Lidt om hverdagsopstart, vol 2

I dag føler jeg mig som om jeg er kørt over af en damptromle - jeg har været på arbejde (for første gang soden ferien) i mere end seks timer. 9 timer blev det til i dag for at være nøjagtig. Samtidig er alle poderne nu også i gang igen i hhv 1. og 3. Klasse. Så. Nu. Er. Hverdagen. For. Alvor. I. Gang. Det er altid lidt vemodigt at vinke farvel til endnu en sommer og dermed skyde gang i endnu et skoleår. Velvidende at de igen tager mile store udviklingsspring i løbet af et skoleår ... og mine små poder vokser - blir større og større - det med st tiden gerne måtte stoppe eller gå lidt langsommere kunne nu i den forbindelse være en dejlig ting... tilbage til i dag 😊

I dag har jeg igen været lidt rundt omkring i det ganske danske land på feltarbejde og interviewe for at evaluere et projekt der har kørt de sidste to år. Det er nu erfaringerne skal høstes og rapporten skal skrives. Jeg mangler lige en runde interviews mere med deltagerne i projektet. De kommer til at løbe af stablen i september. Så må jeg finde tid til at skrive det hele sammen til noget fornuftigt hen over de mørke måneder... 

Tilbage til damptromlen. Jeg har haft virkelig svært ved at finde andet end det langsomme gear efter de fire ugers sommerferie der sluttede for over en uges tid siden. Trætheden er rullet over mig hver eftermiddag så jeg næsten ik har kunnet fungere og det eneste rigtige var at sidde med benene oppe og strikke et par runder eller fem. I dag var så den første rigtige lange arbejdsdag, og nu sidder jeg i sofaen og flytter mig ikke en millimeter - det skulle da lige være for at række ud efter 1) telefonen og høretelefonerne for at se et afsnit af “The affair” og / eller 2) bevæge mig en gang til for at finde strikketøjet frem. Måske kan det bli til pkt 3) også - at r•e•j•s•e mig for at tage et glas rom for det kunne jeg virkelig godt tænke mig 🥃

Det er virkelig store overvejelser jeg har gang i de her minutter. 😊 

Lidt om at være halvvejs i livet...

Jeg fyldte 40 sidste sommer, og har siden haft fødselsdag en gang til og dermed er jeg nu med mine 41 somre i begyndelsen af fyrrerne. Det har jeg det faktisk ret fint med. Den alder jeg har nu, og den alder børnene har nu, og det sted jeg er i livet nu er faktisk ret fint - så jeg behøver ikke mere... eller gør jeg?

For når man sådan ser på alderen sammen med alt det der lige passer til mig lige nu (altså set i forhold til 1) børnenes alder og 2) mit eget sted i livet) så er det vel egentlig meget naturligt med en lille mental status. Og det har jeg brugt ret meget tanke- og handleenergi på at definere, omdefinere, og nok også genfinde mig selv, både hen over sommeren (der er brikkerne faldet sådan rigtig på plads - så omstruktureringen startede nok mere i vinters - og tog fart hen over foråret...)

En del af tankerne er gået på hvem jeg er som mor - og hvordan jeg udfylder mor-rollen. Det er vinteren og foråret gået med at arbejde på - her har fokus blandt så meget andet været på hvordan jeg taler til børnene, og hvilken stemme der kører som "underlægningsmelodi" i mit hovede når jeg er sammen med børnene.

En anden del af energien har jeg lagt på yogamåtten, og det er gennem yin-yogaen jeg har fundet ind til en del af mig som jeg i lang tid har overhørt. Her har forskellige yin-stillinger løsnet op i bækken, fødder, hofter mv. som nu fungerer noget bedre, og som ikke længere kræver en tur til fyssen hver måned. Det er jeg virkelig taknemmelig for!

