Viser opslag med etiketten oplevelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten oplevelser. Vis alle opslag

onsdag den 2. januar 2019

Velkommen 2019

Så kom det - det nye år - 2019. Og 2018 er nu "kun" eller "bare" historie. Dvs. det kommer aldrig igen - dagene i året 2018. Den snak havde vi nytårsaftensdag med pigerne - Storemusen går nu i 3. og har fået faget "historie" på skemaet - og hun var helt med på snakken om hvad historie egentlig er - at et "nu" er historie i det øjeblik det er sket - og vi er i et andet nu.

Det er vi også nu - altså et andet nu, foran mig ligger 363 ubrugte - tomme dage, som rummer masser af muligheder for at fylde dem op med gode ting.

Det forsøgte jeg også i 2018 - altså at fylde mine dage med lutter gode ting. Det lykkes i små øjeblikke - særligt vores tur til Ungarn fremstår som lutter gode ting - og en tur, der var dejligt, skabte gode minder, og masser af gode snakke om hvordan man lever i andre lande, og hvor vi gerne vil holde ferie. Men også om hvordan vi gerne vil holde ferie. Så derfor har vi her i juleferien, igen booket en ferielejlighed i Ungarn - nærmere bestemt Tihany (samme by som sidste år) for der er så meget mere at se - end det vi har set indtil videre...

De små øjeblikke af lykke eller gode ting må jeg bruge mere krudt på i 2019 - mange gange i sidste år følte jeg lykken når jeg var iført træningstøj,og det er i og for sig også fint nok - men der er bare så mange andre øjeblikke, der også giver en følelse af glæde - dem vil jeg blive mere opmærksom på og anerkende de næste dage og måneder.

Hvorfor?! fordi jeg trænger til at få øje på det gode der også sker i mit liv (særligt når jeg ikke er iført træningstøj). Ikke kun se det der måske små-irriterer eller ikke fungerer - eller kun fungerer efter jeg har ryddet op i hovedet efter en løbetur. De kunne jo også allerede fungere med et mere positivt mindsæt som udgangspunkt ;)

Jeg er blevet ret god til at at nyde solskinnet i den mørke årstid, altså helt bogstaveligt talt se op og nyde at solen skinner som den gør i dag, og glædes over det. Så mon ikke også det kan lykkes at se andre småting som "små glimt af lykke" - for dermed at skabe mere glæde i hverdagen strøet ud over 2019? Jeg tror det.

onsdag den 13. september 2017

Lidt om hvad weekenden gik med...

Hmmm. måske indlægget skulle hedde lidt om at hverdagene gik?! De gik med ømhed, stive ben og almindelige hverdags-ting... For det er længe siden jeg har haft tid til at sætte mig ned, sådan for alvor og skrive lidt på bloggis. Hverdagen tog lige over, men sådan er det jo nogen gange.

Men indlægget hedder altså - lidt om hvad weekenden gik med... for jeg har haft den skønneste, vildeste og mest oplevelsesrige weekend i lang tid.

I lørdags løb jeg nemlig over broen - Storebæltsbroen that is. Det var så fedt, stort, fænomenalt, fantastisk, dejligt (find selv på flere superlativer) for jeg havde virkelig en dejlig tur - selvom det stod ned i stænger, og jeg aldrig har haft så våde tæer som i lørdags.... For et år siden tilmeldte jeg mig Broløbet - et halvmarathon over Storebælt - og på den måde fik jeg opfyldt en stor drøm - at stå midt på højbroen og nyde udsigten. Og manner hvor er jeg glad for jeg gjorde det...


Våd lavbro, med våd udsigt :)

Fordi...

For siden tilmeldingen har jeg løbet mange gode ture i lokalområdet, nye stier, ruter og veje er blevet udforsket iført løbeskoene, ofte med en eller flere børn på cykel "on the side"... mange gode og sjove og alvorlige snakke er på den måde landet. Børn på cykel og løbesko er bare en super kombi.

Jeg er kommet i storform. Og det er fedt. Min evige ondt i ryggen er virkelig på alvorlig tilbagetog, mit humør bliver bedre af de lange (og korte) ture iført løbesko og jeg nyder mit eget selskab, mine tanker, og samtalerne med mine tanker og mig.

Lidt fakta om løbsoplevelsen over Storebælt:
- lavbroen er føles kortere når man løber over den - sammenlignet med hvor lang den føles når man kører over den.
- højbroen er sej (altså bygningsmæssigt)
- ja, der er langt op når man står på Sprogø og skal op over den
- nej, det er ikke så hårdt som jeg troede det var
- det stykke mellem broens pyloner er lang, ond og virkelig hård, særlig efter 15 km i benene
- der er nogle lede bakker i Korsør
- ja, jeg ville gøre det igen ;)


Hjemme igen, nutella er den bedste medicin mod akut kvalme og total lav blodsukker
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...