fredag den 15. maj 2020

Lidt om at ramme hjemmearbejdsmuren del 2

Så er der gået præcis fire uger siden jeg sidst ramte muren. Med 180 i timen. Jeg har ramt muren igen. 

Jeg savner mit arbejdsliv. Jeg GIDER ikke være hjemme mere. Jeg hader at sidde det samme sted hver pisse samme dag. Det er så frustrerende ikke at kunne snakke med andre end gennem telefon eller kamera. Jeg er så træt af det. 

Jeg mangler input. Jeg mangler snik snak. Jeg mangler kollega kaffe og frokostsnak. 

Det er ikke fordi jeg ik har noget at lave. Der er ansøgningsarbejde. Der er artikelskrivning. Ting der faktisk bedst løses hjemmefra. Bare ikke på 8. Uge med udsigt til endnu mindst 8 uger hjemme. 

Jeg tror jeg skal tage på tur. Ned til mine forældre eller sådan. Jeg er virkelig ved at få fnul af de her fire vægge og udsigten til weekend gær ikke ligefrem noget godt for mig. I dag har jeg cyklet midt på dagen for at få adspredelse. Det er  bare en flugt fra følserne - intet andet. Jeg burde måske være i dem. Tude dem ud? Gå dem ud. Eller bare mærke dem. Og forsøge at rumme dem i stedet for at flygte fra dem på cykel?! 



Kaffen nydes pt primært alene på terrassen og ikke sammen med kollegaerne kl 10 om onsdagen i vores Lounge på arbejde. Det blir godt når vi kan det igen. I august 😢

1 kommentar:

  1. Jeg har præcis samme tanker. Og humøret er meget op og ned over hele situationen. Håber vi snart får afklaret hele genåbningen 100%. Kh. Birgitte

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...