Derudover har først ubevidst, og efterhånden meget bevidst skiftet ud i hvad jeg putter i munden og hvad ikke. Ud over jeg fysisk har fået det meget, meget bedre er der også røget et par kg. eller fem i svinget - så jeg nu meget bedre kan lide mit spejlbillede. Jeg har i lang tid (eller rettere aldrig) spist meget kød. Primært fordi jeg ikke brød mig om fornemmelsen af den mæthed jeg fik af kød i maven. For ofte har jeg ikke følt jeg var mæt, men mere oppustet med et kæmpe behov for mere (sød) mad efter maden. Så med forårets komme, og en masse friske (danske) grøntsager på hylderne er kødet skiftet ud med bønner, fisk og andet grønt. Og det er skønt. Så jeg er nu officielt vegetar, og har både "tilmeldt" mig et bryllup og en konference som vegetar.

Så efterhånden kan jeg se at jeg hviler mere i mig selv mentalt. Jeg arbejder stadig på nogle områder på at finde mig selv i den version jeg kan forestille mig "mig selv" som/i, de næste mange år frem. Om det er en fyrre-års-midt-vejs-krise ved jeg ikke. Jeg synes jo ikke det er en krise - det er nok mere en status - og efter status'sen en revision af "mig" og mine relationer til "andre" og "verden".

Lidt om hverdagsopstart... i selfcare-edition...

Så ramte hverdagen os så småt efter fire ugers dejlig ferie. Ferietid er jo altid langsom tid her på matriklen, og jeg er fast besluttet på at tage så meget langsom tid med i hverdagen som overhovedet muligt... For det tror jeg, jeg og familien har brug for.

Så dagene her i den første uge går med at lande på arbejde, og blive vandt til at stå tidligt op... Det første er gået sådan ok - jeg har tømt min indbakke for diverse mails - og der var mange, for det lykkedes mig faktisk ikke at åbne min mail i fire hele uger. Det gik de sene formiddagstimer med i går, for første del gik med at snakke med alle hjemvendte kollegaer - og høre om alle de gode ferieoplevelser i hhv. Sverige, USA, Danmark, Norge, Kroatien osv. Alt imens vi forsøgte at vænne os til kaffen på arbejde (som smager umådelig meget ringere end den kaffe jeg brygger hjemme...). I dag har jeg planlagt min første semester undervisning... Det viste sig at være sværere end som så, for den del af min hjerne var ualmindelig støvet - og jeg kunne stort set ikke genkende mine tanker da jeg åbnede word-dokumentet med tidligere versioner af undervisningsplaner... Heldigvis hjalp min kalender mig lidt dér, for jeg havde noteret lidt mere/andet i kalenderen end i dokumentet - hvorfor - kunne man spørge - aner det ikke - kunne et svar være ;)

Det med at stå tidligt op er en anderledes vanskelig udfordring (måske på samme niveau som at vænne sig til ringe kaffe?!) - jeg startede "lige på og hårdt" - 5.30, ingen snooze, for så er der god tid til min elskede morgen yoga, og det kan faktisk blive til mindst 30 min på måtten. Jeg er faldet for yin-yoga, lange stræk og stretch, fokus på processen og åndedrættet, noget jeg vil skrive mere om i et andet indlæg. Jeg holder virkelig meget af min yogapraksis, og det lykkedes mig at holde gang i måtten hele sommerferien.

En anden ting er jo hele det her ferie-kluns, jeg er løbet rundt i de sidste fire uger, shorts og undertrøje. Jeg er så heldig at der absolut ingen dress-code er på mit arbejde, ej heller forventning om at møde op i pænt (eller pænere) arbejdstøj. Man møder op i hvad man nu sys er mest passende, og når jeg nu ikk underviser lige pt. så blir det vældigt casual-på-ferie-måden - bare tæer i sandaler, shorts og mine elskede silketoppe. Eller nederdel og silketop, og bare tæer i sandaler.

