fredag den 30. september 2016

tirsdag den 27. september 2016

Lidt om udfordringer i nye højder

I weekenden var vi inviteret til en gang familie-kom-sammen i det Sønderjyske, all-inclusive - arrangement med overnatning i hytter på campingplads - hygge lørdag - fødselsdagsfejring søndag.

Lørdag pakkede vi vores pakenelliker, (let-pakning, ligesom sidst) - og kørte denne gang uden trailer - mod Sønderjylland. Vi skulle nå både en frokost, og en introduktion til en træklatrebane kl. 13 :) og vi nåede det! Min indre planlægger ville gerne ha kommet tidligere derud, men det gik ikke rigtigt, for resten af familien var ikke helt enig med mig i at hastigheden skulle køres op til "hverdagsmorgen" en dejlig lørdag morgen... men vi nåede det jo alligevel.  Heldigvis kan man sige, for hvor var det fedt at tonse rundt i den trætop-klatrebane, overvinde og tro på at man kan komme rundt fra træ til træ.

Jeg fulgtes ad med mine to mindre brødre (oppe i træerne), og vi havde en fest deroppe - Var sammen "lige som i gamle dage" hvor det bare var os tre, uden påhæng, og familie (ikke fordi det er dårligt med den familie, nogen gange er det bare super rart at have sine brødre helt for sig selv, af ren og skær egoistiske årsager)... Vi prøvede både den grønne og den hvide bane, og efter kaffen blev vi enige om at det var tid til at prøve den røde bane. Den var højere end den grønne, men ikke sværere - man kom bare om på den anden side af slugten, med to/tre lange svæv i svævebaner. Så sjovt, og skægt, når man først lige få overvundet sig selv om at lette bagdelen fra platformen og bare hænge i sele og trisser og glide på tværs af trætoppene, eller at gå hen over forskellige forhindringer der dingler fra side til side i 10 meters højde. Kæft jeg har været øm i musklerne siden søndag morgen...

Jeg må prøve det igen, næste forår, for det var dæleme sjovt. Og det gode ved det hele var, at dagen sluttede på pandekagehuset med giga-fyldte pandekager (eller crepzz, som det ville hedde her over i Kjøwenhavn) og en hyggelig og morsom aften hvor vi fik besøg af ræven (I kid you not) der stjal kagen fra fryseboxen... Og da ikke hele familien var overbevist om, at det passede at jeg havde set ræv slæbende afsted med plastikpose - var jeg mere end glad da brormand og farmand fandt både plastpose, gnavet kage og fad i den nærliggende skov... Men jeg behøver vel ikke at sige, at vi var ved at tisse i bukserne af grin over alle de konspirationsteorier og historier vi nåede at digte over kagen og ræven i løbet af aftenenen :) Således opladet efter en skøn, sjov og underholdende familieweekend, starter vi nu den sidste solskinsuge i september :)




torsdag den 22. september 2016

Lidt om at lave aftaler

Jeg har lavet aftaler med twinsene idag. Aftaler om at vi i fællesskab arbejder på at de begge to kan og har lyst til (!!!) at gøre hvad vi siger. 

Vi er udfordret på den kant for tiden. Lige så idyllerisk som hvores hus og have er lige så meget helvede på jord kan det forvandle sig til i løbet af få split sekunder med to femårige der har en ikke eksisterende hørelse - ifører sig verdens største nej-hat og tilmeld også ofte er jammerlige jammer morgen mennesker. Der lige der blir jeg træt. Som i møg træt som i ved i hvad børn nu tager jeg mit gode tøj og går træt. Vi har forsøgt alle mulige mere eller mindre pædagogiske krum spring for at få dem til at makke ret ;) og nu er sidste trumfkort trukket op ad hatten hvor jeg i aftes ved aftensmaden bad dem begge om at hoste op med nogle ideer til hvordan vi sammen kunne hjælpe hinanden til at komme væk fra diskussioner, irritation og nej-hatte og finde den gode opførsel frem igen. 

