torsdag den 29. januar 2015

Crazy cat woman ...

eller Lånekat eller 'vi leger vi har fået kat'


Vi har fået kat. Altså ikke sådan rigtigt, men lidt alligevel. I nabolaget løber der en kat omkring, som hverken har øremærke eller halsbånd på. Den har løbet været i området den sidste måneds tid, miauet og nusset os om benene, og set mere og mere sulten ud. Så den anden aften tænkte vi - nu gør vi noget. Og begyndte at undersøge hvad man egentlig skal gøre når man har en herreløs kat i nabolaget.

Vi startede med at give den mad. Og den åd. Så nu har den fået 'faste spisetider' et og et tæppe foran vores dør. Den sov på tæppet hele natten til igår, og vi tror den også sov der i nat. I dag tager jeg forbi dyrlægen med den og får tjekket om den er chippet. Hvis den er - skal den selvfølgelig tilbage til sin rette ejermand (hvis de altså er interesseret i katten, hvis den er løbet væk - hvis de har sat den ud, så skal den altså ikke tilbage til det hjem. Folk der sætter dyr ud, skal i min verden ikke have lov til at have husdyr igen n o g e n s i n d e...!!!)

Og så er vi begyndt at snakke om muligheden for at beholde den*. Hvis den altså ikke er chippet, og der ikke er sat nogle 'jeg savner min kat sedler' op i de lokale supermarkeder. For den er flot. Og sød. Og super kælen. Og virker til at være ok, med at der er tre børn der vil nusse den. Og alt muligt andet. Vi snakker om den skal bo inde om natten, og ude om dagen, og have et hus den kan søge ly i hvis den er ude og det regner. Så tanken om en kat, er ikke helt vildt langt væk længere. Og uanset hvad - så skal vi ha en kat når vi får hus. Så lige nu øver vi os bare, ing. For det er ikke til at holde ud, at der er en kat ude hvor vi bor, som ikke har noget hjem. Som gerne vil ind, men som helt åbenlyst ikke har et sted at gå hen. For den strejfer... er (alt) for sulten og den slags, og pigerne (og manden, og konen), sys det er hyggeligt med en låne-kat.

* for den skal ikke aflives! Vi kunne aflevere den til Inges Kattehjem, eller nåwed - men hvad så hvis der ikke er nogen der vil have den - så skal den jo aflives alligevel, forestiller jeg mig ... og det skal den jo ikke, blev der sagt...

onsdag den 28. januar 2015

Nedtællingen er begyndt

forlængst for om lige præcis otte dage som i o.t.t.e. - 8 that is - har Storemusen fødselsdag*. Jeg kan næsten ikke vente, mor Så vi tæller ned. Og tæller ned. Hver morgen, middag, eftermiddag, aften - og sikkert også i søvne om natten, tæller vi ned. Og snakker om fødselsdagen - for den 5.2.2015 bliver Storemusen 6 år.

Så vi har planlagt - at børnerens storegruppe kommer hjem til os på dagen, ligesom sidste fødselsdag.. Vi har planlagt at Bessemand kommer på dagen - for han kan ikke i weekenden - Vi er ved at invitere lidt familie i weekenden efter den store dag - og har købt (nogle) gaver - mor har I købt gaver - mor har du pakket gaverne ind? Åhhhh, jeg glæder mig, jeg kan næsten ikke vente... Så vi glæder os på hver vores måde, at Storemusen snart bliver 6 år.

Hun har ønsket sig rulleskøjter - og alle mulige afskygninger af Elsa (Barbie, Paryk, handsker...)

Tænk - at der allerede er gået et år - siden vi sidst fejrede hende...  Og seks år siden hun kom ud til os. Det er vildt at tænke på. Så vi glæder os til at fejre hende. Om otte dage.

*Moren siger så lige, godt der er otte dage til - for der mangler en del løse ender, som fx at få gaverne leveret/købt. At få den pakket ind, at lave mad til børneren - bage kage og den slags. Så jeg siger - godt der stadig er otte dage til din fødselsdag min skat :)

mandag den 26. januar 2015

En søndag ud over det sædvanlige.

