fredag den 4. april 2014

Skinnerne er lige, køreledningerne hænger hvor de skal

Og togene kører til tiden. Det er fredag og når i kører hjem idag er det weekend. Pas godt på hinanden derude og pas godt på jer selv... Det og meget mere var beskeden fra togføreren på linie E her til morgen da toget kørte ind til byen. 

En besked der fik folk til at stoppe op og smile. Og lytte. Og (måske) blive i lidt bedre humør. Jeg blev det ihvertfald. Jeg stoppede op og tænkte sikke en dejlig fredag det er idag. Det er de små ting der betyder noget - små kommentarer som denne fra den venlige togfører der gjorde en forskel for mig her til morgen. Jeg har en god dag idag. Jeg trænger til det - for de to sidste dage har været lange at komme igennem. Jeg har været ked af det bare fordi - men taget mig selv ud i vejret (i onsdags) og i svømmehallen igår, hvor jeg svømmede i det skønneste solbeskinnede vand - og det var lige hvad jeg trængte til. Når jeg svømmer er der ikke andet i mit hovede end at tælle baner, fokusere på vejrtrækningen og mine benspark og i det hele taget bare være tilstede her og nu. Jeg kan jo ikke andet for ellers synker jeg jo ;) 

Det er den slags nærvær som er så godt for sjælen. Der er ikke plads til andet - end at være i det man nu lige er med. Det er det jeg får det bedre af! Det er det samme der skete i morges da jeg kørte med toget - at stoppe op og lytte. Høre hvad den venlige togfører sagde. At være i det og lytte. Så da jeg smuttede ud i verden fra toget måtte jeg sige tak for din fine besked, rigtig god dag til dig også. Tak og i lige måde sagde de. Venlige mand. 

Må din fredag også blive fyldt med glæde, solskin og masser af nærvær - det er ko weekend om lidt! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...