Nu også med helvedesild

Jep - du læste rigtigt - helvedesild - og så spørger du 'jamen er det ikke kun noget gamle mennesker får' - tjoehh, ja --- MEN også børn får det altså, - og kan få det - alle med nedsat immunforsvar kan få det. Og, nej det smitter ikke - eller jo det gør det jo så alligevel - det smitter folk (og børn), der ikke har haft skoldkopper. Og som lægen sagde 'og sådanne virus' er jo pi**e smitsomt, så - ja, hun skal nok blive hjemme fra vuggeren' - og tænkte højt 'også selvom alle børn jo skal have skoldkopper, er det nok ikke ok, at sende hende afsted heller ikke når i sætter plaster på...' og videre 'så I må nok hellere holde hende hjemme, for en god ordens skyld' Og hvad betyder det så?! Tjoehh at efteråret er skudt igang - både ifht sidste indlæg men også ifht. syge-hjemme-børn, der er (og i særdeleshed var det sidste vinter) en kæmpe udfordring for husstanden herhjemme.

Jeg tror det var søde Rikke på Campkaos der beskrev sygdomskabalen og 'jeg bliver hjemme på grund af sygt barn' meget passende som de der kort-bilspil - hvor man forsøger at trumfe hinanden i 'hvilken arbejdsaftale er vigtigst - din eller min - ok, du/jeg vinder dagen hjemme'. Det havde vi også gang i den anden aften (alt for sent, var det nemlig gået op for os, hende Tuller hellere måtte forbi lægen så vi kunne få vished om hvad de små røde knopper på ryggen egentlig var') Her vandt jeg så to dage hjemme, med flere undervisningsaflysninger - men sådan må det være for os forældre der underviser og samtidig også har små børn... mens min dejlige mand har vundet de næste to dage... og så er det weekend, og så er de knopper forhåbentlig med skorpe så trutten kan komme i vuggeren igen. Så mens Tuller har taget en lang lur, har jeg forberedt fredagens undervisning om Habitatdirektivet - ja, jeg kommer vidt omkring! Super spændende spørger du mig - men lige nu håber jeg stadig på en åbenbaring, der gør at jeg inden fredag morgen kan se den logiske rækkefølge i det jeg gerne vil sige. For lige nu ser jeg den slet, ikke - som i slet-slet ikke. Det skal nok komme, satser jeg på!! Og ellers leger jeg bare at den kom til mig. Det gør det hele lidt nemmere - altså når man tager det som en leg, de der lidt umulige ting.

Men dagen idag har så budt på aflevering af to styk børn, cykeltur hjem, formiddagsmad for os to skønne damer, togtur til byen nordpå, som jeg elsker så meget, for der kan man få alt. Togtur hjem, uforstyrret leg med alle legesager (Tuller legede faktisk med Tiller, som jo er i vuggeren, men som in absentia blev inddraget i legen), frokost i børneværelset - fordi vi kunne, en lang lur (ikke for mit vedkommende, selvom jeg trænger), lidt arbejde og bloggeri og nu her lige om lidt - at hente to skønne børn. og så lige en præmiere - Storemusen må cykle hjem, hvis mine nerver ellers kan holde til det...

Velkommen Oktober du gyldne måned

Jeg elsker efteråret
elsker når bladene skifter farve
den kolde men friske luft
duften af nedfaldne blade
den meget særlige blå himmel
solen der skinner og varmer
blæsten der rusker
de smukke solopgange
mørket om aftenen
stearinlysene på bordet
tæppet over benene


Jeg har det på samme måde hvert år, så meget som jeg holder af foråret, og sommeren, mindst lige så meget holder jeg af efteråret når det kommer for alvor. Også på trods af at det indleder sæsonen for snottende, hostende børn. For efteråret er mest af det ovenstående for mig - en dejlig årstid, hvor jeg trækker vejret ekstra dybt på de klare dage!

God oktober-start til dig :)

En smuk morgen over storebælt...