Havde vi igår... og vi trængte i den grad til en god fridag sammen efter at vi har et tilbagefald af de større mht. ballademager 1 og ballademager 2 - krydret med en præ-pubertær Storemus, så kan man vidst godt forestille sig hvordan tingene er herhjemme. Det slider på alle og alt. F u c k hvor er jeg træt af 3½ årige i selvstændighedsfasen!!!!!!

Nåmmen, nok sur bøvs - for igår havde vi det der mindede om en hel almindelig søndag (lidt a la denne her - en med o v e r s k u d). Tiller og Tuller havde en legeaftale hos bedstevennen M fra børneren, hvis far altid bager pandekager når pigerne kommer, hvis mor er den sødeste. Nogle forældre man virkelig trygt kan overlade pigerne til - og som også har lyst til at ha' besøg af to på en gang. Igår havde Tuller bare ikke lyst til at lege med M. Hun ville ikke med, så Tiller kom afsted alene. Hele vejen op til M sad hun og snakkede om pandekager, slæden, sne, og alt muligt andet. Glædede sig til at komme på besøg - men da vi nåede frem, mente hun blot, jeg vil have min Tuller og kravlede op i cyklen igen. Jeg brugte lidt tid på en slags overtalelse til i det mindste at sige til M, at hverken Tiller eller Tuller havde lyst til at lege - at man ikke bare kører sin vej, men at man lige må sige, man har været her, men kan ikke lege alligevel. Hun ombestemte sig - i entreen - Du skal køre nu mor, jamen hej-hej min pige.

Lidt senere sendte M's mor en sms, billeddokumentation om at spiderman og prinsessen nu spiste pandekager og senere skulle ud i skoven og kælke sammen med M's far. Da jeg hentede 1½ timer senere blev jeg mødt med et jeg vil blive her, mor og aftalte med M's forældre jeg kom 1½ time senere.

Mens Tiller legede hos M, var Storemusen smuttet ud og lege med rækkehusveninden A. Så hende så vi ikke meget til hele dagen. De var ude at kælke, og slås i sne, og lege med A's lego fjends. Og synge, og danse - og gøre alle de ting 6-7 årige piger nu gør :) så vi havde kun ét barn hjemme, indtil kl. 15. Og det var der ihvertfald én 3½ årig der nød, og også forældrene må jeg skynde mig at sige. Vi bagte muffins, smagte på chokoladen der skulle i - snakkede om hvad der nu skulle i, vurderede om smørret nu også var smeltet, smagte på den hakkede chokolade, moste bananer - og.så.videre. Vi så film, snakkede, spiste muffins, og lidt flere muffins - og nød at der ikke var sure børn, skæld ud eller forældre, der virkelig er trætte af afkommet... Så endelig en søndag, der gav energi. For vi trængte!

fredag den 23. januar 2015

Boganmeldelse: Kunsten at gribe livet

Den anden dag på biblioteket, faldt jeg over en bog i lyn-låns kassen 'kunsten at gribe livet' skrevet af Chad Harbach. 

På bogens cover står: debutromaner så fuldendte og så altopslugende dukker op meget meget sjældent - anmelder fra Politikens forlag. 

Og lad det være sagt med det samme. Bogen e r virkelig fantastisk. Den læser nærmest sig selv, man vender den ene side efter den anden og vupti er bogens 539 sider læst. Bogen handler om en række meget forskellige personer hvis liv væves ind i hinanden - personerne har hver deres at slås med - og således følger man et baseball hold, nogle spillere, en College rektor, hans datter og først og fremmest Henry Scrimshander der er baseball holdets store talent. Bogen handler om at springe ud som bøsse, at tro på sig selv, og om venskaber, om at komme gennem livet med du selv i behold. Historien er enormt velskrevet. Det er en fornøjelse at læse bogen - man skal endelig ikke lade sig skræmme af at bogen handler om baseball (baseball er jo bare en indviklet udgave af rundbold som min massør valgte at sige idag - og for den særlig interesserede læser er der et kort bag i nogen over et baseball-field).