Aftalen blev at vi skal minde pigerne om at vi har en aftale. Tuller må vi ikke snakke surt til. Så vi skal minde hende om det før grænsen er nået. Tiller skal vi sige til søde sødeTiller husk vi har en aftale. Det med søde Tiller er vigtigt og en del af aftalen.  

Så nu har vi en aftale alle fire: manden Tiller tuller og jeg. Samtidig putter vi tidligere og Storemusen får lov til at bli lidt længere oppe end trut og prut. Hun er nemlig i en god og positiv fase og er en sand fornøjelse at være sammen med. Det er de to andre egenlig også - hvis det bare ikke var for deres ret så selektive hørelse ;) satser på at aftalen holder længere end bare lige et par dage. Vi trænger til lidt fred på den front! 

onsdag den 21. september 2016

Lidt om heldige kartofler....

Åh ja jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte jeg er simpelthen så glad. For heldige, heldige kartoffel aka mig har igen fået en på opleveren på arbejdet.

Idag havde vi vidensfestival en tradition der er forholdvis ny på mit arbejde. En dag hvor vi kommer ud af siloerne og formidler projekter og kan deltage i workshops på tværs af vores fire meget forskellige uddannelser. Forinden har vi der har lyst budt ind med oplæg så der er blevet sammensat et alsidigt program så der er noget til enhver smag. Fantastisk hyggelig dag! Vi starter med morgenkaffe og brød i spisehuset, får frokost og slutter med kaffe og kage - 

I den forbindelse havde jeg skrevet mig på en kunst workshop med Alfio Bonnano som vi har været så absolut heldige at få op til arbejdet for han skal i løbet af de næste uger lave eller bygge et kunst projekt til ved eller omkring den nye bygning vi netop har taget i brug. 

Og Alfio hvem er han - kunne man spørge. Jamen det er ham der har lavet arken Himmelshøj (inskethotellet og alle de andre kunst ting på Amager fælled) han har lavet noget på Lousiana. Han har lavet kunst alle mulige steder i verden. 

Workshoppen gik ud på at han fortalte om sit arbejde. Om sin måde at se natur og kultur på. Om sin måde at arbejde med naturmaterialer på. Om sine tanker bag nogle af projekterne. Og hold nu op det var dybt rørende at høre om kunst natur og samspillet mellem de to elementer her til formiddag. Eftermiddagen brugte vi på at gå rundt i området mærke naturen - og sanse den. For at finde steder og inspirere til vores kunstprojekt  Jeg var helt høj! Da jeg kørte hjem. Sikke en heldig kartoffel jeg er. Når jeg får lov til at opleve og bli inspireret af personer som Alfio Bonnano. WOW!!! 

mandag den 19. september 2016

Lidt om det med huset...

Hvor hurtig kan man egentlig vænne sig til "nyt liv - med hus og have"?!? Jeg har funderet lidt over det med haven før - lidt om rhododenron, lidt om andre hus og have tanker... Så hvor hurtigt kan man vænne sig til nye rammer og nye omgivelser?! Hurtigt - åbenbart, meget hurtigt - det er både de små og store ting der gør forskellen for os :) For det at vi nu har hus og have har gjort underværker for vores familie. Vi er landet, lige præcis som vi skulle - og det føles så rigtigt, som noget kan føles rigtigt. ...her lidt eksempler #jegersåtaknemmelig

Når vi nu har vores egen vaskemaskine som vi selv har valgt (til forskel fra tidligere, hvor vaskemaskinen var en ultra-billig-skrammel-sag, som bare vaskede, og vaskede, og vaskede...) - hvor man selv kan vælge om den skal vaske super hurtig (og bruge mere vand og strøm) eller super øko, med mindre vand og mindre strøm. Jeg kan vælge at tidsindstille den - så den er færdig når jeg kommer hjem - og tøjet er klar til at hænge op. Perfekt bette feature, sys jeg!

Og vaskemaskinen har også lys - særlig smart når man skal se om man nu virkelig har tømt tromlen...


At vi nu kan sidde ude i udestuen, og udnytte solens sparsommelige varme - og alligevel spise frokost, eller aftensmad, eller eftermiddagskaffe ude.

