søndag den 4. marts 2018

Lidt om countdown - bordpladen til køkkenet, del 2

For 1½ uge siden skrev jeg at vi lige om snart ville få en ny bordplade til køkkenet - men det er som om den her limbo med et halvfærdigt hus ingen ende vil tage, og derfor tager vi da lige en runde mere ifht. hvornår ting lykkedes at blive færdige og hvornår ikke.

Og køkkenet er blev derfor kun halvfærdigt, som jeg også nævnte i indlægget her...

OG hvad er status nu så?! Jamen status er meget simpelt - søndag aften (i sidste uge that is) kørte manden til Ikea for at hente det omtalte beslag til at samle bordpladen. Men sådan nogle luksusvarer (tøhø) udleverer de ikke i Ikea - beskeden lød i stedet, skriv til "Køkkenafdelingen" (altså dem der sender pladerne og køkkener ud til deres kære kunder).... Som sagt så gjort og tirsdag aften blev mailen sendt. Svaret kom næsten promte 1½ dage senere: Kør ud i byggemarkedet, køb beslag, tag billede af kvittering, og få pengene refunderet... Jamen forhølved, da. Det kunne vi jo bare ha' gjort i søndags, da vi var igang. Men man er vel altid klogere bagefter...

Nu er det derfor 9 uge vi lever med et halvfærdigt køkken, men det er også ok, for huset er varmt, og opvarmningen med gulvvarme fungerer upåklageligt, også i den her sibiriske kulde. Og det opvejer halvfærdigt køkken, tom stue uden mange møbler og alt det andet der stadig mangler at bli fixet. For med det gamle et-strængede varmesystem vi havde sidste vinter, som vi jo i forbindelse med vandskaden skiftede ville den sibiriske isvinter også ha' indfundet sig inden for. (du kan læse alle indlæggene om vandskaden i linket her, scrol ned, der er mange tanker jeg har delt... for den vandskaden that is har varet omkring et års tid)

Så intet er så skidt at det ikke er godt for noget - skriver damen der lige nu varmer sine halvkolde tæ'r på et dejligt varmt gulv :)

2 kommentarer:

  1. Jamen jeg går bare ud og tænder gor brændeovnen så, og lader som om jeg ikke er misundelig... brrrrrrr. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Brændeovenen er også skøn, men som eneste varmekilde kræver det virkelig meget! Der har vi også været sidste vinter - godt det snart blir forår, og sommer :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...