mandag den 27. januar 2014

En skøn weekend!

Jeg har virkelig haft behov for at holde weekend denne weekend. Derfor var det virkelig skønt at hente pigerne i fredags. Vi skulle hjem og holde weekend!! Så det gjorde vi. I den grad. For vi havde behov. Især 'de voksne' og især mig, efter sidste uges arbejdsraseri.

Så vi lavede ikke så meget i weekenden, lidt blev det dog til:
Svømning med storemusen, der nu virkelig glæder sig til at svømme. Hun kan nu helt selv gå hen og stille sig henne hos de andre børn og blive råbt op. Hun kan også nu selv svømme rundt uden at have behov for (meget) hjælp...
 Lørdag aften havde manden og jeg en 'snakke date' vi skulle finde ud af hvad vi vil - altså økonomisk, ing. Vi vil jo gerne investere i fast ejendom; men også gerne have en ny bilos, så her skulle prioriteres. Ligesom vi også vendte hvor vi skal investere i 'fast' ejendom, hvad ønsker vi os, og hvordan skal vi binde os økonomisk. Store spørgsmål - men passende til en lørdag aften med god tid.
Søndag skulle manden så ud og prøve køre ny bilos - egentlig mest bare for sjov. For vi havde behov for at vide om der kan stå tre store autostole på bagsædet. Og så ville han jo gerne have prøvekørt bilen. Men den kunne ikke starte, overhovedet, slet ikke - den var muse-død. Så friskekækkesælgertype blev lidt rød i hovedet... og meget stille. Men den ville ikke. Bilen blev ellers nusset og kilret lidt her og der, men intet virkede tilsyneladende, så han måtte vende Berlingoen (der iøvrigt starter hver gang - også efter den her frost), og køre hjem. Han fik dog både handlet på vejen og taget billeder af ny bil (som nok ikke bliver denne, alligevel - det skyldes ik at den ik vil starte men mere prisen og tilbehøret...).
Nårghmen mens manden var ude og forsøge at prøvekøre bilen, fik jeg bagt lækre kokostoppe - du finder opskriften her ovre hos Valdemarsro. Og så var jeg lige et smut i byen med Tiller og Storemusen og købe lidt småting ind i den lokale Irma og Næddo.
Skønne kokostoppe, inden de fik en tyk chokobund :) #ommenom

Søndag aften måtte jeg erkende, jeg nok hellere lige måtte arbejde bare lidt, for ikke at få hjertebanken igen, for jeg havde flere eksamener her i dag - hvor jeg for første gang gav -3 :( ... så jeg nåede ik at se Arven (jeg er ellers svært glad for søndags-aftens-serier-på-DR1) så jeg må se den (og afsnittet fra for en uge siden) i aften, eller nowet.

Så så'n var min weekend, nu sidder jeg på vej hjem, og skal hente børn lige om lidt, og senere i svømmeren med Tiller, og i denne kulde er en halv time i varmtvandsbassinet lige så meget 'noget godt' for moren, som det er for bette-fisen :) God eftermiddag derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...