onsdag den 30. december 2015

Ferietid er OFF-blog tid

Vi holder ferie - med stort F. 

Det er så grunden til at jeg er rimelig OFF-Line på bloggen: ferietid er familie tid! Vi sover længe, jep du læste rigtigt - l æ n g e. Så længe faktisk - at jeg flere gange i løbet af den sidste uge er vågnet helt af mig selv - inden der kom små trippe fødder ind i soveværelset for at se om det er morgen og man dermed man derfor står op. Så vores morgener starter for tiden ca 7.45 - perfekt morgen-stå-op-tid! Særligt det med at jeg vågner før børnene tripper ind. For at gasse i en varm seng - og så høre trunterne kommer trippende er virkelig noget jeg nyder!! 

De langsomme (og sene) morgener er jo så også grunden til at vi ikke har helt så meget voksen tid om aftenen. Men man kan jo som bekendt ikke få a l t på en gang ... Pigerne er altså ikke trætte til vanlig senge tid men er vågen til omkring kl 21. Det er også ok - men det blir svært at starte hverdagen igen - men eftersom vi lever i nuet i ferien....nyder vi at sove længe og hygge med film om aftenen og en lidt mere lais affaires tilgang til sengetider. 

Ud over det med at sove længe (kan i fornemme jeg sys det er da shizzle...) har vi jo tid til at gøre lige hvad vi har lyst til uden at skulle tænke over om det nu også passer med diverse "skal" ting. Så der bliver leget - bygget med LEGO - leget endnu mere - og hygget igennem. Vi spiller spil. Ser film. Vi spiser god mad - drikker gløgg - hygger alle fem - både Alene og hver for sig. Jeg strikker derudaf. Og er næsten færdig med endnu en #nemraglansweater og nyder at strikke runde på runde. 

Så med den her ferie ka man jo ik andet end at glæde sig til sommerferien hvor vi har hele tre uger sammen. Men inden da skal vi lige runde et dejligt 2015 af i morgen. Det bliver som det plejer - os fem. Dejlig mad. Lidt pynt - champagne - lækker vino - og en hyggelig aften med børnene. 


fredag den 25. december 2015

tirsdag den 22. december 2015

To dage til jul...

Åh når man er 4 1/2 så er dagene før jul virkelig urimelig lange. Så træls der stadig i morges var to hele dage til juleaften. 

Alligevel fik tiden ben at gå på. Storemusen fjedre besøg af bedsteveninden F fra klassen - så de to så vi ikke meget til - de første timer blev brugt på værelset, de Næste timer her i stuen - alt imens jeg havde fornøjelsen af de to mindste trutter her i stuen. Pigerne er virkelig blevet gode til at lege sammen. De kan få timer til at gå med fælles leg - og så sagde du og så gjorde hun og så gik du og så sagde vi at... Vi er nået til rollespils-legene. Det er så hyggeligt. 

Vi nåede netop at få juletræet ind inden regnen kom, så nu står det helt upyntet her i stuen og venter på pynten kommer på i morgen. Jeg brugte formiddagen på at koge rødkål - så er den klar til om to dage. 

I morgen skal jeg ... 
- koge risengrød  
- koge og pille kartofler 
- bage en bette julekage
Og sidst men ikke mindst hygge mig med pigerne!! 

Og så er vi vidst ved at være lidt på forkant med julemiddagen. Jeg skal lige op i byen og købe de aller sidste småting. 

Så vi er klar - juleaften kan bare komme an :) 


mandag den 21. december 2015

Og det skete siden sidst

Tiden flyver og julen nærmer sig med store skridt. Vi tæller ned og nyder ferien - nyder at vi ingenting skal og at vi holder jul hjemme. Idag har vi brugt det meste af formiddagen i nattøj. Helt uden planer bare leget først med playmobil - så med barbier - så blev der klippet og klistret. Da hytten lignede jerusalems ødelæggelse blev vi enige om det nok var bedst lige at hjælpes ad med at rydde op - for ellers ville det slet ik bli sjovt at rydde op senere. 

Efter frokost cyklede og gik vi op i byen efter en flæskesteg og min cykel :) dvs Tiller og Tuller skiftedes m at cykle - for jeg i k a n ikke cykle med de to trutter på en gang. Det er simpelthen for stressende. Særligt når de hver især insisterer på at fortælle mig alle mulige vigtige ting mens jeg forsøger at bevare overblikket i trafikken også. Ikke nemt... Så det kræver aftaler om at man skal tie stille og fokusere på trafikken. Men så (altså med aftaler om koncentration og fokus) går det faktisk rætti rætti fint. 

Vi fik både hentet cykel og svinekam - så nu kan julen (næsten) komme. Jeg mangler lige at pakke enkelte gaver ind men det gør jeg i morgen aften mens jeg ser Love Actually :) det er verdens bedste julefilm og skal ses før at det kan bli jul i det bette hjem. 

Resten af dagen gik med små-syslerier, strik, mere leg og lidt afslapning foran flimmerkassen så alt i alt kan vi vidst konkludere - dejlig første feriedag afholdt med succes's. Manden skal også arbejde i morgen - så vi tøser holder skansen og fortsætter m at geare ned, slappe af og drikke rigelige mænger te og kaffe :) og nååå ja koge rødkål, så den er klar og kan trække til på torsdag. Så her går det godt, vi nyder at vi endelig holder fri-hi-hi. God mandag aften derude! 




onsdag den 16. december 2015

Status på 2015

Vi er ved at nærme os udgangen af 2015. Og det er ok - selvom jeg egentlig ikke er helt færdig med 2015 endnu. Det måtte gerne blive ved det her år, for det har været et godt år. Et dejligt år med masser af gode ting. Så hvis nu 2015 skulle fortsætte lidt endnu, ville det ikke gøre noget for mig. Samtidig er det også altid dejligt, at et helt nyt og ubrugt 2016 venter lige om hjørnet. Et år der bare venter på at vi fylder det med gode oplevlser og minder.

De her ting har særlig betydet noget for mig i 2015

... at jeg den 8. juni 2015 endelig fik min ph.d. Dagen var den bedste dag, forsvaret gik som jeg havde drømt om og jeg havde overskud til at nyde videnskabelige diskussioner og udfordrende spørgsmål til forsvaret. Når jeg tænker på dagen (som jeg gør nu) bliver jeg fyldt med glæde, og varme helt ned i maven. Den dag og ordene jeg fik med på vejen af søde vejleder, og bedømmerne betyder så meget - og minderne hiver jeg frem i ny og næ, for at mindes denne helt fantastiske dag!!

... at jeg for alvor fik gang i strikkeriet. Jeg har i år virkelig produceret nogle lækre sager til mig selv og til børnene. Når jeg strikker til børnene er det med kærlighed i pindene - og at se dem tulle rundt i hjemmestrik gør mig glad :) at de bestiller nye trøjer strikket af mor gør mig endnu gladere. Strik gør noget godt for mig. Det tvinger mig ned i gear - tvinger mig til at sidde stille og slappe af - og hvor jeg samtidig har mulighed for at gøre noget. Eller jeg får opfattelsen af at jeg gør noget - og derfor er faktisk ok "bare" at sidde og strikke. Efterhånden er det sådan at jeg altid har noget på pindene. Jeg kan simpelthen ikke lade være - og det er vældig dejlig!

... at jeg virkelig på bedste vis endelig føler jeg er kommet ud på den anden side af det hersens "projekt oplad dig selv" og nu har vendt det til "projekt forbliv opladet". Jeg kender min krop. Jeg kender signalerne - og jeg lytter til mig selv. Jeg er gået ned i tid - og har fuldstændig styr på mig selv. Jeg ved hvornår det er ved at blive for meget - og hvornår jeg skal skrue ned. Og den egenskab ville jeg ikke være foruden. Det er noget min rejse fra nede i kulkælderen til op der hvor solen skinner igen har lært mig. Lyt til kroppen, lyt til sindet og nyd alt hvad der nydes kan...

... når jeg snakker om "nyde" så er der jo altid familien - mine tre kærlighedsbørn og manden min - som indtager en stor plads over "ting" der særligt betyder noget for mig. Manden der støtter mig, udfordrer mig og får mig til at grine - nu på snart 11 år. Og kærlighedsbørnene, der alle har taget store skridt op ad selvstændighedsstigen, og bare er sjove - udfordrende - og så dejlige!! 


mandag den 14. december 2015

Den sidste uge før jul

Hold op hvor tiden flyver i disse dage - jeg får overhovedet ikke blogget - det er der ikke tid til. Lysten er der såmænd og der har på det sidste været tidspunkter hvor jeg netop har sat mig ned for at skrive men hvor jeg så alligevel ikke liiiige fik trykt på gem og så blev det blot ved tanken. Samtidig har jeg haft travlt på job og her hjemme har store beslutninger også skulle træffes i hurtig fart.

Men weekenden den har været god. Vi har haft rigelig med gode planer - lørdag var vi (traditionen tro kan vi jo næsten sige... se evt. her eller her) på Bellevue teater og se Folk og røvere fra Kardemommeby. Første gang med Tiller og Tuller og det var en stor succes's. Smadder hyggeligt - super forestilling og bare  så hyggeligt at introducere teater konceptet for dem. Tiller spurgte nok en million gange - er det slut nu? hver gang der var nogen der klappede eller sang. Vi havde sat bilen i DNP (=den nordlige provinsby - begreb lånt af søde Øglemor) og tog toget ind til Klampenborg. Stor oplevelse! Eftersom forestillingen startede kl 12 blev frokosten indtaget på vej til teater - og suppleret ganske politisk ukorrekt med en portion popkorn til hver mens vi så teater.

Vi fortsatte det politisk ukorrekte frokosspor søndag, hvor vi var ude og fælde et styk juletræ i nærheden af mandens arbejde. For efter vi havde fældet træet gik turen ud til mandens arbejde hvor der blev serveret gløgg, æbleskiver, frannere (fransk håtdågs) og slikposer til børn. Så min indre speltmor blev gemt ad vejen, og i stedet fandt jeg ja-hatten frem - hvad angik slik og andre sager til frokosttid. I stedet blev vores eftermiddagskaffe så rugbrødsmadder :) så regnskabet gik op i siste ende. I år havde vi lært af sidste års fejl ang. juletræsfældningen - og havde forinden fortalt pigerne "reglerne" for beslutningsprocessen vedr. udvalg af træ til det lille hjem. Nu står træet så ude på terrassen og pynter, for det skal først ind om en uges tid.

