mandag den 2. februar 2015

Lidt om det med søvn

For knap 1½ år siden skrev jeg et indlæg om søvn. Jeg deltog i en mindfulness udfordring - hvor man hver dag i 28 dage fik en ny udfordring serveret i sin indbakke. En af udfordringerne var at reflektere over om man får søvn nok. Du kan læse mit indlæg om min egen søvn her.

Meget har forandret sig siden jeg skrev indlægget. Til det bedre faktisk. OG det er dejligt. For det første og nok det vigtigste har jeg jo skiftet job. Jeg arbejder nu i byen i skoven, en køretur på normalt 25 min fra den idylleriske forstad. Jeg pendler også ind til byen af og til - en tur der kan gøres på 50 min fra dør til dør.

Så på den måde er det blevet nemmere at sørge for at jeg faktisk får de 8 timers søvn jeg har behov for, for jeg skal ikke længere så gudsjammerligt tidligt op!!. Da jeg gik ned med stress og var sygmeldt blev jeg igen bevidst om hvor vigtig søvn var/er. Jeg gik i seng når jeg var træt. Og det var tit inden kl. 22. I løbet af efteråret har jeg så slækket lidt på det med at gå tidligt i seng igen, men vidste egentlig godt det var et skåplan. Så i løbet af januar tog jeg tyren ved hornene og gik i seng lidt før kl. 22 - slukkede lyset senest 22.15 og har på den måde næsten i en måned fået tæt på 8 timers søvn hver nat.

Og sikke en forskel det har gjort for mig!!

Der er stadig vasketøj der skal hænges op. Der er stadig fjernsyn, der er træning, der er snak med manden, der er Ipad osv. men de ting betyder ikke længere jeg ikke kommer i seng. For nu prioriterer jeg min sengetid. For jeg har lært at jeg...
- har mere overskud efter 7½ timers god søvn
- sover bedre og falder hurtigere i søvn
- mærker mig selv meget bedre
- drikker mindre kaffe
- drikker mere te
Så nu passer jeg min sengetid - for man får det faktisk godt af at sove - mange vil måske sigte, det er jo ikke raketforskning, men nogle mennesker (inkl. mig selv) skal jo nærmest tvinges til deres egen lykke...Så jeg kan klart anbefale at passe sin sengetid, man får det virkelig godt af det :)

God nat og sov godt, eller nowed ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...