Det her skete fredag eftermiddag - strik, kaffe, sol, benene oppe - jeg har ikke brug for meget mere :)


At vi har frugttræer der bugner af æbler og pærer, og jeg kan bede pigerne om at plukke lidt frugt til madpakken, og vælge lige det de gerne vil spise (enten pære eller æble)

At manden og jeg kan sidde ude ved bålet om aftenen, snakke og snakke og kigge på bål - det bliver jeg aldrig træt af.

Bålkærlighed


At vi har plads nok. Plads til fjernsynsstue i kælderen. Plads til at invitere gæster og i det hele tage bare plads. (Til forskel fra tidligere, hvor vi boede tæt - i en ret pakket lejlighed, for kælderen var klam, fugtig og ikke lavet til at opbevare ting i, ihvertfald ikke hvis man havde en forventning om at bruge dem igen...)

Nogen gange venter jeg på at der er nogen der vækker mig, og fortæller det hele bare er en drøm. Men det er det ikke - det er rigtig nok. Huset er vores (ok, mest bankens) - og det er sørme dejligt. Jeg er så taknemmelig! Virkelig, virkelig taknemmelig.



fredag den 16. september 2016

Lidt om fødselsdagsweekenden der gik...

Her på falderebet af ugen, hvor vi siden i mandags havde længet efter weekend og fri vil jeg lige fortælle lidt om den weekend der gik - og hvad den gik med af skønne ting. For lørdag pakkede vi ganske få pakenelliker og drog først til Sønderjylland og så til Tyskland for at fejre min far. I Sønderjylland holdt vi en kort pause, satte den trailer vi havde lånt siden i starten af juni - til flytning og køren utallige ture til genbrugspladsen - og kørte så efter kort kaffepause videre til et vidunderligt Hotel i Sleswig, hvor min fars 70 års fødselsdag skulle holdes.

Vi skulle fejre, og s o v e på hotel, noget som vi ikke gør det meget i i det daglige (ej heller i ferier), så pigerne (og vi) glædede os til hoteloplevelsen. Det var med andre ord noget heeeelt særligt. Vi havde nærmest fået et palads af værelse, ok faktisk var det mere en lejlighed - med to værelser, to tv, lille men fint (og rent, man er vel lidt tysk*) badeværelse.

Turen derned gik med at vagthunden Tuller holdt et strængt øje med fremskridtet i sin egen catriona cardigan (jeg strikker aaaalt for langsomt i øvrigt) - og pigerne så diverse film på føromtalte telefon monteret på pap - mens vi tøffede dernedaf med godt 80 i timen for vi havde jo den der trailer med. Undervejs holdt vi den obligatoriske, tisse-vi-skal-spise-mad-pause (som Storemusen ikke gad - for hun skulle hverken tisse eller var sulten - men spiste alligevel tre rugbrødsklappere...) og var klar til festlighederne sen eftermiddag. 

Jeg havde haft en del kvababbelser om jeg skulle holde tale eller ej - men et gedigent los i røven af gode kollegaer fik jeg taget mig sammen i bogstaveligste forstand og holdt en fin tale for min far. Det var godt jeg gjorde det. Det der havde været noget jeg skulle tage tilløb til for at gøre og skrive viste sig slet ik at være så svært men var i stedet en fin og vigtig ting at gøre... 

Turen hjemover gik ligesom turen ud super - fik lige svunget inden om Pötsch - som man skal ifølge manden... (Fleggaard havde lukket det ene sted og det andet sted var køen så lang at vi måtte tage til takke med Mutter Pøtsch). Og holdt ligesom på vej over igen en vi-spiser-og-tisser-lige-pause. Den her gang ved stranden ved Nyborg. Og det tog kegler og kan klart anbefales :) således beriget med festlige, sjove og gode oplevelser landede vi på matriklen kl 17 nul dut. Og den her weekend?!? Skal vi ik så meget andet end at ordne lidt hus og have :) og det er super for vi trænger alle sammen :)

 
* ude i verden er tyskere kendt for altid at lægge stor vægt på om hotelværelser er rene ;)

torsdag den 15. september 2016

Lidt om dagen igår...