Så nu kan julen komme an - vi skal være hjemme, og bare være os fem. Vi har ferie fra på fredag - og ugen op til skal bruges til kortere arbejdsdage, så vi kan komme ned i gear så meget som muligt inden ferien (jf at jeg har haft for travlt sidste uge...). Så mon ikke der bliver tid til et enkelt indlæg eller to så jeg kan få skrevet nogle af de indlæg jeg har i hovedet :) Glædelig sidste uge før jul til jer derude!

onsdag den 9. december 2015

Gæt hvad der ligger i min fryser

I gætter det aldrig ;) og jeg troede heller ikke selv i lørdags da jeg vågnede at netop et bette egern skulle indtage pladsen ved siden af æbleskiverne.

Vi har fundet er vildt flot (dødt) fint egern i lørdags på vej hjem fra frisøren :) og efter forholdsvis få overvejelser lagde vi det ligeså forsigtigt ned i cyklen og tog det med hjem. For midt på vejen skulle det ihvertfald ikke ligge. Det var der ingen af os fire piger der sys det skulle.

Så pigerne fik alle holdt det bette egern. Kigget på det og dens små tænder. Det lille ansigt og dens fine pels. Vi overvejede længe hvad der skulle ske med det. For bare smides ud skulle det ikke. Så vi besluttede det skulle begraves. Et sted hvor vi vidste det lå. Fint pakket ind i lidt Hvidt papir og klar til dens sidste rejse. 

Men sådan skulle det ikke gå. 

For når man kun bor et sted hvor der er en lille bitte have så har man ikke udstyr (læs skovlen) til at kunne grave nogen som helst steder - så efter meget møje og besvær - det er ikke let at grave med en lille bitte have skovl - droppede vi vores foretagende, og spiste nogle af de æbleskiver vi havde i fryseren. 

Mens vi sad der snakkede vi om at en anden mulighed kunne også være at få det egern udstoppet. For det var sørme et fint et af slagsen. Så vi undersøgte havd det koster og jeg blev enig med mig selv om at det (altså at udstoppe kræet) ville være en glimrende ting. Sådan gik det til at der (efter konsultationer den lokale konservator) lige pludselig lå et dødt egern i vores fryser. Manden var langt fra begejstret. Og mener stadig at det faktum at vi inden Længe (læs om fem måneder) har et styk udstoppet egern her hjemme giver adgang til nærmest hvad som helst hvor det er mig der skal Gi sig. Og det er fint med mig. 

For jeg ved - havde vi ik benyttet os af muligheden om at få egernet udstoppet så ville jeg ha fortrudt en anelse. For hvor tit er det liiiige man finder et smukt og pænt nyeligt dødt egern. Sjældent! Ik?!? 




fredag den 4. december 2015

Når nissen flytter ind

Sidste år flyttede nissen ind hos os for alvor. I årene inden, havde vi godnok en nisse, men han boede ikke sådan rigtigt nogen steder. Og jeg tror jeg så den berømte Nissedør første gang hos Valdemarsro, så tænkte jeg sådan en må vi også have hjemme hos os :)
Her bor nissen - og det lille rensdyr, det lugter fagtisk af nisse - siger Tuller

Det er sjovt som den nissedør og hele nisse konceptet hjemme hos os samler familien, om noget hyggeligt - lidt mystisk - og sjovt. For ham nissen han er (og skal være) sød. Det lærte vi på den hårde måde for nogle år siden, hvor han drillede Storemusen, men hun kunne på ingen måde forstå at nissen var sur og drillede hende. Så det stoppede vores nisse ganske hurtigt med igen.

I år har nissen været så sød og lagt lidt slik til pigerne. Han skriver også breve og laver gåder. For vi har en overraskelse i ærmet til pigerne i år. Vi skal ind og se Folk og Røvere på Bellevue Teater her om en 1½ uges tid. Det er en del af årets julegave. Vi har nemlig besluttet os for at "oplevlser" er en del af gaverne fra nu af og frem. For når fem mand (M/K) skal i teateret og sidde nogenlunde godt, koster det næsten spidsen af en jetjager. Og at gå i teateret "bare sådan lige" - med den dertilhørende udgift (ca. 1000 kr. plus en sjat håndører) synes vi er lidt for meget. Så derfor er sådanne oplevelser blevet en del af gaverne herhjemme. Og det er fedt (synes forældrene) - nu må vi se hvad pigerne siger, for de får endnu en teateroplevlse i julegave i år - de skal se Bibi Blocksberg (man skal være tysk for at vide hvem hun er) sammen med mine forældre. En hel dag - uden mor og far - kun sammen med bedsteforældrene. Det er en gave for alle :)

Nå det var et bette sidespring - pointen er - at familien samles om ham nissen. Faren spiser den der portion risengrød Tiller havde sat frem i tirsdags - imens pigerne er igang med andre ting - til stor morskab for moren - og glæde for pigerne når de opdager at nissen har været ude af sin dør mens de var i stuen og ikke opdagede han var ude... Vi finder på ting til pigerne i fællesskab, manden og jeg - for at gøre livet og decemberen lidt mere hyggeligt herhjemme - alt sammen ting der samler os om den bette dør i et hjørne ved reolen i stuen. Så nu har Storemusen også lige skrevet et brev til nissen - og mens jeg arbejder hjemme (aerhm, blogger) har jeg netop hørt noget pusle over i hjørnet, og der er kommet svar - plus et par stykker slik, som Nissen har fundet i mor og fars skab. Selvfølgelig har han selv spist lidt af det - men heldigvis faldt der også tre stykker af til pigerne :) jeg siger jo, det er virkelig hyggeligt med ham nissen. God weekend derude!
Billedet er lånt her 

torsdag den 3. december 2015

I december vil jeg...

Så endelig kom december, med dens hygge, juleknas og nisseri - en måned jeg har set frem til i måneder. Jeg elsker december. Det har jeg vidst sagt en del gange på bloggen allerede - fx hvert år ;)

December for mig er lidt travlhed, men også hygge - der er heldigvis i år ingen store deadlines - men kun en juleferie ar se frem til. Bevares. Jeg har ting på arbejde der skal ordnes. Lange dage med undervisning og en enkelt tur til Jylland - men jeg har også en masse andre ting Og det skyldes primært ar jeg er gået ned i tid. Jeg ved godt jeg har sagt det før - men jeg føler virkelig jeg har fået mit liv tilbage. Jeg har fået styringen og sidder solidt plantet ved rattet og bestemmer selv min arbejdstid og fritid og balancen imellem de to dele. Og for første gang i meget lang tid føles det som om jeg er foran og ikke bagud. Jeg har fået k o n t r o l. Og det føles helt rigtigt

Nå det var et bette (vigtigt) sidespring. Så i min december vil jeg:
- nyde hver solskinstime der er
- bruge min nyfundne kontrol på at gøre ting jeg har lyst til - alene og sammen med manden/børnene
- starte et nyt egostrik projekt - jeg ved endnu ikke helt hvad - lige nu hælder jeg mest til høstjakken fra Pickles Oslo. 
- nyde nisseri og julehygge for fulde gardiner
- holde fast i min meditationspraksis
- holde fri og ferie 
- få gang i liiiidt mere regelmæssig træning igen. 
- spise sundt. 

Hvordan gik det så i november med min liste? 

Jamen jeg fik nydt alle de solskinstimer jeg kunne - fik løbet når det var muligt omend ikke helt så meget som jeg gerne ville. Jeg har strikket Storemusens sweater færdig og strikket en bette halsedisse til hende så hun kan holde varmen :) jeg fik overhovedet ikke læst bøger - tænker det var fordi jeg strikkede for fulde gardiner - jeg har tabt en del kilo i november, så jeg må sige ja jeg har spist sundt. I det hele tager føler jeg mig meget mere sund efter jeg kun arbejder de famøse 32 timer om ugen, så det punkt - at nyde min nye arbejdstid har jeg også nået. Så alt i alt - må jeg sige november blev sket ikke så dårlig som den "plejer" og det er v i r k e l i g dejlig!! 

Så december - du er mere end velkommen jeg glæder mig til at tage imod dig med åben sind og åbne arme! Over and out herfra :)

mandag den 30. november 2015

December kom bare an...

Åh hvor jeg glæder mig til december - jeg er så klar til juleri og nisseri at jeg næsten ikke kan vente.

En egentlig december-liste med de dejlige ting der venter i december kommer først i starten af næste uge, hvor det endelig er den 1. december - men derfor kan man stadig godt glæde sig sådan i det hele taget til at det endelig bliver december.

Jeg har købt de første julegaver, og har en plan hvad pigerne ellers skal få af julemanden.

Det her er så skrevet igår aftes fra mobilos - jeg ved ikke hvad der er gået galt i udgivelsesdatoen (den 27.11.) men så'n kan det gå med den tekik ;)

Nissen flyttede ind i nat (natten til søndag, red) og havde en fin lille gave med til dem alle tre. Vi snakkede hvad den mon finder på af søde sager til os i år og hvor længe der er til jul.  Vi fik ikke pyntet op Idag. Generel lidt for langsommelig søndag med
Masser af strik, snak, kaffe og hygge - rigtig dejligt men jo ikke ligefrem fremmende for juleppyntning. Vi gør det i morgen har vi aftalt. 

En af de væsentligste grunde til jeg er klar til december er at jeg er ved at finde helt og holdent tilbage til mit gamle jeg. Det gamle jeg der var inden i mig da Vi kom hjem fra ferie i august. Efteråret har taget hårdt på mig - alt for meget arbejde og alt for mange dumme tanker om diverse ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved gjorde det ret hurtigt af med overskud og forvandlede det overskud jeg havde oparbejdet efter PhD forsvar osv til et rungende underskud. Novemer bød jo som bekendt på mindre arbejdstid... Altså har jeg brugt noget af den tid jeg arbejder mindre om ugen (32 timer that is) på at være sammen med mig selv og lade op. Det har gjort underværker. Jeg er glad - er mere mig selv - og mest af alt fuldstændig klar til december (ligesom sidste år). Jeg glæder mig til juleri og nisseri. Så december - kom bare an - jeg er klar :)

torsdag den 26. november 2015

På søndag...

