage her i beboelsesvognen.

torsdag den 9. november 2017

Lidt om novemberglæde...

Det blæser og bladene ryger af træerne sådan for alvor nu. Det er en skøn årstid. Jeg er glad - duften, vinden, bladene der hvirvler rundt er lige hvad jeg trænger til. Jeg kan godt lide efterår, det er som om det kommer senere i år end det plejer. Det er ikke rigtig koldt - og der sidder mange blade på træerne endnu..

Den manglende arbejdsglæde jeg skrev om den anden dag er heldigvis kommet tilbage - jeg har virkelig haft mere end almindelig svært ved at motivere mig selv på jobsi... Heldigvis - er den vendt tilbage efter flere uger (Nok omkring en måned faktisk, hvor jeg for alvor overvejede mit arbejdsliv og i det hele taget hvad jeg vil og ikke vil arbejdsmæssigt) er jeg tilbage i vatter. - det trængte jeg virkelig til - fra ikke at gide mit arbejdsliv til nu igen at være glad når jeg vender næsen hjemad er skønt. Ugideligheden er igen forsvundet, og jeg har gang i gode arbejdsopgaver lige nu.

I morgen er det fredag - min undervisningsdag - og løbedag med min gode kollega M. Vi skal løbe i skoven, ordne verdenssituationen og få nogle kilometer i benene. Herligt.

Hvad weekenden byder på ved jeg ikke, sikkert noget godt - ude-agtigt, for vognen bliver lidt trang når vi er fem om at dele den ;)

 

tirsdag den 7. november 2017

Lidt om november i solskin...

Åhhh november mener det godt med os de her dage. Solskin, blå himmel og flotte farver og dufte. Så bliver det ikke bedre!

Jeg elsker efteråret og vinteren når den ser ud som den gør lige pt. Også selvom det var koldt på cyklen i morges. Podernes hænder (godtnok i handsker) var frosset fast til grebene, mente de undervejs. Når vi cykler i morgen må det blive med endnu mere tøj på - de skulle nødig miste lysten til at cykle om vinteren. Luften i håret efter en lang dag på arbejde/i SFO er guld værd, synes jeg.

Jeg trænger i den grad til solskin i mit liv på flere plan. Helt bogstaveligt talt - gør solskin godt i sjælen, helt derinde hvor det ellers nemt bliver trist og ked, når der er for mange løse ender, og bekymringer om det ene og det andet - og bekymringer er der pt nok af.... Skolen fx. Det er the never ending story, som jeg inden længe fortsættter føljetonen med. Byggepladsen i huset er den anden bekymring (omend manden her er den der trækker det største læs...), arbejdet den tredje - for fyringsrunden har været hård ved alle - og vi er ved at finde os igen. Lysten til at bruge de lyse timer på arbejdet kan lige nu ligge på et meget lille sted...

Når der er mange sager som de tre bekymringer jeg lige beskrev så er solskin noget af det bedste jeg ved - det får ting til at se lidt lysere ud. Et kig ud af vinduet, en gåtur i frokosten eller som intermezzo mellem arbejdsopgaver i solskin gør nemlig rigtig godt!! I solskin er det nemlig lidt svært at give plads til det dårlige humør der ellers nemt får etableret sig i sindet på grå regnvejrsdage... Så mere sol i november, tak :)

mandag den 6. november 2017

Lidt om vandskaden - del 10: Nedbrydning og genopbygning...

Vi har siden mandagen fra helvede - haft håndværkere i huset. Håndværkere, der skulle bygge huset op igen, og gøre det af med gult køkken, gulve der knager, og huller, hist pist og alle vegne.

Vi besluttede os allerede i foråret at gå "all in" med den kommende renovering efter vandskaden, der efterlod 1/3 af huset blotlagt, og med enten helt uden gulv, eller med midlertidig gulv. Derfor tog det heller ikke mange dage efter vi havde tømt huset at få pillet alle gulve, det der var tilbage af 40 års gammelt isolering, gult køkken, gamle døre, gamle dørkarme osv. ud. Helt præcist tog det håndværkerne 4 dage før at huset var tømt. De skulle jo heller ikke tage hensyn til noget som helst kan man sige. Det gjorde de heller ikke for i kampens hede røg en væg, og en anden væg har taget temmelig meget skade af at blive banket på fra den anden side.

Men efter de fire dage ekspress-nedbrydning begyndte huset lige så stille at se mere ud som hus igen. Ny isolering, nye gulvbrædder hvor gulvvarmen skal ligge, og naturligvis nye vandrør i hele hytten. Og nu fire uger efter mangler egentlig kun "gæsteværelset", Tillers værelse og resten af køkkenet og den lille gang (med gulvvarme gulv). Så skal der lægges gulvvarme og vores nye gulv, og det nye køkken skal monteres. Jeg er virkelig spændt på hvordan det ser ud når gulvet kommer på. Men allerede nu kan man fornemme hvordan det hele kommer til at se ud. Og hvordan gulvet ikke kommer til at knage. Det bliver så godt!!

Så kan jeg godt klare endnu en uge i beboelsesvogn og en weekend til, og en til og en til - for det er først i december vi for alvor kan rykke tilbage til lækkert hus med lækkert gulv og gulvvarme - ahhhh!

Glædelig mandag derude :) 


søndag den 5. november 2017

Lidt om weekender i beboelsesvognen...

Nu har vi holdt en stak weekender i beboelsesvognen - og det er især der vi mærker vi kun har 35 kvm at botre os på - vores lille familie på fem... Det giver ikke meget plads til de store armbevægelser - men lader meget rum til kreative indfald og aktiviteter ud af huset.

Weekenden har derfor budt på hele tre ture ud af huset (fire for mit vedkommende) - og jeg ved ikke hvornår det sidst er sket (det skulle da lige være sidste weekend, tøhø...- men når man bor i et hus der er stort nok, har man læs vi nok mere tendens til at blive indenfor havens "mure" end at finde 117 forskellige aktiviteter som alle på den ene eller anden måde handler om at få frisk luft.

Igår formiddags var vi derfor på det lokale biblio (vi tog cyklen - for at få lidt ekstra motion og frisk-luft) hvor der var efterårshygge. Vi har nu også fundet ud af at biblioteket hver første lørdag om måneden tilbyder hygge og krea-leg. Så det må vi prøve igen næste måned :) I går eftermiddags tog vi løbehjulene og ungerne under armen og gik en lang tur i efterårsvejret.