I indlægget forleden snakkede jeg om hvor jeg engang troede jeg havde fundet min hylde, men alligevel ikke, fordi jeg er på helt rette hylde arbejdsmæssigt nu. Jeg skal ikke flytte mig lige nu - men nyde det udviklingspotentiale der er der hvor jeg er nu, og nyde at jeg stort set har arbejdsdage som jeg gerne vil have dem. Det er virkelig vigtig. Jeg har smadder søde kollegaer, som jeg kan snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg har enkelte tætte kollegaer - én som betyder noget særligt I lyder som et gammelt ægtepar-agtigt - én som jeg kan snakke kvinde-ting-og-tanker-med - én som jeg kan snakke projektideer med - andre som jeg primært chit-chatter med... - og så er der naturligvis min vejleder på ph.d.'en som har en helt særlig mentor rolle - på den måde synes jeg jeg virkelig er dækket godt ind med gode mennesker omkring mig når jeg er på arbejde.

Just another day at the office - eller nåwed


Igår var igen et klasse eksempel på den her dybe tilfredshed med mit arbejde: først super møde med insitutlederen, om fremtid og forskning i forskergruppen, så afsted til arbejds-dag-i-det-grønne med andre kollegaer, hvor APV snak, og udviklingssnak var på programmet. Dagen blev afsluttet med fælles madlavning, skrubbe-optag-og-rensning, salatlavning og lange snakke om alt muligt mellem himmel og jord. Om én fars fortælling om mobning i skolen, om en andens børns cykelture hjem, om vores nye praktikants børn, om de ældre kollegas hus, og om alle de fisk han fanger i fjorden og i det hele taget om livet hvor vi alle sammen er lige nu.

Frokost
Vi drager omsorg for hinanden, passer på hinanden, og er åbne i den grad som vi nu sys vi har lyst til at være. Det er vigtigt, i fortravlede tider, synes jeg. Så derfor passer jeg på mit arbejde, gør mit bedste og nyder dagene på kontoret, om det er i byen eller i skoven, er sådan set underordnet, for arbejdsglæden har jeg begge steder :)

Usigten lige inden aftensmaden kom på bordet


tirsdag den 13. september 2016

Lidt om podernes samtaler i bilen...

Det har ikke været nogen hemmelighed at vi skulle køre en del i weekenden - et rigtigt åh sikke en skøn weekend vi har haft indlæg er på trapperne - og kommer sikkert i morgen - så stay tuned ;)

Ej, men vi kørte jo som sagt langt. Og trutterne klarede turen(e) super-duper-dankeschön godt. De var næsten ikke op at skændes - de så masser af fjernsyn (lille ældre samsung telefon monteret på pap-plade af krea mand (manden min, hvis nogen skulle være i tvivl) i bil, så alle kan se) - og så snakkede de - meget - længe - og udførligt om alt muligt mellem himmel og jord.

Her en lille smagsprøve af en af de bedre samtaler:

Pode 1: må jeg bede om min drikkedunk
Mig: ja, versågod - husk at lukke den når du er færdig, vi skal ikke have mere vand ud i bilen
Pode 1: skal jeg nok, mor.

der drikkes, et split sekund senere:

Pode 2: må jeg bede om min drikkedunk
Mig: ja, versågod - husk at lukke den når du er færdig, vi skal ikke have mere vand ud i bilen
Pode 1: skal jeg nok, mor.

Der drikkes...

Pode 1: du skal huske at drikke meget Pode 2
Pode 2: ja så kan vi holde tissekonkurrence når vi kommer hjem
Pode 1: ja, så tisser du, så tæller jeg og så skal du stoppe med at tisse (hvem der bare havde sådan en god bækkenbund) en - to - tre
Pode 3: ja, så kan vi drikke mens vi tisser og så tisser vi endnu mere
Pode 2: ja, så vi skal fylde drikkedunkene når vi kommer hjem.


...

Jeg elsker den slags fantastiske samtaler når vi kører bil :) og manden og jeg blev enige om ikke at fortælle om at man ikke tisser straks når man drikker noget - de holdt iøvrigt ikke tissekonkurrence da de kom hjem, men blev lidt sure ovder de skulle hjælpe med at tømme bilen, for de ville meget hellere lege... Men leget fik de alligevel, bare lidt senere :)

mandag den 12. september 2016

Lidt om det med syv år

Idag har manden og jeg bryllupsdag - syv år har vi været gift. Og manner, jeg elsker ham!! Virkelig meget!

