Viser opslag med etiketten sommerferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerferie. Vis alle opslag

mandag den 3. august 2020

Lidt om vores ferie i Nordjylland

Der er ingen tvivl om at vi har hygget os de 14 dage i Nordjylland - Storemusen har bedømt ferien som “den bedste sommerferie nogensinde - fordi vi blev i Danmark” og her kommer derfor en række anbefalinger til ting at se og gøre i Nordjylland -  ting til en udpræget natur- og tøffeferie i langsom tempo. 

Første sommerhus vi boede i lå lidt syd for Løkken. Absolut tæt på æ haw og dermed et godt udgangspunkt til: 

1) lange gåture ved vandet hvor man stort set kun kan finde enkelte muslinger og sten - men tilgengæld gå langt og snakke, få våde tæer i gummistøvler af bølgerne og nyde udsigten og lyden af havet.

2) Skagen og grenen. Vi var der sidst på eftermiddagen - og der var ikke mange mennesker på Grenen - total corona style ferie... Det var iøvrigt vores strategi hele ferien. Mød op til det du vil se sådan ca kl 14.30 og så er langt de fleste turister kørt eller på vej hjem - så man undgår alt for crowdede steder... Vi forsøger tilstadighed at holde afstand og passe på os selv, og de ældre medlemmer af familien (så vi kan blive ved med at ses!!)

3) oceanarium i Hirtshals. Virkelig godt. Og vi havde en hyggelig eftermiddag der. Så Klumpfisken, og en masse andre seje, store og små fisk. Pigerne fik udleveret et ferie-pas, hvor de skulle samle stempler - og på den måde komme rundt i hele udstillingen. Det var en super ide, så man når at se alt, uden at ungerne "kører træt i det"... Det der gjorde mest indtryk på os var fodringen af klumpfisken (der var en dykker i det store bassin) og kutteren der sejlede ud af Hirtshals havn - og hvor dybt Norske Rende egentlig er (der var en hav model af hele Nordsøen).

Det andet sommerhus lå i Lild Strand. Et geheimtip for livsnydere og langsommeligheds-elskere. Et lille bitte fiskerleje syd for Bulbjerg. Her fik vi tiden til at gå med... lidt forskelligt:

Stranden her var en stenstrand - så vi fandt ca en million smukke sten. Dem tog vi med hjem. Resten lod vi ligge eller malede dem med posca tusser. Mega hyggeligt.  

Fordi stedet var et lillebitte fiskerleje - så vi en kutter blive trukket op på stranden, som havde fanget de største krabber. Vi købte smykker ved Hawhuset og spiste is. Købte frisk fisk ved den lokale fiskehandler og fangede en masse Pokemon, for vi boede midt ved fire fede pokestops.

En af dagene brugte vi i Fossdalen (smuk, smuk skov) hvor vi gik en tur, spiste boller med nutella, og beundrede den smukke stenalderhavsskrænt, som vi i øvrigt fik snakket mere om da vi så Bulbjerg og udstillingen i Bunkeren ved Bulbjerg.

Vi ville også gerne have set bunkermuseet, men synes der var for mange mennesker, og have badet mere - men vejret var simpelthen ik til det.

Vi kørte til Agger Tange, til Agger og var ved stranden der. Så Klitmøller og spiste feriens ringeste is der (vi havde nok valgt den forkerte isbod) - og sluttede dagen i Hanstholm ved det gamle røgeri ved havnen, hvor vi købte fisk med hjem - da der var 1½ times ventetid for at få serveret maden (lidt for langt tid med tre sultne unger "on the side"). Dagen efter tog vi revenche og spiste verdens bedste pommes fritter med rødspættefilet og det bedste stjerneskud jeg  nogensinde har smagt. Så anbefalingen er hermed givet videre.

Vi fik også besøgt Thisted, en rigtig hyggelig by, hvor vi både fik is (verdens bedste) for at fejre, at pigerne havde fået huller i ørerne.

Så alt i alt - har vi set en masse, uden at have travlt, der var tøffetid, spille tid, tid til kaffe, tid til is, og tid til alt det ind imellem. Nordjylland - vi kommer igen, for der er så meget mere at se og tage sig til...

lørdag den 1. august 2020

Lidt om en ferie der synger på sidste vers...

Så tager jeg fat i de allersidste feriedage for i år... det har været 4,5 virkelig dejlige uger med masser af tid til alt muligt godt. 




Strikketid - jeg har strikket fire ærmer i ferien. Jeg var kommet til at lade alt mit strikketøj ligge de sidste mange uger af “før sommerferien” og havde derfor besluttet at gøre alvor af at afslutte projekter. For ideer til nye projekter står i kø. 