Når man bor så tæt som vi gør lige pt. har man virkelig af og til brug for frisk luft. Hverdagene not so much, men i weekenderne trænger vi virkelig til luft. Så derfor var jeg ude at løbe en lang tur i formiddags, og i eftermiddags tog vi igen løbehjul og unger under armen for at gå weekendens anden lange tur. Mens Tiller og Tuller stormer derud af giver det god mulighed for at vende verdenssituationen med Storemusen og Manden. Ret så hyggeligt faktisk.

Men efter 4 uger med beboelsesvognen ser jeg efterhånden også frem til at bo i mit dejlige fuldstændig nye hus. :) Så - jep jeg har været taknemmelig over at det ikke heller stod ned i stænger den her weekend :)

Hverdag here we come!

fredag den 3. november 2017

Lidt om en god gave - og en god kop te...

Sidste år til jul fik jeg en gave fra manden som viste sig virkelig at være lige i øjet - og det er jo dejligt med sådanne gaver (og særlig fordi den var fra manden)... Det var en el-koger, med mulighed for at temperaturindstille vandet (altså 50 gr., 60, gr. osv. helt op til 85 gr, og så naturligvis "kog").

Den gamle elkeddel som (faktisk) havde udtjent sin værnepligt blev derfor udskiftet med en nyere og mere moderne model (hvis man kan sige sådan). Og manner vi har brugt den meget siden...

Jeg har altid været te-drikker, nogle gange mere andre gange mindre. I lange perioder mindre - hvor en god kop kaffe virkelig var da shizzle. Men (for der er jo altid et men) - så har den her el-koger fået mig på te vognen igen, sådan for alvor. Og det er sundt kan jeg mærke. Jeg kan stadig godt lide min kop morgen og formiddagskaffe, og min efter-frokost kaffe. (så det bliver til 3-4 kopper kaffe i løbet af dagen) - men om eftermiddagen, når jeg kommer hjem med poderne står den på te, og det er særlig grøn te, jeg (igen og især) har fået øjnene op for.

For vores fine nye el-koger kan jo nu koge vandet til de famøse grøn-te-firs-grader. Og det gør altså en forskel for den grønne tes smag, at man ikke overhælder den med ca. 80 grader varmt vand (i realiteten var det nok mere godt 90 gr. varmt vand, for det tager faktisk næsten 15 min at køle vand, der har været helt op at koge ned til 80 gr.).

Samtidig har vi fået et gedigent te-lager igen. Og som te-snob (og egentlig nok også kaffe-snob) som jeg egentlig er, må jeg erkende, køber jeg kun te i "rigtige" te forretninger. Det kan være Perchs (den ligger bare virkelig upraktisk ifht. hvor jeg normalt kommer) - eller også "Carstensens Te-handel" (i Aabenraa - også død upraktisk, men de har net-handel)... Men Carstensens te kan også købes i Emmerys, hvis man vil prøve. Og nej, det er ikke et sponsorert indlæg for hverken te-mafiaen, Perchs eller Carstensens, det handler bare om en god kop te :)

torsdag den 2. november 2017

I november glæder jeg mig til...

Så blev det november, måneden jeg i mange år har set frem til med en vis skepsis og tristesse, for jeg har altid synes november var 30 nuancer af grå. Sidste år blev det anderledes, og i år gentager jeg successen fra sidste år, venligt hjulpet på vej af gode damer der læser med her på bloggis.

Så for ikke at lade novembertristessen styre og i værste fald overtage humøret, er min novemberliste fyldt med gode ting i år:

I november skal jeg:
# nyde alt det lys der er tilgængelig - og kigge op i den forhåbentlig blå himmel så snart den er der.
# løbe i dagslys - og samle gode kilometer i benene
# få gang i svømmeriet igen, så min krop ikke bliver en stor skumfidus
# strikke min fjerlette "grey matter" fra project handmade færdig eller så godt som færdig
# nyde den gode stemning, hyggen og samværet i beboelsesvognen
# levere noget rigtig godt og inspirerende undervisning
# passe min nattesøvn
# komme ud i vejret så meget som jeg kan

Oktober var god, den føltes kort, sikkert fordi vi havde en skøn ferie som dejligt afbræk sådan ca midt i måneden. Dagene op til ferien var hæslige - jeg gik fra maks stresset og tilbragte derfor rigtig mange timer i ferien ude i naturen, i skoven eller ved vandet sammen med poderne. Det var godt for alle. Ugen efter ferien startede som ugen før ferien sluttede og da nattesøvnen røg i svinget tog jeg mig selv i nakken og blev hjemme for at nulstille krop og sind. Det var godt og vigtigt jeg fik det gjort, for det satte en hel del tanker og andet på plads for mig - og lige siden har jeg øvet mig i langsommelighed og en rolig omgang med mig selv og min krop. Jeg trænger. I den grad - og da det har taget mig godt 2½ måned at komme hertil, kan jeg godt regne ud at vi er på den anden side af nytår, før bægereret er fyldt igen. Så november kan bare komme an, når den kommer langsom - hvis den så også er fyldt med solskin er det kun en ekstra bonus!! Ha' en skøn november derude!

tirsdag den 31. oktober 2017

Lidt om hvad oktober har lært mig...

Oktober har haft fart på, det synes som om vi forlod september igår, og at det kun lige var igår vores beboelsesvogn blev leveret. Det er det ikke. Det er faktisk 30 dage siden den kom, og nu har vi boet her i fire uger. Tiden flyver når man hygger sig som man siger, ik?!

Nå men også oktober har haft nogle læringspunkter med sig...

#1 minimalisme er det nye sort, og jeg er bedre til at leve på lidt plads end jeg troede. I løbet af nul komma fem fik manden og jeg pakket huset ned, hvor vi mere eller mindre tog stilling til hver enkelt bette ting, om den skulle med i vognen eller ej. Mange ting er sorteret ned i kælderen på den konto, og en del ting og tøj er sorteret fra og smidt ud. Det gør godt og også mere godt end at jeg vil indrømme over for manden min. Men mange af de ting der er pakket ned kommer ikke tilbage i huset igen...