For det vigtige i bogen er ikke baseballen - det er bare rammen - alt det inden i rammen og det udenom gør bogen virkelig god og værd at læse :)
  

Tvillingetanker

Jeg afleverede Tuller og Storemusen i børneren igår. Og når man kun afleverer to børn i stedet for tre (årsag: halsbetændelse vol 3) så sker det (afleveringen) på en lidt anden måde...

Jeg kunne nøjes med at tage min almindelige cykel - med Tuller bagpå, der indtog rollen som god kommentator hele vejen til børneren. Alt - som i a l t - fik en lille kommentar med på vejen. En bud (bus), nu dører vi op ad bakken - nu dører vi ned ad bakken - Storemusens dydel er blot [flot] - den har blomster på durven, og så videre. Samtidig med at Storemusen og jeg snakkede om noget så vigtigt som at trække vejret, og hvorfor man ikke bare kan lade være med at trække vejret.

Da vi nåede frem til børneren gik hele afleveringen også næsen efter planen - næsten - fordi Tuller lige pludselig udbrød med tårer i øjnene - jeg vil ha min Tiller - jeg vil ikke være i børnehaven uden min Tiller. Jeg savner min Tiller. Og [igen der] gik det op for mig at vi gør det helt rigtige - vi holder dem sammen i børneren, samme stue - og når den tid kommer nok også samme klasse. For selvom det primært er Tiller der synligt giver udtryk for at hun har behov for at Tuller er i nærheden - så har Tuller i den grad men meget mere usynligt - behov for at have sin søster i nærheden. Og det er denne usynlighed som en gang imellem bliver overset. Og det er ikke fordi de altid eller kun hænger ud sammen. Nej, de leger med hver deres venner, alene, sammen og deler venner.
Jeg hjælper dig lige, søsser

Men det 'helt særlige tvillingebånd' kommer til udtryk i sådanne situationer - og også når de ser fjernsyn, i fordragelighed, tæt op ad hinanden, helst med en fod/et ben hen over den andens ben/fod. Dyner der deles - senge der må stilles sammen, at sidde på samme stol - at dele - alt sammen ting der sker lidt mere selvfølgelige når det er ens med tvilling, der spørger (og når man ellers er på god talefod, for lige så rosenrødt dette lyder, ligeså meget kan de også være efter hinanden, hvor man tænker - holy moly, den får ikke for lidt).

Halsbetændelse vol. 3

Need I to say more?

Når man har tre børn, og den ene starter med streptokokker i halsen, den anden slikker på den førstes is, fordi den første vil være sød og dele, ja, så smittes man. Således har vi i denne arbejdsuge, på en fredag - for første gang alle tre børn i børneren - igår og i forgårs var hhv. manden og jeg hjemme med et stykke Tiller, der på ingen måde er/var så hårdt ramt som Tuller - men hos Tiller satte vi også straks ind med et lægebesøg (uden ventetid), en tur på apoteket - og medicin. Straks. Inden halsbetændelsen kunne udvikle sig sådan rigtig. Men Tiller er en snyder. Hun kan have det ganske dårligt, uden at hun giver udtryk for det. Så i onsdags kunne hun sagtens ha' kommet i børneren med 38.3 feber, for hun er på ingen måde påvirket af at være feberbarn. Det oplevede vi jo også i den grad, da hun gik med urinvejsinfektion i 1½ uge - uden at sige noget som helst, og ende med en indlæggelse og sån i sommers. Og fortsatte med - med 40 i feber - at drøne rundt på hospitalet i diverse biler/trehjulede cykler osv.
Der lokkes efter mottoet - frit valg på alle hylder, hvis du bare tager medicinen - lækkerier som Tiller elsker.

Men hvorfor kan man /de /nogen / hvemsomhelst - ikke lave medicin hvor man man skjule den fæle smag af penicillin?! For halsbetændelse kræver penicillin, for at blive hurtigere rask - men om hun vil tage den? N E J på ingen måde. Så der kæmpes en kamp, hver gang - den har stået på i tre dage nu. SÅ gode råd til at overtale en (stædig) 3½ årig til at tage medicin frivillig modtages med kyshånd.