Flytter ham her ind.

Og jeg glæder mig virkelig virkelig meget :)

Strikke mor

Jeg mangler liiiige en lille bitte smule ribstrik og så jo monteringsarbejde af løse ender og vask og så er Storemusens ønske-trøje e n d e l i g færdig.

Næsten færdig harlekin sweater fra pickles.no

Hun har allerede lagt en ny bestilling hos strikkemor. En halsedisse i den blødeste silke-uld blanding. Jeg har fået stort set frie tøjler i forhold til design - så basisfarven blir lys grå med lyserøde striber i top og bund. Eftersom det bare er "ligeudstrik" på rundpinde - sansynligvis en pindstr 4 eller 4,5 regner jeg med at det blir en smal sag at strikke den "bestilling" færdig i løbet af den kommende weekend og starten af næste uge. 

Jeg er så glad for at pigerne sætter så stor pris på mor strik - det er strik fyldt med kærlighed og glæde og jeg tror på at det gør en forskel for den der har trøjen på. Samtidig løser det også min egen lille udfordring med at jeg ikke selv kan gå i al det strik som mit behov for at have noget på pindene medfører ... Her er min strikkeønskeliste:
- høstakken fra Pickles
- en hue 
- en ekstra nem raglan sweater
- en strikjakke også fra projecthandmade - design
- nogle andre trøjer fra Isabel Kraemer 

Og jeg kan jo ikke gå i alle de skønne sager - så jeg må strikke til andre ;) og når børnene så står i kø er det jo bare endnu mere dejligt! 

tirsdag den 24. november 2015

Tilbage til undervisningen

Jeg er begyndt at undervise igen. Det er både sjovt og udfordrende - det er ret lang tid siden jeg har undervist sådan for alvor på det kandidat kursus som nu er "mit" sammen med en rigtig god kollega. Vi er et godt team. Vi supplerer hinanden godt - udtænker gode øvelser sammen - - kan lidt forskellige ting og så er A lidt mere erfaren end mig. Han har pædagogikum - jeg skal tage det i løbet af det næste år. En rigtig god kombi spørger du mig :)

Jeg er blevet mere rolig i løbet af de sidste uger. For kroppen husker. Husker bedre end jeg umiddelbart havde troet. Da jeg for halvanden år siden måtte trække stikket for alvor skyldes det blandt andet undervisningens belastning (og pendleriet og lidt forskellige andre ting) og det huskede kroppen åbenbart. For jeg skal da lige love for at panikken var begyndt at indfinde sig ikke bare stille og roligt men for fulde gardiner i min krop igen (for nogle uger siden) Stakåndethed, svedeture, hjertebanken og alle de (stadig) lidt for velkendte symptomer på at der er noget der ikke er helt i balance. Så jeg snakkede kort med hende som jeg mediterer hos. Hun er som et anker man kan bruge - hun formår gang på gang at få en derhen  hvor man egentlig hører hjemme. Med ganske få sætninger. Forklarer roligt havd der sker i krop og sind - og vupti min verden blev hel igen. Hun gav mig en fin forståelse for hvad der var ved at ske i krop og sind - at min krop bare tænkte tilbage på sidste jeg underviste og satte automatpiloten til. Ikke særlig rart skal jeg hilse og sige. Den har jeg så heldigvis slået fra igen og jeg har selv overtaget styringen i min krop og sind :) og det føles dæleme godt!!

Den her uge har stået på ekskursioner - i vinter-wonder-land og Idag i gråt-i-gråt våd land. Nu må vi se hvor meget vi kan komme rundt og ud. Jeg tager det som det kommer -har masser af varmt tøj med og på - kaffe og te på kanden så er den i vinkel ;) 

Billedet er fra turen i mandags

fredag den 20. november 2015

Det bange barn

Da vi i søndags besluttede at fortælle Storemusen om hvad der var sket langt væk i Frankrig troede vi vi gjorde det rigtige. Det har vist sig at vi gjorde hende en bjørnetjeneste. For vores udgangspunkt havde været at vi hellere selv ville fortælle hende ultra ultra light-versionen om weekendens begivenheder end at hun opsnappede nyheder i radioen eller i skolen (for alle Storemusens veninder har store søskende.) - hun har opsnappet nyheder hist og pist - men ellers har vi egentlig kun opnået at gøre hende bange. Rigtig bange. Så bange at hun nu tror at de onde kommer ind i lejligheden og skyder hele familien. Og smutter igen. Jeg bad hende om at tegne hvad hun var bange for. Så hun tegnede en tegning og forklarede hvad der skete - og satte tal på begivenhedernes rækkefølge. Det går mig ked af det. Jeg og vi har nok overvurderet behovet for "det oplyste barn" som jeg skrev om den anden dag. 

Og nu - tja vi kan jo hverken gøre til eller fra. Vi kan ihvertfald ikke trække snakken tilbage. Sket er sket. Vi kan berolige. Skabe trygge rammer og rumme angsten og frygten. Så hun sover inde ved os. Hun putter og vi krammer alt hvad hun har behov for - netop for at give tryghed og kærlighed. Men inderst inde er jeg rigtig ked af at vi endte med at fortælle hende om det. For man kan jo ikke igang selv rumme ondskaben og konsekvenserne af Det der skete i Frankrig for en uge side.  Hvordan skal en næsten 7-årig så?! 

mandag den 16. november 2015

Det oplyste barn - eller ... det bange barn?

Manden og jeg havde hele weekenden tanker om hvorvidt vi skulle fortælle Storemusen om det grusomme der er sket i Paris fredag aften. Generelt skal det siges, at vi taler i koder når vi har læst om noget grimt eller sørgeligt - som fx Har du læst på DRs hjemmeside fornyligt? hvis man ikke har (hvilket jo er tilfældet, for ellers ville man jo selv har sagt selvsamme sætning til manden/konen) så ved man det er tid til lige at trække ind på toilettet og læse nyheder. Så er der sket et eller andet stort ude i verdenen, som små ører ikke skal involvers i sådan lige umiddelbart.

Sådan var det også i lørdags - har du læst nyheder her til morgen? Nej kunne halvdelen af familien svare - og selvsamme halvdel tjekkede straks nyhedsstrømmen for at se hvad der nu var sket ude i verden... Denne gang ramte nyhederne hårdere - spørgsmål som hvorfor, og pis-os' og en form for frygt spredte sig. For selvom mange siger, hvis man ændrer adfærd på grund af frygt så har "de onde" vundet - så må jeg sige, så er det svært at undlade i det hele taget at tænke lidt mere over de ting jeg gør og ikke gør!

Samtidig rejste spørgsmålet sig - skal vi fortælle Storemusen om hvad der er sket ude i verden?. Vi drøftede for og imod - men samtidig og det vægtede aller størst i argumentrækken - hun går i skole, hvor der er børn der har ældre søskende, så andre børn ved bestemt også hvad der skete i weekenden. Så vi besluttede at fortælle - en svær fortælling - om folk der har skudt andre - bare fordi. Og de endte med at skyde sig selv. Skal de så i fængsel, mor? Storemusen synes de var tarvelige - godt ord - t a r v e l i g for det er sådan en handling i bund og grund - foruden at den er så absolut meningsløst, og alt muligt andet... resultatet af vores hjemlige oplysningssnak var så også at Storemusen blev bange, rigtig bange, for hvad hvis de kommer her?! Hvad hvis - det er vel lige præcis det det hele handler om - hvad hvis.... Så prisen for oplysning var frygt, en frygt der her udmøntede sig i at jeg holdt hende i hånden da hun faldt i søvn, og nussede hende - for det burde bare ikke være nødvendigt at have sådanne snakke med børn...

onsdag den 4. november 2015

Og der kom ro på sindet

Jeg elsker min mand - han er rummelig sød sjov og kærlig - at han samtidig også er pigernes far og endda den bedste af slagsen gør mig bare endnu gladere.

Så da jeg sidste uge (eller faktisk ugen før sidste uge)fortalte ham hvordan det stod til i sindet - eller rettere ikke stod til med overskud og det hele var ved at forvandle sig til en underskudsforretning snakkede vi om hvad der skulle til for at der igen kom overskud i forretningen "sindstilstand" - det gode ved mænd er jo at de tænker noget mere rationelt end det her føle-føle noget som vi kvinder (jeg) engang imellem kan få hang til.

Så da jeg en eller anden lørdag for nogle uger siden sagde - nu går jeg mig lige en tur - sagde manden, find lige ud af hvad der egentlig er årsagen til det her stresshalløj som du fedter rundt i. (ok fedter rundt i sagde han ikke - men budskabet var klart - find ud af hvad der stresser dig i hverdagen)... Først sagde jeg nej - jeg bruger mine gåture til noget andet - netop ikke at tænke. Men efter en lille halv times frisk luft, vendte tankerne alligevel tilbage til hvad det egentlig er der stresser mig og bliver ved med at spøge.

Lige så stille og roligt så jeg billedet for mig - det handler om mit mor-skab. Det handler om at mit arbejde og mit billede af hvilken slags mor jeg gerne vil være ikke harmonerer (altså det gør det langt hen ad vejen - men af og til ikke...). Så da jeg kom hjem - fortalte jeg nogenlunde det her: Skat, hvis jeg går ned i tid - og jeg faktisk kan tage hjem med god samvittighed og skifte mit konstante underksud på timer på arbejde til et mere overskud eller ihvertfald balancerende regnskab - så forsvinder alt det her underskud. For jeg kan 1) hente børn tidligere, 2) løbe/svømme før jeg henter børn, eller bruge anden mig-tid inden jeg henter børn - og lytte mere til mine behov - og få lidt stilletid hvis der er behov for det. Det letter jo så heller ikke kun min hverdag, men giver os alle (og manden) mere luft i hverdagen.

Min mand er som sagt handlingens mand - og sagde - ja, så gør du det. Og straks greb jeg til handling, og snakkede med æ chef om mit (vores) ønske - og bum fra 1.11. er jeg nu nede på 32 timer om ugen. Og jeg kan mærke det her er lykken. Lige pludselig halser jeg ikke efter mine 7½ timer - men kan gå når jeg har arbejdet 6½ timer. Og dét er fedt - så dejligt - og rart, og bum, med et kom der ro på sindet :)

søndag den 1. november 2015

I november vil jeg...

