tirsdag den 14. august 2018

Lidt om hverdagsopstart, vol 2

I dag føler jeg mig som om jeg er kørt over af en damptromle - jeg har været på arbejde (for første gang soden ferien) i mere end seks timer. 9 timer blev det til i dag for at være nøjagtig. Samtidig er alle poderne nu også i gang igen i hhv 1. og 3. Klasse. Så. Nu. Er. Hverdagen. For. Alvor. I. Gang. Det er altid lidt vemodigt at vinke farvel til endnu en sommer og dermed skyde gang i endnu et skoleår. Velvidende at de igen tager mile store udviklingsspring i løbet af et skoleår ... og mine små poder vokser - blir større og større - det med st tiden gerne måtte stoppe eller gå lidt langsommere kunne nu i den forbindelse være en dejlig ting... tilbage til i dag 😊

I dag har jeg igen været lidt rundt omkring i det ganske danske land på feltarbejde og interviewe for at evaluere et projekt der har kørt de sidste to år. Det er nu erfaringerne skal høstes og rapporten skal skrives. Jeg mangler lige en runde interviews mere med deltagerne i projektet. De kommer til at løbe af stablen i september. Så må jeg finde tid til at skrive det hele sammen til noget fornuftigt hen over de mørke måneder... 

Tilbage til damptromlen. Jeg har haft virkelig svært ved at finde andet end det langsomme gear efter de fire ugers sommerferie der sluttede for over en uges tid siden. Trætheden er rullet over mig hver eftermiddag så jeg næsten ik har kunnet fungere og det eneste rigtige var at sidde med benene oppe og strikke et par runder eller fem. I dag var så den første rigtige lange arbejdsdag, og nu sidder jeg i sofaen og flytter mig ikke en millimeter - det skulle da lige være for at række ud efter 1) telefonen og høretelefonerne for at se et afsnit af “The affair” og / eller 2) bevæge mig en gang til for at finde strikketøjet frem. Måske kan det bli til pkt 3) også - at r•e•j•s•e mig for at tage et glas rom for det kunne jeg virkelig godt tænke mig 🥃

Det er virkelig store overvejelser jeg har gang i de her minutter. 😊 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...