lørdag den 29. september 2018

Lidt om en september der jagede afsted...

Min september føles som om den lige er begyndt. Sjovt nok er den ikke det. Den er slut. Mandag starter en ny måned og 30 septemberdage er forbi. 

Det er gået stærkt. Alt for stærkt på alle fronter. Og det er virkelig et dårligt tegn. Når jeg lever fra weekend til weekend med uger der føles som om de smuldrer for mig så ved jeg at jeg skal slippe speederen og finde et andet gear. 

Jeg kan ikke følge med i det tempo. Jeg ved det godt. Så derfor sætter jeg farten ned. Jeg blir nødt til det. Arbejdsdagen går med hastesager. En e-mail indbakke der på nogle dage eksploderer når jeg en hel dag ikke er på mailen når jeg fx underviser.

Så derfor laver jeg lister med ting jeg skal huske og som får mig til at fokusere på de vigtige ting på arbejde. Resten må vente. Og jeg siger nej. Nej til folk der ringer for at drikke kaffe for st jeg kan være mentor for et projekt jeg hverken vil eller kan rumme fagligt. Siger ja til at spise frokost med gode kollegaer og nye forbindelser der giver mening. Jeg prioritere hjemmearbejdsdage - tidlige morgener på Yogamåtten - og tidlige sengetider (det øver jeg fortsat meget) - møder tidligt på kontoret hvor der er ro og tid til fordybelse. 

Holder fast i gode træningsvaner og finder tid til svømning og løb. For det giver de pauser jeg har brug for. Den næste prioritering fra på mandag er pauser. I arbejdsdagen. Så speederen ikke er i bund de timer jeg er på job. 

Jeg ved jo hvad der skal til. Og hvad der ikke skal til. Så det handler om at stoppe op og få næsen ud af plovfuren! Intet mindre. Så med det i mente satser Jef på at oktober snegler sig afsted ;) 




onsdag den 26. september 2018

Lidt om livretter og græskar...

Vi er jo vegetar ramt her hjemme - forstået på den måde at jeg jo i snart et halvt år ikke har spist kød. Og jeg har ærlig talt været meget spændt på efterårets komme på den front også. For hvor sommeren indbyder til at spise alskens friske grøntsager i salater og sån så har efteråret (og vinteren) altid været en meget mere kødfyldt periode herhjemme. Sådan rent madmæssigt. Gryderetter med hakket kød. Chili con varme. Lasagne. Spaghetti kødsovs. Vi har dog altid haft en eller to kødfrie dage 

Nu er der kommet fokus på supperne igen og særligt Tuller er med på suppe vognen. Hendes absolutte favorit er geæskarsuppe. Og opskriften får i lige her...

Et helt hokkaido græskar 
To-tre kartofler 
Et løg
To fed hvidløg
Karry
Laurbærblade
God bouillon
Olie og smør til stegning
Fløde

Fjern kernerne fra græskaret, og skær det i mindre stykker. Skralden skal ikke fjernes.  
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker 
Pil læg og hvidløg og skær dem i mindre stykker. 

Varm olie og smør i en tykbundet gryde og svits løg og hvidløg heri. Tilsæt en stor tsk karry og svits det af i løgene og hvidløgene

Kom kartofler og græskar i og svits videre under omrøring - ca fem minutter.  

Tilsæt ca en liter god boullion - og tre laurbærblade. Lad suppen småsimre i en lille halv times tid og tag den af varmen - fjern lauerbærbladene og purer suppen m stavblenderen. Kom en deciliter fløde ved (gerne piskefløde) og smag til med salt og peber. 

Suppen smager super med en lille klat creme fraiche og ristede rugbrøds croutoner. Og det tager kun en halv time at lave den 🥇🥇🥇 hvis man vil kan man også putte lidt rejer i. Det gør suppen endnu bedre 😊







mandag den 24. september 2018

Lidt om at efteråret virkelig er på vej...

September er næsten omme, og jeg synes at den næsten kun lige er begyndt - lige pludselig gik dagene, ugerne og nu her på søndag er det allerede den 1. oktober - og efteråret er for alvor rigtig i gang.

Termometeret viste syv grader da jeg kørte på arbejde i morges - det at det (åbenbart) skulle blive så koldt var egentlig ikke helt forbigået min næse (og så alligevel)... for jeg glemte da at pakke lange ærmer til frokostløbeturen i dag. Skoven er pæn nu. Efterårsfarverne er ved at indfinde sig, og luften er skøn og "crispy" lige som den skal være når det er efterår.