November plejer at være en måned der trækker hårde væksler på overskud og sager. For i november tager mørket virkelig fat - det går kun en vej og der er endnu langt til den 22 december hvor dagene endelig vender igen. 

Fik jeg sagt at november ikke er min yndlings måned?!? 

Så derfor er det ekstra vigtigt for mig at nyde det lys der er og bevæge mig og gøre ting jeg bliver glad af: Så i november vil jeg... 
- nyde solskinstimerne der forhåbentlig alligevel kommer 
- tage ud at løbe hen over frokost så jeg får bevæget mig i døgnets lyse timer. 
- tage farten ud af arbejdsdagen og nyde den første måned med 32t/ugen YAY!!! 
- strikke Storemusens ønskesweater færdig 
- læse lidt gode bøger 
- nyde weekenderne med min dejlige lille familie. 
- måske få lidt mere styr på vores boligsituation
- spise mindre sukker og mere sundt. 

I oktober var der en masse gode ting på tapetet. Så det blev den måned jeg havde ønsket mig :) Vi holdt en dejlig ferie og brugte nogle dage nede i det Sønderjyske sammen med min mor mens min far var å jaut på den anden side af sundet (Sverige that is) - vi fik udhulet et dejligt græskar - men det holdt ik så længe i år - så det har allerede forladt martriklen igen :( jeg fik startet på Storemusens trøje men blev langt fra færdig. Sådan kan det få når man strikker mønsterstrik - ting (mønsterstrik) tager lidt længere tid end jeg er vandt til men flot det blir den. Jeg trak i nødbremsen på arbejde og kommer lige så stille og roligt ned i gear igen og med i et arbejdstempo som er mere til at holde til. EU projektet blev afleveret. Nogenlunde til tiden - og jeg nyder weekenderne. Og aftenerne. og forsøger at komme i seng til ordentlig tid. Der er stadig lidt at arbejde med på det punkt - men det er også OK med mig ;) 

Så nu kan november bare komme an- må du byde på mange solskinstimer og meget lidt 50 afskygninger af grålige nuancer. For det trænger jeg ik liiiige til. Må din november bli god ved dig :) over and out herfra :) 

tirsdag den 27. oktober 2015

Det velkendte stik - eller et bæger der blev (for) fyldt

Jeg har prioriteret familien, strikketøjet og afslapningen siden efterårsferien siden weekenden. Eller rettere - ugen efter efterårsferien (sidste uge) blev jeg egentlig først rigtig klar over at travlheden havde alt for godt fat i mig (igen) og at jeg blev nødt til at sige fra. Så jeg øver mig i at sige:

Nej 

.eller. 

Det var virkelig en god idé - er der en anden én der tager sig af den?!


Så bloggen har ligget stille - jeg har simpelthen ikke haft lysten og overskuddet til at dele hverdagen med jer derude. Sådan kan det jo gå. :) men siden sidst har vi...

... haft besøg af pigernes ynglingsopa
... haft besøg af verdens sødeste farmor

og jeg har....
.... øvet mig i at sige ovenstående - nej eller det var virkelig en god ide - er der en anden der løber med den idé?!
... strikket
... slappet af
... nydt efteråret.

og siden jeg har gjort overnstående har jeg fået det meget meget bedre. Og det er simpelthen så dejligt at være i balance med sig selv og sine omgivelser igen. Så jeg har aftalt med mig selv. Det her, skete for aller-aller-sidste gang. For nu øver jeg mig jo i at sige Nej ;) og jeg mener det faktisk - så et nej er et nej, ligesom når jeg siger nej til børnene - så mener jeg det faktisk. Virkelig!


torsdag den 15. oktober 2015

Lidt om det med twins

Åhhhhhh idag var en af de dage hvor man ikke er stolt af sig selv som tvillingemor - og endda føler sig ret så ringe. 

I dag havde jeg en af de dage hvor jeg flere gange byttede om på Tiller o Tuller. 

Kan du ikke kende forskel på dine børn spirgte manden - nej sagde konen :-/ 

Når man flere gange som svar får jeg er A L T S Å Tuller, ik Tiller - eller bare jeg er ikke Tuller så siger man (læs jeg) bare ej undskyld Tuller jeg kiggede ikke ordentlig efter - eller årgh mor pjatter vidst idag, hva?!

Så er det ret sjovt når man så overhører en samtale Storemusen har med sine to små søskende om at være søskende tidligere idag... Den forløb ca sådan her:
Storemusen: I er søskende. 
Tiller og Tuller: ja
Storemusen: Synes i i ligner hinanden. Synes i ik også det? 
Tiller og Tuller: hmmm nej eller det ved vi ikke...
Storemusen: det er fordi i er tvillinger - i er kommet ud af mors mave samtidig. I har fødselsdag samtidig.
Tiller og tuller: ja
Storemusen: og i er faktisk enæggede tvillinger - det er derfor i ligner hinanden så meget. 

Så blev det ligesom slået fast :) 


Postkort fra ferielandet

Efterårsferien er altså noget dejligt noget. Vi nyder hver enkelt dag til fulde - i lørdags pakkede vi vores fine nye Berlingo og drog sydover for at besøge mine forældre. Det er altid en sikker vinder når vi præsenterer pigerne for den slags planer.

Nede på landet hos mine forældre var der tid til:
- en (u)frivillig lang løbetur - jeg regnede ikke lige med at turen blev længere end 10 km. Det blev den... og en mindre løbetur på knap 6 km. Formen er virkelig ved at være der - måske jeg snart skulle melde mig til løb igen?!
- biograftur for alle fem - vi så (eller rettere nogle af os så) inderst inde. Manden, min mor og Storemusen så hele filmen. Jeg har filmens slutning til gode, den var en tand for uhyggelig for Tiller og Tuller, så vi smuttede da der var en time tilbage og købte i stedet ind til aftensmaden - græskarsuppe en all time favorite
- tur æve æ græns' med Storemusen mens min mor passede Tiller og Tuller - Cittymarkt var en på opleveren for Provnsmusen - win-win for alle! Selvom vi skulle overtale Storemusen til at tage med os - og nærmest tvinge hende - da vi trillede ind på gårdspladsen mente hun bare det var vidst lidt fjollet at jeg ikke ville med til at starte med, det har været en rigtig god eftermiddag.
- masser af tid til hygge, strik og snak for de voksne
- masser af tid sammen med bedstemor (og det kan man bare ikke få nok af når man spørger Tiller, Tuller og Storemusen) især når man læser Øglemors sidste indlæg.
- og masser af leg ude og inde, afslapning og hygge alle seks. Min (pap)far var nemlig på Jagt i Sverige og derfor hyggede vi lidt ekstra om min mor.

Så de sidste to hverdage i ferien er manden på arbejde - mens vi fire tøser hygger hjemme med at lave så lidt som muligt på så lang tid som muligt. Vi tusser rundt og leger og strikker og drikker kaffe indtil frokost - hvorefter vi begiver os ud i vejret og finder på hyggelige ting at lave. Idag var vi et smut i nabo-byen for at hente pigernes pas - og drikke saft/kaffe og spise muffins på Café - og snakke om alt muligt. Det er simpelthen så dejligt at have ferie sammen alle mand, at jeg sagtens kunne bruge en uge til og en til hvis jeg skal være helt ærlig.

Hvis du holder ferie - nyd resten af dagene :) over and out herfra

fredag den 9. oktober 2015

Velkommen efterårsferie

Hej Efterårsferie 
Vi har virkelig glædet os til at vi endelig kunne hilse på dig her idag. Vi har faktisk talt dage de sidste uger for vi havde alle sammen virkelig brug for du kom. Og så endelig kom du.

Sammen skal vi få tiden til at gå med at lave så lidt som muligt på så meget tid som muligt. Det er du god til, kære efterårsferie. Ligesom vi plejer. Jeg tænker vi sammen skal få dagene til at gå med at tusse rundt i nattøj til langt op ad dagen - tage ud i efterårsskoven og finde blade, kastanjer eller andre ting. Sikkert skal vi os' tage på tur udi legepladsland. Og vi skal udhule græskar, og spise pandekager - både morgen middag og aften - det har storemusen ønsket sig.

Ellers skal vi se havd vi hitter på. Måske en tur med metroen måske bare bage boller og være ude i vejret. Jeg er sikker på vi nok skal få tiden til at gå sammen du og os. 

Nu starter vi med at spise havregrøds klatkager. Så er ferien ligesom igang :) hvis her er lidt stille er det fordi vi er sammen om at gøre efterårsferien så god som den plejer at være - god ferie derude. 

Kærlig hilsen fra alle os fem melboller ;) 

tirsdag den 6. oktober 2015

Hvad læste I, i september?

Jeg synes det er vældig sjovt, engang imellem at dykke ned i bloggens statistik og se - hvilke indlæg får mange "hits".

I september har indlægget
"Har du delt dine twins idag" fået mest individuelle sidevisninger - stærkt forfulgt af "Når provinsmus kommer til byen" - Sjovt nok får indlægget "Tillykke min skønne mand" fra januar 2013 også stadig (ret ofte) mange sidevisninger og ligger på september-måneds tredje plads for mest læste indlæg. Indlæggene "weekenden der gik" og "en dejlig weekend i vente" ligger på en delt fjerde plads.

Listerne er også ret populære - de får ofte mange "klik"... Jeg kan se, at de dage hvor jeg gør mig umage, og kommenterer på andre folks skriverier "bonger ud" med flere sidevisninger. Det er ret sjovt synes jeg - særligt fordi jeg primært skriver for min egen skyld, for jeg bruger bloggen ret meget for at huske små historier - som fx da Storemusen smed sutterne eller vi tog ind og så Folk og Røvere for første gang*. Det minder mig om at vi har været lidt det samme sted med Storemusen som vi (har været) med Tiller og Tuller - og at alt er faser - faser - faser.  Det giver mig mulighed for at huske mit arbejdsliv, og huske ting der er sket for nogle år tilbage - ting der ellers ville blive glemt.


