Åhhh november mener det godt med os de her dage. Solskin, blå himmel og flotte farver og dufte. Så bliver det ikke bedre!
Jeg elsker efteråret og vinteren når den ser ud som den gør lige pt. Også selvom det var koldt på cyklen i morges. Podernes hænder (godtnok i handsker) var frosset fast til grebene, mente de undervejs. Når vi cykler i morgen må det blive med endnu mere tøj på - de skulle nødig miste lysten til at cykle om vinteren. Luften i håret efter en lang dag på arbejde/i SFO er guld værd, synes jeg.
Jeg trænger i den grad til solskin i mit liv på flere plan. Helt bogstaveligt talt - gør solskin godt i sjælen, helt derinde hvor det ellers nemt bliver trist og ked, når der er for mange løse ender, og bekymringer om det ene og det andet - og bekymringer er der pt nok af.... Skolen fx. Det er the never ending story, som jeg inden længe fortsættter føljetonen med. Byggepladsen i huset er den anden bekymring (omend manden her er den der trækker det største læs...), arbejdet den tredje - for fyringsrunden har været hård ved alle - og vi er ved at finde os igen. Lysten til at bruge de lyse timer på arbejdet kan lige nu ligge på et meget lille sted...
Når der er mange sager som de tre bekymringer jeg lige beskrev så er solskin noget af det bedste jeg ved - det får ting til at se lidt lysere ud. Et kig ud af vinduet, en gåtur i frokosten eller som intermezzo mellem arbejdsopgaver i solskin gør nemlig rigtig godt!! I solskin er det nemlig lidt svært at give plads til det dårlige humør der ellers nemt får etableret sig i sindet på grå regnvejrsdage... Så mere sol i november, tak :)
Viser opslag med etiketten overskud. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten overskud. Vis alle opslag
tirsdag den 7. november 2017
onsdag den 24. august 2016
Lidt om lange dage og om at komme igennem dem.
Igår var en af de dage, hvor jeg tænker mens jeg er i dem - for hulan, - hvorfor bookede du også et interview kl. 12, et møde kl. 14 og et interview kl. 16.30 på samme dag i Odense?!? Interviewene skulle jeg holde, mødet var jeg ansvarlig for - så gæt om jeg var mast da jeg kl. 15.30 sad i bilen, for at afvente at klokken blev 16.30 så jeg komme igang med dagens sidste interview.
Dagen startede ellers stille og roligt (med vilje) - så da jeg havde afleveret børnene kørte jeg hjem, for at lave en kop' stempel-kaf - tog strikketøjet frem og fandt en eller anden skøn pod-cast-TV halløj på DR's hjemmeside for så i tre kvarter at sidde og nyde kaffe og strikkeri. for jeg vidste jo dagen blev lang. Og gæt hvad, det var sørme dejligt at sidde der og strikke, med kaffe og Anne og Anders i baggrunden :) Klokken lidt i halv ti satte jeg mig ud i bilen med strikketøj i bagagen, lidt lækkerier til køreturen og med P1 i højtalerne. Jeg var klar - dagen kunne bare komme an :)
Turen til Odense gik fint. Fandt et sted næsten i nærheden af hvor jeg skulle holde møde - og driblede ellers afsted til det første interview. Det (interviewet altså) kom i hus i fin stil - det gik lidt trægt, men sådan er interviews så forskellige (jeg har efterhånden lært ikke at panikke over den slags længere). Lange dage kræver god kaffe, så på vej hen til bilen tjekkede jeg lige ind hos Lagkagehuset for at købe den obligatoriske kop efter-frokost-kaffe. Næste møde-sted fandt jeg i fin stil og var der ca. 20 min før tid - tid til at hive strikketøjet frem, og slappe af (læs: mental forberedelse til næste møde). Hvor er jeg glad for at jeg i sin tid begyndte på det her strikkeri - for det har godtnok været min tro føglesvend lige siden, og jeg nyder at strikke - hvorsomhelst og nårsomhelst.
