søndag den 2. november 2014

Program om phthalater

I går aftes sad manden og jeg på sofaen og flimmerkassen kørte på DR2. Vi havde haft en mere end almindelig hård lørdag (fyldt med tre piger som havde ganske lidt positivitet i sig) som ikke lagde op til andet end at stene foran fjerner uden alt for meget aktivitet. 

Så vi så DR2s tema om skadelige stoffer i tja hvad skal man skrive - alt?!? Jeg synes det er beskæmmende at der som udgangspunkt er giftstoffer for kroppen (og miljøet for den sags skyld) i alle produkter ( ok lidt en tilsnigelse - men ihvertfald i mange produkter). Det er jo så ensbetydende med at man skal købe svanemærket, øko og alt muligt andet for at vælge 'noget' fra. Det 'noget' burde jo som udgangspunkt slet ikke forefindes i varen... Hvorfor kan produkterne ikke som udgangspunkt fremstilles uden al mulig giftig kemi i? Det handler jo om hormonforstyrrende stoffer - om gift for økosystemer - om stoffer der svækker indlæringsevnen og stoffer der som udgangspunkt slet ikke burde være nogen steder o v e r h o v e d e t !!! Det gør mig harm at der spilles hasard med vores forplantningsevne - for der findes alternativer - de er bare dyrere at fremstille. Udgangspunktet er: forbrugeren kan jo vælge selv. Ja det kan jeg også, men hvorfor sælge farlige produkter i første runde. Hvorfor er det nødvendigt at stille forbrugeren i den situation at et valg er nødvendigt? Det burde være en selvfølge (for virksomheder - producenter mm) at fremstille produkter der er rene uden skadelig kemi. 

Et eksempel fra vores lille hverdag. Storemusen har ønsket sig en sminkedukke. Skal hun ha den eller ej? Hun ender med at få den med restriktioner på at sminken er kun til dukken - der er metylparaben i sminken. Hun har siddet og sminket dukken - men årgh hvor ville jeg ønske mig en verden hvor stoffer som dem ikke fandtes i børnelegetøj...

Og det mest rystende er så at EU laver lovgivning om enkeltstofferne men som jo tilsammen med alle mulige andre giftige stoffer får en såkaldt cocktail-effekt der gør at stofferne gør mere skade samme end enkeltvis. Det gode er så jo trods alt at der er lovgivning - i USA er historien jo en hel anden. 

Hvad gør vi så her hjemme? Svanemærket er vores svar på skadelige stoffer. Parfumeri hverdag - natur-sminke (fx lækre neglelakke fra Kure), Og en konstant tjekken af indholdsstoffer for parabener...køber øko hvor vi synes det giver mening for os, køber grundlæggende dansk producerede produkter (kød, frugt og grønt) - og her er Rema vores ven. For de har faktisk mange af de produkter vi efterspørger i vores lille familie. Og det vi ikke kan få i rema køber vi i Irma. Uden at det vælter vores husholdningsbudget. 

Hvad bølger vi så at bruge vores penge på? Jamen vi vælger tandpasta uden trichlorsan i, vi vælger rengøringsprodukter der udelukkende er svanemærkede. Vi vælger vaskemiddel der er svanemærkede og allergitestet. Vi har købt madkasser der er fremstillet uden bisphenol A - bruger madpakkepapir der er svanemærket. For mit ønske er at give pigerne det bedste udgangspunkt for selv at kunne træffe deres valg senere i livet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...