torsdag den 14. februar 2019

Lidt om selvomsorg, februar edition...

For næsten fire uger siden startede en yoga Challenge på det dersens yogavivo. 90 dages yoga med fokus på selvomsorg, nærvær og mindfulness var lige noget for mig tænkte jeg. 

Og det er det - for jeg trænger til at øve. Ikke bare at klemme ballerne sammen og lukke i og lukke af men at være med det der er. Så jeg arbejder mig væk fra det med at klemme sammen og i stedet for Lytte til det kroppen har brug for. 

Her er et par eksempler på hvad man (læs jeg) øver:

Gå på toilet når du skal. Lad være med at holde dig bare fem min mere og mere og ... men lyt for pokker til kroppen og tis. 

Nope sukker gør stadig ikke noget særligt positivt for dig. Så efter at have (trøste) spist mig igennem en del chokoskildpadder har jeg igen droppet det med det hurtige sukker fix. Det nytter ikke noget alligevel. Man får det sjovt nok ikke bedre af at spise de her skønherligheder. 

Den sidste og mest udfordrende ting er at være med det der er. Simon Krohn har begået den skønneste klasse på Yogavivo om den venlige kroejer. Dem der hilser gæsterne velkommen. Gæsterne er her følelser og fornemmelser i kroppen. Og det at være med det der er er ikke lige nemt. Altid. Men de svære følelser eller dem man helst vil være fri for forløses af venlighed. Og imødekommenhed. Og forsvinder lettere. Fordi de hilses velkommen i kroppen. Utroligt men sandt. Ihvertfald for mig. 

Så yoga fylder mere på det bevidste plan lige nu. Og jeg håber de gode vaner. Bevidstheden og glæden ved at dykke lidt dybere ned i min praksis er kommet for at blive. 

Ps. Det her er ikke reklame. Jeg er bare meget glad for yogavivo 🙏

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...