mandag den 15. august 2016

Lidt om weekender og det med at trænge til dem...

Sikke en skøn weekend vi har haft og netop er kommet ud af. Der er virkelig rykket på #vinårenmassepålisten-kontoen. Og det er jo virkelig dejligt. Altså virkelig dejligt! For der er intet så tilfredsstillende som at tømme et par flyttekasser der har stået umotiveret i stuen og ligesom ikke tømte sig selv. Og sjovt nok kom der ingen voksen og tømte kasserne for mig. 

Så i weekenden rykkede vi. På flere forskellige fronter...
Fik bagt en masse boller til madpakken 
Fik bagt et rugbrød for vi var ved at læbe tør 
Fik brugt det sidste af den kæmpe squash manden havde med hjem fra arbejde og bagt en kage 
Og strikket Tillers cardigan færdig. Mangler nu kun hæftning og knapperne. 



De tre ting er jo normalt nok for en hel weekend. Med andre ord der behøver ikke at ske voldsomt meget mere for der skal også være tid til at slappe af. Men. Men. Men. 

Derudover har vi også 
Haft besøg af min far - dejligt! Og ret impulsivt. Og hyggeligt. 
Været i IKEA lørdag eftermiddag. Det var så næsten selvmord. Men jeg vil lige slå et lille slag for Ikeas app. Med den i hånden kan man få to væsentlige ting at vide 1) hvor varen står (med andre ord man slipper for at gå hele varehuset igennem for at finde de tre ting i udstillingen for at kunne lokalisere dem i lageret. Og 2) man kender også varebeholdningen. Smart for så kører man ikke forgæves. Så er IKEA en lørdag ikke helt så stort et vandvidsprojekt. 

Så har vi samlet reolerne til pigernes værelse øhm med vi mener jeg egentlig min far ;)
Så har jeg luet i for-haven. Så den mere eller mindre svarer til "lykkevejs standard". Det pyntede! 

Og til sidst. Har vi (læs jeg) tømt de her to umotiverede kasser i stuen. 

Så nu. Trænger jeg virkelig til weekend (på en mandag). Der er alt for langt til weekenden. Jeg gætter det blir en lang uge og måske en bekostelig uge på flexen. For hold fast hvor er det fristende at gå tidligt og finde strikketøjet når børnene er hentet... 

8 kommentarer:

  1. Det er så fedt at komme igennem sådan en weekend, hvor man har nået en hel masse på flere fronter, jeg nyder dem også.
    Nu skal du så huske at leve højt på succes'en fra weekenden, det giver lidt vinger ;-)
    Men tidligt fri sammen med unger, strikketøj og kaffe, det er godt nok heller ikke dårligt. Rigtig god fornøjelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tidlig fri og strik, kaffe og sager må være målet i den her uge... Det er som om mit indlæg med ønske om weekend en helt almindelig hverdag er blevet hørt et sted. For idag er jeg hjemme med syg barn. Så der er pludselig sofa tid, tid til te og til bare at nyde dagen (og huske at lade arbejde være arbejde...)

      Slet
  2. Jamen først YEAH!! Det er så dejligt at nå en masse. Er dog enig med dig i, at så skulle weekenden så helst også inkludere mandag og tirsdag og onsdag. IKEA app bruger jeg også men ellers er jeg en af de der rigtig irriterende typer, der faktisk elsker IKEA. På alle tidspunkter. Da vi boede i London, kunne jeg godt finde på at køre derud bare for at spise frokost. Meatballs rock:o) Der lå 2 kømpe store IKEA inden for 15 minutters kørsel fra os. Da prinsessepigen blev født, kom jeg der endnu oftere. Hun elskede at gå rundt der, faldt så fint i søvn i klapvognen og så kunne jeg jo lige spise frokost:o) Undskyld, det var vist lidt et sidespring. Dejligt din far lige kiggede forbi og samlede reoler:) Den er så sød den trøje du er ved at strikke, så jeg stemmer for tidligt hjem og gøre den færdig:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan egentlig også godt lide at trisse rundt i IKEA og bli inspireret og hygge derude. men så skal det helst være uden alle de andre med-IKEA-besøgende. Så der er plads ;)

      maden spiser vi ikke rigtig mere efter vi desværre flere gange har oplevet at bli halv-dårlige af den - nu nøjes vi bare med kaffe og kanelboller.

      Har en hel (ufrivillig) fridag idag med feberbarn hjemme så nu kan jeg liiiige hæfte ender og gøre cardiganen færdig.

      Slet
    2. Åh, nej da med feberbarn. Go' bedring:)

      Slet
    3. Tak :) fridagen gjorde underværker :) for barnet forstås...

      Slet
  3. Hold nu op jeg er imponeret! Når jeg stempler ud om fredagen siger det som regel bare SPLAT! Men jeg mindes svagt hvor skønt det er, når man får udretter noget! Godt gået!

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker :) Det gør det egentlig også her. Altså siger splat. Problemet er bare at "splat" pakker ikke de sidste tyve kasser der står godt gemt i kælderen... Så der må fart over feltet af og til. Men tro mig - den weekend der starter om fire dage (faktisk tre... Arbejdsdage altså.. Har været hjemme med feber-Tiller idag) blir mere rolig for det hæsblæsende tempo fra lørdag/søndag holder jeg ik til igen :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...