* Og som positiv pædagogik tiltag har vi købt Folk og Røver billetter til hele familien en weekend i december - og hvor vi glæder os!!!











Dejlige morgener, dejlige eftermiddage, dejlige aftener - om børn i balance

Jeg ved godt det er farligt at skrive at det går godt på matriklen - for nemesis lurer lige om hjørnet - og slår til - når man mindst venter det, og vupti har vi igen børn (og voksne) der er ramt af underskud. Jeg vover alligevel pelsen - for jeg synes det har handlet lige lovlig meget om børn der tager udviklingsspring og konflikter med alle og alt.

Så here it goes - nemesis bliv væk, du er en uønsket gæst in da house! Vi har haft den skønneste weekend, med absolut ingen planer - eller egentlig ville vi (mest manden) have kørt en tur i dejlige nye bil - men Storemusen protesterede højlydt, lørdag over middag, da vi præsenterede planerne. Og da jeg egentlig også selv trængte til bare at flade ud, endte vi med at fortsætte hvor vi slap inden frokost - at flade ud - så turen til Kullen blev erstattet med en tur på legepladsen og afslapning i solen (heller ikke værst) - og lørdagen gik med at lave mindst muligt på længst mulig tid. Det lykkedes vi egentlig ret godt med hvis jeg selv skal sige det.

Søndag fortsatte vi med at gøre ingenting, altså lige bortset fra at bage en kage til mandens arbejde (Meyers citronmåne) og handle og svømme. Og da manden ikke var nået hjem fra handle-missionen da det var svømmetid, tog jeg alle tre børn med i svømmeren, Storemusen med iPad og besked om at sætte sig ved kanten når vi andre hoppede i baljen, og tiller og tuller klar til at hoppe i og svømme :) Dejlig kombi, og det gik faktisk ret godt at tage afsted med alle tre. Så nu lurer Tiller og Tuller bare på at næste gang når far kommer (for) sent hjem på Storemusens svømmedag, så må de også komme med med iPad og i svømmehal og se Storemusen svømme.

Så således afslappede startede vi udi en ny uge - den sidste uge før en tiltrængt ferie som vi bruger på gæt hvad: gøre ingenting :) og bare lade op på bedste vis. Vi trænger alle. Mandagen bød på kæmpe uoverskueligt eu-projekt, og møde i anden projektsammenhæng - og hente (nogenlunde) afbalancerede trætte børn i hhv skole og børner - og en ret så hyggelig eftermiddag hjemme. Så send gerne flere af den slags dage og weekender for de gør godt og gør alle glade :)

Over and out herfra :)

lørdag den 3. oktober 2015

I oktober vil jeg...

Oktober hører ligesom september til mine yndlingsmåneder. Jeg elsker efteråret og at man kan mærke årstidernes skiften - jeg elsker de skønne efterårsfarver og mosebryggen og den absolut friske efterårsluft og duft. Jeg glæder mig derfor hvert år når kalenderen når til oktober - der er så mange gode ting på spil i denne dejlige måned :)

Så i oktober vil jeg...
- nyde meditationerne uden for
- udhule græskar med pigerne 
- holde ferie med pigerne (lige som sidste år og året før og året før
- slappe af i weekenderne for jeg trænger 
- strikke storemusens ønsketrøje videre og måske endda nå at bli færdig med den i oktober...
- aflevere vores del af et mega stort EU projekt 
- rydde op i min indbakke på arbejde 
- holde et nogenlunde moderat arbejdstempo 
- fortsætte med at være god ved mig selv: være offline, nyde familien, meditere, strikke, sove nok, og alt sådan noget. 

Jeg har nydt septembers komme, nydt efterårets første måned, men jeg har også haft svine travlt på arbejde. Alt for travlt så at jeg for nogle dage siden skrev et indlæg om endelig at være nået igennem september. Men på trods af travlhed blev jeg færdig med Min stribede ego strik, jeg nåede netop at svømme en enkelt gang i september - så der er potentiale til forbedringer ;) tilgengæld fik jeg løbet en del... Så fik vi også købt en bette bil som er helt pling pling ny. Tilgengæld er der ikke kommet mere styr på projekt fast ejendom (hvornår skulle det også være det når jeg har været travlt optaget med arbejderi i weekender.) sidste weekend fejrede vi 60 års fødselsdagen af min skønne dejlige papfar - pigernes bedstefar. Så selvom septemer har været travl - har den været rætti rætti god, når jeg så'n ser på min liste og de ting jeg også fik tiden til at gå med. 
Stribet ego strik næsten færdig - den er færdig nu - og taget i brug. Strikket med dobbelt tråd højlandsuld fra Garnudsalg :)


Så nu er jeg så klar til oktober. Oktober kom an - jeg er klar og glæder mig :) og nu, vil jeg fortsætte med at holde weekend og lave absolut kun det jeg har lyst til - jeg starter (læs fortsætter) med at at strikke ;) god lørdag aften derude! 

Uld bomuldsblanding - i ønskefarverne fra Storemusen, OGSÅ strikket i dobbelt tråd uld-bomuldsblanding fra Garnudsalg

fredag den 2. oktober 2015

90210

Jeg så et indslag i tv avisen idag der handlede om Beverly Hills 90210. Tænk det er 25 år siden de første afsnit af Brenda og Brandon rullede over skærmen i USA. Og Dylan - åhh Dylan... Så er det omtrent nogle og tyve år siden jeg sad og så afsnittene torsdag aften kl 20 og drømte mig ind i en anden verden og i det hele taget vare var ret så 1.g gymnasie ramt. 

Det er vildt at tænke på h v o r lang tid siden det egentlig er. At tænke på hvor meget ældre jeg er blevet og at det er rigtig nok at jeg næste år har 20 års studenter jubilæum. Jeg føler mig ikke så gammel som det lyder når jeg siger - det er nogle og tyve år siden jeg så Beverly. Eller det er tyve år siden jeg fik min matematiske studentereksamen. Det er vildt at tænke på. Så er det samtidig også snart tyve år jeg har boet på de her side af Storbælt - dvs at jeg har levet længere tid på Sjælland end i Jylland at det er næsten ti år siden jeg forsvarede mit speciale og jeg blev færdig med studierne. 

Jeg er vokset i alle de år. Oplevelser og begivenheder har formet mig og gjort mg til den jeg er idag. Mor til tre og gift med verdens bedste mand. Fast job og med en netop indkøbt ny (som i hel ny) bil.   Det er dejligt at tænke på - men jeg føler det stadig ikke som om der er gået 23 år siden jeg så Beverly. For 23 år er faktisk r i g t i g l a n g tid siden. 23 år!!! Måske er det fornægtelse måske er det bare sådan det føles at blive ældre. At man egentlig ikke føler at tiden er gået men at den går alligevel. Hurtigt men alligevel langsomt. Langsomt men alligevel hurtigt. Om er halt år fylder jeg 39 - det er ok - også selvom det er det sidste år i trediverne at jeg tager hul på - men at det er tyve år siden jeg så Beverly - det kan næsten ik passe - for 20 år det er sørme lang tid siden.

God weekend :) derude! 

mandag den 28. september 2015

Endelig igennem september

Normalt elsker jeg september, jeg elsker september solen - farvernes skiften fra grøn til mere hen ad gult - duften af efteråret, de friske morgener, varmen op ad eftermiddagen og alle de andre dejlige ting som fortæller at sommeren er slut, og efteråret kommer.

Denne september har været en anelse anderledes: Jeg har arbejdet to weekender (kun den ene dag af weekendsdagene, bevares) og været til fest i weekenden der gik - tre efter hinanden følgende weekender med "skal" ting - som alle - på hver deres måde er dejlige, men tilsammen, i en lind strøm har været en anelse opslidende.Primært fordi det jeg elsker weekenderne for er at have fri - fri til at gøre lige hvad der passer mig og min familie. Så sådan er weekenderne fremadrettet igen. Ingen planer (andet end dem vi selv planlægger) og sådan skal det være for mig.


Ugerne er gået med oplæg skulle forberedes, nye hasteopgaver er kommet til samtidig med at indbakken er vokset større og har omformet sig til en bunke rod, opgaver der ellers har været "næsten færdige" er blevet udsat på ubestemt tid, skrivebordet på arbejde er sandet til i stakke af div. rod - gamle løse papirer, som bare er blevet lagt, for at skabe plads i tasken osv. Jeg er sikker på det her ikke er noget "særligt" men at vi alle sammen af og til overfaldes af travle perioder, sådan er det bare - men nu, skal (og er der blevet) skruet ned for tempoet...  Og det føles så godt... Og som også minder mig om, at jeg skal passe på mig selv, og at det er ok at skrue ned for tempoet igen, til noget jeg selv kan holde til og har lyst til. Det har jeg så gjort i sidste uge. Den første uge efter arbejdsraseri føles altid en anelse mærkelig, for jeg har en følelse af jeg gør alt for lidt - jeg burde løbe stærkere - tænker jeg...  Men samtidig tænker jeg (heldigvis) også, at det er ok, at have det som jeg har det lige nu - det er ok, at skure ned, og det er dejligt at jeg gør noget der er godt for mig selv.

Så nu - nyder jeg en hjemmearbejdsdag, med tid til at krydse af på min lange liste, rydde op i indbakken, skrive videre på en ny (gammel) projektansøgning, og finde et tempo der passer mig - så der også igen er tid til at nyde efteråret, farverne, duftene, lyset og alt det andet, som jeg sætter så utrolig meget pris på. Nyd mandagen derude, ing.

torsdag den 24. september 2015

Noget af det bedste jeg har gjort...

... for mig selv - er at jeg droppede svømningen altså det med at gå til svømning ing, og i stedet har skiftet "min" fritidsaktivitet ud med noget helt andet - men noget helt vildt meget bedre, for mit sind og min krop. For nu "går" jeg igen til mindfulness. Og det er virkelig noget, der gør en forskel for mig i min hverdag.

