Hvis du vil læse om Egon og hvordan han er havnet i vores familie - læs her.
 | |||||||||||
| Vores nye familiemedlem Egernet Egon. |
torsdag den 10. marts 2016
Se hvad min fryser gemte
Hvis du vil læse om Egon og hvordan han er havnet i vores familie - læs her.
En heldig kartoffel
... sådan følte jeg mig i starten af sidste uge da en mail fra æ chef' tikkede ind i min indbakke, med en invitation til et lille møde med Richard Louv, sammen med en god kollega og 10 andre, til debat, snak og let middag, og et oplæg af jo så - Richard Louv.
Richard Louv er lidt af en hot-shot i de kredse som jeg frekventerer arbejdsmæssigt. Det er ham der skrev bogen "Last child in the woods" - hans hjertebarn er børns manglende forhold til naturen og de uheldige konsekvenser det har for vores mentale helbred, byudvikling, arbejdsliv og så meget mere - med andre ord hans budskab er vores (ofte manglende) relation og forhold til naturen er alarmerende, og det skal vi have gjort noget ved - fx gennem udeskole, gennem familieture i det grønne og sådan noget. Og ja, han kommer fra Amerika, og har derfor primært beskæftiget sig med amerikanske forhold - men mange af hans pointer kan stadig bruges i en dansk kontekst. Se videoen neden for :)
I videoen kan du høre og se Richard Louv om hans begreb Nature Deficit Disorder som ikke er et medicinsk begreb.
Men det er simelthen det dejligste at have et arbejde hvor der af og til kommer muligheder hvor man møder spændende, inspirerende og tankevækkende mennesker. På den måde føler jeg mig som en heldig kartoffel. Og igen - taknemmelig - over at jeg i sin tid blev ringet op og spurgt om jeg ik havde lyst til at arbejde på "helt gammelt arbejde" og siden hen er blevet fastansat som studieadjunkt med ph.d. Jeg er taknemmelig over at de troede på mig, og kastede penge efter mig så jeg kunne gøre ph.d.en færdig med løn. Og nu selv søge mine egne penge, til projekter jeg brænder for.
Taknemmelighed - en dejlig følelse!
Richard Louv er lidt af en hot-shot i de kredse som jeg frekventerer arbejdsmæssigt. Det er ham der skrev bogen "Last child in the woods" - hans hjertebarn er børns manglende forhold til naturen og de uheldige konsekvenser det har for vores mentale helbred, byudvikling, arbejdsliv og så meget mere - med andre ord hans budskab er vores (ofte manglende) relation og forhold til naturen er alarmerende, og det skal vi have gjort noget ved - fx gennem udeskole, gennem familieture i det grønne og sådan noget. Og ja, han kommer fra Amerika, og har derfor primært beskæftiget sig med amerikanske forhold - men mange af hans pointer kan stadig bruges i en dansk kontekst. Se videoen neden for :)
I videoen kan du høre og se Richard Louv om hans begreb Nature Deficit Disorder som ikke er et medicinsk begreb.
Men det er simelthen det dejligste at have et arbejde hvor der af og til kommer muligheder hvor man møder spændende, inspirerende og tankevækkende mennesker. På den måde føler jeg mig som en heldig kartoffel. Og igen - taknemmelig - over at jeg i sin tid blev ringet op og spurgt om jeg ik havde lyst til at arbejde på "helt gammelt arbejde" og siden hen er blevet fastansat som studieadjunkt med ph.d. Jeg er taknemmelig over at de troede på mig, og kastede penge efter mig så jeg kunne gøre ph.d.en færdig med løn. Og nu selv søge mine egne penge, til projekter jeg brænder for.
Taknemmelighed - en dejlig følelse!
onsdag den 9. marts 2016
Punkt 1 på min martsliste...
Jeg bliver simpelthen nødt til at dele at første punkt på min martsliste er vinget af - at finde min hue er fuldført. ENDELIG har jeg fået min hue tilbage... Men, men men - det var ikke mig der fandt huen. Det var Tuller. Den var rutsjet ned mellem forsæderne og armlænet mellem sæderne i bilen. Hun fandt den i mandags, da jeg var hjemme med Tiller.