#2 hverdagen har været alt for travl - det vidste jeg godt, men efterårsferien satte det ligesom i perspektiv - altså at jeg havde brug for et afbræk af hverdagen - og jeg havde brug for det i den grad. Mere eller mindre hele efterårsferien blev tilbragt på en sten enten i skoven eller ved vandet, hvor der faldt en slags ro på sindet, som virkelig satte ting på plads for mig. Det blev yderligere forstærket at jge tre dage efter ferien havde et søvnmønster der spillede total bananas, og jeg derfor trak stikket et par dage, for at lade op og lukke nogle døre.

#3 strik er sjovt, meget strik er meget sjovt, børnestrik er dejligt, men man skal huske sig selv af og til - derfor tager jeg en pause fra strik i mindre størrelser og strikker en trøje til mig selv. Men i bedste løvfallskardigan stil starter jeg med at pille en del op igen, for raglanudtagninger fungerer ikke i det her garn jeg strikker. så nu bliver det en synlig udtagning i stedet. For det andet fungerer ikke. Jeg øver dermed at sige pyt, jeg lærer jo noget nyt hver gang ;)

Så med de tre punkter i mente kan november egentlig komme an - en måned som både Malin og Mette lærte mig at holde af. November kom an - jeg er klar! Særligt fordi man skal nyde hver enkelt dag man har - for ellers er det spild af dage!

lørdag den 28. oktober 2017

Lidt om at miste en ven...og om at mindes og gøre sig umage...

Indlægget startede med at hedde "en slags ven" - fordi kan man være venner med nogen man aldrig har mødt, man aldrig har hørt stemmen af, men kun har læst med her i blogville?! Men jeg ændrede det - for det er ikke "en slags" - det er en ven, altså!!

Jeg troede ikke man kunne blive venner med nogen man bare skriver med - det troede jeg ihvertfald ikke da jeg startede med at skrive for 5½ år siden eller læse med hos andre for den sags skyld - altså at det her kunne føre venskaber med sig. Men det kan det. Og Mettes død har sat blogvenskaber meget i perspektiv.

Jeg nyder at læse med forskellige steder. Nogle blogs læser jeg regelmæssigt, andre mere sporadisk - mest af alt holder jeg af de blogs der ikke er tematiske, men dem der handler om en blandet landhandel som jeg ser min egen blog egentlig. Man lærer personen bag at kende - skrivestilen, personlighed, hvad der beskæftiger vedkommende, hvad der fylder og hvad man nu får tiden til at gå med at skønne sager.

Jeg har altid nydt at læse med hos Mette, og jeg savner hendes stemme i blogville. Savner hendes fortællinger om sit liv, hendes positive sind og hendes billeder og måde at sætte pris på de små glæder i hverdagen. Hun var så meget tilstede i sin egen blog og i alle de kommentarer hun skippede afsted til de blogs hun læste med på. Og det savner jeg. Jeg savner også at kommentere med hos hende. Savner at høre og læse om de dates hun og hendes mand tog på, savner de boganbefalinger, hendes fortællinger om prinsessepigen og yngstemanden der var fyldt med glæde, og kærlighed.

Noget jeg lærte af Mette var at sætte pris på november. Det er jeg virkelig taknemmelig for. Sidste november pippede jeg op om at november var 30 nuancer af grå. Ikke særlig produktivt eller fremmende for god november-stemning overhovedet. Så jeg gjorde mig umage med at nyde alt det positive november i 2016 faktisk også er - og det vil jeg gøre igen i år, for det er spild af en hel måned, en masse potentielt gode dage - så derfor vil jeg gøre mig ekstra umage, for min og Mettes skyld.

fredag den 27. oktober 2017

Lidt om tanker om næste uge...

Denne uge sluttede dejligt efter de sidste to dage hjemme med en decideret time out til krop og sind. Det var der behov for i den grad. 

Når nattesøvnen ryger er det for mig det allersidste signal fra kroppen om at ændre noget her og nu. Jeg kan ikke tænke klare tanker med 4-5 timers søvn i bagagen og møde op på job til møder hvor jeg ved der vil blive talt med store bogstaver. Når jeg er herude hvor krop og sind ikke hører hjemme tager jeg mange (alt for mange) stemninger ind. Jeg siger ja til ting som jeg ikke burde sige ja til. Lader være med at lukke døre som ikke bør være åbne der dermed giver en masse baggrundsstøj i sindet. Det er som om et filter ryger. Det filter der normalt gør jeg passer mere på mig selv. 

Der for blev jeg hjemme. Det oven i hatten med en krop der snottede og frøs er ikke noget jeg kan byde kollegaer  eller mig selv for den sags skyld. Dagene har været godt givet ud. Jeg har fornyet energi og forkølelse mv har forladt kroppen igen. Jeg har strikket en del. Siddet med dynen og varmet mig med te og honning for at komme på rette kurs igen. 

Weekenden blir langsom og der gør den næste uge også. Jeg har nemlig ingen møder i kalenderen. Ingen. Slet ingen. Jeg kan ikke huske hvornår det er sket sidst. Det betyder jeg kan få skrevet på rapport og paper tage en hjemmearbejdsdag og fortsætte med at passe på mig selv og få reetableret mit filter og et overskud jeg ka fylde i det der sorte hul som har drænet mig det sidste lange stykke tid. Det blir godt. Jeg ved det! 

torsdag den 26. oktober 2017

Lidt om #egostrik og et dejligt garnlager...

Tillers cardigan
Søndag aften hæftede jeg sidste ende i Tillers løvfallskardigan. Den er blevet midst lige så skøn som Tullers kardigan bare i en anden farve.

Knapperne er skæppe skønne, købt i den skønneste garn butik i byen hvor vi jo holdt efterårsferie. Tiller valgte sine knapper selv - så på den måde er det et dejligt ferieminde!


Jeg har vidst - lige fra jeg startede på de to løvfallskardigan'er at projektet efter næste skulle blive et egostrikprojekt. Jeg mangler nemlig en ny trøje, som kan erstatte den første af de to #nemraglansweater jeg strikkede for efterhånden to år siden. Den ene er ved at være så slidt at jeg ikke kan tage den på på arbejde længere, og den anden skal lige fixes, den er gået op i en af hæftningerne. En lille ting, men årgh... ikke lige noget jeg altid orker at give mig i kast med. I stedet gik jeg i garnlageret...