Så idag  står i kærlighedens tegn (altså ik kun idag...for kærlighed er noget der skal plejes, for at kunne holde).

Jeg elsker han stiller krav, at han udfordrer mig, at han er elskværdig, sjov, og kærlig, han er en god far, en super handyman, en livsledsager - og jeg glæder mig til mange år frem med ham min dejlige mand.

Over and out herfra <3

Men inden jeg lukker helt for idag - her et tilbageblik ... fra vores fjerde bryllupsdag
Vores femte bryllupsdag og sjette bryllupsdag. Og som sagt, så satser jeg stærkt på at ham manden, ham blir jeg gammel med - for jeg elsker ham jo :)

torsdag den 8. september 2016

Lidt om at finde gamle indlæg...

Jeg faldt over nogle gamle indlæg med gamle billeder fra bloggens første leveår. Og så kom jeg til at tænke - lidt frem og lidt tilbage - så here it goes...

Jeg har blogget i fire - f i r e - år. Og der er løbet meget vand i åen siden bloggens spæde begyndelse.

For fire år siden havde jeg ikke tænkt over hvor længe jeg ville blogge, for det var bare sådan lidt et forsøg for sjov. Jeg er virkelig kommet langt omkring i de næsten 600 indlæg som ligger i bloggens arkiv.

Dengang - i 2012 - der var pigerne stadig virkelig små. Indlæggene handlede meget om at holde skruen i vandet - om struktur, om hvordan manden og jeg fik enderne med tre blebørn (!!!) til at nå. Det handlede om overlevelse sagt på den hårde måde.

Det har handlet lidt om arbejdsløshed - det handlede om at få et arbejde, som jeg engang troede var min hylde - om glæder ved penderlivet - som siden hen viste sig ikke helt at være den rette hylde - for den har jeg fundet nu.

Undervejs (i bloggens levetid) blev jeg ramt af stressens klamme hånd - og I kunne følge med i min rejse - projekt oplad dig selv, og hvordan jeg landede den.

Det har handlet om kærlighed til manden min, som jeg på mandag har været gift med i syv år, og som jeg elsker mere og mere for hver dag der går. Og naturligvis om børnene - vores tre fantastiske trutter.

Det har handlet rigtig meget om løb og motion, om mindfullness og yoga, og her på det sidste også om strik. Tre ting, som betyder virkelig meget for mig. Gode ting som ud over sjove oplevelser med min lille værdifulde familie, giver energi.

I det hele taget giver bloggen et rigtig godt billede af hvordan jeg har forandret mig gennem de sidste år. Fra at være mor med stort M, hvor fokus virkelig har været på børnene til at jeg har fundet nogle (nye) sider af mig selv - nu hvor pigerne er fem, fem og syv. Så på den måde er bloggen en virkelig værdifuld digital hukommelse, som jeg håber pigerne på et eller andet tidspunkt måske synes kunne være sjovt at læse. Jeg har taget nogle valg undervejs - fra at nævne pigernes navne og vise billeder er de blevet til Tiller, Tuller og Storemusen, og billeder er kun med yderst sjældent, og ofte helt uden ansigter. Ikke fordi de skal være anonyme eller jeg er bange for at de bliver genkendt (så stor er bloggen dog alligevel ikke) men fordi de ikke selv har valgt at være med. Det er min beslutning, mit frirum, og mit sted hvor jeg skriver om dele af vores hverdag, og vores liv. 

Lidt om den nye børnehave, vol 2.

Nu har pigerne efterhånden gået i ny børnehave her i byen ved sundet i bum bum, lad mig se - 7 uger - eller 1½ måned. Og det går simpelthen så godt!!