Dagens løbetur i frokostpausen var derfor (jf. oven stående forglemsel) i korte ærmer - heldigvis havde jeg vest og 3/4 bukser med. Men både hagl og regn plus lidt blæst gjorde løbeturen til en kold fornøjelse. Så kold at mine arme var fuldstændig stive da jeg kom tilbage efter 6 mega-raske kilometer. For det var simpelthen så koldt - og kulde sammen med udsigten til et dejligt langt bad kan virkelig sætte fut i stængerne - således fik jeg en rask 6 km løbetur på kontoen i dag. Jeg fik aldrig rigtig varmen igen før ca. 1½ time efter det varme bad - armene fortsatte bare deres stivhed, selvom jeg fik varmet resten af kroppen godt igennem...

Egentlig havde jeg (også) tænkt at svømme openwater i mørke i Esrom sø i morgen aften, sammen med en masse andre tossede mennesker, der også elsker ow - og kage (for der er kage efter svømmeturen) - men jeg synes det er for koldt. I torsdags lagde jeg derfor svømmedragten på hylden for sæsonen, da jeg svømmede sidste tur i år i min dejlige svømmedragt i den skønne fjord. Men det er simpelthen så (og for) koldt - at jeg også her bruger for lang tid på at varme kroppen op igen.

Så frem med de lange rør og de lange ærmer, så mine løbeture ikke bliver ture i fryseren (og dermed sætter fut i det ondt i halsen, som ligesom ikke rigtig vil forsvinde igen...) - men i stedet kan give den tiltrængte pause, som jeg har brug for ca. midt på dagen med mine arbejdsdage med knald på...

torsdag den 20. september 2018

Lidt om kroppen og tanker efter 21 km løb i søndags ...

Jeg har været noget stivbenet efter løbet i søndags... trapper var ikke gode for benene - småbakker heller ikke. At komme op af stolen var heller ikke det nemmeste - men tre dage med morgenyoga og en svømmetur i fjorden i går, en kort løbetur i morges har gjort sit til at få ømheden ud af stængerne så det efterhånden faktisk går fint igen. 

Min krop har været træt - både mentalt og fysisk. Det var en hård omgang - både at løbe men også alt det efter-tænke-tænke på hvad jeg ku ha lavet anderledes så jeg kunne have løbet et mere jævnt løb. 

Jeg kan se på mine km tider - de er sådan set rigtig fine. Men den sidste del af løbet er ret ujævn fart mæssigt. Samlet løb jeg 5.08 / km. Det er en god tid. Men tager man de kritiske briller på så løb jeg for hurtigt til at starte med og for langsomt til sidst. 

Jeg pønser på at løbe et halv Marathon mere i efteråret - for at øve et mere jævnt løb og finde mit eget tempo og holde det. Og ikke løbe mig i sænk de første 12 km. I så fald ville det være skovmaren i Hillerød hvor jeg ville slå mine folder. Det er på skovbund. Lidt kuperet og i vinterskoven. Et set up der er meget tiltalende ;) især fordi jeg skal 1) holde mit tempo og 2) drikke meget mere energidrik undervejs for at sikre planen om det jævne løb holder. 






søndag den 16. september 2018

Lidt om den vildeste søndag - på tur gennem Kbh's gader...

Jeg har løbet endnu et halvmarathon, ligesom sidste september havde jeg tilmeldt mig et løb. Ideen fik jeg under sommerens ualmindelig mange km i løbesko. For hvorfor ikke bruge al den træning til noget?!

Det var næsten ved ikke at blive til noget - for i slutningen af juli og begyndelsen af august sagde knæet stop. På en noget så vederstyggelig måde. En tur til fys'en afhjalp problemet på magisk vis - og samtidig var det en lille løftet pegefinger om at knæ og den slags bevægelige dele på min krop nok ikke kan klare hvad som helst (ihvertfald ikke 110 km i løbet af en måned... - point taken, jeg passer bedre på mig selv nu). Jeg holdt derfor en tre uger lang løbepause, hvor det i stedet blev svømmet en del; og startede langsomt op igen. Og det gav pote (tror jeg) - for knæet holdt, også til de lange ture... og derfor tog jeg ind til København i dag, for at løbe alt hvad det kunne trække.


Det gik også fint - faktisk rigtig godt - indtil omkring mellem 18-19 km, hvor benene ikke kunne mere, der var ikke mere saft i stængerne, ikke mere krudt i batterierne, og jeg følte jeg sneglede mig afsted. Dog kunne jeg lægge en nogenlunde acceptabel tid på den sidste km. Jeg havde lagt for hurtigt ud - det var skide svært (pardon my french) at lade være med at lade sig rive med af løbestemningen og ikke gi gas de første mange km. Jeg lagde en super fem'er tid på lige over 25 min. Den næste fem'er løb jeg på 24 min og en sjat. Der vidste jeg, det her går galt - for det gik for stærkt. Jeg satte farten ned og fik min km tid op på 26 min. Det var dog for sent - for da jeg ramte 18 var kruttet kruttet af og der var ik noget at hente.