Så nu er vi igennem tre omgange halsbetændelse, og satser stærkt på, at vi i næste uge kan køre på fuld skrue - for jeg trænger i den grad at knokle igennem med min afhandling, inden jeg starter noget undervisningshalløj i starten af februar.




mandag den 19. januar 2015

Halsbetændelse vol 2.

En af glæderne ved at have en stak børn, er jo at de har det sjovt sammen - hygge sig - lege - skændes - kramme og alt det der - men de kan (desværre) også smitte hinanden. Derfor er jeg idag hjemme med Tuller der har halsbetændelse - sikkert den halsbetændelse, som Storemusen havde sidste weekend. Så meget at det kræver både penicillin og to hjemmedage. Hjemme dagen idag har jeg vundet. Hjemmedagen i morgen tager manden. Jeg troede jeg lige kunne arbejde lidt - men det kan jeg godt skyde en hvid pil efter. Jeg skal læse - og tænke det teoriafsnit, der tager form, men som skal strammes op. M e g e t. og det kan jeg ikke gøre, mens jeg hører hende spille på 'mors iPad'. Jeg havde ellers forsøgt at få hende til at se en film - men nope, den lille patient vil ikke. Så jeg har droppet at arbejde... Det er vel også fint nok, når det nu er barnet der er syg, og jeg har 'barns første sygedag' - og ikke 'barns første sygedag - men mor arbejder-dag'.

Hun har virkelig været skidt i weekenden, men 'vores' 1813 sygeplejerske mente, at 5 timers ventetid måske ikke var det værd - altså at tage afsted om aftenen, hvis hun mest af alt havde behov for at sove. Så vi blev hjemme og tog til lægen her til morgen*. Det var også ok.

Så nu er vi hjemme - og manden er det i morgen. Så tager jeg på arbejde, og skriver, og læser, og retter. For teoriafsnittet skriver jo ikke sig selv, vel?!? Over and out herfra.

* vi vurderede igår, det ikke var en køretur til en ell. anden lægevagt plus ventetid værd. Hun kunne nok så ha kommet afsted i børneren en dag tidligere. For vi ville ha fået penicillinen før. Men jeg orker helt ærligt ikke at sidde et eller andet sted og vente, og vente. Når det i princippet godt kan vente til idag. Hun havde feber, bevares. Men var ikke mere dårligt end som så...


torsdag den 15. januar 2015

Mine ord -

bliver for tiden brugt på mit teoriafsnit* på afhandlingen. Jeg er gået i arbejdshi herhjemme, hvor kaffen er god, der er mulighed for sunde overspringshandlinger, som løb, gåture, vasketøj eller lige et eller andet andet husligt der skal ordnes, mens tanker tænkes - hvordan afsnittet skal formes - struktureres og hænge sammen. Det tager tid, giver grå hår, er vildt oplysende, frustrerende, enormt spændende, og sejt at komme igennem. Men også dejligt, for lige så stille og roligt kan jeg se det falder på plads. (Så må vi bare håbe at min vejleder også synes det, når han læser afsnittet engang i næste uge.)

For ham min vejleder han er en sej mand - han er lige blevet professor. Og holdt tiltrædelsesforlæsning i tirsdags. Det var enormt godt, spændende og også meget rørende at se ham stå deroppe, fortælle om sit forskningsfelt (som jeg jo heldigvis også er en del af...) og se frem og tilbage på omkring 30 års forskningskarriere - som nogle måneder før hans 60 års fødselsdag nåede et absolut akademisk højdepunkt udnævnelsen som professor. Og når ham min vejleder, vores professor så samtidig er en enormt venlig, omsorgsfuld og sød mand, gør det hele udnævnelsen jo bare endnu bedre! Det er s å fortjent, og burde være sket for længst.

