mandag den 18. marts 2013

Lidt mere om beslutningen

Nå, men jeg kan jo ligeså godt gå all-in og løfte lidt af sløret for hvad den der famøse beslutning handler om. For måske er der nogle derude der sidder og venter i spænding og er ved at dø af nysgerrighed ;) ok, måske lidt høje tanker om mit lille liv, men anyways...

Det handler om arbejde. Det handler om nyt (midlertidigt) arbejde. Som ligger langt væk. Bum. Nu er det ude, sagt højt og fortalt. Ikke kun her, men også andetsteds, hvor jeg lige nu lægger noget af min arbejdtid (måske skulle jeg så skrive fritid?). Kun noget, fordi jeg er ledig, og jo også søger arbejde ved siden af, imens jeg forsøger at skrive min ph.d. færdig. Nårgh, men vores tanker om det her nye arbejde har så handlet om:

Nyt pendlerliv
Langt pendlerliv
arbejde imens det her pendlerliv
kan det forenes med familieliv
med hente børn
med bringe børn
med mandens fuldtidsarbejde?

Vi nåede til et ja, hvis... hvis'serne går bla. på fordelingen af timerne. Og hvornår de der timer ligger, for jeg skal undervise. Og om stillingen bliver fast inden længe... OG dem af jer der er faste læsere vil vide, at jeg er vild med at undervise - så jeg sagde ja, og jeg er spændt, spændt på:

Mit nye arbejdsliv, mit nye pendlerliv, mit nye familieliv. Men manden og jeg er enige om, det skal nok blive godt!

6 kommentarer:

  1. Det BLIVER godt! Stort tillykke med det - det skal I sq nok få til at fungere!

    Kh

    (PS: Hvor langt væk er 'langt væk'?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - ja, det bliver godt, det gør det. Og jeg tør nu også at tro på det :)

      Langt væk nogle stop med Lyntoget, over det store vand :) et godt stykke væk fra idyllerisk forstadsby, som i lidt over to timer fra dør til dør med cykel ved stationen i ny arbejdsby. Men det er (et godt, fleksibelt) arbejde, og det er det vigtigste i den her sammenhæng!

      Slet
  2. Orh hvad! Hvor er det spændende! Og kudos for at tage en beslutning, der gør dig glad - og i den forbindelse forhåbentlig også resten af den lille familie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak - ja det er meget spændende. Jeg håber på det samtidig også åbner nogle helt andre døre på Fyns land, som fx hus, have, frugttræer, hængekøje i skyggen i løbet af året her :)
      Godt blir det ihvertfald!

      Slet
  3. Spændende spændende! Hvis man vil kan alt lade sig gøre, med lidt (meget) logistik i hverdagen. Tillykke! !

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, meget spændende; men med den logistik vi allerede bringer for dagen herhjemme er det den bekymring, som vi har mest styr på...
      Det der blir markant anderledes, er jo mere arbejdsfeltet for mig - og beslutningen om at prøve noget nyt & andet der var størst...

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...