mandag den 13. juli 2020

Lidt om at forliges med vejret

Det er ikke nogen hemmelighed at vejret er et af de store sommeremner herhjemme (især for mig) da jeg som sagt elsker det danske sommervejr især når det viser sig fra sin allerbedste side. ☀️

Når det derimod stormer en halv pelikan og man ikke kan holde varmen i andet end uldtrøjer og lange bukser bliver jeg mildest talt udfordret. Og hvis det så oven i hatten regner kan jeg næsten ikke bære tanken om at det her er min ferie 😱 

 For mig er det super vigtigt at få ladet op med sol og varme hen over sommeren. Men ved nærmere eftertanke er det måske mere det ikke at lave noget besynderligt vigtig som er det allervigtigste. Tøffetid som vi kalder det herhjemme. Eller langsom tid. Lade op tiden. 

Tid der bare går uden planer. Tid der kan bruges på lige hvad man har lyst til uden at have travlt. Det er især det uden at have travlt som er det vigtigste. Det er virkelig ved at gå op for mig for alvor. Lidt ligesom da det gik op for mig at “det at hade november” fordi den ALTID er grå. Og regnfuld. Er spild af tredive dage hvert år. Det er virkelig mange dage i løbet af et liv som handler om at være utilfreds med en hel måned. 

Så ja, det ville være skønt hvis vejret ville være super varmt. Men det er lige så skønt at frigøre sig fra “sommervejr er varmt vejr” for det det egentlig handler om for mig er at der er rigelig tøffetid. Rigelig langsom tid. Rigelig kaffe og strik.   Rigelig familietid men lige så meget rigelig tid til at cykle. Lange ture. Korte ture og bare være på cyklen. 



Så jeg øver mig fortsat at lægge tanker om hvor irriterende vejret er på hylden og i stedet være i det vejr der er og glæde mig over jeg har min varme striktrøje med, og jeg også huskede min uldne langærmede tynde trøje så med den kombi kan jeg stadig være i vejret ... og dermed holde sommerferie for det er trods alt det vigtigste: at holde fri i lang tid altså ☀️☀️☀️


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...