Så nu vil jeg gå i arbejdshi - og hvis der er lidt stille på bloggen, er det fordi mine ord bliver brugt andre steder. God torsdag - Over and out herfra :)

* et afsnit som giver mig nøja både på godt og ondt... 'På ondt' fordi jeg stadig engangimellem kommer i tvivl om jeg nu også er klog nok - og alle den slags tanker - som jeg stadig arbejder med at få styr på - 'På godt' fordi det er S Å stort for mig at være nået så langt - altså at afhandlingen nu virkelig er ved at tage form, for skal jeg være helt ærlig - da jeg gik ned med flaget for knap et år siden, besluttede jeg mig for at lægge afhandlingen på hylden - og det havde jeg sluttet fred med. Men nu, hvor jeg er igang - og skriver. Er det så fedt. Og meget rigtigt. Og faktisk h e l t rigtigt for mig, endeligt at kunne binde en sløjfe på min forskning gennem de sidste mange år!

tirsdag den 13. januar 2015

En af de morgener

hvor man virkelig tænker - og hvad skete der lige der?! Klør sig selv i panden, og tænker, det her - magter jeg ikke. Sådan en morgen havde vi idag.

Jeg ved ikke hvad der skete - jeg ved ikke hvorfor det skete - men en ting er ihvertfald sikker. Storemusen var sur. Så sur, at selv de frysetørrede hindbær på myslien var smagte sure (ifølge Storemusen).

Først ville hun ikke tage tøj på - så kom hun til at sætte sig på sin undertrøje - så hun glemte at tage den på (pyt, sagde moren, du beholder bare din soveundertrøje på, det gør ikke  noget). Pyt sagde mor'en til rætti' rætti' mange ting - og forsøgte at være rummelig. Rummeligheden kunne efterhånden ligge på et meget lille sted - og der blev også sagt meget bestemt. Nu.spiser.du.din.müsli!! Cykelturen  til børneren gik fint, Storemusen fortalte - og sagde 'det er dejligt med lidt frisk luft' men i børneren crashede det igen, nu var det hjemmeskoene der drillede, og der kom jeg vidst til at sige For helvede Storemusen, kom n.u. igang. Og det hørte pædagogen U. der altid vimser rundt i gaderoben når der afleveres. I morges følte jeg det som overvågning. Så hun tog Storemusen med sig, for at vande blomster. Og jeg - fik sagt farvel til Storemusen, og tiller og tuller (som her til morgen trods alt - eller netop fordi) valgte at opføre sig eksemplarisk. Og det var dejligt, meget endda.

Resten af turen til stationen kunne jeg have sparket mig selv ret hårdt bagi. Fik ringet til manden - tudet lidt i telefonen - bare fordi jeg kom til at sige 'For helvede, Storemus. Kom n.u. igang.' Manden min, trøstede, var rummelig, forstående og kunne genkende 'overvågningsfølelsen'. Men afsted kom jeg på arbejde, hvor jeg nu sidder og virkelig trænger til en kage, eller et stykke chokolade, bare fordi jeg sagde 'for helvede' - måske jeg skulle sige - pyt og være rummelig over for mig selv?! Jeg prøver. n.u. for det andet bliver dagen ikke bedre af. Over and out herfra.

fredag den 9. januar 2015

Ej, hvor ærgerligt...

... at jeg ikke kan komme i børnehaven idag. Jeg ville så gerne komme med. Sådan lød Storemusens kommentar, da Tiller og Tuller stod klar ved døren i morges. Men man kunne bare se på hende, at det var spil for galleriet. Hun glædede sig til en fridag sammen med mig, u d e n sine to små søskende.

Allerede igår havde hun ondt i halsen, da vi sendte hende afsted i børneren, og rigtig nok blev jeg ringet op af superpædagogen U, der fortalte mig at Storemusen altså havde ret så ondt i halsen, og var træt  - og at vi nok skulle være indstillet på et sygt barn hjemme i morgen. Jeg hentede børnene en halv time senere, og på vej ind i børneren mødte jeg yndlingspædagogen R, der fortalte mig hun havde det ret så skidt, og hun var så ked af det - da de fortalte hende at jeg ville komme og hente hende snart. Hun (Storemusen that is) er til tider meget pligtopfyldende, og vil ikke rigtig sige fra, så R. sagde at det var ok, at hun blev ked af det fordi jeg kom og hentede hende - og det er ok at græde. Så jeg hentede en frossen-stor-frysende Storemus og de to banditter - der lige krydrede hentningen med en forestilling af umuligus 1 og umuligus 2. Yay (eller nowed)... Så da vi kom hjem lagde hun sig på sofaen under to tykke dyner, fik lidt jogurt til aftensmad, og panodil til at sove på, og gik omkuld lidt over syv. Hun vågnede igen i nat med det vildeste ondt i halsen, og sov inde hos os - og Så idag er Storemusen så hjemme. Hun sidder og ser Klokkeblomst og nyder en stille dag hjemme, mens de to trutter måske er i skoven - måske blir i børneren - for det står ned i stænger. Jeg har aftalt med hende, at jeg i de næste 75 min mens hun ser film arbejder, og så lukker og slukker når hun er færdig med filmen.