Barnepiger og Madpakker

Er virkelig guld værd! Storemusen spørger allerede aftenen inden, om det er i morgen A henter os? I løbet af dagen i børneren spørger hun A mindst en gang i timen (måske endda oftere), skal vi hjem nu? (Søde A er medhjælper i børnenes børnehave*) Det har så ført til at A har besluttet sig, at næste gang hun skal passe/hente, så tager hun altså hjem med Storemusen først, for hun (altså A) sys det nogen gange er synd for Storemusen at de to ikke får leget så meget som Storemusen sys kunne være hyggeligt (tal lige om en top-sød barnepige?!? Som vi er så heldige at have til vores børn!!)

Nårgh, men altså i onsdags hentede hun pigerne, og de to små trutter havde vidst været i ualmindeligt vanskeligt drille humør. Så vanskeligt at vi nærmest undskyldte fordi de bare havde været efter hinanden (Tiller  havde så åbenbart været efter tuller hele dagen ovre i vuggeren kunne A fortælle - så da de kom hjem var der dømt hævn, og tuller kastede sig over tiller!). Så håber jeg de kan opføre sig pænere når hun skal hente dem i næste uge :-/ søde A mente bare tørt det er jo mest synd for storemusen når al tiden i grund og bund går med at fjerne tiller og tuller fra hinanden :( 

Legotårn m tre trutter - søde A's byggeprojekt i onsdags -
eller skulle jeg sige 'onsdagen fra he***'?

Det er heller ik helt sjovt at tænke på at de bare tester A - (altså de to små) men en lille trøst er måske (?) at de opførte sig på lidt samme måde da manden hentede igår, de ville intet, som i a.b.s.o.l.u.t. i.n.t.e.t.... han måtte slæbe dem ud til bilen, hvor de så sad og surmuledede - hjemme ville de heller intet - det er ret skidt når man ved en bid brød kunne gøre underværker! De er så skrub sultne når de kommer hjem at de kunne skrælle en ko! Det (at de er sultne når de kommer hjem kl 16) sker så tit for de to små, der jo ellers har madordning og faktisk får mad ovre i børneren, at vi har besluttet at spørge ind til om de ikke får for lidt mad gennem madordningen... og særligt om eftermiddagen. Om det er muligt at give dem to gange eftermiddagsmad? Eller om vi skal have en madpakke med til dem, som de kan spise af når de blir hentet omkring kl 16... (sidste del siger vi ikke - det kunne godt opfattes en anelse sarkastisk...) Men fakta er, at de ER sultne kl. ca. 16 for også når jeg henter dem kaster de sig over resterne i storemusens madpakke (og ve hvis der IKKE er noget tilbage i madpakken, så blir de altså sure - og det er jo trods alt Storemusens madpakke, og af og til er hun altså også sulten og spiser sine egne rester af madpakken...). Og det er jo ikke fordi børnehaven lukker klokken fire - de har faktisk åben til kl. 17 - så en lille eftermiddagshapser ca kl. 16 ville nok ik være helt tosset. I eftermiddag henter jeg, så må jeg lige se om der kan blive lidt tid til at vende 'madsnakken' over i vuggeren - og så venter der en dejlig weekend forude, ingen planer andet end måske lidt huskiggeri - for sjov, ing. For lige nu leger vi stadig bare. Men der er to potentielle huse vi er faldet lidt (?) for, og dem kunne jeg altså godt tænke mig at se lidt nærmere på.

Så god weekend derude - må den blive god, hyggelig, og sjau (for jeg tænker der er dømt revanche på settlers med min snydepelsede mand)  

* vi har aldrig haft en barnepige men for godt og vel et halvt år siden uden rigtig forældre alene tid for os siden de to små kom trængte vi til mand og kone tid. Så er gode råd dyre når familien bor langt væk... Så for os var bedsteforældrene der eller næsten udelukkende bruges her i idyllerisk forstadsby ingen mulighed...men vi vil gerne ha nogen som er vandt til at håndtere tre (mindre) børn uden at få sved på panden ved bare tanken, så derfor tænkte vi 'rov i børnehaven' og spurgte A. Der både er sød, omsorgsfuld, sjov og meget mere - så holder hun ret meget af vores piger, og vores trutter elsker hende... så der er win win på alle fronter)

I lørdags...

hyggede vi: sammen, hver for sig, sammen med hver sit (sine) børn - kan man ønske sig mere? Nej, spørger du mig!