Jeg ved ikke om mindfulness bare passer rigtig godt til den type person jeg er, men "vi" taler bare godt sammen. Jeg nyder at give mig hen i meditationerne, nyder at tanker slukkes og at jeg bare er - og i den sammenhæng også finde ud af "hvad der er i mig når jeg ikke forstyrrer mig selv" Sådan en oplevelse havde jeg igår. Og det gode ved at meditere på en hel ny måde er at det ligesom varer ved - jeg tager fornemmelsen og følelsen med mig, minder mig selv om hvad det var jeg bemærkede, eller hvad netop den meditation gjorde godt for mig - og holder fast i det. Men jeg giver også mig selv plads og lov til at være - lige som jeg er idag, eller lige som det føles at være mig idag. Og den godhed - mod mig selv. Gør en forskel. af de helt store.

Så jeg tror min "nye" efterårsaktivitet er kommet for at blive - for en stund - ihvertfald så længe at det giver mening for mig. Og det gør det meget lige nu. Rigtig meget. Så meget, at jeg glæder mig til de torsdage hvor der står meditation på programmet - og der er absoult og helt ubetinget "mig" tid - væk fra tanker, stresset hverdag og arbejde. Væk fra alt mulig andet jeg kan forstyrre mig selv med. Det er en slags lomme hvor jeg bare er - uden at andre kræver - og dét gør virkelig godt.

tirsdag den 22. september 2015

Når man kører på pumperne.

Jeg vidste godt september ville blive en hård måned. Men jeg er alligevel overrasket over den kontante afregning min krop gir mig... To weekender gik med at arbejde den ene af dagene og når så børnene krydrer hverdagene med små kampe om stort o småt så rasler overskuddet ned i kælderen. Så der er jeg så nu og samler mig selv op igen. 

Især oplægget jeg havde sagt ja til for en anden kollega trak store væksler på overskuddet. At holde oplæg om emner som ikke heeeelt er ens spidskompetence og så oven i hatten få en pæn sjat penge for det kræver sin kvinde (og kræver en del tanker om at være god ved sig selv osv) - så i denne uge i indstiller jeg mit arbejds-raseri-hovede til at komme ned i gear til et gear hvor alle og især jeg selv kan være med igen. Skærer ned på kaffe og op for motion, små pauser i løbet af dagen og andre ting jeg virkelig trænger til. Som at slappe af - og strikke - men mest af alt at meditere. Mærke efter og fylde op. 

Så når her er lidt stille er det fordi jeg har haft lidt for meget at se til - gode ting bevares men jeg trænger virkelig til en weekend uden planer (den weekend der kommer skal vi til fest fredag/lørdag) så weekenden om halvanden uge - skal jeg virkelig slappe af og dagene op til den weekend kommer til at gå med at taaaage det heeeeelt roligt og komme ned i gear - for jeg trænger. virkelig meget.

Tegn på alderdom?!?

Jeg ved det ikke - men hvorom alting er sagde optikeren idag - det er nok en rigtig god ide med læsebriller så du ikke anstrenger dine øjne sådan h e l e tiden - du kan sagtens købe nogle i styrke plus 1 måske endda 1,5. 

Med andre ord - sidder jeg nu med læsebriller på næsen og nyder at bogstaverne står en anelse større og mere skarpe. Jeg glæder mig til at strikke med dem i aften - for jeg var godtnok blevet lidt for afhængig af lys når jeg læste eller strikkede. Det med at sidde i halv mørke holder bare ik... Så nu tester jeg oplevelsen "læsebriller" inden jeg skal ha fundet sedlen på intranettet der fortæller om hvordan jeg får skærmbriller. Om jeg føler jeg er blevet gammel?! Det tror jeg nok! 

Optikeren spurgte om jeg ikke havde haft svært Ved at læse - hmmm - måske men det var jo ik noget jeg tænkte over i det daglige. Men måske min træthed i øjnene kan forklares bedre i - du ser ikke så godt perspektivet. Indtil videre føles det ihvertfald godt at kunne se :) 

Over and out fra "nu med læsebriller typen" 



onsdag den 16. september 2015

Skolestart for 6½ årige

Vi er nu godt 6 uger henne i skoleåret, og Storemusen længes efter kortere dage - længes efter ferie - fridage sammen med mig - og mere leg - allerede (!!!). Hun sover så meget, som hun aldrig har gjort før (det blev til godt 11 timer i nat) - drømmer vilde drømme, snakker i søvne og er stadig ikke frisk når hun vågner om morgenen. Det er en stor omvæltning at gå i skole.

Hun er ellers glad for at gå i 0.b. Men i denne uge er hendes to gode veninder "kaptajner" i klassen - og kaptajner må (ud over at de skal feje og tørre bordene af efter frokost) lege inde i det store frikvarter - hvis de altså vil det. Så storemusen har ikke nogen at lege med (ifølge hende selv) - andre piger fra klassen og årgangen leger sammen - og Storemusen synes at der ikke er plads til hende i legen. Det er en ting, og jeg tænker - selvfølgelig leger hun i pauserne. Hun leger bare ikke med F og K (som er det bedste hun ved lige nu).

Noget helt andet er - at hun er træt af lange dage - og i morges var hun så ked af det - fordi hun er så træt. Så selv små opgaver (rede sit hår, pakke sin taske, tage tøj på osv.) var urimelige og uoverskuelige - for forud ventede en lang dag. Måske skal jeg lige tilføje her - lange dage er fra kl. 8 hvor hun bliver afleveret til ca 16. Det er også pisse langt - men med to fuldtildsarbejdende forældre - der begge ikke har lyst til at arbejde om aftenen for at kunne hente tidligt (for så er der nemlig to mega trætte forældre i stedet for...) kan dagene bare ikke blive kortere. Fritidsaktiviteterne er skåret ned til en ting - svømning. Så der er overskud til de impulsive legeaftaler, fordi legen lige er så god - eller tid til bare at slappe af og være sammen alle fire (for sidste voksen, der har afleveret - kommer hjem til aftensmadtid).Så er det godt at der er efterårsferie lige om lidt - 3½ uger mere - så kører vi samme koncept som sidste år - ferie én voksen og tre børn. som vi plejer i efteråret

Så vi aftalte i skyndingen i morges - at jeg henter hende tidligt idag (som i 13.30 når timerne slutter) - så kan hun sidde herhjemme og dalre på sofaen, mens jeg laver det oplæg færdig som jeg skal holde på lørdag på Fyn. Jeg glæder mig - jeg skal snakke om noget så vigtigt som "Hvorfor natur - når vi tager på tur".

For tre (!!!) år siden skrev jeg de her to indlæg om amning af twins - og denne ammevejledning til amning af twins. For bloggen er faktisk allerede tre år gammel... vildt, hva??! God solskins-onsdag derude!

Ps - og så har jeg hentet hende og nu arbejder jeg og hun skriver
Så sidder vi her sammen :)

fredag den 11. september 2015

En dejlig weekend i vente

Jeg har lige fjollet rundt i en træramme med gevir, mus, grene og taleboblen "vild med natur". For i weekenden er der Naturens dag. En dag hvor man kan lære om naturen i sit nærområde - på mange forskellige steder rundt om i landet. Tag ud og se hvad du kan opleve og lære i dit lokalområde - det plejer at være nogle gode spændede og interessante ting man kan høre og lære om (og selvfølgelig lave).

Også på mit arbejde holder vi naturens dag. Vi er faktisk medarrangør af et kæmpe arrangement. Og i den anledning er der ved den stand som jeg skal bemande en ramme med en masse natur på og i som man kan forevige sig selv i og med, som minde fra en forhåbentlig god dag.

Så min weekend går med gode arbejds ting. Jeg glæder mig til bålmad, bål hygge og i det hele taget bruge dagen ude en søndag i september.

Men inden da - holder vi lige bryllupsdag - for i morgen har vi været gift i 6 år. Det er ret længe synes jeg. Altså ikke i længe som i for længe - men alligevel så lang tid at det føles som dejlig lang tid. Jeg håber sørme at der kommer masser af gode år endnu, så vores bryllupsdag både kan blive til 7-10-12½-og 25 år. For ham manden min, han er virkelig dejlig. Han stiller krav, fjoller og er elskværdig. Han er sjov, alvorlig og dejlig. Han er pigernes far - og min mand. Alt sammen egenskaber som jeg elsker ham for. Også selvom han indimellem kan være virkelig irriterende. Men det kan jeg vidst os' så mon ik det går lige op? Jeg tror det!

Så i morgen, skal vi fejre hinanden og kærligheden. Hvordan? Det ved jeg ikke, men mon ik der indgår en eller anden form for bobler, eller vin eller måske sushi (take home). Ting som vi sætter pris på :) God weekend derude!

For to år siden var vi også til Naturens Dag - i Øgleskoven Læs om den skønneste weekend her.

Jeg kom til at bladre igennem gemmerne af bloggen for lidt siden da jeg fandt min gamle historie om Øgleskoven (se link ovenfor) - her er hvad jeg fordrev tiden med for to år siden, det føles virkelig som en evighed, og hvor er jeg bare taknemmelig for, at jeg fik mulighed for at skifte job for et år siden, til noget der er meget mere familievenligt!! Og når vi snakker om taknemmelighed - hvad er du taknemmelig for- et lille spørgsmål der (måske) kræver eftertanke - men når man først kommer igang - så bliver man altså glad i låget :)

torsdag den 10. september 2015

Når provinsmus kommer til byen

Igår havde vi forskellige ærinder der gjorde jeg blev nødt til at hente pigerne tidligt - som i kl. 14 havde jeg hentet alle tre børn. Og det er tidligt hjemme hos os. Så jeg benyttede muligheden og drog ind til byen for at købe sko (læs vinterstøvler til vinter)

Oprindeligt havde jeg tænkt bare at tage bilen, men på en eller anden måde kom vi til at snakke om at det er lang tid siden vi kørte i stog, og at pigerne bare elsker stog og at vi i det hele taget bare kører for lidt stog ... så blev det - tada - stog vi tog i byen med. Og det var en stor oplevelse - 1) at køre med stog - 2) at trykke på knappen så døren åbner sig - 3) at skifte tog - og 4) igen at trykke på knappen så døren åbner sig - og 5) at køre med bus og til sidst gå hen til skobutikken.

