søndag den 5. november 2017

Lidt om weekender i beboelsesvognen...

Nu har vi holdt en stak weekender i beboelsesvognen - og det er især der vi mærker vi kun har 35 kvm at botre os på - vores lille familie på fem... Det giver ikke meget plads til de store armbevægelser - men lader meget rum til kreative indfald og aktiviteter ud af huset.

Weekenden har derfor budt på hele tre ture ud af huset (fire for mit vedkommende) - og jeg ved ikke hvornår det sidst er sket (det skulle da lige være sidste weekend, tøhø...- men når man bor i et hus der er stort nok, har man læs vi nok mere tendens til at blive indenfor havens "mure" end at finde 117 forskellige aktiviteter som alle på den ene eller anden måde handler om at få frisk luft.

Igår formiddags var vi derfor på det lokale biblio (vi tog cyklen - for at få lidt ekstra motion og frisk-luft) hvor der var efterårshygge. Vi har nu også fundet ud af at biblioteket hver første lørdag om måneden tilbyder hygge og krea-leg. Så det må vi prøve igen næste måned :) I går eftermiddags tog vi løbehjulene og ungerne under armen og gik en lang tur i efterårsvejret.

Når man bor så tæt som vi gør lige pt. har man virkelig af og til brug for frisk luft. Hverdagene not so much, men i weekenderne trænger vi virkelig til luft. Så derfor var jeg ude at løbe en lang tur i formiddags, og i eftermiddags tog vi igen løbehjul og unger under armen for at gå weekendens anden lange tur. Mens Tiller og Tuller stormer derud af giver det god mulighed for at vende verdenssituationen med Storemusen og Manden. Ret så hyggeligt faktisk.

Men efter 4 uger med beboelsesvognen ser jeg efterhånden også frem til at bo i mit dejlige fuldstændig nye hus. :) Så - jep jeg har været taknemmelig over at det ikke heller stod ned i stænger den her weekend :)

Hverdag here we come!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...