Det lyder som om jeg er skuffet - eller havde verdens dårligste løb. Det havde jeg ikke. Jeg havde en fest, nød stemningen, nød hepperiet - nød hver en meter. Nød lykken og tænkte på manden min derhjemme. Satte ting på plads og på hylder, hvor de hører hjemme. Min officielle tid blev 1.50.04. Mit ur sagde 1.49.59. Så ja, jeg er glad, jeg er tilfreds, og især træt. Så næste år, der nailer jeg den - og løber tættere på 1.45 end på 1.50 - det kan jeg og det vil jeg :)





fredag den 14. september 2018

Lidt om en hektisk uge...

Den her uge er fløjet afsted. Jeg synes lige det har været søndag hvor hele familien var oppe på mit arbejde til naturens dag... men det er allerede en lille uges tid siden at vi brugte fire timer en skøn solskins septemberdag deroppe i skoven 





Ugen er gået med to forældremøder (her mødte VK så de skønne forældre og dejlige lærere fra Storemusens nye klasse på privatskolen.) det møde tog jeg til mens manden tog til forældremødet hos Tiller og Tuller i deres klasse. Der var anderledes overskud men det var også er fint møde. 

Tirsdag aften løb jeg også sidste tur inden denne weekends halv Marathon i Københavns gader. Jep. Jeg skal løbe Cph half. Jeg glæder mig vildt!!

Onsdag og torsdag var jeg i Ålborg på feltarbejde og få en række interview i hus i et af de projekter jeg arbejder på lige pt. Og så blev det allerede fredag. Så ja ugen fik ben at gå på. I aften står den på fjernsynshygge og ærmestrik af den cardigan jeg startede før sommerferien - men som jeg har haft liggende i strikke stakken et stykke tid ;)

Nære uge bliver lige så hektisk - men med pauser og måske en enkelt hjemmearbejdsdag - en gang frokostløb og måske årets sidste svømmetur i havet skal jeg nok komme igennem ugen....



lørdag den 8. september 2018

Lidt om at være træt...

Siden jeg har været afsted til Bordeaux har jeg virkelig haft et markant større behov for at sove end før jeg kom afsted. 

Jeg tror det er efteråret der melder sin ankomst. Med de mørke aftener kommer trætheden snigende. Om sommeren med de lyse aftener og nætter har jeg følelsen af at have markant mindre behov for søvn end når mørket sænker sig over aftenerne. Der er bare mere energi at rutte med. Det er der ik nu. 

Så jeg vænner mig til at lytte til min krop. Lytter til jeg skal gå i seng langt før kl 22. Der er stadig potentiale til forbedringer. For jeg rammer ikke altid madrassen kl 22. Den blir oftere 22.15 eller endda 22.30 før jeg kigger i min seng for alvor. Og når jeg også vil prioritere min morgen yoga betyder det en nat på 7 timer. Det er ikke nok. Jeg har det bedst med 8 timers søvn. Sådan har det altid været - og sådan bliver det nok ved med at være. 

Så jeg øver mig og ender nok med at sætte uret til 21.30. For så når jeg at slutte aftenhyggen. Lægge strikketøjet. Og kravle ind under dynen før kl 22. Jeg skal tænke i selvomsorg i stedet for st tænke at øv aftenen slutter allerede. 🤔🤔🤔

Så måske skulle jeg udfordre mig lidt der?! Jeg tror det ville gøre mig rigtig godt. Status’sen må jeg Gi når måneden er omme. Og nu - vil jeg strikke videre på et ærme ☺️

torsdag den 6. september 2018

Lidt om hjemmearbejdsdage og selvomsorg...

Jeg har haft rigtig meget at lave de sidste uger, både mentalt men også arbejdsmæssigt - og da mit efterår (og vinteren for den sags skyld) rent arbejdsmæssigt altid er den mest hektiske periode i mit arbejdsliv er det vidst på tide at få gang i de mere sunde arbejdsvaner igen. For uden selvomsorg kan jeg ikke holde til det der venter. Og det er ikke fordi jeg har for meget. Mit forår og hele sommeren kører på absolut lavt arbejds-blus, jeg afspadserer alt det jeg kan, hvilket giver mulighed for korte dage samtidig med at kunne nyde sol og sommer. Så på den måde er det fint. Det kræver "bare" at jeg fokuserer på pauser, lister som jeg kan strege ud på og en vældig struktur, der kan hjælpe mig til at navigere i mine to-do's.

Men - som sagt - farten øges langsomt hen over efteråret, og mens kalenderen stadig synes tom, vil jeg lægge "skrivedage" ind i min kalender. Skrivedage er hele dage, som jeg dedikerer til skrivning af papers, opgaver eller andet, som kræver fokuseret arbejdstid som jeg ikke har vældig meget af i efteråret.