Møde nr. 2 gik super - som i : s u p e r. Motiverede lærere, ditto skoleleder og et absolut grønt lys for at komme igang med et projekt som blev omtalt som - hvor er det godt du lige ringede og tilbød os det her projekt, for det er jo lige det vi gerne vil - så det faldt lige i vores turban på rette tidspunkt med denne positive ånd gennemførte vi mødet, jeg fik placeret bolden på skolegården, og spiller med og videre i oktober hvor jeg skal til møde igen. Inden da har lærerne lige en stak "lektier" for som de skal løse inden da :)
I timen mellem mødet og dagens sidste interview sad jeg i bilen og strikkede, men på et tidspunkt slog det mig, at min hjerne virkelig havde brug for en pause - og her blev meditationen, og mindfulness min redning. Det virker - hver gang - beroligende, afslappende, som en lur, og herligt frisk når ens hjerne (og tankerne) slås fra og fokus kommer i kroppen. Så hvad blev redningen på dagen - hvor jeg kl. 15.30 på parkeringspladsen sad fuldstændig mast og uden energi. Det blev endnu engang Yogavivo - og vupti, jeg fik det sidste interview i hus - og kunne vende snuden hjemad.
Jeg ramte matriklen kl. 20.30 - ca. 11 timer efter jeg var kørt hjemmefra. Idag er jeg flad, så jeg har svømmet her til morgen, slappet af i vandet og nydt det meditatative i at tilbagelægge baner. Og nu, tager jeg hjem. Bum. Drikker en kop kaf' og henter så børn! Jeg glæder mig til en eftermiddag sammen med mine skønherligheder :)
Dagen startede ellers stille og roligt (med vilje) - så da jeg havde afleveret børnene kørte jeg hjem, for at lave en kop' stempel-kaf - tog strikketøjet frem og fandt en eller anden skøn pod-cast-TV halløj på DR's hjemmeside for så i tre kvarter at sidde og nyde kaffe og strikkeri. for jeg vidste jo dagen blev lang. Og gæt hvad, det var sørme dejligt at sidde der og strikke, med kaffe og Anne og Anders i baggrunden :) Klokken lidt i halv ti satte jeg mig ud i bilen med strikketøj i bagagen, lidt lækkerier til køreturen og med P1 i højtalerne. Jeg var klar - dagen kunne bare komme an :)
Turen til Odense gik fint. Fandt et sted næsten i nærheden af hvor jeg skulle holde møde - og driblede ellers afsted til det første interview. Det (interviewet altså) kom i hus i fin stil - det gik lidt trægt, men sådan er interviews så forskellige (jeg har efterhånden lært ikke at panikke over den slags længere). Lange dage kræver god kaffe, så på vej hen til bilen tjekkede jeg lige ind hos Lagkagehuset for at købe den obligatoriske kop efter-frokost-kaffe. Næste møde-sted fandt jeg i fin stil og var der ca. 20 min før tid - tid til at hive strikketøjet frem, og slappe af (læs: mental forberedelse til næste møde). Hvor er jeg glad for at jeg i sin tid begyndte på det her strikkeri - for det har godtnok været min tro føglesvend lige siden, og jeg nyder at strikke - hvorsomhelst og nårsomhelst.
Møde nr. 2 gik super - som i : s u p e r. Motiverede lærere, ditto skoleleder og et absolut grønt lys for at komme igang med et projekt som blev omtalt som - hvor er det godt du lige ringede og tilbød os det her projekt, for det er jo lige det vi gerne vil - så det faldt lige i vores turban på rette tidspunkt med denne positive ånd gennemførte vi mødet, jeg fik placeret bolden på skolegården, og spiller med og videre i oktober hvor jeg skal til møde igen. Inden da har lærerne lige en stak "lektier" for som de skal løse inden da :)
I timen mellem mødet og dagens sidste interview sad jeg i bilen og strikkede, men på et tidspunkt slog det mig, at min hjerne virkelig havde brug for en pause - og her blev meditationen, og mindfulness min redning. Det virker - hver gang - beroligende, afslappende, som en lur, og herligt frisk når ens hjerne (og tankerne) slås fra og fokus kommer i kroppen. Så hvad blev redningen på dagen - hvor jeg kl. 15.30 på parkeringspladsen sad fuldstændig mast og uden energi. Det blev endnu engang Yogavivo - og vupti, jeg fik det sidste interview i hus - og kunne vende snuden hjemad.
