søndag den 16. august 2015

Når noget blir en del af en

Jeg har næsten været gift i seks år - og været mor i seks en halv og to gange fire en halv år hvis man da kan regne år på den måde.

Da jeg blev gift fik jeg en lille smal vielsesring. Den er snoet og en lille smule ru på overfladen. Den passer perfekt til manden og jeg. Inden vi blev gift fik vi en lille pige. Storemusen. Og på hendes et års fødselsdag fik jeg en ring mere. Den var også snoet og i hvidguld. og passer perfekt sammen til den guld ring jeg i forvejen havde på fingeren. 

Siden kom der to børn til - og sidste sommer efter jeg var kommet ud af en af de hårdeste perioder i mit liv - fik jeg to ringe til - en for Tiller og en for Tuller. Begge er i guld. Den ene er hel fin og blank den anden lidt ru. Ens og alligevel lidt forskelligt. 

Alle fire ringe er snoet på samme måde og passer ind i hinanden. De symboliserer min lille store familie - og hver og en de personer der betyder allermest for mig. De er pæne hver for sig - men bedst sammen. Når jeg går uden ringene føler jeg mig bar og ikke hel - så ringene er blevet en del af mig. Det er dejligt og føles rar og helt rigtigt. Og lige mig! 

Her er de kærlighedsringene...

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...