Så da jeg havde en slags status-hvordan-går-det-med-sygebarnet-hjemme-snak med manden mandag i løbet af arbejdsdagen fortalte han at Tuller havde fundet huen og at Storemusen har huen i sin lomme. Jeg havde egentlig besluttet at ringe til Skoletandplejen, for det var der jeg kunne huske jeg havde haft min hue sidst - da jeg var til tandlæge med Storemusen - men det var jo så heldigvis ikke nødvendigt mere. Men intentionen om at ringe blev så den historie jeg endte med at fortælle Tuller og Storemusen den eftermiddag på "jeg henter børn runden".
Samtalen forløb ca sådan her.
mig. ej ved i hvad, jeg ringede til skoletandplejen, for at spørge om de havde min hue liggende i deres glemme kasse. Og.det.havde.de.ikke. Så nu er huen væk.
Tuller og Storemusen lyser op i kæmpe smil, og Tuller stormer ud til gaderoben for at komme tilbage med min hue i hånden. Med et stort smil siger hun jeg har fundet den mor. I bilen. på din side (ikke den med rattet. red), lige ved siden af den kasse som er mellem sæderne. Storemusen blander sig, og fortæller videre, jeg har haft den i min lomme idag. Og jeg har snuset til den flere gange idag. Den dufter så dejlig af mor.
Så endelig er jeg genforenet med min skønne hue igen. Takke være super-finderne :)
Så da jeg havde en slags status-hvordan-går-det-med-sygebarnet-hjemme-snak med manden mandag i løbet af arbejdsdagen fortalte han at Tuller havde fundet huen og at Storemusen har huen i sin lomme. Jeg havde egentlig besluttet at ringe til Skoletandplejen, for det var der jeg kunne huske jeg havde haft min hue sidst - da jeg var til tandlæge med Storemusen - men det var jo så heldigvis ikke nødvendigt mere. Men intentionen om at ringe blev så den historie jeg endte med at fortælle Tuller og Storemusen den eftermiddag på "jeg henter børn runden".
Samtalen forløb ca sådan her.
mig. ej ved i hvad, jeg ringede til skoletandplejen, for at spørge om de havde min hue liggende i deres glemme kasse. Og.det.havde.de.ikke. Så nu er huen væk.
Tuller og Storemusen lyser op i kæmpe smil, og Tuller stormer ud til gaderoben for at komme tilbage med min hue i hånden. Med et stort smil siger hun jeg har fundet den mor. I bilen. på din side (ikke den med rattet. red), lige ved siden af den kasse som er mellem sæderne. Storemusen blander sig, og fortæller videre, jeg har haft den i min lomme idag. Og jeg har snuset til den flere gange idag. Den dufter så dejlig af mor.
Så endelig er jeg genforenet med min skønne hue igen. Takke være super-finderne :)
søndag den 6. marts 2016
Barn nr 2 - sygdom vol 2.
Det gode ved at have mange dejlige børn er at i disse influenza tider er der rig mulighed for at samme barn kan nå flere omgange af husets sygdomme. Med andre ord - her næsten præcis 14 dage efter Stormusens sygdom vol 2 er vi nu nede med Tillers sygdom vol 2. I fredags da jeg hentede hende hørte jeg nogle gange et spæd sæl-host. Men tænkte ikke videre over det (og hvis jeg havde tænkt mere over det havde det nok heller ik bidraget med hverken det ene eller det andet...) nå men igår - hen ad eftermiddagen blev det ligeså stille og roligt værre - og ondt i ørerne meldte sin ankomst. I nat har vi så haft feberbarn og det har vi så stadig nu. Hun ligger og slapper af og skiftevis sover og er vågen... Har ligget På sofaen og slappet af - farten er taget helt og aldeles ud af weekenden og der er dømt hjemme regnvejrs-sygdomssøndag.