På trods af det var en hverdagseftermiddag var der en del mennesker i butikken, men den søde ekspedient tog det med ophøjet ro - fandt fignestænger frem da børnene begyndte ikke at tage ventetiden med ophøjet ro - og tog sig den tid det nu tager at finde de helt rette sko til den lille fod. Jeg ved ikke om jeg har sagt det før - men skobutikken Tjubang sko på Godthåbsvej er verdens bedste skobutik. Glimmermåsen Tiller fik de fineste lyserøde glimmervinterstøvler, Storemusen valgte sorte halvlange lækre støvler og Tuller havde jeg købt lækre leo-støvler til i selvsamme butik til udsalgspris. De kører nemlig sådan et fantastisk tilbud med at "køb nu - byt hvis foden vokser - bare skoen ikke har været brugt" også hvis det er købt på udsalg i sommer osv.  F A N T A S T I S K jeg siger det bare. (og nej, det er ikke et sponsoreret indlæg - jeg er bare svært tilfreds med den behandling man - læs børnene - får i butikken)

På vej hjem fik vi spist lidt is (i den isbutik hvor manden og jeg plejede at spise is inden børn), drukket lækker saft og spist en dejlig tebolle (i omvendt rækkefølge forstås) og tog så ellers bussen - tog 1 og tog 2 hjem til den idylleriske forstad. Selvom pigerne havde ønsket sig Metro kørsel kunne det ik lige lade sig gøre igår - men med den glæde de lægger for dagen for offentlig transport kunne en tur med Metro og et eller andet udflugtsmål inde i byen sikkert kombineres :) For storby-vandte det er vores børn overhovedet ikke.
- se mor, det ligner somom de kører cykelløb på cykelstien
- tænk mor, hvis man boede herinde var der altid larm
- se en bus
- se et tog
- se alle de biler (der holdt i kø, red.)
- se---
- og da der så også var en ballademager i toget foran os, så vi først kunne køre videre da politiet var tilkaldt - var deres lykke gjort ;)

Så - en på opleveren, det fik vores tre dejlige provinsmus :)

Og for to år siden - da var det storby-moren der med storby-cykelstil fik sig en dyr oplevelse i provinsen ;) hvis man altså kan kalde Odense provins

tirsdag den 8. september 2015

Har du delt dine twins idag?

Tiller og Tuller har en lidt dårlig udtale - så dårlig at de over i børneren mente "det er nok en god idé med en talepædagog" hvis I altså er med på den... Selvfølgelig er vi det - for vi har oplevet rætti rætti mange konflikter med børnene hvor de ikke bliver forstået af os (eller af kammeraterne i børneren, si'r pædagogerne). Så vi havde ét møde inden sommerferien, hvor vi aftalte at mødes igen. Først en sprogtest af begge børn - hver for sig - og så rigtig undervisning sammen.

I dag var så dagen hvor Tiller havde sin sprogtest. Hun har et lidt lavere ordforråd end hvad "medianbarnet på 4-4,5" har. Det er meget almindeligt når man er tvilling - siger damen. Så kan man være lidt langsommere i sprogudviklingen. Det kan vi gøre noget ved hjemme, ved at tale og være nærværende i vores snakke med børnene. Det gør vi så allerede. For vi snakker dæleme meget med børnene ;) og de ligeså meget med os :) så det fortsætter vi ligesom bare med.

I den efterfølgende snak med talepædagogen kommenterede hun at hun havde utrolig mange tvillinger i sit daglige arbejde for tiden. Og at hun glædede sig til at se (eller høre) hvordan Tullers udtale er. Se om de har de samme udfordringer og nåwed... Og at hun godt havde bemærket at Tiller bare var med på ideen om at det var hendes tur nu og at Tuller kom næste gang - og så ellers bare lod det være som at det var hun da helt ok. med. Altså at hun ikke var urolig over at med-tvillingen ikke var tilstede - men at med-tvillingen var på stuen og det var faktisk helt ok. #morpral jeg tror det hænger sammnen med at vi har delt pigerne og deler pigerne rigtig meget i trygge rammer (hjemme eller når vi tager på tur med bare en twin, eller til svømning eller når en er syg og den anden er hjemme osv.) og lader dem være sammen steder hvor de har brug for hinandens tryghed (ude=børnehaven).

Jeg har sagt det før - fx her om institutions-delen (vuggeren) og lidt mere om børnehavetanker og det at dele sine twins og mine egne tanker  og noget om aktiviteter med en twin

Måske er det en kæphest - måske er det noget der bare virker her hjemme - men i vores hverdag har det fungeret super, altså at lade dem være sammen i institutionen/samme stue i børnehaven (og hvis deres jævnbyrdige udvikling fortsætter) også i skolen (samme klasse) - så satser vi på at skolen er med på den idé til den tid (gisp). Men så at skille dem ad i trygge rammer her hjemme, når vi kan og det giver mening for os - og det passer ind i hverdagens rutiner :) For som sagt - her virker denne model rætti rætti godt :)

Over and out herfra - god tirsdag :)

mandag den 7. september 2015

Weekenden der gik

Vi har haft en skøn weekend. Altså tager man de sidste weekender i betragtning hvor vi allerede om lørdagen ønskede os det snart var mandag. Men også uden tanke om de sidste weekender har weekenden været skøn, den har måske bare været ekstra skøn :)

På trods af at vi var ved at regne væk lørdag var vi ude i vejret - for at hoppe i vandpytter, og mærke regnen. Og rutschje, og se hvor regnvandet løber hen, og cykle i vandpytter og bare være ude få lidt luft. Det var sørme hyggeligt - overskud kaldte en af vores naboer "regnvejrsaktionen" - det ved jeg egentlig ik, om jeg synes det er - vel egentlig mest fjol og sjov i regnen (for vi har gjort det før). Inden vi trak i regntøjet havde vi nemlig sat en dejlig brunsvigerdej over til hævning. For jeg var blevet inspireret over hos søde AnnChristin - så sådan en kage måtte vi simpelthen også bage.

Så efter en tidlig frokost lørdag satte vi dejen til anden hævning, og mens jeg var ved frisøren ordnede manden "at sætte kage i ovnen" og tage den ud - så vi fik lun brunsviger til kaffen lørdag eftermiddag. Det var et hit hos alle (også selvom kagen rendte ud over alle kanter mens den blev bagt...). Resten af lørdagen gik med leg ude og inde, (skiftevis med og uden regntøj, med og uden gummistøvler). Ret hyggeligt, faktisk.

Søndag var store svømmedag, og det lykkedes os at få Storemusen på samme hold som Tiller, men fordi Storemusen havde en gammel legeaftale med bedstevennen B fra børneren - kunne Tuller udfylde pladsen - så havde jeg for første gang Tiller og Tuller med i svømmehal alene. Og dét var et hit!! Det var sørme sjovt, men kunne også kun lade sig gøre fordi de er så utrolig vandtilvennede, at de bare kaster sig ud i alt - som i a l t - med den største ja-hat (eller rettere ja-badehætte), og fordi de faktisk venter - når jeg siger vent - og kravler om på min ryg ved øvelser som kræver fuld voksen kontakt - og at de kan skiftes uden overhovedet at brokke sig (ret fantastisk faktisk)... Så vi cyklede hjem, glade og rene.

At mandags-morgen så var en ren mandag-mandag for mig taler vi ikke om - men i stedet vil jeg glæde mig til at løbe en rask løbetur i løbet af eftermiddagen eller aftenen, for jeg trænger vidst!

For et år siden bagte vi også en bette kage - så måske vi skulle smutte ned til æbletræet næste weekend??


onsdag den 2. september 2015

Efterårsaktiviteter - svømning...

Så er svømmesæsonen skudt i gang. Igår var første gang Haletudsehold for tuller - søndag følger tiller trop (og måske får hun følgeskab af Storemusen, der lige pludselig også spurgte til hvornår hun går til svømning... det går hun så ikke, fordi hun ikke ville da vi har spurgt hende de sidste mange gange da svømning og tilmelding til samme stod på tapetet...). I år skal de gå på hver deres hold - i stedet for at skiftes. For at vente (14 dage) på det blir ens tur, når nu det bedste man ved er at svømme - er lang tid... så må man gå til svømning på sit eget hold :)

Vi holder fast i at svømmetid er alene-tid med mor. Far bliver hjemme med resten af banden, og sørger for god ro og orden ;) alene-tid med en voksen er nemlig luksustid, for der er tid til at blive hørt, set og få 100% fuld opmærksomhed - helt uden "forstyrrende" søskende, der kan bryde ind i en eller anden fortælling om stort eller småt. Det er dæleme vigtigt at have den alenetid med et barn ad gangen - og vi har prioriteret det mere eller mindre altid. Det er straks lidt sværere at få alenetid med Storemusen (for der er ligesom to børn der skal afsættes på én gang) - men ikke desto mindre mindst lige så vigtigt, at hun også har alenetid med enten os begge eller bare den ene af os.

Vi kan mærke på pigerne de nyder det - så nu deler vi dem så meget som det er muligt uden at vores hverdag vælter - det har så betydet at jeg er gået til frisør 3 gange i de sidste seks uger - hver anden lørdag med en af pigerne. Og at de nyder det - kan man jo ikke fortænke dem i, vel?

Derfor - alenetid!! Billedet er lånt her
Så igår, var svømmedag - og det foregår jo i det store bassin, så det var koldt (for barnet - der dog havde neoprendragt på - og for mor'en der bare havde sin badedragt på...) så det var faktisk dejligt at Tuller valgte vi skulle i sauna "hvad er der derinde mor? - det vil jeg prøve" efter endt svømmetur, for lige at blive varmet godt og grundigt igennem. Vi fik snakket om taxaer - om hvor Netto er, om hvilket rugbrød vi skulle købe og om hvor sjovt det havde været at være i det store bassin (selvom det var koldt) og at Tuller kunne have svømmet meget, meget mere - og uendelig mange andre dejlige ting.  

tirsdag den 1. september 2015

I september vil jeg...