Familietid - vi har virkelig brugt tid sammen. Set film. Spist is. Lyttet til hvad hinanden har af ønsker til ferien og forventningsafstemt ønskerne til corona-times... så vi har spist ude på det gamle røgeri i Hanstholm. Vi var på grenen (før Hellerup ugen), vi har set klumpfisken i Hirtshals, købt gummistøvler og fået øreringe i Thisted. Vi har besøgt familie, set Bulbjerg. Fået våde sko af bølgerne ved Vesterhavet, kørt ture og set en masse fin natur (blandt andet i Fossdalen) 

Jeg har cyklet lidt - ikke meget. Jeg plejer at cykle ml 6-800 km om måneden. Det har jeg ikke helt nået. For jeg har jo været sammen med familien (jf ovenstående) 

Vi har fanget tonsvis af Pokemon - set film - spist fredagsslik og meget mere. 

Vores piger er ved at blive store. Twinserne er nu 9 og Storemusen er 11. Det betyder der virkelig er mulighed for ro og afslapning uden at man skal være efter børn der er ved at være oppe at skændes/slås eller andet og det har virkelig været rart. Det har virkelig betydet at der er fyldt op på overskudskontoen. Og det er om noget dejligt. 

Nu er twinsene på ferie hos mormor og morfar og vi har Storemusen hjemme helt selv. Noget vi skal gøre oftere. For det kan noget helt særligt det med at hygge om et barn ❤️




mandag den 13. juli 2020

Lidt om at forliges med vejret

Det er ikke nogen hemmelighed at vejret er et af de store sommeremner herhjemme (især for mig) da jeg som sagt elsker det danske sommervejr især når det viser sig fra sin allerbedste side. ☀️

Når det derimod stormer en halv pelikan og man ikke kan holde varmen i andet end uldtrøjer og lange bukser bliver jeg mildest talt udfordret. Og hvis det så oven i hatten regner kan jeg næsten ikke bære tanken om at det her er min ferie 😱 

 For mig er det super vigtigt at få ladet op med sol og varme hen over sommeren. Men ved nærmere eftertanke er det måske mere det ikke at lave noget besynderligt vigtig som er det allervigtigste. Tøffetid som vi kalder det herhjemme. Eller langsom tid. Lade op tiden. 

Tid der bare går uden planer. Tid der kan bruges på lige hvad man har lyst til uden at have travlt. Det er især det uden at have travlt som er det vigtigste. Det er virkelig ved at gå op for mig for alvor. Lidt ligesom da det gik op for mig at “det at hade november” fordi den ALTID er grå. Og regnfuld. Er spild af tredive dage hvert år. Det er virkelig mange dage i løbet af et liv som handler om at være utilfreds med en hel måned. 

Så ja, det ville være skønt hvis vejret ville være super varmt. Men det er lige så skønt at frigøre sig fra “sommervejr er varmt vejr” for det det egentlig handler om for mig er at der er rigelig tøffetid. Rigelig langsom tid. Rigelig kaffe og strik.   Rigelig familietid men lige så meget rigelig tid til at cykle. Lange ture. Korte ture og bare være på cyklen. 



Så jeg øver mig fortsat at lægge tanker om hvor irriterende vejret er på hylden og i stedet være i det vejr der er og glæde mig over jeg har min varme striktrøje med, og jeg også huskede min uldne langærmede tynde trøje så med den kombi kan jeg stadig være i vejret ... og dermed holde sommerferie for det er trods alt det vigtigste: at holde fri i lang tid altså ☀️☀️☀️


fredag den 10. juli 2020

Lidt om sommerferie i langsom tempo...

Ferien har et formål. Og det er at komme ned i gear. Og så slappet af. 

Det lykkes sådan cirka således: 

Lørdag pakkede vi og tjekkede trafikken løbende. Den gik for langsom over Fyn. Omkring Vejle. Ved Skanderborg. Og langsom omkring Århus. Så vi besluttede os for ikke at køre før søndag formiddag. 

Søndag brugte vi på at køre til Nordjylland. Og ikke andet. 

Mandag og tirsdag brugte vi på at blæse væk. Næsten da. 20 ms er en del skal jeg da lige love for... 


Mens det blæste og stormede brugte jeg tiden på at surmule over vejret (ja sådan en er jeg) - jeg synes sommerferie som udgangspunkt skal være varmt og solrigt. Ikke regnfuld og blæsende. 



Oprørt Vesterhav har nu os noget flot over sig. Men altså. Ikke i juli når jeg er på ferie. 