Jeg ramte matriklen kl. 20.30 - ca. 11 timer efter jeg var kørt hjemmefra. Idag er jeg flad, så jeg har svømmet her til morgen, slappet af i vandet og nydt det meditatative i at tilbagelægge baner. Og nu, tager jeg hjem. Bum. Drikker en kop kaf' og henter så børn! Jeg glæder mig til en eftermiddag sammen med mine skønherligheder :)
mandag den 9. maj 2016
En stor ting for 5-årige piger
... er at cykle til børneren, alene på sin egen cykel. Og lige det skete idag! Idag passede logistikken, idag havde vi overskuddet, idag havde vi øvet så meget (ligesom med Storemusen i sin tid) at vi igår aftalte med Tiller og Tuller "at i morgen, må i cykle i børneren, på jeres egne cykler" - sådan helt rigtigt... for de havde cyklet turen (og mange, mange andre ture - til svømmehallen, til Rema... osv.) før
Så i morges forsvandt morgentrætheden som dug for den skønne varme sol - da de kom i tanker om, at de jo netop idag skulle cykle i børneren for allerførste gang på egne cykler. Så i en vis fart fik vi:
- spist müslimorgenmad med skyr, bananer, jordbærjogurt og havregryn
- smurt alle ind i et gedigent lag solcreme
- børstet tænder osv.
- fået tøj på og
- pakket tasker i løbet af meget, meget lidt tid :)
for så at gøre klar til at cykle afsted. Når man er alene om at cykle med tre børn, så har vi lært af erfaring at vi kan aftale os ud af rigtig mange konflikter ved at have klare rammer helt fra start af... og det er aftaler om:
- cykelrækkefølgen (hvem cykler forest, hvem i midten og hvem bagerst ved mor)
- hvilken vej vi cykler - her er Storemusen en stor hjælp forrest, for hun kender vejen og er en habil cyklist, for hun er cyklet siden hun var knap 5 også til og fra børneren...
- cykelrækkefølgen på hjemvejen hvem der cykler forrest når vi cykler hjem fra børneren.
- og - at vi ikke snakker sammen, men at vi koncentrerer os om at cykle :)
Det gik super - så i eftermiddag, henter jeg sikkert to stolte, trætte børn, der glæder sig til at cykle hjem igen, samtidig har vi idag taget et stort skridt op ad selvstændighedsstigen - og det er (også) en stor ting for os forældre...
Så i morges forsvandt morgentrætheden som dug for den skønne varme sol - da de kom i tanker om, at de jo netop idag skulle cykle i børneren for allerførste gang på egne cykler. Så i en vis fart fik vi:
- spist müslimorgenmad med skyr, bananer, jordbærjogurt og havregryn
- smurt alle ind i et gedigent lag solcreme
- børstet tænder osv.
- fået tøj på og
- pakket tasker i løbet af meget, meget lidt tid :)
for så at gøre klar til at cykle afsted. Når man er alene om at cykle med tre børn, så har vi lært af erfaring at vi kan aftale os ud af rigtig mange konflikter ved at have klare rammer helt fra start af... og det er aftaler om:
- cykelrækkefølgen (hvem cykler forest, hvem i midten og hvem bagerst ved mor)
- hvilken vej vi cykler - her er Storemusen en stor hjælp forrest, for hun kender vejen og er en habil cyklist, for hun er cyklet siden hun var knap 5 også til og fra børneren...
- cykelrækkefølgen på hjemvejen hvem der cykler forrest når vi cykler hjem fra børneren.
- og - at vi ikke snakker sammen, men at vi koncentrerer os om at cykle :)
Det gik super - så i eftermiddag, henter jeg sikkert to stolte, trætte børn, der glæder sig til at cykle hjem igen, samtidig har vi idag taget et stort skridt op ad selvstændighedsstigen - og det er (også) en stor ting for os forældre...
torsdag den 14. januar 2016
Togføreren i mit eget liv...
Jeg bliver nødt til at bruge lidt mere krudt på det her koncept 32 timer - for det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv (og for vores familie) ever!!
Jeg har fået kontrollen i mit liv tilbage - - jeg sidder ved rattet og er atter togfører i stedet for "bare" at være passager i mig eget liv. Jeg har overskud - er glad - tilfreds - rolig - en bedre mor - en bedre kone - og så meget, meget mere - at jeg er så taknemmelig for at manden i sin tid sendte mig ud på den gåtur med ét spørgsmål som han ville have svar på når jeg kom hjem igen.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt som jeg har det nu!!
