tirsdag den 2. april 2013

Vores ferie

Var intet mindre end fantastisk! Vi har været ude lufte Berlingoen i den grad - med andre ord - vi har kørt en masse, besøgt gode mennesker, skøn familie og nydt foråret på terrassen, en skøn blanding af lidt af hvert!
Vi hjælper bessemand med at køre sand!
Vi var til barnedåb i Jylland, hos min lille nevø - nuuuuj, han er sød, og især Storemusen var/er forelsket i ham!! Men, på trods af hendes totale kærlighed - så kan jeg afsløre: vi kommer aldrig til at få en lille bebis igen. Jeg er glad for at mine trutter snart alle sammen er over to, og jeg er glad for at jeg ikke skal have flere små babyer :) Vi sov hos min bror og hans familie, nød en skøn morgen sammen, fejrede først min lille nevø, og dagen efter min lillebrors 33 års fødselsdag, og kørte videre til farmor, hvor vi hyggede (sammen med to meget trætte trutter, der nægtede at sove middagslur) for de havde lige præcist sovet hhv. 5 og 20 min i bilen, vi forsøgte ihærdigt at få dem til at sove i rejsesengene - klapperen og voksierne lå nederst i en pakket bil, og manden havde nedlagt veto imod at tømme bilen, bare for at vi kunne forsøge, om de to trutter måske ville sove i klapvognen i deres voksier, som de plejer, i stedet for i rejsesengene i samme rum, hvor man jo i den grad kan holde en fest. SÅ i stedet kørte vi tidligt ned til mine forældre, med to (og til sidst også tre) sovende børn på bagsædet!

Et sjældent syn, Ida skubber Matilde - for ellers er det omvendt, og når Ida så skal skubbe, løber hun sin vej! 
Her var vi lige nogle dage, for så at køre videre til min far, og pigernes Opa i Schleswig, aber doch! Det var super hyggeligt, og pigerne er vilde med ham - og her ændrede vi strategi - kør med sultne børn, så de netop ikke falder i søvn, men i stedet spiser, og efterfølgende sover reglementeret i klapper på terrasse i voksi! Og det er vores nye bil strategi, hvis vi kun kører små-ture, hvor børn ikke skal (læs må) sove! Det virker nemlig! Ud over lækker mad (min far er så god til at lave mad!!) fik vi købt sko til alle pigerne, så nu er vi klar til at foråret kommer lige om lidt ihvertfald på skofronten :) vi mangler kun lige nogle sandaler til de to trutter (søges skotip til smal fod??? Gode forslag anyone?)

Luksus med stort badekar hvor man kan bade sammen
De sidste dage af ferien brugte vi igen hos mine forældre i lille bitte by i Sønderjylland, hvor vi nød, at storemusen tøffer efter min mor (som hun kalder Ola) og bessemand (min skønne, skønne bonus-far), så hende så vi ikke meget til. Der blev tid til en del løb, hygge, god aftensmad, masser af kaffe og afslapning...

Og ferien sluttede med manér på vores egen terrasse - alle trutter iført deres nye sko, termotøj osv. i sandkassen :) så kan man ikke ønske sig mere, vel? For igår snusede vi til foråret, og jeg ved det - det er på vej, det kan bare komme an - vi er klar!!
Feriebørn :) hjemme igen
SÅ nu kalder hverdagen igen med sin ubarmhjertige hårhed (når man ellers husker at stille sit vækkeur) - så vores hverdagsstart var blid og lidt langsom her til morgen... For hvad nytter det at hidse sig op over at man har sovet for længe, når det allerede er sket?! Intet, vel, så derfor havde vi en god, hyggelig og stille start på denne korte 4-dages uge. Lige som det skulle være :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...