Så jeg sidder og hører film, mens jeg forsøger at lave en form for disposition til det afsnit der skal skrives fra på mandag... for jeg har givet mig selv 14 dage - så skal første udkast til teoriafsnittet være færdig. God weekend og god fredag - over and out herfra.

torsdag den 8. januar 2015

Tilbageblik på 2014

Når jeg ser tilbage på vores og mit 2014 og samtidig ser på indlægget her - som handler om hvad jeg ønsker mig for 2014 og kigger ned over de 149 indlæg jeg har skrevet i løbet af 2014 er der nok mest af alt 2 ting jeg vil huske.

Det ene er - at jeg for alvor mærkede stressens klamme hånd - min lange rejse fra den dybe kulkælder til et mere almindeligt og afbalanceret liv kan læses her. Stress rammer jo altid de andre, og aldrig en selv - denne gang var jeg bare en af 'de andre'; og kan virkelig mærke hvor tabubelagt det 'at blive ramt af stress' er.

Det andet er - at jeg skiftede job, farvel Provins. Væk fra penderliv med 5 timers daglig transport, væk fra PrebenLouise (der i øvrigt har sagt op), væk fra ting man lægger mærke til når man rejser med toget, væk fra de utrolig tidlige morgener - og goddag til rolige morgener, et helt andet arbejdsliv og en afhandling der skal færdiggøres i løbet af den første halvdel af 2015.

Jeg ønsker mig for 2015 at jeg fortsat arbejder på forbliv opladet - masser af glæde både arbejdsmæssigt og privat - kærlighed og overskud. Jeg trænger. Trænger til et helt almindeligt år, hvor der kommer helt og aldeles ro på arbejdssituationen, hvor vi måske køber et skønt hus, med dejlig have i byen ved skoven. Et år der er præget af - en følelse af vi faldt på plads. Må dit 2015 blive lige som du ønsker dig det, og trænger til :)

onsdag den 7. januar 2015

Åh, den hverdag

Det er som om hverdagens rutiner, dens fart og dens måde at bruge ens energi på altid kommer lidt bag på mig. Jeg har skrevet om vores hverdagsopstart her, her og her - og temaet er ligesom altid det samme. Det er pi**e hårdt at starte op igen efter en dejlig ferie. Og i løbet af de første par feriedage glemmer man ligesom hverdagens rutiner og alt det der hører hverdagen til. Og det er jo virkelig dejligt, men det er jo også det [altså forglemmelsen] der h v e r gang, som i h.v.e.r. gang gør, at hverdagsopstart er benhård.

Pigerne er trætte
Forældrene er trætte

Pigerne er trætte fordi vi vækker dem om morgenen - eller de vågner af sig selv, fordi vi rumsterer og gør klar til dagen. Men de vågner alt for tidligt i forhold til hvad de egentlig har behov for... Samtidig er den fart de har på i børnehaven utrolig meget mere høj end den fart vi havde på her i ferien, hvor vi sagtens kunne bruge dagen(e) i nattøj, og helt uden planer eller kun med ganske få planer (det er det der for os kendetegner en god ferie).