Det er nok meget godt. Ugen har været lang og hård. Især for ældstebarnet. Hun har spillet "vores cirkus" på skolen både mandag, tirsdag, og to gange onsdag - en af gangene - onsdag sen eftermiddag - var det for os forældre og søskende. Det var et stort øjeblik for alle - for os forældre var det kæmpe stort at se hende folde sig ud som mavedanser sammen med syv andre piger - Tiller og Tuller var pavestolte over at de også skulle se Cirkus på skolen,- se deres storesøster spille teater - ligesom skolegruppen har gjort det - for det er egentlig et arrangement for at byde de nye 0.klasses børn velkommen og vise hvad "man" skal i skolen. Jeg husker Storemusen da hun kom hjem sidste år - og fortalte med julelys i øjnene at hun havde set de "gamle" store over på skolen. Nu var hun selv en, af de "gamle" store, som børnehavebørnene kunne genkende. Til stor, stor beundring, og begejstring!!
Derudover har der jo også været svømning, og oven i hatten spise-legegruppe - og fødselsdag igår. Far too much - weekenden har været alt for kort, siger Storemusen. Jeg har aftalt med hende, at jeg henter hende tidligt i morgen. Jeg henter når skolen slutter. Så hun kan komme hjem og slappe af. Når jeg alligevel er hjemme med feber-varm Tiller. Jeg har allerede aflyst første møde, tirsdag er jeg også hjemme - aftalen er at manden tager onsdag/torsdag - for der har jeg aftaler, som jeg ikke rigtig kan rykke. Sygdoms-kabalen går op. Igen-igen. ... det er som et bilspil - hvem har de vigtigste møder på programmet, som ikke kan rykkes eller flyttes - "vinder" retten til at gå på arbejde. Så'n gør vi hjemme hos os.
Ha' en god ugestart derude - nyd mandagen, jeg vil gøre det samme :)
Derudover har der jo også været svømning, og oven i hatten spise-legegruppe - og fødselsdag igår. Far too much - weekenden har været alt for kort, siger Storemusen. Jeg har aftalt med hende, at jeg henter hende tidligt i morgen. Jeg henter når skolen slutter. Så hun kan komme hjem og slappe af. Når jeg alligevel er hjemme med feber-varm Tiller. Jeg har allerede aflyst første møde, tirsdag er jeg også hjemme - aftalen er at manden tager onsdag/torsdag - for der har jeg aftaler, som jeg ikke rigtig kan rykke. Sygdoms-kabalen går op. Igen-igen. ... det er som et bilspil - hvem har de vigtigste møder på programmet, som ikke kan rykkes eller flyttes - "vinder" retten til at gå på arbejde. Så'n gør vi hjemme hos os.
Ha' en god ugestart derude - nyd mandagen, jeg vil gøre det samme :)
lørdag den 5. marts 2016
Når barndomsminder dør ...
Jeg har jo en tysk fortid og nutid. Det tror jeg jeg har delt på bloggen tidligere. Men det betyder også samtidig at jeg har set tysk børne tv da jeg var lille. Ikke fordi vi kun havde få danske programmer - næ jeg så tysk tv fordi jeg ikke forstod dansk. Jeg levede i en slags parallel samfund. Gik i tysk børnehave - på tysk skole (hvor jeg lærte at tale dansk) og sådan noget.
Nå men det tyske har jo ligesom hængt ved. Jeg ser stadig gerne og meget tysk fjernsyn. Det gør børnene også. Sidste weekend hørte jeg så at en af mine store barndomsminder Peter Lustig - døde i den sidste uge af februar. Ham har jeg set næsten hver søndag eller lørdag i min barndom i programmet "Löwenzahn" -
Det er mærkeligt når folk som han lige pludselig dør. Det er jo ikke lige pludselig - manden blev jo næsten 80 ... De har jo altid været der på "Kerneminde-måden". Man blir alligevel lidt ked af det over at have mistet noget af barndommen (gir det her overhovedet mening?!) jeg ved ik helt hvor jeg vil hen med dette indlæg - jeg ved egentlig bare at himlen er blevet en stjerne rigere.
Hvis du ikke ved hvad eller hvem Löwnzahn og Peter Lustig er se evt med her ;)
fredag den 4. marts 2016
I marts vil jeg...