Gennem det sidste halve år er det (garnlageret altså) vokset igen, efter jeg strikkede det delvist i bund hen over den sidste vinter - og der stort set kun var rester og strømpegarn tilbage. Jeg vidste at der i lageret gemte sig det lækreste cashmere-silke garn fra Garnudsalg i pink. Et garn der er fjer-let, og varmt. Lige tilpas til at jeg kan strikke en trøje til mig selv.

Inspirationen fandt jeg blandt andet på instagram og i min lyst til at strikke enkle trøjer, men som jeg selv er ved at være så god en strikker til at jeg med små simple ting kan gøre lidt mere mine egne (fx strikke dem taljeret og lave det ombuk der skal være i den høje hals lidt mere lækkert en angivet i opskriften, eller at strikke med forkortede pinde, så jeg faktisk for en for- og baside af trøjen...). Det eneste der bekymrer mig lidt er den virkelig korte løbelængde af garnet. Og at jeg kun har 16 nøgler af det. Nu strikker jeg så langt jeg når, og må give trøjen 3/4 ærmer, eller lave en slip over i stedet :)

Det er ihvertfald dejligt at have gang i noget til sig selv igen, næste strikke projekt på listen bliver nok en "Ingen Dikkedarer Juniorudgave" til Storemusen i noget andet godt og lækkert garn jeg har liggende i lageret :)


onsdag den 25. oktober 2017

Lidt om når kroppen minder en om at nok er nok...

Jeg har sovet vildt dårligt de sidste tre nætter. Første nat med natteroderi op til mandagen hvor vi skulle starte på jobsi igen efter en dejlig uge i sommerhus i Hornbæk var det Storemusen der var fyldt med onde drømme som ikke ville gå væk førend hun lå inde hos os. Det er egentlig også ok, men når man som jeg gik alt for sent i seng søndag aften, fordi jeg ikke var træt (og stadig på feriemode) så giver det bagslag og en følelse at være kørt over af en damptromle.

Det hele blev heller ikke bedre af, at jeg havde en dag på arbejde hvor jeg prioriterede at være både i skoven og inde i byen, med en del transport og sager til følge. Ej heller bidrog det til overskud at jeg hjalp gode kollega S at gøre et svar klar som respons på den ansøgning der bliver ved med at spøge.

Så mandag var jeg ovenpå en nat med måske 5½ timers usammenhængende søvn hjemme klokken 19. Det er slet ikke sundt.

Kroppen valgte at kvittere med massiv uro i sind og lemmer: resultat to nætter med natteroderi til følge.

Samtidig har der været forkøleles og hoste under opsejlig de sidste par dage (måske fordi jeg har sovet så dårligt, eller så ihvertfald forstærket af at jeg har sovet så dårligt...). Nu sidder jeg så hjemme, med massivt klaprende tænder, et overskud der nærmest ikke er eksisterende og samler mig selv op. Dagen skal gå med selvomsorg, så jeg netop ikke bliver syg - massivt indtag af te med honning og ellers intet. For ellers bliver jeg syg, sådan rigtig syg.

tirsdag den 24. oktober 2017

Lidt om livet i en beboelsesvogn... eller kickstart minimal living...

I dag har vi 14 dages jubilæum i beboelsesvognen. Og det går så fint - virkelig fint. Så godt at vi faktisk joker med at sælge huset, og flytte i noget mindre - for vi har ikke behov for alle de kvadratmetre... Den eneste udfordring er tøjvask og tøj-tørring i beboelsesvognen (vi har en vaskesøjle, men vask og tørring kræver en del udluftning mm, men det går...).

Det gode ved flytningen og hele det her hurlumhej er at det har givet et godt og rigtig skub til vores minimalistiske fokus på hvad er er "need to have" og "nice to have" og "bare fyld". Vi (primært jeg) har virkelig fået øjnene op for hvor meget vi har på "bare fyld listen" - i flere forskellige kategorier.

Tøj: vi lever alle i hver vores kuffert for tiden. Pigerne har fået et lille "hængeskab" de kan hænge på bøjlestangen i deres skab. Her har de selv fyldt i med det tøj de elsker mest. Det er ret tankevækkende, og inden vi flytter tilbage ryger der nok endnu mere tøj til genbrug (for jeg har allerede sorteret voldsomt ud i det tøj der bare lå og fyldte og ikke blev brugt da det skulle ud af huset og ned i kufferterne). Det samme gør sig iøvrigt gældende for mit eget tøjskab. Jeg mangler et par sorte bukser, og de nederdele jeg har er efterhånden så gamle, at de trænger til at komme videre til andre - de er fine, men jeg er træt af dem, så i stedet for at gemme dem, ryger de videre eller i sommer stakken, så det reelt er et "jeg skifter fra vinter til sommer tøj" - og tager alt det tøj jeg ikke bruger i sæsonen ud af skabet, og væk - og frem igen når vi nærmer os varmere årstider... - der er røget en del tøj til genbrug også, der ryger sikkert mere; og så må jeg se at finde et par sorte bukser i den lokale genner.

Køkkenting: Da vi flyttede fra en million køkkenskabe til ca. ganske få skabe i beboelsesvognen sorterede jeg en (eller flere) fra af alle de ting jeg havde to eller flere af (fx decilitermål og en del andre ting). De blev pakket ned, men inden de ryger tilbage i vores nye lexi køkken,må jeg tage hver enkelt ting op og genoverveje hvor meget jeg egentlig har savnet den/det. Jeg gætter på der ryger en del på den konto også.

Legetøj: Pigerne har pakket de ting de leger aller mest ned i nogle kasser som er med over i beboelsesvognen. Langt det meste legetøj blev pakket ned nu her for nogle uger siden, men noget af det har været i kælderen siden vi konstaterede vanskaden i januar i år. Da vi boede i huset mens det tørrede og hen over sommeren, er dele af legetøjet kommet op fra kælderen og sat væk igen, og vi har virkelig fundet ud af hvad vi kan sælge, hvad vi ihvertfald ikke skal sælge og hvad der kan komme ned i kælderen og være vores egen "legetøjsbyttebiks". De er ihvertfald blevet mega krea af at lege med de få ting de har - og vi har fået øjnene endnu mere op for, at det måske i endnu højere grad er oplevelser, lækre tegneting og pensler der skal på ønskelisten end mere Playmobil, eller mere dukke-halløj...