Tuller nyder stilheden - og et nyt puslespil, uden nogen af søstrene forstyrrer :)

Sammen hyggede vi om morgenmaden - Tuller har opdaget 'pålæg' som er Storemusens betegnelse for pålægschokoloade. Så nu er der restriktioner, pakken tages frem, hvert barn (Tuller og Storemusen, Tiller kan ikke lide chokolade) tager et stykke og pakken bliver taget af bordet igen. Det gjorde vi med Storemusen, og gør det nu for tullers skyld, der slet ikke, som i s.l.e.t..i.k.k.e kan administrere der står en pakke med masser af 'pålæg' i som hun ikke må tømme (ja forældrene er urimelige...) Stempelkaffe, nybagte boller, snak og hygge ved morgenbordet er verdens bedste start på dagen eller weekenden for den sags skyld!!

Med hver sit (sine) børn hyggede vi senere op ad formiddagen, hvor Storemusen endeligt kunne omsætte sine opsparede lommepenge til et stykke Barbie med lyserød hest. Manden tog Storemusen og Tiller med i det grønne lyn og kørte op til hovedgaden, hvor de klarede Barbie, mælkeindkøb, og at hente en pakke i Føtex. Jeps, vores posthus ligger nu i Føtex (WTF, har føtex med pakkeposten at gøre: kun to kasser, køer, og tja, så må man jo bare bruge pakkeposten endnu mere - MEN hvad så med alle de STORE pakker til jul, så skal man alligevel stå i køøøøø i føtteren...) jeg forstår det ikke helt... Imens de tre var afsted tullede Tuller og jeg rundt hjemme, bagte rugbrød, ryddede op, spillede spil (der var én der virkelig nød, at der var carte blanche til alle spil på hylden, lige fra puslespil til pirat-ludo)... 

Senere var der tid til løb, ren hygge for mig; mental afslapning og mental oprydning. Løbeturen betalte jeg så 'bøden' for, da jeg svømmede sammen med Storemusen - jeg kan afsløre, benspark med finner er pænt anstrengende med 8 km i benene. Men sådan var det nu i lørdags...

Konceptet svømning er ikke (eller stadig ikke) storemusens kop te. Hun glæder sig helt vildt til at komme afsted, klæde om, og alt det der, men når vi sidder ved bassinkanten og alle børnene samles blir hun mut og vil ikke i vandet. Kun sammen med mig 'jeg synes det er kedeligt'. Jeg har det på en eller anden måde skidt med at have prakket hende 'svøm hver for sig' konceptet på - jeg er sikker på hun ville nyde svømning sammen med mig ved sin side (også hvis vi gik på hold...)*. Men når hun først er i vandet med super søde instruktør V smiler hun og er glad, jeg kan jo se hende fra 'min' side af banetovet, og jeg svømmer i banen lige ved siden af - så vi kan vinke til hinanden... Timen slutter med vi leger sammen både børn og voksne, og det hitter! Men Phy det er ikke rart at sidde der med en lille pige iført sit svømmegrej der bare siger 'jeg vil svømme med dig, mor'... Jeg håber, håber, h.å.b.e.r. At det blot er begyndervanskeligheder og at vi inden længe begge sys det er bare lidt sjovt at svømme ikke kun hjemme hvor hun kan alt og vil alt, men også ved bassinkanten. Heldigvis fortæller hun hjemme, om alle de ting hun har lavet i vandet til manden, så jeg tænker der er håb. Det ville straks være værre hvis hun sad og græd hjemme, og ikke ville afsted! 

