torsdag den 7. juli 2016

Lidt om farvel'ler

I morgen - i m o r g e n - er vores daglige gang i verdens dejligste børnehave definitivt forbi - efter 4½ kommen og gåen, hilsen, snakken, om løst og fast og alt muligt andet børne-familie-livs relateret snak med kompetente, søde, smilende og virkelig hjertevarme voksne. Forbi - som i over and out - som i nu flytter vi for alvor - f o r b i .

Det har jeg det ret svært med kan jeg mærke. Jeg er ikke god til farveller. (det kan en psykolog og alle mulige andre sikkert få rigtig meget ud af at pille i). Men god til det er jeg ikke. Jeg tudede også da vi sagde farvel til søde J. og jeg lever stadig - det troede jeg faktisk næsten ikke var muligt, og Storemusen trives også i ny skole, selvom vi flyttede hende og alt det der... Så mon ikke også det går med Tiller og Tuller, altså at de kommer til at trives i den nye børnehave. Jeg tror det. For vi var på besøg igår, det kommer der måske et andet indlæg om. Men det var en success.

Jeg har gjort klar til farvel'let. Købt en kæmpe lyserød hortensia til børnehaven (den har Tiller og Tuller valgt). I eftermiddag bager vi kage som pigerne kan have med. De har tegnet to fine tegninger og skrevet deres voksnes navne på - og skrevet kort. Så på den måde er jeg klar. Men inden i er jeg slet ikke klar. Jeg må se at blive det kan jeg mærke, for jeg gider ikke igen (!!) at tude foran børnene - ihvertfald ikke vildt meget. det er ok, at fælde en tåre - men tude. Nej tak ;)

Det er jo "alligevel bare" et på gensyn - for vi ses igen - for vi kommer på besøg.

Det der gør det svært er måske at vi har så mange gode minder fra børnehaven og vuggestuen for den sags skyld. Pigerne har alle været super glade for alle voksne, og de fine aktiviteter der har været. Vi har nydt roen på stuerne, nærværet når man afleverer, og den fokus der har været på at udvikle børnenes kompetencer. Det har været et fast holdepunkt i hverdagen -  som har det med at gå stærkt...

2 kommentarer:

  1. Åhr nej, farveller er aldrig nemme, jeg kan heller ikke finde ud af den slags... Men faktisk blev jeg på et tidspunkt, da Ældste Pode skulle skifte børnehave, overgået af en af pædagogerne, der græd som pisket. Hun græd og græd, og jeg fandt aldrig helt ud af, om det udelukkende skyldtes at hun var så glad for mit barn, som hun gav udtryk for, eller om hun bare var svært uligevægtig. Det lagde lidt en dæmper på mine egne tendenser i den henseende. (...)
    Håber I får et fint farvel med børnehaven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, den vil jeg huske i morgen, - og blot med bævrende hage kramme farvel - og på gensyn. For jeg vil nødig fremstå som uligevægtig ;) for så'n er jeg jo ik...

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...