Så når jeg lander hjemme, så står den ellers på kaf' og strik... for på trods af langsomme dage på arbejde har hjernen været på overarbejde (sådan føles det i hvertfald) og det eneste rigtige er jo så at sætte sig i haven, i den stol jeg har tilbragt store dele af sommerferien med en kop kaffe og HBO on the side, og strikke et par runder eller fem...

Lidt om fire ugers ferie... i stikordsform...

Så er det søndag - selvom det kom rimelig meget bag på mig her i løbet af dagen. For jeg fik og troede det var lørdag. 

Om det var fornægtelse fordi ferien dermed slutter i dag og ikke i morgen tror jeg næppe. For fire uger er lige tilpas for mig. 

De sidste fire uger har jeg nemlig... 

Strikket utrolig meget

Drukket mange mange kopper kaffe

Siddet ufattelig meget i haven med strikketøj kaffe og HBO på telefonen. Jeg har set en del afsnit af The Affair. 

Kørt mange km på passagersædet på langs af Europa

Snakket meget og længe med manden min

Genfundet feriemelodien med selv samme mand

Løbet ufattelig mange smukke ture. Både af den lange slags. Og den korte slags. Fælles for dem alle var. De var varme!! 

Hygget mig med alle mine yndlingsmennesker

Så de fire uger er gået langsomt og hurtigt på samme tid. Jeg synes det kun er for lidt siden jeg sagde god ferie på arbejde. Samtidig har den sidste uge sneglet sig afsted for jeg har været i det vildeste ferie-mode. Jeg har ikke kedet mig - men kan godt mærke at jeg faktisk glæder mig til hverdagen med lidt mere fart over feltet igen 😊 for hverdagen her hjemme er også god på sin helt egen måde.   

Lidt om ferie i hjemstavnen...

Så er feriens sidste tur ved at lakke mod enden og vi sidder i skrivende stund i toget fra det Sønderjyske tilbage til byen ved Sundet. Vi er i dette tilfælde Tiller, Tuller og jeg. 

Storemusen skal nemlig bruge sin sidste ferieuge hos mine forældre og forkæles op over begge ører i en uges tid. 

Det har været skønt at være på tur med pigerne. Vi tog toget da vi er uden to biler i de her dage. Eller man kunne måske endda sige in between fordi min bil er skiftet ud med en lidt større og lidt nyere model hen over ferien. Togturen har været en kæmpe oplevelse for skønherlighederne og sjovt at rejse på den måde igen. Det tror jeg vi kommer til at gøre mere. For det er nemt og fint - hvis manden ellers kører os til stationen :) 

Dagene her i Sdr Jylland er gået med badning - but of course. Og ellers bare bedsteforældrehygge. Og naturligvis løb... og ellers mig-tid 😊 I går havde jeg nemlig børnefri dag. Efter morgenmaden var aftalen at jeg kunne smutte ud i det blå - og det blev udnyttet i aller højeste grad. Først med en kaffe og kage aftale på min fars skib. Så med en tur over grænsen og så en kaffe-strand-kage-strandbar-hygge-snakke aftale hos min allerbedste ven M og hans familie. Det var skønt og tiltrængt bare at være selv og ikke have noget som helst ansvar andet end for mig selv. Det giver energi af den helt gode slags og jeg havde valgt at fylde dagen med ting som jeg havde lyst til. Ikke andet end bare lyst. 

Og det føltes rigtigt og godt og vigtigt. For nogen gange glemmer jeg (stadig) mig selv. Og hvad jeg har lyst til. Og hvis der er noget centrifugeringen hen over sommeren har lært mig så er det at genfinde min egen lyst - og definere og redefinere lysten, glæden og dermed også blive mindet om et Ida Auken citat om græsset er grønnere på din side af hegnet hvis du vander det (eller noget i den stil...) 

Lidt om endnu en tur i centrifugen...