Hverdagen fungerer med andre ord fint. Vi har vænnet os til at bordet er småt, og man kan komme til at sparke hinanden hvis man ikke sidder stille og ordentligt og spiser (win-win); eneste udfordring er det ene badeværelse vi har i beboelsesvognen, her øver vi os i at være hensynsfulde og spørge om der er andre der også skal tisse inden man sætter sig alt for godt til rette ;) og sovningen fungerer også prima. Weekenderne bruger vi meget ude, og det er skønt. Så ja, her går det faktisk meget godt!

torsdag den 19. oktober 2017

Lidt om ferien ... dag (ehrm hvilken dag?!)

Her går det stadig godt. Vi holder skruen i vandet med langsommelighed masser af natur og endnu mere langsommelighed. Og film forstås. En bette film at gå i seng på. Og hygge, og te, og strikketøj og rigelige mængder kaffe. Det er også derfor jeg ikke aner hvilken dag ferie vi kører på nu men det spiller jo heller ingen rolle andet end at vi skal være ude af sommerhuset kl 12 på lørdag. 

Jeg har haft brug for den her ferie. 

Når gearet kommer helt ned i det langsomste jeg kan mønstre, kan jeg tydeligt mærke hvor stresset min krop og mit sind i•g•e•n har været her op til ferien. Jeg hader det. Hade er et voldsomt ord. Men når ansøgninger kommer ind fra venstre og som skal rettes... så jeg bliver nødt til at opgive de to fridage jeg havde set så meget frem til er der noget der er galt. Samtidig har ser været fyringsrunde på jobsi hvor 10% af stillingerne røg i svinget. Det har været det ekstra krydderi i hverdagen jeg slet ikke havde brug for.  Mentalt var det gyseligt. 

Det var pisse hårdt at vente på "dommedag" hvor vi skulle være tilgængelige kl 8 så vi kunne modtage mailen der skulle fortælle om vi fortsat var ansat eller ej. Heldigvis har jeg stadig mit job. Men otte kollegaer er blevet sagt op. 

Så nu samler jeg mig selv igen. Og det gør jeg ude i den friske luft. For det kan naturen også. Samle. Give energi. Og få tanker til at falde på plads. 

Så ja. Jeg nyder ferien. Nyder det grønne og nyder roen. Jeg kunne godt bruge en uge mere eller to. 


tirsdag den 17. oktober 2017

Lidt om Vitamin N...

Vi bruger meget tid ude i naturen her i efterårsferien.

 

Naturen er rummelig - den gør glad - giver god energi og fjerner dårligt humør (frit fortolket efter Storemusen) naturen er det rette sted at være når man er 6 og 6 og 8 og 40. 

Vi kommer altid til at bruge meget længere tid derude. I det grønne. Suger energi og Vitamin N. Vi skulle nødig være dem i statistikken der ikke får nok. Vitamin N that is. 

Igår klatrede vi i træer og samlede pinde og sten. Idag var vi ved stranden og byggede sandslotte og bare var! 



Ferie gør godt. Særligt når der er en stor del ude tid indblandet! 

Ps. Vitamin N er ikke mit begreb på nogen måde. Det stammer fra Richard Louv. Det er ham med last Child in the Woods. I linket her kan du læse mere om manden og om hvor heldig jeg af og til er på jobsi :) http://melbolle.blogspot.dk/2016/03/en-heldig-kartoffel.html?m=1 

mandag den 16. oktober 2017

Lidt om ferie - dag 1

Det er ferie når... 

Dagen byder på så meget strikketid at man næsten ikke orker "lige en række til" men alligevel strikker en række til

man to gange går gennem skoven med alle trunterne for at komme ned til vandet og man samler mange sten fordi man kan og der er nok af dem

Man har drukket både te og kaffe og man lige nupper en kop til fordi man jo ikke skal noget. 

Man går rundt i bløde bukser og sidder med benene oppe samtidig med at man strikker og drikker te. For at samle engergi til endnu en tur til vandet. 

Det er ferie når det er allerbedst. 


torsdag den 12. oktober 2017

Lidt om at tømme huset...

Så er huset tomt, som i helt og aldeles tomt - mens kælder og garage er helt og aldeles fyldt. Samtidig betyder det - farvel gult køkken fra 1977 (god årgang) - farvel knagende gulve, farvel gamle døre, farvel en trillion-trilliard skruer som gode Verner har stormsikret hele hytten (og alt inventar) med.

Det er i den grad en milepæl idag (igår, red) Seriøst. Så efter nogle mega hektiske dage (mest for manden, han trænger i den grad til ferie og forkælelse, for det er ham der har trukket det helt helt store læs i den her sammenhæng....). Sidder vi nu med benene oppe i vores skurvogn og nyder der er nogle andre voksne der tager det lange seje træk. Det der hedder bryd ned. Slæb væk. Kør på genbrugspladsen. Bryd mere ned og kør væk og så videre. Alt det sker mens vi er på arbejde. Ret skønt faktisk.

Så lige mu passer vi en husholdning på 40 kvm og tænker hvorfor i alverden vi købte knap 200 kvm hvis vi sagtens kan nøjes med meget mindre. Det her er minimal Living så det basker. 

Da jeg pakkede køkkenet mandag aften tog jeg hver enkelt lille køkken ting i hånden og drejede den mens jeg tænkte. Har jeg brug for den over i vognen. Er der plads til den i vognen. Den har jeg allerede en af den behøver jeg ikke to af. Af de ting der nu er  pakket ned kommer ikke alt fem igen. Behovet er der ikke. Jeg gider ikke alle de ting. 

Det samme gælder nips og bøger. Der nu har været pakket ned i knap 1 1/2 år (siden vi flyttede fra den idylleriske forstad. For nogle kasser nåede jeg aldrig st pakke ud før vi fik den fordømte Vandskade) uden jeg har savnet dem det mindste. Tankevækkende. Jeps!! 

I eftermiddags var der derfor tid til te og kortspil omkring bordet i køkkenet. Mega hyggeligt. 


Huset - ja det ser ud som om en bombe har slået ned i det 

Køkkenet er væk. Det meste af gulvene er væk. Radiatorerne og fyret er ude. Badeværelset er væk. Der ligger bare en dynge sten tilbage. Rockwoolen er der og det er sådan set det. 

Det er sørme vildt! 

