Når man kører på pumperne.

Jeg vidste godt september ville blive en hård måned. Men jeg er alligevel overrasket over den kontante afregning min krop gir mig... To weekender gik med at arbejde den ene af dagene og når så børnene krydrer hverdagene med små kampe om stort o småt så rasler overskuddet ned i kælderen. Så der er jeg så nu og samler mig selv op igen. 

Især oplægget jeg havde sagt ja til for en anden kollega trak store væksler på overskuddet. At holde oplæg om emner som ikke heeeelt er ens spidskompetence og så oven i hatten få en pæn sjat penge for det kræver sin kvinde (og kræver en del tanker om at være god ved sig selv osv) - så i denne uge i indstiller jeg mit arbejds-raseri-hovede til at komme ned i gear til et gear hvor alle og især jeg selv kan være med igen. Skærer ned på kaffe og op for motion, små pauser i løbet af dagen og andre ting jeg virkelig trænger til. Som at slappe af - og strikke - men mest af alt at meditere. Mærke efter og fylde op. 

Så når her er lidt stille er det fordi jeg har haft lidt for meget at se til - gode ting bevares men jeg trænger virkelig til en weekend uden planer (den weekend der kommer skal vi til fest fredag/lørdag) så weekenden om halvanden uge - skal jeg virkelig slappe af og dagene op til den weekend kommer til at gå med at taaaage det heeeeelt roligt og komme ned i gear - for jeg trænger. virkelig meget.