For som bekendt har jeg siden 1.12. været på 32 timer - og det er lykken. Selvom det har nogle (økonomiske) konsekvenser for vores familie - så kan den slags lykke ikke gøres op i penge. Jeg er bare taknemmelig for at vi har muligheden for (læs råd til) at jeg kan gå på 32 timer, og ikke føle et økonomisk afsavn. Vi kan godtnok ikke købe helt det hus vi egentlig havde haft råd til hvis jeg var på fuld tid - men hvad er et hus hvis man konstant føler man halter bagefter og egentlig ikke føler man har kontrol med livet?! Jeg bliver ihvertfald ikke en gladere husejer hvis huset ligger i en større by i Nordsjælland - sammenlignet med et hus i mere landlige omgivelser. Det ved jeg nu.
Men tilgængæld ved jeg også at jeg er en meget bedre mor - jeg er faktisk den mor jeg gerne vil være. Jeg er den hustru jeg gerne vil være - jeg finder igen glæde ved hjemmebag, hyggelige eftermiddage og alt det der - som giver mig overskud. Det giver mulighed for faktisk at mærke mig selv bedre - fx den taknemmelighed jeg føler hver eneste dag, og alt det - sammenlagt - gør jeg igen er togføreren i mit eget liv!
Jeg har fået kontrollen i mit liv tilbage - - jeg sidder ved rattet og er atter togfører i stedet for "bare" at være passager i mig eget liv. Jeg har overskud - er glad - tilfreds - rolig - en bedre mor - en bedre kone - og så meget, meget mere - at jeg er så taknemmelig for at manden i sin tid sendte mig ud på den gåtur med ét spørgsmål som han ville have svar på når jeg kom hjem igen.
 |
| Manden min :) |
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt som jeg har det nu!!
For som bekendt har jeg siden 1.12. været på 32 timer - og det er lykken. Selvom det har nogle (økonomiske) konsekvenser for vores familie - så kan den slags lykke ikke gøres op i penge. Jeg er bare taknemmelig for at vi har muligheden for (læs råd til) at jeg kan gå på 32 timer, og ikke føle et økonomisk afsavn. Vi kan godtnok ikke købe helt det hus vi egentlig havde haft råd til hvis jeg var på fuld tid - men hvad er et hus hvis man konstant føler man halter bagefter og egentlig ikke føler man har kontrol med livet?! Jeg bliver ihvertfald ikke en gladere husejer hvis huset ligger i en større by i Nordsjælland - sammenlignet med et hus i mere landlige omgivelser. Det ved jeg nu.
Men tilgængæld ved jeg også at jeg er en meget bedre mor - jeg er faktisk den mor jeg gerne vil være. Jeg er den hustru jeg gerne vil være - jeg finder igen glæde ved hjemmebag, hyggelige eftermiddage og alt det der - som giver mig overskud. Det giver mulighed for faktisk at mærke mig selv bedre - fx den taknemmelighed jeg føler hver eneste dag, og alt det - sammenlagt - gør jeg igen er togføreren i mit eget liv!
tirsdag den 21. oktober 2014
Og så blev den færdig :)
I weekenden blev min skønne-kradse-islandske-uld-slip-over færdig. Det var et stort øjeblik - for jeg havde haft garnet liggende siden oktober 2012 - så her to år efter blev 'vidunderet' så endelig færdigt, dog lidt anderledes end beskrevet i opskriften, og noget mere 'løs' end beskrevet i opskriften, men stadig fædig, og det er jo det vigtigste i denne sammenhæng. Fredag aften gik med at montere løse ender og prøve trøjen, og være tilfreds.
I sidste uge købte jeg nyt islandsk-uld i den skønneste flaskegrøn og nye pinde (mine elskede knit-pro i træ) og så er jeg ellers straks gået igang med næste trøje, som bliver magen til - og dog med nogle (få) ændringer... For denne gang har jeg 'testet' min strikkefasthed (for den første trøje blev noget løsere, og det er især en udfordring over skulderne) - så nu har jeg på den hårde måde fundet ud af at det faktisk er ret relevant at finde ud af at strikkefastheden betyder noget. Nogle (andre) typiske begynderfejl er jo - at tælle forkert - at glemme at markere - at tænke 'pyt' det gør nok ikke noget - på nogle (udvalgte) steder. Jeg kan så her berette, at det (småfejlene that is) betyder noget, men i det store billede - altså når jeg tager trøjen på, og tænker - den har jeg lavet - så betyder småfejlene ikke noget. Jeg er stadig stolt og glad for jeg endelig fik gang i mit strikkeri igen, og har allerede nu en del projekter i 'pipelinen' men til forskel fra før, starter jeg først når det strikkeprojekt jeg har gang i nu er helt afsluttet. For det gør ikke noget godt for mig at have halve strikkeprojekter liggende, som ikke bliver færdige - eller kun bliver færdige med hiv og sving.