Udover at surmule brugte vi formiddagen i svømmehallen. Det hjalp lidt på humøret. Og mere på min ryg der værkede. 

Onsdag fik jeg cyklet og det hjalp. Eftermiddagen brugte vi på Oceaneariet i Hirtshals og så klumpfisken og spiste is. 

Torsdag cyklede endnu en tur og så var vi ved stranden. For vejret var blevet bedre. 

Derudover har jeg glemt ugedagene. Og jeg strikker på ærmer og drikker øl og rose. Så alt er faktisk vel her. ❤️






mandag den 30. juli 2018

Lidt om langsom tid...

Siden vi er kommet hjem fra Ungarn er dagene dagene gået med nærmest ingen ting. Det var mandens sidste ferieuge - samtidig med at det (stadig) er og var stang hedt... så dagene er gået med at vi bare har været hjemme i haven, nede ved stranden for at bade....

Altså, dagene er jo ikke gået med ingen ting - de er gået med noget - nemlig hygge - og tid - langsom tid. Tid er vigtig - især langsom tid for os her i sommerferien, der er så meget fart på hverdagen, med legeaftaler, sport, musik og skole & sfo, og arbejde, så det er skønt bare at have tid.

Vi har forskellige slags "tid" hjemme hos os.

Der er "fjernsynstid" - hvor det er det vi gør, ofte sammen - hvor vi ser film, eller serie på.

Der er "iPad tid" - hvor poderne sidder med hver deres teler som de kalder telefonen og spiller.

Der er "spille tid" - hvor vi spiller brædt-spil eller kort.

Der er "legetid" - hvor poderne må finde på noget selv.

Og især ved "legetid" kan de både komme op at toppes så det basker (sjældent); de kan kede sig i lange baner; og de kan lege sammen i timevis.

Til det med "kede-tid" har vi lavet en bette bøtte (det indførte vi faktisk i Ungarn). For manner vi har hørt "jeg keeeeeeeder mig" meget i ferien, så sætningen "jeg keeeeeeder mig - må jeg spille/se TV" har vi hørt ca. lige så mange gange... Og nope her må man ikke se tv/spille når man keeeeder sig... I stedet må man trække en seddel fra bøtten. I bøtten er der 12-15 små foldede sedler hvor der står aktiviteter på fx gemmeleg, tegne, lege sammen, udeleg, spille kort, osv. Aktiviteterne har vi fundet på sammen... Når de keder sig kan de trække tre sedler med mulige aktiviteter, og så kan de komme videre i deres leg på den måde. Det fungerer faktisk ret godt. Det er ikke min idé - jeg er blevet inspireret fra Rikke fra Forældresparring.dk (det her er ikke et spons indlæg, må jeg skynde mig at skrive)... Så den bøtte den er kommet for at blive, for den fungerer godt sammen med langsom tid hjemme hos os :)




onsdag den 2. august 2017

Lidt om den allersidste feriedag...

Så er rosinen i pølseenden nået hvad angår ferien, den allersidste dag er nået og 3½ uger er gået. Jeg ville ønske jeg kunne holde de sidste to dage fri med poderne, men sådan er det jo altid. I skrivende stund sidder jeg på terrassen i solen; mens pigerne lige har sat teltet op i haven (alene); og leger skole. Storemusen er læreren og pigerne laver Hr. Skæg opgaver. Så hyggeligt at lytte til! De skal finde ord der starter med de samme bogstaver - SUT; Skæg... Kost, Ko... osv.  Naturligvis under kyndig vejledning af storemusen.

Jeg har besluttet at fire ugers ferie er kommet for at blive. Det er fedt liiige at have en uge mere, for mens man i slutningen af tredje uge virkelig har nået et ferie mode - og slet ikke er klar til at gå tilbage på job, så er den her fjerde (halve) uge dér hvor man virkelig genfinder glæden (eller forliges med realiteterne - eller bliver indhentet af realiteterne..., vælg selv) ved at komme tilbage på job. Ikke fordi jeg er træt af at være sammen med mine yndlingsmennesker - overhovedet - men jeg har også en hverdag jeg er glad for. Men for pokker hvor jeg forstår de familier der vælger at trække stikket, og gøre noget helt andet end man "skal" og det forventes af samfundet. Manden og jeg har snakket en del om det.