I dag har været sådan en centrifuge dag igen. En dag der startede skønt men hvor tankerne virkelig forsøgte at fortælle mig både det ene og det andet. 

Jeg lyttede først til den tåbelige stemme. Jeg kunne ikke rumme den. Selvom jeg ved at med rummelighed kommer man længst. Så blev jeg virkelig vred på mig selv. For rimeligheden og accepten kommer man  nu engang længst med. Så jeg i førte mig løbesko i alt for meget varme og gav den gas. Kæft mand der er bakket her! 

Råbte lidt. Græd lidt. Råbte lidt mere. Og fandt frem til freden i sindet igen. Accepterede følelserne. Stemningen i kroppen. Sindet. Følelserne. Tankerne. 

Jeg kan se meget mere klart på det hele når jeg lige har løbet de der kilometer - og er blevet mindet om at rummeligheden nu engang er den jeg kommer længst med... Problemet er bare med alt det løberi, at knæene er begyndt at brokke sig. Så fra på mandag kværner jeg baner i svømmeren. Det må blive nogle hidsige 50 m intervaller som kan kurere centrifuge følelsen. Hvis nu det skulle blive nødvendigt igen...

Indtil da må benene holde til det... 

Uanset hvilken vej vi bor på. Så finder jeg det nu skønnest på Lykkevej. Og efter løbeturen i dag er jeg sikker på at jeg bor på Lykkevej. 

I august glæder jeg mig til...

Så er august over os. Der er kortere til jul, arbejdet kalder og sommeren er her stadig. Jeg synes tit august er lidt hård at komme igennem.  Ofte fordi alt starter op der efter en skøn ferie. Arbejde. Skole. Sfo. Fritidsaktiviteter. Forældremøder. Den slags. Alt imens man stadig mest af alt er i langsomt mode efter en skøn ferie. 

Hvert år lover jeg mig selv at bevare ferie tempoet så længe som muligt og tage alle de gode ting fra ferien med i hverdagen. For hverdag er der trods alt flest af... 

Så i august vil jeg derfor...:

~ løbe lange ture. 

~ starte svømningen igen. For kroppen har det svært med de mange kilometer kun i benene. Hele kroppen kommer på arbejde når jeg svømmer og det er godt.  

~ strikke to egoprojekter færdig. Endnu en ankers trøje my size og en løvfallskardigan i min str. 

~ fortsætte min nye kødfri livsstil og nyde følelsen i kroppen af vegetarlivet

~ holde fast i manden og min gode vibes fra ferien og tage feriestemningen med i hverdagen

~ gøre mit til at hverdagen starter langsom op igen. Ingen stress og jag men prioritere langsomme eftermiddage og weekender 

~ holde fast i min yoga praksis og komme op en god halv time før resten af huset for at starte dagen langsomt. 

Juli har været god. Jeg er kommet mere oven på juni turbulensen i centrifugen - og har fundet lidt mere frem til mig selv. Jeg er løbet virkelig mange kilometer. Og har brugt turene til at tænke over livet. Og på at råbe og græde lidt. Jeg har haft brug for pauserne fra alle og alt og har kunnet mærke at løberiet har givet et skub i den rette retning. Tiltrængt. Meget. Centrifugen er der stadig. Men slet ikke i samme omfang som i juni. Og jeg er ved at lære at rumme den. Godt hjulpet på vej af mindfulness - og nænsomhed over for mine egne følelser og tanker. 

Vi har haft den skønneste ferie. Nydt hinanden og familielivet i Ungarn. Vi har snakket. Spist is. Jeg har strikket. Vi har set film. Snakket lidt mere og spillet masser af spil. Jeg har sagt det før men fire ugers ferie holder. Og får mig derhen hvor det er sundt at være for sjæl og sind og jeg glæder mig til at komme tilbage på job i næste uge. 

Så ja. Jeg er klar til august. Til hverdagen. Til at tage fat men i et tempo hvor alle kan være med.