fredag den 7. juli 2017

Lidt om at være ferieklar...

Sådan så ramte vi fredag og dermed blev det endelig ferie. 3 1/2 uge ubrugte dage som bare venter på at blive fyldt op med smilietid oplevelser og langsommelighed. 

 Ugen er gået fantastisk hurtigt og jeg har (heldigvis) fået ordnet det meste af de ting jeg havde på min arbejds to do liste. Det er så skønt. En ting mangler jeg og den lander i løbet af den første uge af august... Jeg har prioriteret korte dage - børnene trængte og Storemusen har gået på svømmeskole inden idylleriske forstad så vi er kørt en del på tværs fra byen ved sundet og til svømmehallen. Så logistikken gik op med korte dage. Prisen var så at jeg også arbejdede igår aftes og idag. Men Storemusen havde en fest på svømmeskolen. Det er allerede bestemt hun skal afsted igen næste år - det er fint med os :) hun rykker virkelig på den uge med to gange svøm om dagen i fem dage... 

Tiller og tuller har skullet i sfo mandag til onsdag og havde en vidunderlig legeaftale igår og så var de med mig på arbejde idag. Dejligt med god selskab og små assistenter er altid velkommen i ferietiden på kontoret.


Og nu er manden og jeg splattet på sofaen - børnene sover (manden ligeså😴😴😴) og jeg vil bruge de sidste tyve minutter af aftenen inden sengetid på at strikke et par rækker mens jeg ser rejseholdet. Den serie holder altså stadig 😊 

De næste tre uger kommer til at gå med familietid - bilstrik - og oplevelser i det ganske danske og svenske land ☀️ det blir godt jeg ved det for det er jo mine yndlingsmennesker jeg skal være sammen med 💞

Rigtig god ferie derude. 

5 kommentarer:

  1. Lyder som nogle skønne planer - god ferie!

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, A. jeg håber også på at ferien bliver skøn. De første dage er ihvertfald gode, så mon ikke også resten bliver ligesådan?
      God ferie til dig også! kh. S.

      Slet
  2. Rigtig god ferie - håber i får en dejlig tid sammen. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte, det bliver skønt - de første dage har ihvertfald været herlige :) kh. S.

      Slet
  3. Og rigtig god ferie til dig/jer, S.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...