På lørdag bestiller vi køkkenet og så drager vi på ferie i sommerhus. Jeg der så klar til at lave ingenting. En uge hvor vi fem skal være sammen. Være langsomme sammen. Læse bøger. Strikke og se film. Og hygge. Det blir så godt :) 

For jeg trænger. Helt og aldeles. Måske kommer der et indlæg eller to. Måske ikke. Hvis ik. Så ses vi på den anden side. God ferie derude :) 

tirsdag den 10. oktober 2017

Lidt om hektiske mandage... eller vandskaden; del 9.

Åhhh - halløj, det er Anton fra Norge - jeg kommer og bryter huset ned ditt i morgen, tirsdag.

Den lader vi lige stå lidt...

For i fredags lød telefonbeskeden sådan ca. således: Ja, halløj det er Martin, din håndværker, vi er forsinkede og kommer først onsdag torsdag i næste uge.

Klip tilbage til i går.

Telefonopkaldet fra Norge satte manden og mig på overarbejde af dimensioner. For mens jeg i lørdags stort set sad med benene oppe hele dagen, og tilgik dagen i sådan cirka det langsomste tempo jeg kunne mønstre efter flere ugers arbejdsraseri er det svært at bevare optimismen når man kl. kvart i lort bakser møbler og diverse andet ud af køkken, værelse og bryggers for at Anton fra Norge kan bryte huset ned i morgen...

Men sådan tænker jeg ikke eller øver mig i at acceptere at nogle ting kan jeg ikke gøre noget ved, så således opløftede tilbragte vi første nat i vores husvogn, der faktisk kan rumme os alle fem. Pigerne synes det var en fest, og det var også mega hyggeligt, men fååårk, min krop er træt, mit sind er træt, jeg ligner noget katten har slæbt hjem og er helt bimelims af den stress der er i min krop. Jeg længes efter ferie, længes efter et tømt hus, for det betyder jeg kun skal forholde mig til de 40 kvm vi lever i fra nu af og seks uger frem. Det skal nok blive godt - både de seks uger, og det der kommer bagefter - et hus med nye gulve, gulvvarme, nyt køkken og snart også nye vinduer.

Velkommen til mit hjem - vores beboelsesvogn - tyskerne ville sige: Quadratisch praktisch gut :)
Alle de andre indlæg om vandskaden, og hvordan det gik til kan læses her:

lørdag den 7. oktober 2017

Lidt om langsomme lørdage...

Min lørdag har været langsom. Så langsom at jeg nærmest ikke kan huska hvornår jeg sidst har haft så langsom en lørdag. Jeg har faktisk kedet mig en lille bitte smule. 

Idag har jeg siden kl 7.30
Spist morgenmad og drukket meget kaffe
Sidde hele formiddagen sammen med tuller og tegne 
Været i bad
Spist frokost og drukket te og kaffe 
Støvsuget og gjort toilettet rent
Stegt havregrynspandekager
At varme reste-aftensmad 
Spidst en dryk op is (sån hedder de hos os)

Altså ud over de her jeg-ting har jeg haft følgeskab af mine tre skønherligheder det meste af dagen. De har leget sammen grinet og hygget. Så selvom dagen er gået langsomt og jeg ik har lavet det vilde så tænker jeg det var lige det jeg har brug for! 

Nu skal jeg putte øglerne lige om lidt og så vælte omkuld i sofaen, finde strikketøjet frem og ikke lave meget mere. Herligt. 

Det her er er gammelt billede. For solen har ikke skinnet Idag. Det har stået ned i stænger. H e l e dagen! Åhhh oktober du er god ved os ;) 


 

fredag den 6. oktober 2017

Lidt om at trænge fri fra hverdagen...

I min liste over læringspunkter fra september hed et af punkterne noget i stil med min hverdag har været så travl at jeg har levet fra weekend til weekend.

Det ved jeg godt at ikke holder - for det første fordi jeg er på nedsat tid. Og det er der en grund til - jeg har brug for tid, brug for langsommeligheden, for at jeg kan fungere i hverdagen. For jeg netop ikke behøver at leve fra weekend til weekend med en hverdag jeg ikke kan holde til ind imellem weekenderne. Den slags hverdag trækker store væksler på mig som mig, som mor, som kone. Jeg bliver ikke rar at være sammen med. Jeg bliver en sur mokke, som jeg mest af alt har lyst til at skyde med lunkent kattemøg. Og når man ikke kan holde sig selv ud, er det slemt synes jeg.

Nogen gange er mit arbejdsliv bare sådan at jeg lever fra weekend til weekend. Det går i perioder, det er også det jeg kan lide ved mit arbejde - at det af og til kræver så meget, at jeg arbejder længe og meget. Det beyder noget. Men når jeg ikke længere selv er herre over hvornår og hvor meget de dage fylder, så løber bægeret over.

Jeg øver mig derfor i at bede andre om at gøre de ting der ikk e hører hjemme på mit bord. Jeg øver mig i at slukke telefonen, og at være mig om aftenen. Jeg øver mig at at tage mere hensyn til mig selv og til at proppe løb (eller strik) i de stille stunder den fortravlede hverdag trods alt er.

Derfor har jeg holdt fri nogle fredag eftermiddage - derfor har jeg fri torsdag og fredag i næste uge, uden børn uden mand bare med mig selv, for at lade op og for at stirre ud i luften og gøre de ting jeg har lyst til. For der har været for tralvt - i går sluttede travlheden. For efter jeg holdt workshop i onsdags og arbejdsmøde i går (og skrevet ansøgninger de sidste 1½ måneder som heldigvis er indsendt) har jeg heldigvis kun de ting tilbage i kalenderen som jeg selv er herre over (undtagen undervisningen). Det bliver godt jeg ved det. For det her skulle nødig være en tilstand som jeg altid er i, for det kan og vil jeg ikke. Jeg vil ikke være en der har brug for ferie fra hverdagen for at kunne holde til det liv jeg lever, det er ikke meningen - med mit liv ihvertfald.


mandag den 2. oktober 2017

I oktober glæder jeg mig til...

Så blev det oktober - og lige så fin som september sluttede lige så våd startede oktober, som om måneden vil sige til os "Efterår du - det er efterår min ven". Jeg elsker oktober, elsker det friske kolde, duften af efterår - rusken og regnen - og ferien, for oktober er for mit vedkommende også lig med efterårsferie.

I år er oktober også lig med at jeg skal bo i en beboelsesvogn med min skønne familie - for beboelsesvognen kom idag, midt i regnvejret og landede midt i haven.

