mandag den 25. april 2016

Når manden ringer lidt i tolv

.... Ved jeg efterhånden at der er noget på vej. Det noget er som oftest endnu en bette rejse med arbejde. 

Første gang var det otte dage i USA. Midtvesten nærmere bestemt. Der hvor der produceres korn. 

Anden gang var det Ungarn. Ned og besøge en opkøbt virksomhed - tre dage. 

Tredje gang (som er Idag) bliver det Spanien. En dag - eller fra søndag til mandag. 

Fælles for alle tre gange er at det altid er med ultra kort varsel. Denne gang: en uge. Ligesom turen til Ungarn, hvor turen også var "næste uge". Turen til USA var lidt bedre planlagt. Der var der godt 14 dage til afgang. 

Pigerne tager det egentlig fint nok. Altså set i forhold til at de egentlig ikke rigtig gider at far tager ud på rejser. Storemusen sagde det så fint sidst. Det er altså mest dejligt at have jer begge hjemme. Det sys jeg egentlig også :) Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp. Spørge om Storemusen kan lege hos nogen. Det gør jeg også på mandag. For liiiige på mandag er der undervisning på programmet. Hvor jeg skal møde på et fast tidspunkt og først har fri når timerne slutter. På de tidspunkter er det meget rart kun at skulle svinge ind-om en institution og hente børn. Og så hente ældstebarnet hjemme hos nogen i stedet for "næsten som den sidste" ovre i SFO'en.  Ellers tager jeg det lidt som det kommer de der dage hvor manden er væk. 

Så på søndag er jeg atter engang græsenke bare en enkelt dag. Men det skal nok bli fint :) det er jeg sikker på!

tanker om antallet af børn...

I blogland florerer pt en del indlæg om antallet af børn - hvornår skal man stoppe, hvor mange børn ønsker man sig (ofte tre) - er det her den sidste barsel (efter barn nummer to) - skal jeg aldrig mere mærke en nyfødt og høre gryntelydene osv.

Det påvirker mig på mange forskellige måder. Vi har altid vidst, at vi stopper ved vores tre sunde og raske piger. For fire børn er virkelig mange synes jeg/vi. Og ved fire skal logistikken for alvor tænkes igennem. stop en halv: det skal det faktisk også ved tre: 1) der kan ikke sidde tre børn i autostol på bagsædet af en alm. stationcar, så bilerne blir lige en tand dyrere.... 2) mange huse "kommer" kun med to værelser plus soveværelse, så huset man ønsker sig blir lige en tand større og ja jeg ved godt man kan a) bygge ud, eller b) lade børnene dele værelse.... 3) mange "familietilbud" kører med to voksne to børn tilbud, 4) dynamikken i familien - tre børn to voksne, er bare mere dynamisk på mange forskellige måder - end to børn og to voksne.... 


Men på en eller anden måde - fra tid til anden - har jeg da også lyst til at gå på barsel igen (en tredje gang) - mærke en nyfødt - mærke liv i maven - mærke symbiosen med mit barn (mine børn, eftersom der kom to i anden omgang)... og give Tiller og tuller mulighed for også at blive storesøstre...
Ligesom Storemusen også er storesøster...

Men tænker jeg grundigere over mine tanker og lægger følelserne lidt på hylden - og ser på økonomi* for eksempel - ville vi så med barn nr. 4 have råd til at: - tage på ferie, som vi gerne vil (det kræver en endnu større bil, det med fire børn) - ville vi kunne have den livsstil som vi har nu, hvor vi egentlig har råd til de ting vi ønsker os (og med ting tænker jeg ikke kun materielt, men fx oplevelser...), samtidig med at jeg er på 32 timer - ville jeg have tid til at løbe, eller svømme og dyrke lidt 'mig-tid' som jeg har så meget brug for? Med andre ord - ville jeg have overskud til alle tre der er der nu, plus en til plus mig og nååååh, ja også manden... ;) Og så lige pludselig - er spørgsmålet, eller måske mere længslen efter nyfødt, barsel, symbiose osv. - ikke så brændende mere - for i min optik, skal ting hænge sammen. På flere plan. Og det gør den for os nu....#nuernu

For tre børn giver masser af dynamik i familien - for når antallet af børn overstiger antallet af voksne, mangler der (ikke altid, men ofte) nogle hænder, eller ører til at lytte, eller bare tid til at kunne køre børn til aktiviteter (så længe de er små) - og sådan noget. Og lige dér er jeg meget tilfreds og minder mig selv om at man også kan være glad for det man har, efter devisen #nuernu

Ps. det her er ikke en kritik af indlæggene - jeg ønsker mig flere børn end to - men måske bare et lille pip fra "den anden side" altså fra en mor med tre børn. 

