Nårgh men, denne gang var det en stak unge (måske mere yngre) mænd (sandsynligvis økonomer eller folk m anden samfundsvidenskabelig kandidatgrad) og deres 'silverfox' chef, der var ude på tur. Jeg fandt aldrig helt ud af hvor de var på vej hen, og hvad de skulle - men det er i og for sig jo også ligemeget... Men jeg fandt så til gengæld ud af en del andre ting (og igen - det er jo ikke fordi jeg lytter konsekvent til hvad mine medrejsende snakker om - jeg arbejder, men en gang imellem er der brudstykker af samtaler, som jeg simpelthen må lytte til)
Jeg fandt i løbet af samtalen ud af, at de var kommunalt ansatte. Og lad mig sige det med det samme, de fem mænd snakkede ikke om deres privatliv. Næh, nej - ud over at én af dem nævnte, at ham og hans kone havde faste udgifter til den nette sum af 75000 kr i denne måned. Altså fordi de jo skulle betale termin, var det en flok alfa-hanner der målte sig selv og deres vittige evner mod hinanden.
I stedet blev vi indviet i: 1) rækkefølgen i hvordan man ordner sine modtagere i de (arbejds)mails man måtte sende altså hierarkisk, ik? Så dem med den højeste rang i virksomheden nævnes altid først - og den med den laveste (altså studentermedhjælperen) sidst. Her opstår problemet så ved de (to) studentermedhjælpere der har samme anciennitet... 2) Hvordan føromtalte mand med de høje faste udgifter i oktober blev ansat, fra løntilskud til fast stilling hvortil chefen sagde: 'Og jeg sagde bare ansæt ham, nu! Han er god', 3) hvem af de tre andre (ud over chefen og studentermedhjælperen der kom fra littauen og kun talte engelsk - som af gode grunde ikke kunne forstå hvad der blev talt om, for han var øjensynlig ikke en del af det fællesskab de andre havde om hierarki, ansættelse mm) der var ansat efter 'ham den gode', eller 4) om der nu var plads til en snegl efter rundstykket eller ej.
Jeps, det var nogle interessante mænd jeg rejste med igår, det var anderledes kedeligt i hvilevognen i morges, hvor der var fuldkommen ro, på nær mit sæle-hosteri, som virkelig gerne snart må have en ende.
God fredag - og god weekend derude - over and out herfra... skriver mere om helvedesild, vol. 2 og de udfordringer det bringer i weekenden...
Jeg fandt i løbet af samtalen ud af, at de var kommunalt ansatte. Og lad mig sige det med det samme, de fem mænd snakkede ikke om deres privatliv. Næh, nej - ud over at én af dem nævnte, at ham og hans kone havde faste udgifter til den nette sum af 75000 kr i denne måned. Altså fordi de jo skulle betale termin, var det en flok alfa-hanner der målte sig selv og deres vittige evner mod hinanden.
I stedet blev vi indviet i: 1) rækkefølgen i hvordan man ordner sine modtagere i de (arbejds)mails man måtte sende altså hierarkisk, ik? Så dem med den højeste rang i virksomheden nævnes altid først - og den med den laveste (altså studentermedhjælperen) sidst. Her opstår problemet så ved de (to) studentermedhjælpere der har samme anciennitet... 2) Hvordan føromtalte mand med de høje faste udgifter i oktober blev ansat, fra løntilskud til fast stilling hvortil chefen sagde: 'Og jeg sagde bare ansæt ham, nu! Han er god', 3) hvem af de tre andre (ud over chefen og studentermedhjælperen der kom fra littauen og kun talte engelsk - som af gode grunde ikke kunne forstå hvad der blev talt om, for han var øjensynlig ikke en del af det fællesskab de andre havde om hierarki, ansættelse mm) der var ansat efter 'ham den gode', eller 4) om der nu var plads til en snegl efter rundstykket eller ej.
Jeps, det var nogle interessante mænd jeg rejste med igår, det var anderledes kedeligt i hvilevognen i morges, hvor der var fuldkommen ro, på nær mit sæle-hosteri, som virkelig gerne snart må have en ende.
God fredag - og god weekend derude - over and out herfra... skriver mere om helvedesild, vol. 2 og de udfordringer det bringer i weekenden...
Der er altid plads til en snegl efter et rundstykke ;-)
SvarSletDet ville jeg jo også have sagt til den yngre herre, men så ville jeg nok (ret åbenlyst) ha' afsløret at jeg lyttede. Så jeg nøjedes med at tænke det :)
Slet