I oktober glæder jeg mig til:
§ at vandskaden endelig bliver fixet - at vi går fra delvist åbne gulve til helt åbne gulve til helt lukkede gulve når vores byggefirma folder sig ud i huset.
§ at flytte ud i beboelsesvognen og dermed give startskuddet til føromtalte byggefirma til at slå sig løs i huset.
§ at holde efterårsferie - ikke i beboelsesvognen - men i et dejligt sommerhus på Sjællands Nordkyst.
§ at bruge de mørke timer med en varm cardigan på pindene og strikke videre på Tillers Løvfallskardigan i det lækreste Cottonwool fra Garnudsalg.
§ at starte en ego-sweater til mig selv - i det skønneste garn fra gæt hvad?! Garnudsalg
§ at holde workshop på torsdag for knap 30 forventningsfulde gæster... For når workshoppen er holdt, og arbejdsmødet på torsdag er holdt så sænker farten sig igen over min kalender (sådan for alvor) og jeg kan igen ha' den hverdag jeg gerne selv vil...
§ at bibeholde min genfundne yoga-glæde og yoga'e den om morgenen inden beboelsesvognen står op...

September har været - bssstt - hurtig - som i manner den måned kom, så, gik og sejrede agtigt eller hvad det nu hedder.

September har været hæsblæsende på arbejde. Jeg har levet fra weekend til weekend, og trukket stikket helt og holdent og bare ladet op. Det synes lysår siden jeg stod på toppen af Storebælt en regnvåd september lørdag da jeg løb ½ marathon over Storebælt. Ud over den ene giga-lange løbetur har jeg løbet og afreageret med løb og transformeret underskud til overskud med løbeskoen på stierne her rundt om byen ved sundet. Jeg har hentet børn med løbesko, jeg har afleveret børn med løbesko jeg har løbet, løbet og løbet for at få styr på krop og sind. Jeg har strikket, jeg har hygget og jeg har indset at nattesøvn er noget der skal prioriteres. Så selvom september gik hurtig var september god - for det var måneden hvor ting faldt på plads for os med huset. Og det var nok det aller vigtigste... Så med udsigten til en beboelsesvogn (bogstaveligt talt) kan oktober bare komme an, for vi er næsten klar :)

fredag den 29. september 2017

Lidt om hvad september har lært mig...

September slutter som den startede. Med høj solskin. Varme og blå himmel. Det er jeg taknemmelig for. Jeg trænger i den grad til at få fyldt sol op på kontoen inden efteråret kommer for alvor. 

September har været travl. For travl for min smag. Derfor sidder jeg nu i solen med kaffe on the side og glæder mig til weekenden. 

Hvad tager jeg så med ud af september og ind i oktober? 

# ansøgningsarbejde er godt men mega hårdt. Især når det står på i flere måneder som det har gjort for mig. I august skrev jeg en ansøgning. I september skrev jeg endnu en ansøgning. Den sendte jeg ind igår aftes. Ansøgningerne har lært at sætte pris på to ting 1) at hverdagen uden fart på er skønnest og 2) at jeg faktisk får lov til at skrive de her ansøgninger. Jeg holder af kreativiteten og ideerne og processen. To modsatrettede ting men stadig to ting jeg kan lide. 

# at efteråret virkelig er på vej med regn og rusk og jeg slet ikke er klar til den slags vinter mørke endnu.  Jeg må sætte stort ind på lys kontoen og være ud i vejret og solen når den er der for det er godt for krop og sind. 

# at min hverdag har været alt for travl. At jeg har levet fra weekend til weekend og at det slet ik holder. At jeg med den fart længes efter fri fra hverdagen -  Det skriver jeg et andet indlæg om i oktober.

Nu vil jeg nyde fredag eftermiddag. Tage ti minutters strik og kaffe med benene oppe i solen - for det er det allerbedste jeg ved :) 

torsdag den 28. september 2017

Lidt om at genfinde yoga glæden...

Jeg har været umådelig glad for mit medlemsskab af Yogavivo hen over det sidste efterår og vinter. Jeg har virkelig nydt den pause yogaen gav mig fra min ekstrem fortravlede hverdag. Men med sommeren kom energien, og lysten til yoga faldt tilsvarende - jeg havde med andre ord "kun" et støttemedlemsskab af yogavivo.

Med andre ord - jeg har slet ikke haft yoga ind over mit sommer-liv. Men med travlhedens overtag af min hverdag kunne jeg i allerhøjeste grad mærke jeg manglede noget. Det noget var yogaen. Det var den blide start på travle dage, når jeg prioriterer at stå op kl. 5.40 for at tage 25 min pause for mig selv. Det var meditationerne på vej hjem fra arbejdet. Det var de lidt længere yogatimer om aftenen når kroppen virkelig havde brug for at komme tilbage til "mig" om man så må sige.

De er heldigvis kommet tilbage - jeg hankede op i mig selv den anden aften, og satte yoga på telfonen og fik strukket godt ud og igennem min stive trætte stressede krop. For det er det der var ved at ske igen, at jeg var ved at presse mig selv ud over eller tættere og tættere på den der skide kant, som jeg har været i nærheden af nogle gange. Ikke tæt på kanten, dog må jeg skynde mig at sige, men tilpas tæt på at kriller i kroppen og en masse tanker tog over og kroppen bare blev det hylster, kunne mærkes lidt for tydeligt. En venlig reminder om at tage farten af hverdagen igen.

For der har været knald på:
på arbejde har jeg stort set ikke lavet andet end at skrive ansøgninger. Det betyder at de ting jeg egentlig skulle gøre blev nedprioriteret og ikke ordnet ordentligt. Ikke sundt i længden.
hjemme er vandskaden tæt på at blive ordnet - forstået på den måde at vi på mandag får en beboelsesvogn sat op og håndværkerne kan komme igang. Der har bare været et lille (?) intermezzo med irriterende forsikring som har krydret travl hverdag.

Så der er ting der virkelig har trukket store veksler på overskud og fyldt godt op på flexen igen. Ud over at dyrke yoga og passe på mig selv på den måde øver jeg mig i at være tydelig i at sætte grænser for hvad jeg kan nå på arbejde og prioriterer tid til mig selv om eftermiddagen når børnene leger. Det kan være en kop te og ti min. strik eller noget andet hvor fokus er på langsommelighed.