Forældrene er trætte, fordi koncentration på arbejde, møder og det at involvere sig i andre mennesker kræver en hel anden energi end at sørge for at pigerne leger godt, at vi får noget at spise og der ellers er hyggeligt, som i grund og bund er vores fornemste opgave når vi holder ferie :) Samtidig har jeg selv virkelig svært ved at finde vej til soveværelset og sengen efter ferien, for jeg har ligesom vennet mig til at dalre i seng lidt i kl. 23 - hvilket er aaaaalt for sent, når jeg skal op og fungere på arbejde dagen efter. Og samtidig har jeg jo lovet mig selv, at passe mine sengetider - for det er virkelig nødvendigt for at jeg får opladet mig selv tilstrækkeligt, for at kunne klare hverdagen. Jeg bliver nødt til at finde en måde at tænke 'sengetid' anderledes - så jeg ikke synes det er 'synd' for mig at jeg allerede skal i seng, men derimod tænker - yay - jeg må gå i seng nu - sikke en 'gevinst'. Jeg tror det ville hjælpe på projekt et 'pas din sengetid og forbliv veludhvilet efter en ferie'.

Ud over vi er trætte er det i skrivende stund tredje dagen uden at skulle smøre madpakker (andet end min egen). Og det er virkelig dejligt. Sikke en tid jeg har om aftenen, for mig var madpakkesmøringen måske (nok) blevet lidt en sur pligt. Jeg fik da smurt madpakkerne - og smurt lige præcis pigernes yndlings madder, hygget om dem (madderne og madpakken - ikke tanken ved at smøre dem...) - men det var mere fordi jeg skulle end fordi jeg havde lyst (altså det med at smøre madpakken) - der er for mig ihvertfald ret mange andre steder hvor jeg kan vise dem at jeg holder af dem og det behøves jeg ikke længere madpakkerne til (heldigvis). Så det er en energizer - altså at jeg nu slipper for at smøre (madpakker). Og Storemusen - hun er begejstret for madordningen. Hun beretter hver dag med julelys i øjnene - hvad de har spist (varm mad til frokost), og ydermere kommer det (eller den mængde mad hun indtager) til udtryk at hun overhovedet ikke længere er sulten som en bjørn til aftensmaden. Og dét er vidunderligt, også fordi vi får en pige hjem, der ikke har et alt for lavt blodsukker, fordi hun ikke mente hun havde behov for alle madderne i madpakken... [red: kan oplyse det har hun....].

Så endnu engang - tak hverdag fordi du atter igen fejede benene væk under os, tog os med storm, så vi på 3.dagen efter ferien må klamre os forpustede til et vejtræ. Men også tak hverdag, for du mindede os om, at vi elsker at holde ferie - og vi glæder os allerede til den næste :)

mandag den 5. januar 2015

Et stykke brugt ferie.

Så er vi vel hjemme igen efter fem dage i provinsen. Ligesom sidste år - spenderede vi nytåret udenbys. I søndags (den 28.12) pakkede vi bilen og kørte til pigernes ynglings Opa og videre derfra - efter en overnatning - til Ola og Bessemand i Synnejylland, hvor vi ligesom sidste år fejrede nytår. Og jeg kan lisså godt sige det med det samme. Vi har haft den skønneste ferie og de dejligste dag sammen med min familie. Og i fredags - sent kom vi tilbage til den idylleriske forstad.

Turen til Tyskland gik super - vi havde valgt at køre efter frokost - et tidspunkt der ellers ofte har udfordret pigerne lidt - for lidt over tre timer i autostole kan godt være lidt træls når man er 3½ og næsten 6 - men det er somom ting bare er gået nemmere i denne ferie (det - altså at ting lissom går nemmere hos os, fortjener virkelig et indlæg for sig selv - efter de her skriverier om umuligus 1 og 2) Vi holdt et lille pitsop på Den gyldne Måge ved Odense, hvor pigerne legede og drak en kvart liter mælk, vi konsulterede toiletterne - og så fik vi sat en film på til de sidste 1½ times kørsel. I Schleswig ventede Opa med aftensmad på os. Vi havde en dejlig aften og hyggelig dag sammen og kørte så videre nordpå igen - for at bruge nogle dage med Ola og Bessemand - her var der tid til hygge, lange morgener, dage i nattøj, en dejlig nytårsaften - mere hygge, nogle lange løbeture, ture på legepladsen og bare afslapning. Så meget at vi glemte alt om hvilken dato/ugedag vi havde gang i.