*som jeg sys er et vigtigt punkt når man kaster sig ud i det med børn...

onsdag den 20. april 2016

Idag - for 1 år siden...

afleverede jeg min ph.d.

Dagen efter - skrev jeg dette indlæg.

I maj - 14 dage før mit planlagte forsvar blev afhandlingen godkendt... Seks uger senere den 8/6 2015 - forsvarede jeg afhandlingen

Det er stadig lige stort - jeg er virkelig stolt - og kommer aldrig nogen sinde - a l d r i g - til at glemme den følelse af lettelse da jeg afleverede afhandlingen. Efter otte år!!! Nb. altså ikke otte års skriverier - ind imellem skriverierne har jeg jo også liiiige født alle vores børn ;) så der har været en del barsel i de her otte år,...

Og nu - er det ved at gå op for mig - at folk hyrer mig til "ting", foredrag, oplæg og den slags - fordi jeg har den ph.d. og det - er sørme sejt! Og alt slidet værd!!

Det er sikkert og vidst - dilplomet eller beviset for 8 års slid...
Forsvar!
Den dag - altså den 20/4 - aflevererede jeg afhandlingen :) her på vej til vester kopi for at få printet værket :)

#pendlerlivmenkuntillåns

Igår postede jeg et eller to billeder af min tur til provinsen med # #pendlerlivmenkuntillåns over på Insta.

arbejde på vej til provinsen - man skal jo holde på nogle af traditionerne...


Turene (i denne og i sidste uge) vækkede en del minder - både af de gode og af de mindre gode. De gode har jeg skrevet om her. Men mindede mig mest af alt om at være taknemmelig for det liv og det arbejdslivsskift jeg i sommeren 2014 tog.

Det var et skift fra tidlige morgener og lang pendling (dog i en fast stilling) - til en aftale om 9 mdrs ansættelse tæt på bopæl, med mulighed (læs krav!!!) om at skrive et styk afhandling færdig i løbet af de ni måneder. En stilling som siden hen er fast - med mega gode kollega og et næsten perfekt arbejdsmiljø oppe i skoven!

Igår da jeg sad i toget på vej hjem sammen med en million andre pendlere (i hvilekupe med pladsbillet forstås - lidt har jeg da lært af at pendle i 1½ år - blandt andet hvilke afgange det er smart at have en pladsbillet på) - gik det op for mig hvilken rovdrift jeg egentlig har drevet på min krop, og mit overskud. For igår, på vej hjem arbejdede jeg ikke - jeg mediterede og nød at jeg havde en time til mig selv, hvor jeg bare kunne se ud ad vinduet - og lade tankerne flyve.

Når man står tidligt op, for at nå det første lyntog og arbejder fra klokken lidt i seks og en time frem, cykler på arbejde, underviser i fire lektioner, tager toget tilbage og arbejder i toget - henter børn - og er i det hamsterhjul så er der ikke meget tid til sig selv tilbage når kl. slår halv otte og børn er puttet. Ideelt set burde jeg nok ha' gået i seng sammen med børnene for at få mine 7-8 timers søvn som jeg egentlig har brug for. Det gjordet jeg ikke. som i overhovedet ikke. Så jeg har i 1½ år sovet alt for lidt. arbejdet hele tiden (sådan føles det ihvertfald). Så er det jo klart man (læs jeg) kører træt i dét hamsterhjul.

Storebælt - der tipper ;) men pænt det var det!!

Så de her ture over storebælt - som der kommer lidt flere af det næste halve år er helt ok. For de gør, jeg bliver mindet om at jeg skal være taknemmelig. Og glad - for det her arbejdsliv kommer i mange variationer. Og der hvor jeg er nu. Er det rætti rætti godt. Det fik jeg vidst også sagt til min MUS her den anden dag.
En anden ting jeg gjorde igår - selvfølgelig skulle jeg også på tur - så her et enkelt billede af det område jeg skulle se :)

tirsdag den 19. april 2016

Preben Pølsesnak

Ham her skurken - fra ramasjang - billedet er lånt her


ja ham skurken fra Ramasjang... 