Min august har jo været forrygende - det har været det skønneste sensommervejr i de sidste mange uger - pyt med at regnen for alvor er kommet de sidste dage i august. September byder på efterårsduft og syslerier, men byder også på masser af gode og udfordrende arbejdsting - og på fortsat at nyde familielivet, få storemusen godt fra start i skole og alt sådan noget helt almindeligt familielivs halløj:

Så i september - der vil jeg:
Nyde efterårets første måned - jeg elsker duften af efterår.
Strikke egostrik færdig
Starte nyt stikke projekt til trunterne
Feste med familien - tillykke med de 60!
Nyde pigerne når vi kommer hjem fra skole og børnehave
Starte med at svømme igen (selv - helt uden træner på egen hånd...)
Arbejde i weekenderne - ja, det er noget jeg gør i september
Tage på date med manden - det er snart tid til den slags igen
Få mere styr på fast ejendom
Købe en ny bil
Fortsætte med at cykle på arbejde


På min augustliste var en masse dejlige ting det vigtigste af alt - skolestarten har været god ved Storemusen. Hun nyder at gå i skole, synes det er dejligt at lære noget, bliver udfordret på lidt forskellige måder og synes hun har nogle lange dage ;) - jeg blev færdig med min feriesweater - eller rettere - jeg mangler stadig hele monteringsarbejdet, men det gemmer jeg til en eller anden dag (i september). Jeg er også igang med egostrik projekt nummer 2 - nemraglansweater, og mangler vel 1/3 af kroppen og to styk ærmer. Vi fik nydt weekenderne - omend med nogle halvsure børn, og hverdagen startede også lige så stille og roligt op som vi ønskede os! Det har holdt feriestemningen ved lige, og alle nød den langsomme start og weekender uden de vilde planer. træningen går det sådan tja agtigt med. jeg får ihvertfald ikke bevæget mig 20 min om dagen, regelmæssigt - men jeg løber og cykler på arbejde - det må være fint - ryggen værker ihvertfald ikke - så er alle (læs jeg) glad! jeg fik også startet dejlige projekter på arbejdet - så ja, august har været god. Ligesom jeg ønskede mig det!

fredag den 28. august 2015

DHL og en god weekend i sigte

Jeg arbejder hjemme blogger idag. For jeg skal løbe DHL i aften, sammen med en hel stak rigtig gode kollegaer. Både dem fra skoven og dem fra "inde i byen". Det bliver hyggeligt - også selvom jeg kun er der forholdsvis kort tid (egentlig bare for at løbe min runde - som er den første - vi starter kl. 18.02)

For i weekenden skal vi en masse gode ting, og så passer det bare ikke lige med at jeg "fjanter" rundt inde i byen til sent fredag aften. Jeg skal (og vil) være frisk til weekenden. Og fordi jeg stadig kæmper med at komme i seng til ordentlig tid (det lykkedes sådan nogenlunde - altså igår blev den 22.15 - og dagen før også 22.15, men intentionen er helt sikkert at komme i seng før kl. 22. For det er godt for mig og mit velbefindende), så holder jeg mig til første runde og dribler så hjem til den idylleriske forstad. Næste år, må jeg lige få vores planlægning til at gå op - bare lidt bedre end hvad tilfældet er i dag (og i september i det hele taget...).


Men løb med kollegaer er simpelthen sjovt. Vi løber nemlig også selvom vi ikke "træner" til dhl. Vi løber fordi det giver et rigtig godt afbræk i dagen - eller en god start på dagen. Fordi man får snakket om alt muligt mere end bare job - det er vigtigt for et godt arbejdsmiljø. For det har vi nemlig oppe hos os. Der går selvfølgelig dril i hvem der kan løbe hurtigst - både når vi bare løber i skoven, men også i forhold til hvor hurtigt man nu kan tilbagelægge de 5 km i aften.

Jeg er sikker på det bliver en hyggelig aften - sammen med alle de andre tusinder af løbere der løber DHL i Fælledparken. OG det bliver også en dejlig weekend, med masser af gode ting i sigte. Så god fredag og god weekend når du når så langt :)

torsdag den 27. august 2015

Sådan rigtig "forældre til en skolepige"

Som den opmærksomme læser jo allerede vil vide, er vi forældre til en skolepige - skolestarten for hende har været god, og hun er glad. Og det er simpelthen så dejligt. Hun nyder sit nye liv - at lære noget - og gå i skole. Alt sammen ting hun virkelig har set frem til i løbet af det sidste år.

Igår var vi (læs jeg) så til det første forældremøde i O.b. Det var interessant og spændende. På flere forskellige plan. Både i forhold til at høre om skolen, lære den nye skoleleder lidt mere at kende, høre (endnu) mere om forældreintra - og høre om dagens gang i klassen. Og så selvfølgelig... de andre forældre. En hel stak søde mennesker, der for rigtig manges vedkommende kender hinanden ret godt - og for nogle (få) andres vedkommende (inkl. undertegnede) ikke kender nogen på anden måde end "hej - smile - måden". Samtidig er det også lidt sjovt, for det er jo faktisk de her forældre vi skal arbejde sammen med de næste 10 år om klassen, så man skal jo ligesom kunne finde ud af det sammen, for klassens skyld. Det lyder måske lidt negativt, men det er ikke ment sådan, for folk virker meget søde - venlige og så'n.

Så nu skal der lige pludselig tages stilling til - klassekasse - fødselsdagsgaver - sociale arrangementer blandt forældre og børn - legegrupper og meget andet. Jeg følte mig lidt som en amatør - for det er jo første gang vi prøver det her - og "plejer" eller "gode erfaringer" er ofte brugte ord blandt nogle forældre. Så her kommer en bette guide til gode ord at kunne eller vide noget om inden man kommer til forældremøde

Her et lille udpluk af vigtige ord eller måder at gøre ting på...
Klassekasse - til køb af is og sager når klassen er på tur eller mangler fx en bold eller andet.
Fødselsdagsgaver - skal man købe en gave fra alle drengene og alle pigerne, skal der gives penge (10 kr. fra hvert barn) og hvordan holder vi fødselsdage i klassen
sociale arrangementer - er jo godt at holde for at ryste sig sammen
legegrupper - hvor man tager 3 andre børn med hjem - de leger og spiser aftensmad sammen*.

*Det er så her jeg blev en smule udfordret - sådan tankemæssigt. Men det skal nok gå det hele. Godt vi bor tæt på skolen :) så vi kan få børnene til at gå hjem til os.  

mandag den 24. august 2015

Mon et nej egentlig betyder ja?!

Vores to små piger udfordrer grænserne lige for tiden. Og det går hårdt ud over familie-idyllen i weekenderne. Holy moly - vi er klar til at holde weekend når weekenden er omme...

for når man næsten hver gang vi siger -
du skal komme her, for at få din cykelhjelm på - så kan man være næsten helt sikker på at tøsen stikker af.
du skal tage sandaler på når du cykler - så er svaret nej.
du må cykle to runder mere - så bliver der cyklet fire runder.

har vi lagt en stor gaffel - vil hun have en lille
har vi lagt en lille gaffel - vil hun have en stor

lægger vi shorts frem om aftenen - og er blevet enige om at det er det tøj vi tager på dagen efter - så skal det lige testes om det virkelig også kan passe at aftalen stadig holder.

og så videre.

Vi forsøger at tale så handleanvisende som muligt - vi forsøger at sige du må gerne spise en tomat mere når du har spist dit rugbrød - og i det hele taget at sætte rimelige grænser for vi er trods alt fem i husstanden der skal være her sammen og sån. Vi forsøger at kramme og være nærværende - vi forsøger i det hele taget at udvise rummelighed.

Men hvor er det bare godt gammeldaws træls at den her grænsesøgende periode er kommet igen, eller er her stadig. Og jeg ved godt - fase - fase - fase - men fasen måtte nu godt snart være over. For sån nogen weekender, de er mere opslidende end afslappende.

Så næste weekend, ing. Den blir meget bedre.

onsdag den 19. august 2015

Fuldstændig udsolgt

Ja - det er mig jeg snakker om - jeg er fuldstændig udsolgt når jeg kommer hjem efter en dag på kontoret - når jeg har hentet børn og så'n. Det er både sådan hele kroppen men også hovedet og hjernen der er træt. 

Lige nu sidder jeg og strikker på
Mit egostrik projekt #nemraglansweater der er en opskrift jeg har købt på Ravelery af projecthandmade. Den er virkelig nem at strikke o så er den oven i købet pæn - så det er ren win win!!


Grunden til jeg er så forfærdelig træt for tiden er nok at jeg går liiidt for sent i seng - så nu må jeg virkelig komme ind i kampen og passe lidt på mig selv og passe min nattesøvn. Igår gik jeg derfor i seng kl 21.45 det gjorde virkelig godt - så om ganske snart dumper jeg i seng igen! Manner jeg er træt. Samtidig har jeg også skåret en del i kaffen - eller rettere min eftermiddagskaffetørst holder stadig ferie (ikke engang planlagt - jeg har bare ik rigtig lyst til kaffe om eftermiddagen)  hvilket jo er godt på den måde at jeg kan mærke jeg er træt... Så når vi kommer hjem splatter alle. Vi får en bid knækbrød - snakker og drikker mælk - og ser fjernsyn sammen - eller bare leger (ik så meget mig mest børnene - jeg bladrer avis eller slapper lidt af.) - jeg er egentlig ik irriteret over det - sys bare det er lidt træls.  

Men mon ik "at passe sin sengetid" hjælper på engeriniveauet? Jeg tror det! 

søndag den 16. august 2015

Når noget blir en del af en

Jeg har næsten været gift i seks år - og været mor i seks en halv og to gange fire en halv år hvis man da kan regne år på den måde.

Da jeg blev gift fik jeg en lille smal vielsesring. Den er snoet og en lille smule ru på overfladen. Den passer perfekt til manden og jeg. Inden vi blev gift fik vi en lille pige. Storemusen. Og på hendes et års fødselsdag fik jeg en ring mere. Den var også snoet og i hvidguld. og passer perfekt sammen til den guld ring jeg i forvejen havde på fingeren. 

Siden kom der to børn til - og sidste sommer efter jeg var kommet ud af en af de hårdeste perioder i mit liv - fik jeg to ringe til - en for Tiller og en for Tuller. Begge er i guld. Den ene er hel fin og blank den anden lidt ru. Ens og alligevel lidt forskelligt. 

Alle fire ringe er snoet på samme måde og passer ind i hinanden. De symboliserer min lille store familie - og hver og en de personer der betyder allermest for mig. De er pæne hver for sig - men bedst sammen. Når jeg går uden ringene føler jeg mig bar og ikke hel - så ringene er blevet en del af mig. Det er dejligt og føles rar og helt rigtigt. Og lige mig! 

Her er de kærlighedsringene...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...