På skrivedage sidder jeg hjemme, drikker god kaffe, og har meget god tid til at tænke, og der er ro til at have en sammenhængende skrivedag, uden at fem kollegaer kommer forbi skrivebordet for liiiige at sparre med mig eller bede om det ene og det andet (og det er fint de gør det... men det gør at min dag bliver afbrudt, og jeg ikke kommer i det skrive- og tankeflow jeg har brug for af og til).

Så nu vil jeg lave en kande stempel kande, tænde for den gode arbejdsmusik og lægge sidste hånd på det paper jeg havde med på konferencen i Bordeaux i sidste uge.

mandag den 3. september 2018

Lidt om Bordeaux - konferenceindlæg

I sidste uge drog jeg som måske bekendt til Bordeaux med min gode kollega S som også er verdens bedste rejsemakker (altså ud over familien min naturligvis) 

Vi har det hyggeligt sammen. Ved hvornår der skal snakkes og ikke snakkes. Hvordan vi godt kan lide vores kaffe og at der ofte går lidt kage on the side hvis kaffen skal glide særlig godt ned. Så k mandags mødtes vi i lufthavnen tog flyet til Paris og videre med TGV toget til Bordeaux. Det gik stærkt omend S var en anelse skuffet over alle de stop vi havde - toget kommer jo aldrig rigtig op i fart - konstaterede han tørt. 




Mandag aften sent gik med øl på altanen - tirsdag med arbejde og før konference workshop inden det gik rigtig løs onsdag med keynotes og sessioner. Torsdag morgen var S og jeg selv på med hver vores indlæg på vores fælles session. Skønt at vise hvad man har arbejdet med de sidste måneder og vi fik så mange gode kommentarer og spørgsmål med på vejen.

Eftermiddagen og aftenen brugte vi på ekskursioner der ligesom da jeg var i Umeå sidste juni også altid er konferencers højdepunkt. Vi var ude at se Europas største sand mile Dúné de Pilat og et fuglereservat. Begge dele fantastisk på hver din måde (indlæg og flere billeder kommer) 



Fredag igen igen masser af spændende indlæg. Gode snakke og utrolig lækker mad (det var der så jo på hele konferencen). Hjemturen var eventyrlig på den lidt udfordrende - vi er mega forsinket og når måske ik flyet måden...- og med godt og vel 2 timers forsinkelse plus et sprint af dimensioner i Charles de Gaulle lufthavnen nåede vi vores fly mod København. Bagagen tog det mere fredsommeligt og blev leveret godt 24 timer efter jeg var hjemme igen. For tasken havde ik heeelt de samme sprint talenter som S eller jeg har ;)  

lørdag den 1. september 2018

I september glæder jeg mig til...

Så blev det september, efteråret er på vej (sådan føles det ihvertfald når man kommer hjem fra 25 grader i Bordeaux) for her er "frisk" som man siger. September er en af de måneder jeg virkelig holder af. Jeg nyder at efteråret er på vej, den friske luft, æblerne på vores æbletræer, men også den varme der forhåbentlig også er der om eftermiddagen når jeg kommer hjem og kan drikke kaffe i solen og strikke et par runder eller tre. Jeg kan lide duften af efterår - og følelsen af at efteråret er på vej.

I september glæder jeg mig til...
- at få lidt mere arbejdsmæssig ro på - der er masser af ting der skal laves, men jeg vil forsøge at holde kalenderen tom for møder og dedikere hele dage til skrivetid
- at prioritere min søde veninde, der lige nu trænger til venindetid
- at hygge med og om familien for det trænger vi alle til
- at strikke min #ankerstrøjemysize nr. 2 færdig, for jeg mangler endnu en striktrøje til den slags vejr vi har nu
- at løbe mere, for knæet stod til af efter alle mine sommerferie kilometer i løbesko
- at svømme mere, eller i al fald at fortsætte med at svømme så meget som i august, for det gør godt, og særligt openwater er noget jeg er faldet for!
- at fejre min 9 års bryllupsdag med manden min om 1½ uges tid

Augst var og blev dejlig. Jeg fik den hverdagsopstart jeg trængte allermest til - en nænsom en af slagsen, hvor der var korte (arbejds)dage og langsommelighed. Det blev til endnu et skoleskifte for storemusen - men jeg er så overbevist om vi har gjort det helt rigtige - hun er så glad og fortæller ofte, det er den bedste skole hun nogensinde er gået på... Sommeren eller august blev samtidig også måneden hvor jeg sluttede fred med byen ved sundet og landede det at bo her mentalt, Jeg fik strikket, løbet (meget lidt) og svømmet (virkelig meget, også i æ haw) - og på den måde fik jeg holdt formen oppe. Jeg fik i den grad gang i bloggeriet igen, efter for-sommerens tørke på indlæg - bloggen holdt 6 års fødselsdag, og jeg sluttede august af med en dejlig uge på konference i Bordeaux
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...