tirsdag den 24. marts 2015

Åh for pokker da

Den weekend der lige har passeret sendte os næsten til tælling. Næsten og kun næsten fordi vi sluttede 'kampen' søndag aften med take out mad fra den lokale thai biks. Så aftensmaden for de voksne kunne indtages uden kamp om hvem hvor og hvordan der spises eller ikke spises (for det kan manden og jeg trods alt finde ud af alene, uden indblanden fra "de voksne")
Således bød weekenden på kampe om hvem der skulle sidde hvor (selvom vi har faste pladser), om en bolle med marmelade skal skæres ud i små stykker (selvom man har stærke tænder), om man skal drikke vand eller mælk (selvom man har bællet mælk i uanede mængder inden krav om vand blev sat frem), om man skal have flyverdragt og ikke jakke på (fordi det blæser en iskold østen vind),  om man skal have handsker på (fordi ens små fingre bare bliver røde, og rætti rætti kolde) - om man ... du kan selv finde på flere (u)rimelige krav forældre kan stille.

Men en tur i skoven løste lidt af problemerne - så frisk luft er tit og ofte nøglen til at vi har (eller får) glade børn hjemme hos os. Så vi kørte en tur på det grønne lyn i den lokale skov, hvor børneren også kommer tit. Og gik en tur (eller cyklede en tur på løbecykler)... Pigerne klatrede i det kæmpe træ, der var væltet... vi spiste en ostemad, og en figenstang - og hyggede os. Bare twinsene og mig. Storemusen var ude og handle med manden, og snakke ham et øre af ;)

Så det er jo ikke fordi vi havde en virkelig dårlig weekend, den var bare hård, fordi den var krydret med masser af pisse irriterende kampe om hvem der bestemmer hjemme hos os. Og sjovt nok er det altså ikke børnene der gør det, så derfor bestemte de voksne også at det var absolut ok at hente take out, drikke en øl og hygge sig med voksensnak da børnene var puttet søndag aften. Dejligt med sådan nogle ansvarlig voksne hjemme hos os, ing?

2 kommentarer:

  1. Åh, den slags weekender har vi også hjemme hos os fra tid til anden. Og så har man i dén grad fortjent et stille og roligt måltid de voksne imellem. Efter ungerne er puttet. Og gerne med en kæmpepose slik som dessert ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom det sådanne weekender er hårde er det altid dejligt at andre også kender til den slags. Så blir det ligesom nemmere, og man føler sig ikke helt alene i sin kamp ;) i morges havde vi tilgengæld den skønneste morgen - i fuld fordragelighed, også selvom bollen ikke blev skåret i små stykker.
      Vi fik is til dessert i søndags. Det er også ok :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...