Det der er hyggeligt ved strikkeriet er, at manden kan sidde og nørkle med sin computer og programmere - mens jeg strikker og vi sammen lytter til musik, og det åbner op for masser af snakke om alt muligt, og det er noget der er godt for sjælen :)
 |
| Halvvejs |
 |
| Nærbillede af striberne |
Det der er hyggeligt ved strikkeriet er, at manden kan sidde og nørkle med sin computer og programmere - mens jeg strikker og vi sammen lytter til musik, og det åbner op for masser af snakke om alt muligt, og det er noget der er godt for sjælen :)
 |
| Et voila - det færdige resultat :) |
mandag den 21. oktober 2013
Som nat og dag
jeg var i svømmehal med Storemusen og Tuller igår. En efterårsferieaktivitet der lige skulle prøves - tiller og tuller elsker at svømme, mens Storemusen er mere udfordret på den front (jeg skrev om det tidligere, i indlægget her). Så egentlig skulle vi alle fem have været afsted, men Tiller (og manden) trængte i den grad til en lur, så de to blev hjemme og sov, mens jeg tog afsted med to børn.
De to hyggede sig, Storemusen snakkede om at det var kun piger der var afsted, så var det en tøsetur - Tuller gentog straks Tødedu. Hun er en lille papegøje, og gentager alt hvad der bliver sagt - fra tødetu til hundelort :-/
Tuller er ved at blive en stor pige, særligt når hun kun er afsted med mig og Storemusen: hun tog alt sit tøj af i omklædningen, ligesom storesøster. Gik selv ud i bruseren - ligesom storesøster, og gik i bad sammen med storesøster. Gik selv ned til bassinet - ligesom storesøster. Så der er stor beundring på det punkt - MEN når det så kommer til det her svømning, ing - der er det så omvendt - jep du læste rigtigt, så er det Storemusen der gør det samme som Tuller - for når Tuller hopper i, gør Storemusen det også... lige pludselig hopper Storemusen i vandet fra kanten - hende, der normalt A.L.D.R.I.G. ville hoppe ned fra kanten og få sit hoved under vand - men når Tuller kaster sig ud i bassinet, så gør Storemusen det også, omend noget mere forsigtig end den frygteløse Tuller, der med kork-bælte (eller hvad det nu hedder - det er jo ik lavet af kork, vel) og svømme-pølse under armen hopper i vandet - efter et kort: en - do - te - bire - hop. [en, to, tre, fire - hop] - det gik så i løbet af den halve time over til at hun bare kastede sig i vandet uanset om moren eller Storemusen for den sags skyld var klar. Men for Storemusen var det, at der ikke altid var 100% opmærksomhed på hende, først en udfordring - og senere fik hun vendt den usikkerhed til at svømme rundt selv - udstyret med korkbælte og svømmepølse. Så det var en stolt Storemus der kunne fortælle manden om: 1) hun havde hoppet fra kanten og fået hovedet under vand; 2) svømmet om kap med Tuller, 3) svømmet på tværs af bassinet - helt alene uden hjælp fra nogen, og 4) at Tuller bare hoppede i vandet uden at vente på at mor var klar.