Har givet os ked-af-det børn og en nat abrudt med jeg skal ligge ved siden af dig, mor... Hvorfor? Jamen here it goes:

Igår havde bedstevennen fra børneren fødselsdag - og han havde inviteret mellemgruppen hjem til sig selv. Så afsted det gik - Tiller og Tuller havde været hjemme hos ham før - så de endte med at vise vej for pædagog med absolut ingen stedsans (hun er virkelig sød - men kan bare ikke finde vej... de var også gået en mindre læs større omvej hjem til os i sidste uge...). Bedstevennens far er vildt god til at bage pandekager - så det havde han selvfølgelig gjort, men en skurk - Preben Pølsesnak - havde taget dem. Og pigerne (især Tiller) havde altså levet sig så godt ind i skurkefortællingen at hun slet ikke - som i overhovedet ikke - kunne falde i søvn "jeg tør ikke at lukke øjnene, mor" - så hun faldt i søvn op ad mig i går aftes. (virkelig dejlig, så jeg nød det faktisk maks!)

I nat var den så gal igen - Tiller havde vækket Storemusen, for hun (Tiller altså) turde ikke at komme ind til os (som hun ellers altid gør). Så Storemusen kaldte - mor Tiller græder. Ind med mig i børneværelset, og på en madrads, som vi endte med at dele. For Tiller var (igen) ked af det og virkelig bange, så bange, at hun rystede som espeløv. Stakkels bette tøs.

I morges var der intet at mærke (andet end at hun glad konstaterede at hun havde ligget i ske med mig) - men i aften spøger Preben Pølsesnak sikkert igen. Vi møder hende i det - snakkede om skurke - og om at det jo bare var bedstevennens far der var skurken - MEN DET VAR HAN IKKE; MOR!! DET VAR JO PREBEN PØLSESNAK - ok, så blev det slået fast... Så vi arbejder videre med at snakke om skurke, se om der er nogen uden for, som lurer - som stjæler løbecykler og som er onde.

Jeg har aldrig været i tvivl om fantasien er livlig hos alle mine børn - og hvis jeg havde været i tvivl, er den væk nu ihvertfald...

fredag den 15. april 2016

Nu med to femårige in da house

I forgårs - den 13.4. - fejrede vi endnu en dejlig fødselsdag. Tiller og Tullers fem års fødselsdag. Det er vildt... og ikke til at forstå hvor store (og dejlige - det har de nu været hele tiden...) og selvstændige de er blevet.

Så den 13.4. hold vi fri. For at:

Fejre fødselsdagen, sådan rigtigt. Først om morgenen med gaver, sang og fødselsdagsmorgenmad. Hurra-råb og hygge, kaffe og sager.

Når man bliver fem år bliver man særlig glad når man får en fodbold, et løbehjul, modellervoks, glimmerfarver, hårpynt, og lidt lego. Det første eget lego, som man nu kan lege med, når man selv vil og ikke når Storemusen allernådigst tillader det ;) alt er selvfølgelig ens (undtagen modellervoksen, som de sagtens kan finde ud af at dele eller lege med alle sammen, for egentlig får de ens gaver (de ønsker sig også det samme) og på den måde køber vi os ikke til flere konflikter herhjemme, jf. indlægget her.

Efter vi havde sendt far på arbejde, gjorde vi klar til rykind fra børneren, for mellemgruppen kom på besøg. og da vejret viste sig fra sin allerbedste forårsside (but of course) var der først dømt leg ude - hvor vi også testede den nye fodbold (den virker) og så blev der budt på rugbrøds-mad-kagekone (tog selvfølgelig ingen billeder af værket, til stor ærgelse for alle som jeg indtil videre har fortalt om rugbrøds-mads-"kage"konen), muffins og mælk. Mad som børnehavebørn elsker, for der var ihvertfald mere end almindelig meget mad-ro. Ikke nogen børn sagde noget, de spiste bare godt igennem. Og det er jo et kvalitetsstempel i sig selv ,)