Jeg afspadserer torsdag og fredag før efterårsferien. så min ferie bliver mange sammenhængende dage. Så jeg er på rette vej - blandt andet takket være min genfundne yoga-glæde...

lørdag den 23. september 2017

Lidt om er godt kontorfællesskab...

Jeg er vild med  min kontormakker S. Ikke på kærlighedsmåden på nogen måde må jeg skynde mig at sige. Men på den måde at jeg virkelig nyder vores fællesskab i det sydøstlige kontorhjørne-måde. Vi kan snakke, grine og arbejde sammen på en helt særlig kollegamåde. På en måde som jeg virkelig sætter pris på og er meget taknemmelig for jeg har på mit arbejde. Når man kommer på vores kontor er der regler: 

Der er altid kaffe. 

Der er altid mælk til kaffen. 

Og der er altid mørk chokolade. Med mindre en af os har spist det sidste stykke og endnu ik har købt nyt... 

Det skete den anden dag. Altså at der in var chokolade på kontoret... Jeg havde haft en morgen af den dårlige slags. Af den slags som kalder på kollegial omsorg og kaffe på kanden og et "skal jeg hælde kaf' op til dig - og her er mælken"måden. Men jeg vidste S ikke var på kontoret for han sad på vores fælles kontor i skoven, og jeg var inde i byen. Kaffen klarede jeg selv - men den chokolade jeg trængte til allerede kl 9 var blevet støvsuget dagen før... så jeg kunne ikke engang kaste lidt trøste chokolade i hovedet den føromtalte morgen.

Næste gang vi var på kontoret sammen havde S købt undskyld-jeg-tog-det-sidste-chokolade-chokolade  - så alt er i vinkel igen. :)

Gode kollegaer er guld værd - og jeg er så taknemmelig for jeg har sån nogen på mit arbejde! 


Billedet er fra Umeå hvor vi jo var på tur her i forsommeren. Næste år går turen forhåbentlig til Utah... 

fredag den 22. september 2017

Lidt om strikkeprojekter og strik til børn...

Strikkelisten er lang - og jeg har genfundet min lyst til at strikke andet end sokker. Hele foråret lavede jeg stort set ikke andet end at strikke sokker. Jeg strikkede så mange at jeg var begyndt at give dem væk - men det par der skulle varme en særlig persons fødder kom aldrig frem. Nu bor de på mine fødder, og jeg mindes når jeg tager dem på med en kærlig tanke.

En række super skønne tilbudsmails fra min eneste garn-pusher (garnudsalg.dk) fik mig lidt på andre tanker igen - og jeg købte garn til forskellige strikke-projekter. I sommerferien genfandt jeg glæden ved de lidt større projekter - listen med strikkeønsker både til poder og ego-projekter er derfor lang... Det blev til projektet der lærte mig at sige pyt. Den dejlige løvfallscardigan blev færdig for 1 måned siden, og har nærmest ikke været af siden.

Ca et splitsekund efter jeg havde monteret knapper, hæftet ender og lagt den sammen havde Tuller den på. Den nåede slet ikke at blive vasket. Hun elsker den, og den er blevet super fin. Så nu strikker jeg naturligvis endnu en til Tiller. I lilla. I cotton-wool.



Her lidt detaljer om Løvfallscardiganen str. 7 år :)


Opskriften kan købes på Ravelry - her Jeg kan virkelig anbefale Strikkelisas opskrifter. De er nemme at følge, super godt forklaret og virkelig til at gå til.

Garnforbrug: knap 300g Cottonwool fra Garnudsalg (link til butik, ikke reklame) i farven Petunia

Ny teknik - ingen, hvis man bare gør det der står i opskriften jf. tidliger link om at lære at sige pyt. Iøvrigt pillede jeg også Tillers cardigan op en enkelt gang (eller to). 

Farven på det nederste billede snyder. Det er den øverste farve der er den mest rigtige :)



torsdag den 21. september 2017

Lidt om tid, undervisning, og dage der er luksus-agtige...

Idag er en luksusdag på mange måder - udsigten til weekenden er lige om hjørnet - to arbejdsdage endnu, så er der atter tid til bare at være sammen. Jeg savner tid til at være sammen dette efterår - og jeg nyder weekenderne, hvor der er tid i stride strømme, tid til at lave ingenting sammen, tid til at lave noget sammen - i det hele taget bare tid - der ikke "forstyrres" af skole og arbejde. Jeg tror det blandt andet skyldes vores helt igennem dejlige ferie - så jeg tæller ned til efterårsferien, hvor vi igen skal i "vores" sommerhus fra sidste år. Der er skov og vand, og der er tid!

Igår skrev jeg at ordene blev brugt til ansøgningsarbejde - en deadline 1. september og en anden deadline 1. oktober. Så dagene på arbejdet har været intensive, de er stormet afsted med mig hængende i, så godt jeg kunne. Jeg er ikke i nærheden af at være så hængt op som sidste vinter, for hvis der er noget jeg har lært så er det at prioritere den nedsatte tid... prioritere at hente og bringe, for at holde mig til de 32 timer jeg får løn for. Jeg har stadig alt for mange timer på flexen, og ingen tid til at holde fri - men jeg gemmer dem til juleri og nisseri, og til 14 dages påskeferie... Gemmer dem til dage hvor det ikke er så travlt mere - de skal nok komme. Jeg ved det :)

Tilbage til den luksusagtige dag idag. For jeg sidder hjemme og forbereder undervisning til i morgen - drikker god kaffe, tænker sammenhængende undervisningstanker, og nyder at jeg i morgen igen skal undervise. Et nyt kursus, som jeg har fået lov til at holde om metode og projektarbejde for vores 1. semester studerende - for at højne kvaliteten i de opgaver de i løbet af deres studietid skal skrive. En af mine kæpheste er netop kvalitet i studenteropgaver - og jeg er stolt over det er mig der får lov til at undervise på kurset :)

Senere idag skal jeg ind på arbejde og holde projekt-ansøgningsmøde - jeg har besluttet mig for kun at tage ind til det møde, og køre hjem igen lige bagefter, fortsætte undervisningsforberedelsen hjemme, for jeg skal ikke hente idag - alle piger har legeaftaler "ud af huset" - så opsamlingsrunden af legeaftale-børn kommer til at foregå fra kl. 16.30, og iført løbesko. Så jeg satser på jeg rammer første venindes matrikel med gode km. i benene - kl. 17.30 og så løbe hjem med to trunter på cykel på slæb :) luksus!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...