De to hyggede sig, Storemusen snakkede om at det var kun piger der var afsted, så var det en tøsetur - Tuller gentog straks Tødedu. Hun er en lille papegøje, og gentager alt hvad der bliver sagt - fra tødetu til hundelort :-/
Tuller er ved at blive en stor pige, særligt når hun kun er afsted med mig og Storemusen: hun tog alt sit tøj af i omklædningen, ligesom storesøster. Gik selv ud i bruseren - ligesom storesøster, og gik i bad sammen med storesøster. Gik selv ned til bassinet - ligesom storesøster. Så der er stor beundring på det punkt - MEN når det så kommer til det her svømning, ing - der er det så omvendt - jep du læste rigtigt, så er det Storemusen der gør det samme som Tuller - for når Tuller hopper i, gør Storemusen det også... lige pludselig hopper Storemusen i vandet fra kanten - hende, der normalt A.L.D.R.I.G. ville hoppe ned fra kanten og få sit hoved under vand - men når Tuller kaster sig ud i bassinet, så gør Storemusen det også, omend noget mere forsigtig end den frygteløse Tuller, der med kork-bælte (eller hvad det nu hedder - det er jo ik lavet af kork, vel) og svømme-pølse under armen hopper i vandet - efter et kort: en - do - te - bire - hop. [en, to, tre, fire - hop] - det gik så i løbet af den halve time over til at hun bare kastede sig i vandet uanset om moren eller Storemusen for den sags skyld var klar. Men for Storemusen var det, at der ikke altid var 100% opmærksomhed på hende, først en udfordring - og senere fik hun vendt den usikkerhed til at svømme rundt selv - udstyret med korkbælte og svømmepølse. Så det var en stolt Storemus der kunne fortælle manden om: 1) hun havde hoppet fra kanten og fået hovedet under vand; 2) svømmet om kap med Tuller, 3) svømmet på tværs af bassinet - helt alene uden hjælp fra nogen, og 4) at Tuller bare hoppede i vandet uden at vente på at mor var klar.
tirsdag den 3. september 2013
Bagværk (rugbrød)
Jeg er virkelig vild med at bage, ikke på den der 'mal dit eget mel med stenkværn, eller kun ølandshvede / spelt groet det helt rigtige sted...' måde...
Mere fordi jeg synes hjemmebagt brød (og hjemmebagte boller eller kager) smager så godt, altså på den der måde, jeg spiser egentlig bare fordi det smager godt, ikke fordi jeg er sulten-måde. OG - så er der hele det økonomiske i det - jeg nægter som i N.Æ.G.T.E.R. at give en milliard for lækkert brød købt hos kvali-bageren lagkagehuset eller emmery's - og alternativet købe alm rugbrød hos rema ell netto. Det koster efterhånden også en halv arm uden at smage af alverden...ikke desto mindre har vi i lang tid da overskuddet var småt (de sidste 2.5 år) spist sidstnævnte rugbrød - men nu - hvor overskuddet igen er voksende bruger je dele af det overskud på at bage rugbrød. Og jeg har fundet/fået den nemmeste opskrift! Og oven i hatten smager den også mindst ligeså godt som førstnævnte super rugbrød :) og billigere (so, whats not to like?!?)
Så nu deler jeg lige opskriften her, for det kunne jo være at den kunne inspirere andre:
1 portion surdej blandes med:
5 dl knækkede rugkerner
5 dl rugmel og
8 dl lunkent vand.
Til den nye surdej: Tag 1 dl af denne dej og bland m 1 dl hvedemel, 1 dl rugmel og 1,5 dl vand. Lad stå på køkkenbordet - og rør i den to gange om dagen*. Det med at røre er altså virkelig vigtigt! Ellers dør din surdej, for den blir for sur...
Tilsæt herefter
4 håndfulde kerner (vælg selv hvad - jeg bruger øko femkornsblanding)
1 spiseske groft salt
1/2 dl sirup
5 dl hvedemel
Rør gerne med røremaskine for fuld skrue i ca 5-10 min.
Fyld i stor rugbrødsform (beklæd den med bagepapir, hvis det ikke er en slip let form) og lad brødet hæve i min 8 timer og bag ved 200 grader i 75 min (sæt brødet i den kolde ovn).
Når brødet er bagt færdig, skal det ud af formen, og evt. rulles i et vådt viskestykke, så skorpen bliver blødere. Alternativt kan du også bare skære endeskiven af og spise den med tandsmør :)
Når brødet er bagt færdig, skal det ud af formen, og evt. rulles i et vådt viskestykke, så skorpen bliver blødere. Alternativt kan du også bare skære endeskiven af og spise den med tandsmør :)
Det smager fantastisk, er super nemt og sidst men ike mindst så ved man hvad der er i :)
Jeg lægger lige billede op senere
* bager du ikke et par gange om ugen skal surdejen have lidt mad (vand og mel) eller stå i køleskabet (og ud af køleskabet dagen inden du skal bage igen og ha' lidt nyt mel og vand)
 |
| Ummenum, nybagt rugbrød - bagt idag :) |
Abonner på:
Opslag (Atom)