Tænk så har vi allerede nået marts - jeg synes altid februar har godt med fart på, og inden man ser sig om er februar over, og marts er godt igang. Dagene er virkelig blevet mærkbar lysere og længere, solen varmer, fuglene kvidrer insisterende og foråret er forhåbentlig snart på vej. Jeg glæder mig ihvertfald til varmere dage - uden bidende fugt-kulde og bare dage, hvor man slipper for altid at huske sin hue...eller sine hansker for den sags skyld.
Eftersom jeg har tabt min hue (eller ihvertfald lige pt ikke kan finde den) er punkt et på marts listen: tada: at finde min hue.
- finde min absolut yndlingshue - hoodie.
- nyde en stak gode feriedage med min skønne familie, både her og der og på farten
- færdiggøre et styk teststrik fra Krittewitt.
- starte høstjakke vol. 2 - for min høstjakke blev jeg som bekendt nødt til at ribbe op.
- nyde solen når jeg kan
- transportløbe hjem
- finde ting at være taknemmelig for og dyrke og mærke glæden i hverdagen
- læse en bog om yogafilosofi og fortsætte morgen-yoga-praksis
Jeg havde en række gode ting på min februarliste.Transport løb og Yoga god morgen sol hilsen. Transportløb blev det ikke meget til - to gange vidst i det hele. Sygdom og dertilhørende stakåndethed, kuldehoste og langsomme ben kom i vejen (eller rettere: at lytte til sin krops formåen - eller ikke-formåen) - så transportløb er stadig på martslisten. Yoga-morgenhilsener er på marts listen og var på februarlisten. Det går godt med at stå 15 min tidligere op, men vaner er svære at ændre, så jeg arbejder på at fortsætte med denne gode vane - for tankerene "åh jeg bliver lige liggende og snoozer 15 min længere" er begyndt at dukke op. Indtil videre har fornuften dog vundet ;) og jeg er stået op. Weekenderne har været gode - skønne og dejlige, vi nyder hinanden og men de er af og til altså også lange men sådan skal det vidst bare være. Tirsdag er svømmedag - for Storemusen. Det går stadig godt. Hun har bedt om sommer svømme skole. Så det har hun fået. I uge 27 sammen med bedste veninden K fra klassen. Der også er mega forsigtig. Så det skal nok bli godt. Jeg regner med hun virkelig får en succes oplevelse i denne svømme uge.
Eftersom jeg har tabt min hue (eller ihvertfald lige pt ikke kan finde den) er punkt et på marts listen: tada: at finde min hue.
- finde min absolut yndlingshue - hoodie.
- nyde en stak gode feriedage med min skønne familie, både her og der og på farten
- færdiggøre et styk teststrik fra Krittewitt.
- starte høstjakke vol. 2 - for min høstjakke blev jeg som bekendt nødt til at ribbe op.
- nyde solen når jeg kan
- transportløbe hjem
- finde ting at være taknemmelig for og dyrke og mærke glæden i hverdagen
- læse en bog om yogafilosofi og fortsætte morgen-yoga-praksis
Jeg havde en række gode ting på min februarliste.Transport løb og Yoga god morgen sol hilsen. Transportløb blev det ikke meget til - to gange vidst i det hele. Sygdom og dertilhørende stakåndethed, kuldehoste og langsomme ben kom i vejen (eller rettere: at lytte til sin krops formåen - eller ikke-formåen) - så transportløb er stadig på martslisten. Yoga-morgenhilsener er på marts listen og var på februarlisten. Det går godt med at stå 15 min tidligere op, men vaner er svære at ændre, så jeg arbejder på at fortsætte med denne gode vane - for tankerene "åh jeg bliver lige liggende og snoozer 15 min længere" er begyndt at dukke op. Indtil videre har fornuften dog vundet ;) og jeg er stået op. Weekenderne har været gode - skønne og dejlige, vi nyder hinanden og men de er af og til altså også lange men sådan skal det vidst bare være. Tirsdag er svømmedag - for Storemusen. Det går stadig godt. Hun har bedt om sommer svømme skole. Så det har hun fået. I uge 27 sammen med bedste veninden K fra klassen. Der også er mega forsigtig. Så det skal nok bli godt. Jeg regner med hun virkelig får en succes oplevelse i denne svømme uge.
