Når barndomsminder dør ...

Jeg har jo en tysk fortid og nutid. Det tror jeg jeg har delt på bloggen tidligere. Men det betyder også samtidig at jeg har set tysk børne tv da jeg var lille. Ikke fordi vi kun havde få danske programmer - næ jeg så tysk tv fordi jeg ikke forstod dansk. Jeg levede i en slags parallel samfund. Gik i tysk børnehave - på tysk skole (hvor jeg lærte at tale dansk) og sådan noget.

Nå men det tyske har jo ligesom hængt ved. Jeg ser stadig gerne og meget tysk fjernsyn. Det gør børnene også. Sidste weekend hørte jeg så at en af mine store barndomsminder Peter Lustig - døde i den sidste uge af februar. Ham har jeg set næsten hver søndag eller lørdag i min barndom i programmet "Löwenzahn" -

Det er mærkeligt når folk som han lige pludselig dør. Det er jo ikke lige pludselig - manden blev jo næsten 80 ... De har jo altid været der på "Kerneminde-måden". Man blir alligevel lidt ked af det over at have mistet noget af barndommen (gir det her overhovedet mening?!) jeg ved ik helt hvor jeg vil hen med dette indlæg - jeg ved egentlig bare at himlen er blevet en stjerne rigere. 

Hvis du ikke ved hvad eller hvem Löwnzahn og Peter Lustig er se evt med her ;)