Vores nytårsaften var i den grad stille og rolig - god mad - lidt affyring af raket og knaldperler - og tada - Madagaskar tegnefilm, som dagen efter, altså den 1/1 blev fulgt af Madagaskar II, og der er jeg nok total last-mover, men hvor er de film altså sjove. Så de får lige 5* med på vejen herfra.

Nu venter hverdagen så igen - pigerne starter med en uge i skoven med børneren - så jeg forventer i den grad trætte unger når vi henter - så er hverdagen ligesom også igang. Det gode er så - at vores børner fra den 1/1 har madordning, så madpakker er en saga blot. Dejligt, omend denne frihed (ikke at skulle smøre madpakker mere) koster kassen når man har tre børn i institution...Men pyt tænker jeg lige her - for jeg glæder mig til at kunne bruge den ½ time hver aften på andre ting end at skulle stå og smøre madpakker.

God mandag derude. 

fredag den 2. januar 2015

I januar vil jeg...

Jeg synes blogvilles lister over hvad bloggere vil i xx måned er enormt inspirerende - jeg får selv nye ideer eller mod på at gøre noget der ligner og så forpligter lister også altid en smule. Samtidig er det enormt sjovt for mig selv at se tilbage efter 30 dage og se h v a d jeg nåede af listen. 

I januar vil jeg:
# Indsende artikel 3 der netop nåede at blive sprogvasket før jul.
# Starte på omslag og ha godt gang i omslag på afhandlingen når Januar er omme.
# Være offline når jeg er offline - med andre ord: Skelne mere mellem online og offline 
# Fejre mandens fødselsdag
# Strikke min trøje færdig og starte på strikkeri til trunterne. 
# Være nænsom mod mig selv
# Træne en del - har netop tilmeldt mig januar Challenge - løb 80 km i januar. 
# Hygge med og om familien i januar - som altid føles uendelig (januar that is)  

Og... Hvor'n gik det så med at sætte flueben på december listen?! Første punkt på januar listen viser jo at jeg fortsat arbejder på artikel 3. Der kom en projektansøgning på 800.000kr i vejen. Kommer den igennem og får vi bevilliget den sjat penge blir mit 2015 en anelse bedre ;) jeg fik jule-hygget på eget arbejde, mandens arbejde og i børneren - og jeg glæder mig allerede nu til december 2015 hvor nissedøren og juleriet igen er i højsædet. Vi holdt en meget hygsom jul hjemme hvor jeg også fin strikket en del :) Projekt forbliv opladet skal jeg fortsat arbejde på. Særligt et sted. Træningen gik godt omend det er svært at få enderne med familietid, træningstid og - nå ja - arbejde -  at mødes ;) Så jeg fik nået store dele af min december liste. Og det er dejligt. 

God blæsevejrs fredag derude! 

torsdag den 1. januar 2015

Velkommen 2015

Så blev det nytår og vi fik gang i 2015. Dejligt at sige farvel til et gammelt lettere brugt år, som jeg har ret så blandede følelser for. Det har været et turbulent år, jeg har været helt nede i kulkælderen og kravlede møjsommeligt op igen og er ved at være derover jeg egentlig gerne vil være. Jeg laver et egentligt tilbageblik med links til indlæg når jeg sidder hed computeren igen. 

Men velkommen 2015. Je elsker dagen idag med 365 ubrugte dage foran mig som bare venter på at blive fyldt med gode minder, eftertænksomme tanker, masser af kærlighed, grin, sjov og ballade og hygge med de skønneste fire der hver dag beriger mit liv og giver glæde, mulighed for nærvær og i det hele tager bare er der - a L t i d. 

Det elsker jeg dem for. Hver og en - enkeltvis og tilsammen og hver for sig. 

Mit 2015 nytårsforsæt er lidt i forlængelse af første afsnit i indlægget og handler om at jeg fortsat skal være god ved mig selv, nænsom og øve mig i at være nærværende. Være offline og slukke og lukke for forstyrrelserne udefra når jeg er sammen med de skønneste fire. - det samme altså offline tilværelsen gælder jo også når jeg er i mit eget selskab. Jeg vil fortsat gøre ting som jeg blir glad af - og gøre dem oftere og mere. Det er godt for sjælen. 

Rigtig godt nytår 2015. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...