onsdag den 2. oktober 2013

Nu også med helvedesild

Jep - du læste rigtigt - helvedesild - og så spørger du 'jamen er det ikke kun noget gamle mennesker får' - tjoehh, ja --- MEN også børn får det altså, - og kan få det - alle med nedsat immunforsvar kan få det. Og, nej det smitter ikke - eller jo det gør det jo så alligevel - det smitter folk (og børn), der ikke har haft skoldkopper. Og som lægen sagde 'og sådanne virus' er jo pi**e smitsomt, så - ja, hun skal nok blive hjemme fra vuggeren' - og tænkte højt 'også selvom alle børn jo skal have skoldkopper, er det nok ikke ok, at sende hende afsted heller ikke når i sætter plaster på...' og videre 'så I må nok hellere holde hende hjemme, for en god ordens skyld' Og hvad betyder det så?! Tjoehh at efteråret er skudt igang - både ifht sidste indlæg men også ifht. syge-hjemme-børn, der er (og i særdeleshed var det sidste vinter) en kæmpe udfordring for husstanden herhjemme.

Jeg tror det var søde Rikke på Campkaos der beskrev sygdomskabalen og 'jeg bliver hjemme på grund af sygt barn' meget passende som de der kort-bilspil - hvor man forsøger at trumfe hinanden i 'hvilken arbejdsaftale er vigtigst - din eller min - ok, du/jeg vinder dagen hjemme'. Det havde vi også gang i den anden aften (alt for sent, var det nemlig gået op for os, hende Tuller hellere måtte forbi lægen så vi kunne få vished om hvad de små røde knopper på ryggen egentlig var') Her vandt jeg så to dage hjemme, med flere undervisningsaflysninger - men sådan må det være for os forældre der underviser og samtidig også har små børn... mens min dejlige mand har vundet de næste to dage... og så er det weekend, og så er de knopper forhåbentlig med skorpe så trutten kan komme i vuggeren igen. Så mens Tuller har taget en lang lur, har jeg forberedt fredagens undervisning om Habitatdirektivet - ja, jeg kommer vidt omkring! Super spændende spørger du mig - men lige nu håber jeg stadig på en åbenbaring, der gør at jeg inden fredag morgen kan se den logiske rækkefølge i det jeg gerne vil sige. For lige nu ser jeg den slet, ikke - som i slet-slet ikke. Det skal nok komme, satser jeg på!! Og ellers leger jeg bare at den kom til mig. Det gør det hele lidt nemmere - altså når man tager det som en leg, de der lidt umulige ting.

Men dagen idag har så budt på aflevering af to styk børn, cykeltur hjem, formiddagsmad for os to skønne damer, togtur til byen nordpå, som jeg elsker så meget, for der kan man få alt. Togtur hjem, uforstyrret leg med alle legesager (Tuller legede faktisk med Tiller, som jo er i vuggeren, men som in absentia blev inddraget i legen), frokost i børneværelset - fordi vi kunne, en lang lur (ikke for mit vedkommende, selvom jeg trænger), lidt arbejde og bloggeri og nu her lige om lidt - at hente to skønne børn. og så lige en præmiere - Storemusen må cykle hjem, hvis mine nerver ellers kan holde til det...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...