Idag har vi stort set brugt på at dalre væk. Jeg har siddet i solen (!!) på terrasen med en kop kaffe og ordnet verdenssituationen med min gode veninde M mens poderne har leget sammen og nydt deres genforening efter fem dage uden hinanden. De skulle lige finde hindanden. Storemusen skulle komme over savn af bedsteforældre, Tiller og Tuller skulle også lige finde ud af at dele forældre opmækrsomheden. Men det er nu landet meget fint synes jeg.

og ellers er der sket absolut ingen ting. Jeg overvejer mulighederne for hvad jeg kunne lave - men orker ikke rigtig noget som helst - tror jeg vælger modellen: strik i skyggen med kølig vand "on the side". Hygsomt og lige det rigtige tidsfordriv til den allersidste feriedag.

onsdag den 27. juli 2016

Lidt om ferie / tre ugers feriereferat.

Så er vi ved at nå til vejs ende med den her flytte ferie. For det er det det har været en ferie hvor flytningen har fyldt aller mest. Alligevel er jeg kommet helt ned i feriegear hvor jeg skulle tænke mig meget om for at finde ud af om det var søndag, mandag eller tirsdag og datoen har jeg slet ikke længere styr på heller. Det er jo sådan set også ret ligegyldigt når man bare holder fri! Og fri har vi holdt! I den grad! 

Men hvad fik vi så ferien til at gå med? Det sidste indlæg inden ferien indeholdt vidst en lille liste som vi så fint fik gik i gang med at tjekke af på... 

Vi har været på stranden i vores nye by ved sundet. Og sikke en luksus det er at kunne cykle til vandet hoppe i og svømme og cykle hjem igen bare fordi vi kan og vor tæt på vand! 

Vi har spist is. Mange. Forskellige. Den bedste var nok den vi fik hos mine bedsteforældre. Pigernes oldeforældre. For der var et kinder æg i isen som pynt!!! 

Vi har været i skoven og under hele taget enormt meget ude. I haven. Åhhhh! 

 Vi tog til København og var turister i vores by. Fik set Nyhavn, kørt metro S-tog og havnebus. Så Amalienborg en masse klapbroer - så den nye cykelbro og gik over den. og spiste is i vaffelbageriet i Nyhavn. 

Dagen efter var vi i legeland (som kun få andre også havde valgt som sommerferie sted) så der var dejlig tomt og masser Af plads til at boltre sig på... 

Vi fik kørt en masse kilometer i sommervarmen for at besøge pigernes oldeforældre. Det var en dejlig dejlig dag og alle timer i bilen værd. For vi havde en virkelig god dag. 

Så fik vi selvfølgelig pakket ned og pakket ud - Lige nu er jeg umådelig glad for Gildesalen der er forvandlet til et kasse opbevaringssted og legerum i et. 

Men ud over kasser og legesager fordelt med rund hånd i helengildesalen - er der jo os baren! Baren for fa'en! Vi har også indviet baren. Den er allerede mere end godkendt :) og vi elsker den. 

Og nu. Nu er Tiller og tuller ved at starte op i den nye børner. Storemusen holder ferie hos mommer og morfar - og vi - manden og jeg - nyder at have tre dage hvor vi kører børn ind og har alenetid nogle timer om dagen! Ren luksus!

Det var så de sidste tre ugers ferietid som referat. Jeg kunne godt bruge mere ferie. For hold fast vi er gode til det med ferie sammen! 

fredag den 8. juli 2016

Lidt om Ferie-tid...

Sådan Johan, om tre timer (!!!) starter vores sommerferie. Det har jeg set frem til de sidste 14 dage - og nu er de her. 3 ugers fri-fra-arbejde-tid hvor vi skal være sammen om at gøre vores nye hus til vores nye hjem, hvor vi skal skabe de første ferieminder.

Jeg glæder mig. Virkelig, virkelig meget. Jeg trænger i den grad til at slappe af, være sammen med pigerne og manden min og bare at skulle forholde mig til én martrikel. Jeg trænger til fred og ro, til at dyrke yoga i haven om morgenen, til at plukke hindbær, til at være i nuet uden alle mulige krav om hente, bringe, og alt det der ellers hører hverdagen til. Jeg parkerer hverdagen for en stund, og nyder at have tid - familie tid - fri-tid - tid!

Samtidig holder bloggen også mere fri. Jeg sender måske enkelte ferie postkort til bloggen, men regner med at være helt og aldeles off-line i social-medie-land. IG profilen er kun på min arbejdstelefon (og den bliver slukket idag kl. 15.). FB er jeg alligevel kun lidt på, så det giver sig selv... jeg trænger til at fokusere på det nære og det vigtige IRL.

Her er det jeg vil fordrive tiden med sammen med mine dejlige piger og min skønne mand:
Vores planer - listen lavede vi den anden morgen, da vi snakkede om hvad vi havde lyst til at lave i regnvejr og i solskinsvejr :)

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig sommerferie! Vi ses på den anden side :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...