mandag den 10. juni 2013

Vi har været et smut i Afrika

ifølge storemusen - det var ihvertfald det jeg fik at vide, af T. hen over hækken - for storemusen fortalte rækkehusvendinden A. 'Vi har været i Afrika, det har vi, det er rigtigt'. T. er søde A's mor, som er en rigtig sød og god nabo at ha'!

Vi har ikke været i Afrika - men næsten, for vi har været i zoo i går. Der har vi jo set masser af skønne dyr, der også lever i Afrika - Elefanter - der badede, aber - der fjollede, flamingoer - der fik mad, lama'er og isbjørne  (ok de lever nok ik i Afrika),og mange præriehunde (som storemusen synes var de sødeste dyr, må man få sådan en med hjem... og det affødte en længere snak om hvornår man må få et kæledyr, og hvilket kæledyr det må være...).

Og lad mig sige det med det samme - det nye anlæg til isbjørnene er jo simpelthen fantastisk!! også selvom vi ikke nåede at gå igennem den der tunnel, for der var simpelthen for mange mennesker på en gang [læs der var prop/kø] fordi isbjørnene var ude at svømme/bade. Men uanset hvad, så er det virkelig et flot anlæg!

Vi er ved at lære tiller og tuller at man ikke bare skal løbe i hver sin retning med hovedet under armen og ind i folk, når man bliver sluppet løs af klapvognen - og lad mig sige det på den måde. Det er godt vi træner, der er stadig rum til forbedring. Og her spøger jeg lige - hvorfor er det at de to trutter kun løber sådan kamikaze agtig når der er mange mennesker? Hvorfor gør de de ikke når vi slipper dem løs på en sti her in da hood???!! Nå, men samtidig var der nogen steder så mange mennesker, at vi simpelthen ikke orkede at lade dem løbe frit. De fik til gengæld lov da vi var omme ved Lamaerne og præriehundende, for der var masser af plads - de var også ret trætte på det tidspunkt - så løbelysten var måske heller ikke så stor igen :) men det var hyggeligt, og storemusen, tiller og tuller havde en rigtig fin eftermiddag - det havde vi også (altså forældrene) til tider - for fåårk, der er altså stressende at ha to børn der løber i hver sin retning, og bare ikke har lyst til at sidde i klapvognen :-/ men det gik, og vi blev enige om at gøre det her igen inden alt for længe, for vi kan jo egentlig godt lide at tage på tur sammen, også selvom man kan kalde tiller og tuller for udbryderkonge 1 og 2! Vi overvejer stadig en snor til dem begge - men ååårgh, jeg har virkelig ikke lyst til at have snor i mine børn :( jeg tænker - de må ku lære det! eller hur?!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...