Unplug - at trække stikket ud
 |
| Udfordringen igår, søndag... |
Ja, at trække stikket ud, den udfordring gav jeg mig selv i går, fordi jeg fik den. Jeg trak stikket på min Iphone, slukkede for netforbindelsen - det trådløse, det mobile netværk, men lod den ellers stå åben for opkald (iøvrigt kom der ikke ét...) men alt andet blev slukket fra kl. ca. 10 til 19, til efter pigerne blev puttet.
Jeg har jo gennem længere tid trænet mit nærvær (også før denne udfordring) hvor jeg bevidst har logget ud af FB og heller ikke fastholdt ALT på insta - men været i øjeblikket i stedet. Nydt øjeblikket. Primært fordi jeg synes at det internet tog vældig meget opmærksomhed fra pigerne og manden når vi var sammen i weekender og om eftermiddagen. Og det blev endnu mere tydeligt, hvor jeg igår tog en aktiv beslutning om at lukke telefonen for al internet-forbindelse. Der var heller ingen forstyrrende mails eller andet der tager min opmærksomhed fra snakke, lege eller samvær med pigerne eller manden.
Først føltes det ret så underligt, og også ret så skræmmende hvor mange gange jeg faktisk tænkte over denne udfordring, blev mindet om det, og reflekterede - var henne og kigge, klikke og tænke nårgh nej, det er jo ikke nødvendigt - jeg kan/vil/må jo ikke. Den følelse har jeg ikke haft før - ihvertfald ikke SÅ udpræget... (når jeg bare havde logget ud af fb. men uden at gå helt offline med telefonen). Altså det er jo ikke fordi jeg har hængt på min tlf - og bare set på den h.e.l.e. tiden før denne udfordring - men lige pludselig med denne udfordring blev det hele mere virkeligt. alvorligt. udfordrende. og endeligt. Så her var jeg nu og blev på den mest ubehagelige måde opmærksom på h.v.o.r. mange forstyrrelser der er i vores lille familie. Så jeg besluttede at fortsætte med denne øvelse, fordi jeg vil, fordi jeg synes det er vigtigt at kunne unplugge, for det handler om at slukke, lukke af for forstyrrelser (arbejdsmails kl. sent - eller om søndagen - eller noget - som forstyrrer mig i at holde fri...), så vigtig er jeg altså heller ikke ;)
Og virkeligt.alvorligt.endeligt. blev det i sidste ende også, for jeg tager altså udfordringen med mig - om eftermiddagen vil.kan.må. jeg være tilstede (hvilket jeg egentlig også er - men nu bliver det på en måde mere alvorligt...). Det trådløse net - det mobile netværk slukker jeg altså når jeg kommer hjem...over and out herfra - nu må jeg arbejde - sidder nemlig i lyntoget på vej til provinsen, looooong day ahead - det skriver jeg om senere, meget senere - for der sker ting og sager, som ikke skal ud i blogverdenen endnu... Hvoromalting er - så ønsker jeg dig en herlig, nærværende, frisk mandag :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar