tirsdag den 18. december 2012

Træt, forkølet og nå ja træt...

Stemmen er der lidt, men ikke meget. Sjovt hvordan andre synes det er lidt morsomt når 'andre' har en rusten stemme... Jeg hoster, har kriller i halsen og er træt, nyser og er lidt ynkelig synes jeg selv... Men det må man (læs jeg) godt være... Hvis det bare ikke er hele tiden - og det er det jo absolut ikke. Synes jeg selv!!

Efterhånden er det ikke kun Karoline der tæller dage til ferie, eller Urlaub som vi er nogen i hytten der siger ;) jeg trænger sådan til ferie, det der undervisning har holdt hårdt. Det er virkelig et stort ansvar - synes jeg - at levere rigtig god undervisning, med studenterøvelser, gode spørgsmål, og inspirerede diskussioner. Fik jeg sagt, jeg er ret ambitiøs på det punkt, eller noget, - jeg synes bare det er vældig sjovt at undervise... Nårgh men - jeg glæder mig til at holde fri, få masser af god besøg, og ikke skulle noget, sådan rigtigt.

Vi besluttede nemlig for et år siden at 'melde os lidt ud af' jule-familie tam tam, vi orkede ikke at pakke alt ned og køre sammen med halvdelen af Sjælland mod det jyske og nogle dage retur igen, sammen med selv-samme med-sjællændere (eller skulle jeg skrive eksil-jyder?!) tilbage til ønskeøen igen... Så vi besluttede at 'folk' er så velkommen hos os! Allesammen på en gang, hver for sig, alt afhængig hvordan det passer ind i andres kram. For det passer ind i vores kram at få besøg, gerne meget, gerne ofte, gerne tit, Vi æææælsker nemlig, at der er flere hænder til at gå til hånde med pigerne....Bum.
Men vi kommer - mens børnene stadig små - ikke.Nogen steder.Til jul altså... Det har vagt undren og lidt hmmm agtige kommentarer, men vi holder på vores og glæder os til - for andet år i træk - at finde vores egne traditioner, og nyde at være sammen alle fem - danse om træet - rundt om træet, og i ring.... (hehe, for når man er fem, så kan vi nemlig nå rundt om vores træ) Og vores beslutning har givet endnu mere mening i år, hvor vi alle er trætte med træt på og har nogle børn der også trænger til ferie. Så kan det godt være vi om nogle år kaster os ud i at køre på tværs af landet over til min bror, hans kone, og mine to nevøer, eller over til mine forældre eller noget. Men lige nu - blir vi hjemme, og det kan anbefales ;)

Så vi glæder os til 14 dages ferie m vores piger uden at skulle noget, sådan rigtigt - så kan vi forhåbentlig komme af m træt m træt på følelsen for en stund ihvertfald :)




4 kommentarer:

  1. Hurra for jeres beslutning om at blive hjemme i år! Vi gjorde det sidste år, da vi heller ikke lige orkede at køre landet tyndt med en spritny Mini Tvitten og udsætte hende for Wham og Søren Banjomus i det uendelige. I stedet kom den nærmeste familie hjem til os (med mad, storartet), og det gjorde bare alting nemmere.

    Håber I får en dejlig afslappende juleferie:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for det - og i lige måde.

      Jul hjemme er så hyggeligt. Samtidig giver det også bare mening for os - det her er jul, som vi gerne vil fejre, uden stress og jag, på vores (børnenes) præmisser.
      At finde vores egne traditioner, og gøre det lige som vi har lyst til for sådan passer det til vores situation lige nu - er vigtig for vores lille familie :)

      Slet
  2. Det er altså bare en super god idé. Vi har det fuldstændig på samme måde og vores er nu 7 og 3 år og jeg tror, at vi kommer til at have det sådan i mange år. Jul er hyggeligt og familien er hyggelig, men det er bare nemmest og mest overskueligt og allermest afslappende når den foregår hjemme.
    Glædelig jul til jer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glædelig jul til jer også, du har så evig ret.

      Jeg tror også for os blir det ved med at være sådan i nogle år endnu. Det er hyggeligt og passer til os, og vores værdier - og ikke mindst det er SÅ overskueligt :) og afslappende!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...