Vinterferien var fyldt med dejlige dage. Altså vi holdt jo kun fri torsdag og fredag. Mentols fast vi havde nogle dejlige dage. Først mig med pigerne og om fredagen også manden og os alle sammen. Dagene og weekenden gik med at lade op. Se MGP. Ha besøg af min far. Og lidt sygdom vol 2. Så alt i alt har min februar været god. Lidt travlt. Men skøn - og lys - og nu, glæder jeg mig til en lige så skøn marts. Med ferie næsten lige om hjørnet :)
tirsdag den 1. marts 2016
Lidt om raseri men mest om taknemmelighed
Igår faldt jeg over et gammelt indlæg - her - og jeg kom egentlig til at tænke på hvor nemme, og dejlige vores piger er blevet - det har de jo egentlig altid været, men heldigvis er der blevet meget længere mellem konflikter jeg beskrev i indlægget.
Sådanne eftermiddage gør mig utrolig taknemmelig for at jeg er mor til lige netop mine tre piger. Det gør mig taknemmelig for at jeg har eftermiddage som den igår, hvor alt bare synes at gå op i en højere enhed. Det er eftermiddage som disse der giver mening i et mor- og familieperspektiv. For de gør godt, de gør glade og gør en taknemmelig :) og det er virkelig en god følelse :)
Det gør mig glad men egentlig mest taknemmelig.
Taknemmelig over at vi også klarede de udfordringer som synes så utrolig uoverskuelige da vi (læs jeg) stod i dem. Men også fordi konflikter som dem i indlægget kan virke så massive når man har to lige gamle børn - for når den ene lige er igennem "at karte rundt på gulvet og flitsbue sig rundt" - så er sandsynligheden for at den anden starterret stor...
Jeg læste indlægget igår aftes efter en eftermiddag som bare havde været så utrolig hyggelig og god - hvor der var tid til at snakke og høre om dagen. Hvor der var tid til at sidde og være nærværende med børnene, hvor de kunne gøre hvad de havde lyst og behov for: For tiller og tullers vedkommende var det at lade legesagerne kaste op over hele stuegulvet, og lege med dukker og legekøkkenet. For Storemusens vedkommende var det at ligge i vores seng under dynerne og hygge med ipad og spil i en lille times tid. For tillers vedkommende var det desuden at skovle mad ind - for hun var sulten. Så hun fik en for-skudt aftensmad kl. 17. Den sidste mad (efter de fire hele rundtenommer rugbrød hun allerede havde indhaleret) spiste hun sammen med os andre da vi fik lækre lassange rester fra i søndags.
Jeg læste indlægget igår aftes efter en eftermiddag som bare havde været så utrolig hyggelig og god - hvor der var tid til at snakke og høre om dagen. Hvor der var tid til at sidde og være nærværende med børnene, hvor de kunne gøre hvad de havde lyst og behov for: For tiller og tullers vedkommende var det at lade legesagerne kaste op over hele stuegulvet, og lege med dukker og legekøkkenet. For Storemusens vedkommende var det at ligge i vores seng under dynerne og hygge med ipad og spil i en lille times tid. For tillers vedkommende var det desuden at skovle mad ind - for hun var sulten. Så hun fik en for-skudt aftensmad kl. 17. Den sidste mad (efter de fire hele rundtenommer rugbrød hun allerede havde indhaleret) spiste hun sammen med os andre da vi fik lækre lassange rester fra i søndags.
Sådanne eftermiddage gør mig utrolig taknemmelig for at jeg er mor til lige netop mine tre piger. Det gør mig taknemmelig for at jeg har eftermiddage som den igår, hvor alt bare synes at gå op i en højere enhed. Det er eftermiddage som disse der giver mening i et mor- og familieperspektiv. For de gør godt, de gør glade og gør en taknemmelig :) og det er virkelig en god følelse :)
Abonner på:
Opslag (Atom)