Bagefter var der lidt leg inde og lidt ude og så fulgte vi børnene tilbage til busstoppestedet, og vinkede da de drog afsted. Resten af dagen legede vi inde, og ude, og så Ariel film, og spiste ristet rugbrød i sofaen som eftermiddagsmad, og hyggede faktisk dagen lang. Lassagne blev aftensmaden som ønsket af trutterne :)

Da jeg spurgte Tiller hvad det bedste havde været - svarede hun - alt. Og den bedste gave, var alle - så jeg tror vi igen ramte plet med at få arrangeret en virkelig dejlig, og god og hyggelig dag for pigerne. Og selvom det ikke er til at forstå, de allerede er fem år (fødselsberetning) så er det også virkelig dejligt, hvor vi er nu :)

tirsdag den 12. april 2016

I morgen går turen atter til provinsen

Den faste læser vil vide, at jeg for knap to år siden sagde mit faste job i provinsen op for at skifte pendling over Storebælt ud med et arbejde i nærheden af den idylleriske forstad, et arbejde der kunne nås med kørsel i bil/cykel eller endda på det sidste transportløbe til stationen. Jeg har ikke et sekund savnet de tidlige morgener eller den lange transporttid, jeg savner dog fra tid til anden mine dejlige kollegaer, og mulighederne for at komme på tur og se noget smukt natur.

Billeder fra provinsen

På torsdag drager jeg atter på tur til provinsen, med lyntoget som jeg "plejer" en tur over Storebælt - til møde. Turen vækker minder. På godt og ondt. Men heldigvis har jeg sat mødet til at starte lidt over ni. Så skal jeg ikke så gudsjammerligt tidligt op... jeg skal nok arbejde lidt i toget - og jeg skal hjem og hente børn. Ligesom setuppet har været for de her to år siden.

Storebælt
Så på en måde glæder jeg mig, men mest af alt er jeg glad for at det bare lige er et par gange eller fem, jeg skal til provinsen, og at de faste ture - er en saga blot. #taknemmelighed



Arbejde eller fritid i toget... 

mandag den 11. april 2016

I april glæder jeg mig til...

jamen hov, det er efterhånden blevet lidt af en tradition at mine månedeslister kommer sådan lidt forsinket i fht. månedsstart... Jeg ved ikke hvordan det kan ske - andet end at der går lidt hverdag-hamster-hjul i den, og at der er andre indlæg der trænger sig på... inden jeg når til månedslisten.

April er lidt af en snyde måned. Den kan blive dejlig som bare pokker - som fx for fem år siden da Tiller og Tuller kom til verden og vi havde den skønneste april (sikkert til ære for dem ;) men april kan også vise sig vinterlig og  være bidende kold. Blæsende ikke mindst og ubarmhjertig, når man mest af alt bare trænger til forår...og varme! Idag er sådan en sommerlig dejlig dag - har netop indtaget et styk knækbrød og en blomme i solen og nydt varmen!!

Så i april vil jeg:
# nyde al den sol jeg overhovedet kan - måske også strikke et par runder eller fem i solen
# og når vi er ved strik, så må jeg hellere få den skønne Valdetrøje færdig som jeg mangler et halvt ærme på - ret overkommeligt!
# få gang i høstjakken igen. For det kribler i fingrene at strikke noget til mig selv igen
# finde en cardigan jeg kan strikke til Storemusen
# svømme mere
# løbe mindre
# nyde de to lange weekender der lige er om hjørnet (ok, den ene er i maj, man anywho)
# fejre to trutters 5 års fødselsdag i overmorgen!!
# nyde familiebesøg af forskellig slags
# meditere mere og prøve lidt (mere) hjemmeyoga

