onsdag den 24. april 2013

Anmeldelse: Første forårsweekend - afholdt med success!!

Åh, hvaba - det var da lige en forårsweekend som vi havde brug for, hva?! Vi har 1) været på legepladsen, 2) været på legepladsen og 3) været på anden legeplads. Vi har gynget, gravet i sand, købt sandkage, smagt sandkage, løbet op og ned ad skråninger og bare nydt vejret i termotøj og fleecetrøjer. Det var tiltrængt, dejligt og rart!! Alt det oplevede vi sammen med farmor, der var kommet over for at være sammen med os og tøserne. Vi nød hinandens selskab - det var dejligt at se hende, have besøg, snakke og være sammen.

Dejligt at institutionernes legepladser er ulåste i weekenderne heroppe i idyllerisk forstadsby, så  kan vi bruge dem :)
Vi snakkede nyt liv, vi snakkede gammelt liv, vi snakkede om alt muligt mellem himmel og jord - og så snakkede vi om hvad der lige skete med vores forsigtige Ida mus, der nu er mere kamikaze-Matilde agtig, mens Matilde er noget mere forsigtig? Det var min skønne mand, der denne gang bemærkede at der var sket et skift - det var Ida der tonsede ned ad en af skråningerne på legepladsen, nogle gange hurtigere end hendes små ben kunne følge med - resultat: dobbelt rullefald (bare rolig der skete ikke noget med hende). Hvorefter hun rejste sig og langsomt kravlede/gik op ad bakken igen for at forsøge igen. Jeg må indrømme, jeg stoppede hende, for hun havde planlagt at løbe ned ad en sliske til barnevogne på en ikke vildt stejl trappe, men alli'vel, lidt for stejl til min smag, også selvom hun klarede faldet til ug med både kryds og bolle...

Trip trap træsko
Nå, men så har de (igen) byttet 'roller' - det sker engang imellem, at den ene overtager fx al heltemod fra den anden, og efterlader nul og nix heltemod til den der havde det sidst. Det sker også med den sproglige udvikling, at de skifter til at have førertrøjen på, det sker med alt muligt mellem himmel og jord. Og det er lige derfor vi aldrig fortæller omverdenen (ingen, faktisk) hvem der lige nu er mest modig, har flest blå mærker, er mest forsigtig, har mindst lyst til at afleveres i vuggeren, er længst fremme motorisk, er hurtigst med at lære nye ord eller nogle af de mange andre ting man kan sammenligne vores to trutter med. For de skiftes eller deles om det - så vi forsøger på den måde ikke at tillægge dem 'egenskaber' som de om 14 dage ikke har mere, for så har den anden overtaget.
Hej, hej legeplads :)
Nu må jeg hellere forberede lidt timer til næste uge og ikke blogge - for jeg måtte blive hjemme idag med hele to små-syge trutter, og dermed aflyse undervisning fra 8-14!! Så må vi se, om jeg får de timer igen, eller om jeg bare skal trykke speederen i bund de næste uger, for at nå det forsømte (ja, ja, det er vel en lærers evige bekymring?!) Men her på falderebet kan jeg lige oplyse #nytliv rocks, jeg nyder at undervise, og sys det er rigtig sjovt! Over and out herfra, jeg må arbejde mens de to små sover deres tiltrængte middagslur

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...