* det skal lige siges her - hun ønskede sig at gå til svømning lige som tiller og tuller... Men måske var det mere en drøm end et behov?!? Jeg ved det ikke; men tolker hendes glæde hjemme som at hun faktisk gerne vil svømme på trods af den der mut-hed...

Nå ja og så bød lørdag aften jo os' på lidt hygge med manden, som vandt over mig i settlers - men kun fordi han snød!! (og ikke bare snød, men s.n.ø.d. big time, så næste gang er jeg 'bank')

Tiller og tuller kysser hinanden i det blå lyn - billedet er fra i søndags, hvor manden og storemusen vaskede bilen, mens jeg var på tur med de to små trutter :)

PrebenLouise

Forleden rullede jeg mig ud om PrebenLouise. OG jeg har siden hen tænkt en del, OG snakket en del med PrebenLouise, ikke om mødet men om alt mulig andet :) PrebenLouises faglighed fx. For holy moly, PrebenLousie ved meget - og hvad det bedste er, h?n deler glædeligt ud af det! Ikke på professor måden, men på en anden, mere behagelig kollega-agtig måde.

Jeg er kommet frem til, at det heller ikke er særlig fedt at komme tilbage fra ½ års orlov, og at der så imens bliver vendt rundt og rundt på den uddannelse h?n selv har været med til at bygge op.

Det var dele af det mødet handlede om. Så jeg kan forstå frustrationen. Det var bare ikke mig der var den rette modtager - men pyt, engang imellem har vi alle brug for at lufte frustrationer - jeg var bare ikke forberedt på hvad der ventede...og tog det måske lidt for personligt? Jeg tror det! Men ved mødet indbød PrebenLouise også til at jeg kunne bruge den viden h?n har - spørg mig endelig, blev der sagt! Og det har jeg gjort. Vi har snakket, grint og drukket kaffe sammen.

Så mon ikke PrebenLouise bare havde brug for at få luft? Jeg tror det - det har vi jo alle engang imellem!!

To en halv år med tvillinger - status

Tiller og tuller er nu næsten 2,5 år. Og det er fedt. Det er en dejlig alder, de snakker som to små papegøjer, gentager alt hvad vi siger, og svarer ja til når vi spørger om de er en lille papegøje :) de to trutter tager selv tøj af og også dele af tøjet på. Forstår hvad man beder dem om, elsker at hjælpe med fx at dække bord osv. De trives i vuggeren og leger dagen lang, og bider ikke længere (heldigvis kun hinanden...) Så ja, det er blevet nemmere - jeg troede ikke på det da jeg stod midt i barslen (se indlægget her fx) men ja, for katten nu er det faktisk vidunderlig at have tvillinger og jeg er taknemmelig for at ha fået liv til at få dem :)

To forskellige billeder - to forskellige piger - og alligevel så ens ;)

Men det er ikke kun lyserød sky det hele... de to har dog også et enkelt eller to vredesudbrud af og til [læs: ihvertfald hver anden dag] hvor det nyeste er at klamre sig om fødderne på mig og lægge sig ned i håb om at blive samlet op (nogen gange får jeg indtrykket af målet er at fælde mig...) for at få sin vilje - om urimeligheder som fx når kampen drejer sig om sut eller ej, eller hvorvidt man skal have sin trøje på eller ej.... En anden ting man også kan blive en anelse (?) sur over er den forkerte müsli skål, for vi ved jo alle at øjet spiser med, og når man så skal spise af den forkerte skål som nogen gange er uden  Barbapapa og andre gange med Barbapapa for at gøre forvirringem hel - ... (Nogen gange ligger der noget andet bag det her hyleri - så er det ok at få sin sut ell lade være m at få trøjen på når man egentlig mast af alt trænger til kys og kram men ikke helt kan finde ud af at sige det :) må jeg hellere tilføje - så de mangler stadig ord, men det er absolut blevet nemmere :)

Der er en god balance mellem glæde og vredesudbrud, men der er helt klart mest af de gode dage. Der gør at jeg virkelig glæder mig til at hente de tre trutter i børneren, glæder mig til weekenderne, for det er hyggeligt at bruge tid sammen og tage på tur hele banden! 