I marts kom martslisten også forholdsvis sent på bloggen (hvad sker der lige for det?!) - må opppe mig og få lavet den liste lige lidt tidligere i maj. Jeg fandt min hue - eller rettere Storemusen og Tuller fandt min hue i bilen på "min side". Jeg fik strikket Tullers trøje færdig - den blev så fin, og har straks sat en ny på pindene - Til Tiller og i en selvvalgt farve-kombi. Den blir (også) fin (billede kommer i andet indlæg - what a cliffhanger hva?!) - så holdt vi en skøn ferie - hvor vi drak kaffe i stride strømme, fik set en masse dejlig familie, hygget igennem og nydt solen hvor vi var! Jeg måtte dog sande jeg havde haft lidt for travlt op til ferien, og måtte virkelig gøre mit til at komme ned i gear. Jeg fik slet ikke (som i o v e r h o v e d e t ikke) løbet transport hjem. Kabalen ville ikke gå op - og derudover er der måske også gået for meget løb og for meget fart i stængerne siden januar, jeg måtte ihvertfald erkende at den lille napper-i-min-balle ikke er noget der kan løbes væk, men nok skal tages mere alvorligt, og har idømt mig selv en løbepause. Så derfor svømmer jeg nu. Også helt ok. for hele efteråret (og vinteren for den sags skyld) har jeg svømmet meget lidt (læs slet ikke) men det er jeg kommet efter nu hvor jeg de sidste uger har svømmet nogle baner i den lokale svømmehal. Ikke helt tosset, derfor har jeg sat punktet på min aprilliste også. Jeg har yoga'et lidt - kører stadig det her morgen-sol-hilsen noget, de dage hvor jeg ikke har rodet rundt om natten fordi vi har haft syge børn (igen, igen igen) jeg fik aldrig læst den der yoga bog - tænker det er et projekt til de lange weekender i maj, hvis der da ik går strik og familietid i den der ;)

torsdag den 7. april 2016

En almindelig torsdag?!

Jeg har Idag holdt mit andet sådan rigtig betalte og bestilte oplæg. Sådan helt konsulent agtigt sagt jamen det koster så nogle bobs at få mig ud til jer og snakke. De sagde ja, det er en aftale. 

Jeg var programsat som eksperten. Eller eksberten som nogle vælger at kalde os forskere. Bestilt fordi jeg har en PhD - vi skal bruge en med lidt tyngde - sådan en der ved noget om noget var argumenterne for at betale mig. Godt så. 

Resultatet var så et oplæg. Det har i nok luret ;) det med oplægget. men en utilsigtet konsekvens af mit sigen ja til at komme ud og snakke var så -tada - t a d a at radioen ringede. Jep statsradiosymfonien. Om jeg var hende forskeren der skulle sige noget om noget jeg vidste noget om. I aften. Et sted i forstaden. Ja svarede jeg så - det er mig. Om jeg ik ville snakke med en journalist. Altså i radioen. Sådan direkte. S y n k. Øehm jamen ja - men kun hvis jeg får spørgsmålene på forhånd. Man er vel forsker. Møder ikke uforberedt op. Og nåwed. 

Så på en sådan helt almindelig torsdag har jeg snakket laif i radioen. Med en sød og lidt ung journalist fra Fyn. Det var sjaut. Vildt grænseoverskridende. Mest skægt at være hende der ved noget om noget og vide så meget at det kom i radioen. Det skulle mit en gang imellem lidt besværlige jeg lige vænne sig til. Men nu. Er det faktisk ret ok at være eksbert. Oplægget. Det gik os fint. Mega fint endda. Så nu vil jeg nyde en stille aften m manden på sofaen. Og måske se om jeg kan høre mig selv i radioen. 

Her et billed af mig liiiige efter indlægget. Stolt og glad! 

onsdag den 6. april 2016

Vundet: Et styk fridag med barn.

Ja, jeg mener det faktisk - jeg har vundet en fridag med Tuller der siden i går eftermiddags da jeg hentede hende har haft øjne der ligner et vulkanudbrud.* Røde hævede øjne, forkølelse, og en masse snask der skal ud - eller skulle ud. For det er ligesom stoppet igen. Men nu holder jeg hende hjemme, vi har været ved lægen og fået grøn-institutions-lys. For det er forkølelse der har sat sig i øjnene...

