onsdag den 22. oktober 2014

Udfordringer med en treårig

Vi oplever for tiden massive udfordringer med den ene af vores to små trutter.

Damen kan blive hidsig og sur - og så i en sådan grad at det næsten er uhyggeligt. Det er så slemt st man imens sådan et af de her raseri anfald står på ikke på nogen måde kan tale til bette piges fornuft eller hendes jeg. Man kan sige nok så mange gange - se på mig - raserien bliver kun værre indtil den på et eller andet tidspunkt knækker over til massiv ked af det hed. Hvorefter lille musen trænger til en krammer og så er glad igen. Og ikke bare glad - men sådan rigtig glad hvor hun også selv kan sige nu er jeg glad igen. Det er virkelig svært at rumme. Og bevare overskuddet når man egentlig mægtig gerne fx vil ud af døren og på arbejde. Eller hjem fra børneren og slappe af. Eller ind når det regner. Eller spise morgenmad. Eller en masse andre ting som på ingen måde er urimeligt i en hverdagssituation hvor vi er fem personer der hver skal have en dag til at fungere på hver vores måde forstås. Ej heller urimelige krav at stille til en tre-enhalvårig. Urimeligt i den forstand eller forstået på den måde at de 'krav' vi stiller til hende er ting hun sagtens kan udføre selv men - tit gider hun ikke at gøre det selv - fx når vi beder hende om at tage sko af eller på. Jeg kan sagtens se at jeg jo snilt kunne give hende sko på - men når jeg netop har sagt tag dine sko på - og så blir mødt med et nej af dimensioner og der bare skal være en lille bitte smule konsekvens i opdragelsen så tænker jeg at vi jo ikke kan give efter h v e r gang. Men måske møde hende med forståelse og forsøge at sætte ord på at hun er sur eller ked af det eller noget helt andet. Alt imens man inde i sit hovede messer fasefasefasefase. 

Åh ja, det er skønne udfordringer på en onsdag midt i oktober hvor det om to dage kun er to måneder til jul :) god aften derude!!

Her i midten lidt kunst fra mine 3½ årige - 'cirkel og streg' projektet. Der i denne og næste uge er udstillet på biblioteket i den Idylleriske Forstad. 



2 kommentarer:

  1. Åhhhh, det lyder bekendt. Herhjemme bliver yngstemand også rahhhhsende, og det kan være over hvad som helst - særligt over ting, der indeholder ordet (eller meningen) "nej". Min seneste strategi er at aflede. Til jeg bliver helt grøn i hovedet. Men det fungerer bedre end at sige straight up nej. Det er så bare ikke lige altid, der er tid eller overskud til det, men så længe det bare er en fase, der snart er overstået, så ... Og det er det, ikke? Det håber jeg virkelig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid rart at noget lyder bekendt hos nogle andre - så føler man sig ikke helt så alene med sine udfordringer med den 3½ årige.
      Det er sjovt hvordan rummelighed (her bruger vi meget - jeg kan se du bliver sur, ked etc. men nu skal du gøre xxx for vi skal yyy) - utrolig mange ord - og meget overpædagog-agtigt...

      Det er en fase :) jeg kan jo læse på min egen blog at vi havde samme fase med Storemusen, og hun er kommet ud på den anden side :) jeg mindes et indlæg her om nogen blev sur om natten... og et svar fra dig på 'vi er lidt det samme sted' :)
      God tirsdag til jer

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...