mandag den 26. februar 2018

Lidt om den sidste uges tid...

Så gik der lige en uge - en uge med mere end almindelig meget fart på - og derfor også stilheden på domænet her. Nogen gange lader livet IRL bare ikke særlig meget tid til overs til bloggerier og den slags. Og når der er tid, bliver den brugt til opladning og andet "mig-relateret-tid"

Men her er den sidste uges begivenheder, i stikordsform...

# onsdag startede tre dages hæsblæsende undervisning. Onsdag var også dagen hvor manden tog til Frankfurt tidligt om morgenen, og kom hjem klokken meget sent. Med andre ord en dag, hvor jeg var ene mand (M/K) om at have styringen på foretagenet - og dagen bød foruden undervisning naturligvis på hente-bringe-poder logistik, en tur til idyllerisk forstad for at svømme (og sidde i hallen og strikke); OG smøre madpakker... manner en dag.

# torsdag underviste jeg samtidig med der også var arbejds-møde-dag på jobsi. Så mens de studerende holdt pause, var jeg lige til arbejdsmøde - en dag med fuld skrald, og mig i hælene...

# fredag undervisning og KOR weekend, for Storemusen synger i skolekoret - som jeg i efteråret havde sagt ja til at være "overnattende forældre", jeg havde ikke skænket undervisningen en tanke, og sagt ja. Men kor-weekend, overnatning på gulv i klasseværelse og natteroderi kan virkelig ikke anbefales oven på tre dages undervisning.

# lørdag krydrede Storemusen og jeg korweekenden med en audition på talentholdet i svømmehallen, hun er blevet optaget på talentholdet, og en masse tanker er siden floreret i mit hovede, men mere herom i et andet indlæg.

# lørdag sen eftermiddag kom min mor for at gå lidt til hånde med hus og poder, virkelig hyggeligt

og søndag - var der foruden solskin, rengøring og køkkenmontage på programmet. Men ak, og ve, beslagene manglede, så køkkenet, kunne ikke monteres helt færdigt. Men der hvor det blev færdigt, blev det fantastisk smukt. Også her kommer der en bette opfølgning på et senere tidspunkt...

Så således opløftet har jeg idag på jobsi forberedt endnu mere undervisning, for jeg skal undervise i morgen og onsdag-fredag; og forsøgt at holde skuen i vandet - med en frokost løbetur i solskinnet, for den slags gør altid godt ;)

Så ja her har været stille, for jeg har været optaget andet-steds, jf. ovenstående liste - jeg lover (amar' halshug) at indlæggene kommer med lidt hyppigere de næste uger, for det her - altså at ordene forsvinder dur jo ik, vel?!

Ha' lige en god uge!

2 kommentarer:

  1. Håber du når alle dine ting. Bloggen kommer altid nederst for mig, men derfor kan man godt savne den :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, jeg nåede alt - den her weekend skal jeg pleje og passe mig selv efter alle de uger med arbejdsraseri! God eksamenslæsning til dig! kh. S.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...