Igår var jeg til møde over i børneren, for at gøre status på den her indkøring, som var varslet som "åhhh, det kan godt blive en lidt hård nød, vi oplever tit at ældre børn er svære at få til at falde til..." så jeg skal være ærlige og sige, vi var noget spændte da vi den sidste onsdag i vores sommerferie startede pigerne i ny børnehave. Jeg har skrevet om de første dage her - for det med "her går det godt" - har stort set ikke forandret sig o v e r h o v e d e t.

Nu har vi så også bare pædagogens ord på vores indtryk af pigernes gode trivsel det nye sted. For hun bekræftede os i at de virkelig har det godt, de hygger sig, har fået nye veninder, er gode til at lege, bliver delt i alle aktiviteter hvor det er muligt, men vi skal da ikke gøre noget ved deres unikke bånd - for der er ingen tvivl om at de har noget sammen, som er en styrke, som søde J fortalte igår. Der bliver stillet andre krav til pigerne det nye sted. Fx svarer man når man bliver spurgt om noget - svarer man ikke, jamen så er der en konsekvens i form af - at så ved jeg jo ikke hvad du vil, så må du blive her indtil du ved hvad du vil (Og det er ok, at være inde, man må også gerne gå ud, hvis man har lyst til det - men det handler om at sige og tale) - og det var en af de helt store udfordringer det gamle sted - der blev vi ofte mødt med "pigerne snakker ikke til os"...

Jeg blev simpelthen så glad og også lettet. For der er ingen tvivl om at det har været en af de største udfordringer (mentalt) - det med at hive børnene op med roden og flytte dem til ny by, nyt hus, nyt lokalområde, og nye institutioner. Jeg er ikke selv god til de her skift, og det er sikkert det der har lagt en solid bund af bekymring i maven på mig op til den her flytning. Den er gjort til skamme. Helt og aldeles. Bekyre mig - behøves jeg ihvertfald ikke at gøre (super med mig, så er der en ting mindre på "todo" listen ;) men også ret tankevækkende, hvor meget ens tanker betyder for ens generelle velbefindende, for jeg er kun blevet gladere i takt med at jeg kunne se og fornemme på pigerne at de overhovedet ikke havde problemer med ny børnehave og institutionsskiftet... og Storemusen, hun trives nu efterhånden også det nye sted - men det kommer lige i et andet indlæg ;)

onsdag den 7. september 2016

Lidt om at lade strikketøj ligge

Mor, så ligger du din jakke væk, og strikker min cardigan ik.?! det var sådan cirka den konklusion Tuller nåede til i går aftes, da jeg fortalte hende at NU havde jeg bestilt garn til hendes cardigan, så jeg e n d e l i g kunne komme igang med at strikke den.

Og cardiganens fremdrift skulle ihvertfald ikke stoppes af en høstjakke til mig - nu garnet nok kom idag (eller allersenest i morgen). Og da vi skal på tur i weekenden, som indebærer god mulighed for bilstrik (det gør alle ture nu egentlig, når manden er med, for det er for det meste (læs altid) ham der kører...) så er det oplagt at gøre et ordenligt indhug i cardiganen, hvor jeg efterhånden kender "the game" og kan mønster mv. næsten uden ad.

Så nu, blir høstjakken parkeret - for at strikke endnu en catriona jakke - Storemusens er jo allerede færdig og i brug, ligesom Tiller også har taget sin i brug. Og det blir den absolut sidste jeg strikker lige foreløbig, for tre af samme model inden for tre måneder må være rigelig :)

Jeg har naturligvis bestilt garnet hos min yndlingsgarnpusher - Kenneth fra Garnudslag i Gug, for jeg synes at deres Cotton-Wool egner sig bedre til at strikke jakken i end det oprindelige garn fra Sandnes. Med i den virtuelle indkøbskurv røg også tweed garn i pink (!!) som jeg vil udfordre min egen gaderobe med her til vinter. For jeg trænger til andet end grå, mørkeblå, mellemblå og lysegrå. Så strikkelisten bliver længere - og længere, men aftalen er du starter altså nu, mor. Og lader dit strikketøj ligge, ik?! Og som den gode mor jeg er - sagde jeg naturligvis ja, Tuller, det gør jeg - og jeg strikker hele vejen i bilen i weekenden, så den snart er klar til dig, skat!