Jeg synes min energi for tiden kan ligge på et meget lille sted - primært fordi jeg har så mange småprojekter, som konstant kræver opfølgning mv. så jeg har en følelse af hele tiden at være bagud. Det holder ikke synes jeg. Så er det godt jeg har MUS her i næste uge... så alle fridage uden alt for meget program er kærkommen må jeg tilstå. Så nu sidder jeg på sofaen - Tuller nyder at have Ipadsi for sig selv for en stund. Senere skal vi ordne lidt prakisk herhjemme (som jeg heller ikke har den vildeste lyst til når jeg kommer hjem fra arbejde, og så er det altså nemt at lade ting ligge - med det resultat at der roder, lidt for meget...)

jeg ved godt jeg skal have vendt den her ulyst skude. En del af u-lyst og ugidelighed kommer af at jeg synes jeg trænger til:

# sol og sommer. Jeg trænger til at sidde ude uden at fryse en vis legemesdel af.
# mere ro på arbejde. jf. oven for
# mere yoga og mindfulness  - det gør godt, og jeg får altid en fornemmelse af jeg "lander jetjageren" efter en lang dag på kontoret med knald på, når jeg mediterer på vej hjem fra arbejde.
# mindre larm hjemme - vi er lige nu i en fase hvor alt bliver brølt. Især Tiller formår at brøle et nej, såsnart man stiller krav. Så vi forsøger at bevare roen og (især) lade være med at følge lysten til af og til give tilbage af samme skuffe. Men forklare at vi taler sammen herhjemme vi råber ikke. Så vi har fokus på små stemmer, og den slags herhjemme... lidt drænende i længden :-/

Så nu vil jeg være i fridagen med Tuller - for hun (og jeg) nyder at have en-til-en voksentid! En luksus der bliver værdsat af alle, når der er tid til den slags ;) god onsdag derude!

* havde min kalender ik været fyldt i morgen, ville jeg havde meldt mig til en dag mere ;) men nu kommer hun afsted jf. læge-grøn-lys ;)

lørdag den 2. april 2016

En lørdag lige efter bogen

Jeg er træt. Helt ind til knoglerne. Jeg har sovet alt for lidt den sidste uges tid og nu kan det mærkes på den hårde måde. Så nu har jeg parkeret mig i sofaen i solskin med en orn'li balje stempelkaffe i yndlingskoppen og lige om ganske snart finder jeg strikketøjet frem hvor der venter godt 20 cm ærmestrik (og et ærme mere...) 

Manden har lagt sig. Influenza i kroppen sir han. Så jeg har sofaen for mig selv. 

Pigerne leger en skøn leg som har varet i flere timer nu. Tiller og Tuller er nu helt og aldeles med på aftale-måden at lege på "og så sagde hun" "og så aftalte vi" "og så gjorde du". Storemusen bestemmer stadig en del. Men Tiller og Tuller er kommet mere ind i kampen. Så Storemusen er gået et trin op ad udviklingsstigen: forhandling... Meget sjovt at lytte til. 

 
Bløde bukser, pinke sokker, og benene oppe - alt i skønneste orden særligt fordi jeg har "kaffe on the side" (se næste billede)

 lige til at holde til. God lørdag derude :) 


fredag den 1. april 2016

Aprilsnar

Manden fortalte pigerne igår over morgenmaden at i morgen (i dag that is, red) så må man gerne lave fis med hinanden, og fortælle ting der ikke helt passer. Man skal bare huske at sige aprilsnar bagefter.

Da jeg hentede børnene igår og vi gik hjem fra skolen, sagde Tiller "Mor der er hul i dine sko" og jeg faldt i med begge ben og spurgte selvfølgelig straks "Ej, hvorhenne?" Kiggede grundigt, og kunne så konstatere - nej det er det da ikke. Tuller supplerede og fortalte at far har sagt man må lave fis med hinanden og sige noget bagefter - jeg kan bare ikke huske hvad.

Og så faldt ti-øren nååå, far havde fortalt om aprilsnar.

Og siden hen har vi fundet på sjove børnevenlige aprilsnar herhjemme - og kørt aprilsnartema siden igår eftermiddags/aftes.

Nogen skulle have døde mus på madpakken
Nogen (mange) har haft hul i bukserne, hul i underbukserne, plet på trøjen og.så.videre.
Og det er lige sjovt hver gang. For man blir altså taget med bukserne nede - og falder i - ikke hver gang men selvfølgelig. er vi med på aprilsnar herhjemme.

Og det er altså (også) en af de ting jeg elsker ved at mine børn bliver større. De forstår mere og mere af verden omkring dem, traditioner og så videre. Det er dejligt. Og hyggeligt. Og rart. Tænk at have børn der er med på aprilsnar :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...