Så status er efter 2,5 år med tvillinger - der ER lys for enden af tunnellen og vi ser det oftere og oftere :o) 

Verdens dejligste piger - så ens og så alligevel så forskellige :)

September tanker

Efteråret er kommet, sådan for alvor. Igår stod det ned i stænger - mens solen skinnede, og det så sådan ud...

Smuk smuk himmel #regnbue over idyllerisk forstadsby

Men derudover er et tegn på efterår at det er retti' retti' koldt klokken alt,alt for tidligt når jeg cykler til stationen for at må det første stog ind for at nå det første lyntog til provinsen for at undervise. Men de morgener og solopgange jeg ser fra togvinduet er vidunderlige: det er noget af det bedste ved efteråret. Mosebryg, klarheden i luften og den begyndende efterårsduft (ok duften ser jeg nok ikke fra togvinduet - men allivel). Jeg har set de smukkeste stjerner de sidste morgener... men det er tidligt, særligt når det er tre dage i streg hvor jeg skal op før hønsene. Jeg er stadig vældig glad for #nytliv men jeg kan godt mærke at afstanden fra idyllerisk forstadsby til arbejdsby er min/vores største udfordring, særligt når efteråret, og børnenes snotnæser, hoste og.så.videre. har ramt da house! For med min tidlige exit, bliver problemet jo lidt at det altid vil være manden der skal rydde kalenderen på job hvis der er syge børn om morgenen fordi jeg forlængst er over alle bjerge (eller over det sjællandske bundmorænelandskab) - og selvom det måske lyder tiltalende (for mig) er det måske ikke helt så rimeligt, allivel - sys vi hjemme hos os... (særligt hvis man lige har den hæslige vinter i mente som vi havde sidste år...) Men vi har landet den på den måde at manden ringer inden kl 7 hvis der er syge børn, og så vender jeg skuden hjemad og tager det første tog tilbage til idyllerisk forstadsby. Hvis han altså ikke kan rydde kalenderen - han har kun barns første sygedag, på hans nye job, mens jeg er så heldig både at have omsorgsdage, OG barns første/anden sygedag :)

SÅ vores planer om at investere i fast ejendom presser sig på, for det vil forkorte min pendlertid noget, og også gøre det muligt at tage afsted fra provinsen, og stadig nå at hente børn inden insti lukker på trods af jeg først tager afsted kl. 14.45. Man kan komme til at spørge hvorfor f*** udsætter I jer for det når børnene er små?! Jamen det er der flere grunde til -

- at være ledig er ikke en fest i disse tider, jeg er ikke en god ledig!
- ikke at vide hvor længe ledigheden varer, er slet ingen fest, selvom det giver alle de friheder vi (privat) kan drømme om.
- tanken om aktivering er skræmmende.
- jeg hader (og virkelig hader) den måde jobcenteret kontrollerer en og den måde de taler til en på når man er til 'kollektiv jobsamtale', magen til storstilet spild af tid skal man lede længe efter!!
Så derfor!! vil jeg hellere:
- få en løn, der giver mulighed for at spare op i stedet for at spare ned
- køre retti' retti' langt
- få masser af uv-erfaring der pynter CV'et - så jeg på sigt, kan finde et arbejde der ligger i mere 'spiselig' afstand fra hjem og familie...
Så indtil da - har jeg besluttet mig for at acceptere mit liv som det er lige nu, for alt andet vil jo slet ikke give mening. Det bliver jeg ihvertfald ikke gladere af... men derfor kan jeg stadig nogen gange tænke, det er langt, det er tidligt, det er mørkt, und.so.weiter. særligt når jeg som i denne uge har fem dage i provinsen, så mangler jeg min hjemmearbejdsdag, hvor jeg kan aflevere tre trutter, hente tre trutter, og indrette dagen lige som det passer mig, for det giver mig den luft jeg har behov for - for at kunne få enderne til at nå :)