 

tirsdag den 6. september 2016

Lidt om pæne ord

Storemusen er fantastisk (naturligvis heeelt objektivt set ;) i aftes da vi sad og læste... Eller rettere hun sad  og læste for mig mente hun lige pludselig:

Ikke er sådan et pænt ord. 
Hvorfor? Spurgte jeg.
Bare fordi der er pænt. Jeg ville ønske det stod i hver sætning. 

Jeg smilte og krammede hende. Og grinede lidt. Af ren og skær kærlighed. Hvor er hun sød og betænksom min store skønne pige. 

Har tænkt lidt over om jeg har et særligt ord jeg synes er pænt. Kan lige nu ikke komme På noget - andet end at jeg altid har nydt at skrive eller. Det glider godt ud af pennen. Især i skråskrift. ;) 


Lidt om langsomme weekender

Weekenden der lige er gået var en langsom en af slagsen - og jeg elsker langsomme weekender, hvor jeg kommer ned i gear og giver mig og os tid til at gøre lige hvad vi har lyst til og behov for at gøre.

I fredags indviede vi endelig gilde-salen - sammen med en flok kollegaer fra mandens arbejde. De havde haft afdelings dag, og havde for nogle uger siden spurgt til om det ikke var på tide at se den fine gildesal de havde hørt så meget om. Så de kom, 15 mand og en kvinde høj til aftensmad - som var bestilt og hentet på den lokale kro. Og der var rigelige mængder mad - så meget at vi resten af weekenden levede som grever og baroner, både til frokost, og aftensmad - både lørdag og søndag.Og kunne give lidt af "firser-laks-og-reje-lagkagen" til naboerne - og et gedigent stykke kage også (hindbærrand). Det gjorde sikkert også sit til at weekenden føltes langsom, for der var ingen bekymringer om at skulle lave aftensmad (eller frokost for den sags skyld)- næh, vi fik bare de lækkerier som køleskabet gemte!

Lørdag gik ret langsomt, men dog hurtigt, for der var jo svømning på programmet. Det var et hit, selvom Tiller ikke mente hun på nogen måde skulle afsted. Storemusen glædede sig og kunne næsten ikke vente til det blev frokosttid, og Tuller - var med på jeg glæder mig vognen. Jeg fik svømmet mine baner, og efter 30 minutter (aaaaaalt for kort tid, mor, aaaalt for kort tid - og i mit stille sind sendte jeg en million taknemmlige tanker til sommerferiens svømmecamp, for sådan har det ikke altid været, langt fra faktisk)-  kunne jeg hente tre glade (og kolde) svømmetrutter ved bassinkanten.

Søndag gik med alverdens gode gøremål - en tur i Ikea med Tiller (alenetid med en twin, eller i det hele taget bare med et barn) for at bytte nogle låger som vi havde købt i den førkerte størrelse #bummer. En tur til Bauhaus' drive in afdeling for at hente skyggelister (manden, Storemusen og Tuller) og en eftermiddag der druknede i regn. I ordets bogstaveligste forstand. Så der var dømt indeaktiviteter, kaffe i rigelige mængder, lidt rengøring og alle sådan nogle weekend ting. Så weekenden var virkelig god ved os. Jeg er nået et godt stykke videre med høstjakken, men lægger den på hylden ny, for Tuller tripper og vil så gerne have sin catrionajakke, så den må jeg hellere få på pindene. Og da weekenden (den der kommer) byder på flere timers biltur - er bilstrik jo lige sagen - for at komme godt igang med Tullers jakke.

Og nu, sidder jeg hjemme, skal til at lave en årnli' balje stempel kaf', for jeg skal skrive endnu et interview ud - og til det kræves kaffe (og ro). Over and out herfra :)

fredag den 2. september 2016

Lidt om børnenes efterårsaktiviteter...

I morgen starter svømningen igen. Egentlig skulle det ha været om tirsdagen alle tre trutter skulle svømme men efter lidt frem og tilbage ombestemte vi os for nogle uger siden. Der var stadig ledige pladser om lørdagen - så det blev lørdag. Midt på dagen - i stedet for tirsdag sidst på dagen. 

Jeg forventer mere oplagte børn. Børn der ikke drejser om af træthed og på en eller anden måde alligevel havde haft bedst af at være hjemme i stedet for at plaske rundt i den næsten lokale svømmehal. Pigerne glæder sig ihvertfald. Det gør jeg egentlig også. For deres svømmetid betyder også svømmetid for mig. 

Jeg har nemlig besluttet at jeg også hopper i badedragten i den halve time hvor pigerne svømmer. For forældre er forment adgang til hallen hvor undervisningen fonder sted. Og det passer mig egentlig fint af helt og aldeles egoistiske årsager. Så er der en halv times legitim svømmetid til mig ;) nu prøver jeg det. Fungerer det ikke må jeg ty til strikketøj eller bøger. Eller løbesko. Kender nemlig en bette rute på fem km som kunne tilbagelægges mens pigerne svømmer. 

Jeg forsøger så vidt muligt at lægge min egen træning til og fra noget jeg alligevel skulle have ordnet. Løbe til apotek og hente piller eksempelvis... Løbe til børner og afl børn er en anden mulighed. Svømme mens pigerne selv er i vandet. Løbe i frokostpausen for at få luft til hovedet. Svømme inden arbejde om morgenen... For når jeg først rammer sofaen om aftenen er jeg så vandvittig svær at få op igen... Så på den måde fungerer efterårets svømning også som
Efterårsaktivitet for mig :) 

torsdag den 1. september 2016

I september glæder jeg mig til...

Endelig blev det september, min yndlingsmåned - kølige morgener, med dug på ruden, varme eftermiddage med bare tæer i sandalerne. Sol der stadig varmer, men duften af efterår der efterhånden indfinder sig. Modne æbler og pærer på træerne i haven - hygge inde når mørket falder på - tidliger for hver dag der går. Jeg elsker september.

I september vil jeg...
# strikke høstjakken færdig, det må ku nås tænker jeg
# bestille ny uld hos min yndlingsgarnpusher, til en catrionajakke til Tuller og en løvfaldsjakke til mig.
# nyde haven og solen alt det jeg overhovedet kan
# meditere mere, jeg trænger
# få styr på mine sengetider igen, lige pt. blir klokken alt for mange gange 22.30 før jeg rammer dyne og pude
# bevare madpakkegejsten
# svømme to gange om ugen
# være glad (særligt om morgenen)

August er gået hurtig, og så alligevel ikke - fem (næsten) hele uger, har den varet - jeg har virkelig produceret noget på bloggen - 16 indlæg er det blevet til - og der er kommet nye læsere til - velkommen til! Samtidig er der også kommet (mere) gang i bloggens kommentarfelt! Tak - af hjertet tak for jeres dejlige kommentarer :)

På min augustliste havde jeg en masse gode ting. Jeg er faldet til - børnene er faldet til - hver dag nyder jeg hus og have, og jeg mener det - jeg n y d e r roen der sænker sig over mig når jeg tager nøglen frem og låser op til hus og have, kommer hjem og er sammen med børnene om eftermiddagen. Jeg tror stadig af og til det hele er en drøm, så glad er jeg! Hverdagsopstarten har været god, meget lidt hektisk, og virkelig rar. Jeg har forsøgt at hygge om børnene og manden når vi er kommet hjem. Jeg har strikket Tillers cardigan færdig, og er godt igang med næste projekt. Jeg fik i den grad nydt weekenderne, men måtte sande at også duracell-mutti her har en grænse for "weekend-aktivitets-niveau" og brugte en hel uge på at glæde mig til at det endelig blev fredag igen. Det satte tingene lidt i perspektiv, og jeg lagde duracell-mutti på hylden igen, og erstattede hende med hende der passer på sig selv, for sådan ved jeg, jeg holder længst ;)

Så ja, august har været lang, men meget, meget dejlig! Og jeg er så taknemmelig for at vi i sin tid tog skridtet købte et hus et heeeeelt andet sted end først tænkt.

Listerne har nu eksisteret i godt et år på bloggen, så derfor er der fra nu af et tilbageblik - til samme måned, bare året før... læs her om august 2015, hvis du har lyst :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...