mandag den 18. august 2014

To 3.4 årige in da house...

Jeg vil lige starte med at advare - dette er et absolut jammerligt jamre-indlæg der handler om 3.4 årige børn i den vildeste fase...

Når man har (to) 3.4 årige i huset og det er weekend så glæder man (læs jeg) sig af og til umådelig meget til at det snart er mandag igen, og de atter afleveres i børneren. Jeg troede aldrig, som i virkelig aldrig jeg skulle sige sådan. For jeg holder virkelig af mine børn, dem alle sammen, men når man en lørdag aften bare sidder på sofaen og føler det somom man har ydet maks nærmest alle børnenes vågne timer, så er det svært ikke at glæde sig til mandag morgen. Når weekenden så slutter søndag aften med præcis samme følelse i kroppen kl. 21.15 så tænker jeg: Jeg tror den her weekend har været den til dato hårdeste af sin slags med kampe om
- at spise ordentligt
- at tage sit tøj på
- at lade være med at spytte på gulvet (tak andre børn for at lære mine børn det trick)
- at gøre hvad der bliver sagt
- at høre efter
- at sidde ordentlig
- at lade være med at svare igen
- at lade være med at løbe væk når man skal komme

og mange, mange - virkelig M A N G E andre ting, som vi har fornøjet os med her i weekenden. Vi har haft sure børn mange timer i weekenden og også på trods af at vi har været ude for at få frisk luft, for det virker stort set hver gang. Men når det står ned i stænger som det gjorde stort set hele dagen igår, så må man nødvendigvis tilbringe lidt tid inden døre...

Jeg ved godt det er en fase - og jeg ved godt at Storemusen var lige sådan, der tilbragte vi også mange lange minutter sammen med hende inde på værelset for at lade hende rase ud (sammen med os) - og eftefølgende tage en snak om hvorfor man (sammen med mor eller far) er havnet inde på værelset. Der sker så mange ting inde i Tillers og Tullers hovede. De udvikler sig sprogligt - forståelsesmæssigt - motorisk - og når man er i sådan et vildt udviklings spring, så må det nødvendigvis udløse kaos et eller andet sted. Og det er altså i opførlsen 'den fiser ud hos os'. Resultatet er sikkert om nogle uger nogle utroligt velbalancerede børn, der er i harmoni med sig selv igen - og mens det står på - nogle meget meget trætte forældre, som mens de er på arbejde lader op efter en hård weekend.

Når det så er sagt, så er det jo ikke sådan at de bare ligger på gulvet og hyler hele tiden. De leger også fint sammen - både to og to og alle tre. Så vi oftere og oftere kan sidde og snakke - drikke kaffe - eller endda læse (min helt egen) bog mens børnene leger, og de perioder har vi også haft i weekenden - det er bare somom de drukner lidt i skrig og skrål.

Så nu vil jeg nyde at arbejde i fred og ro, og senere drage nordpå til nyt job til møde og møde mine nye kollegaer. God mandag derude!

2 kommentarer:

  1. Dejlig weekend *indsæt selv anstrengt smil og passende mængde mor-sarkasme*

    Gryntegrisen havde også gang i noget udvikling for nylig (tror måske hun er ved at være igennem, thank God) Det var som et bo sammen med Dr Jekyll og Mr Hyde: Min søde lille datter er blevet SÅ god til at dele - mit hysteriske barn skriger MIIIIIIIIIIIIIIIIIN bare man kigger forkert på hendes mad. Min søde lille datter er blevet virkelig god til at hjælpe og gøre som vi siger - mit hysteriske barn råber STOP og NEEEEEJ og løber væk når hun ikke vil. Ikke noget midt imellem - kun mildt og hjælpsom barn, der uden varsel bliver erstattet af fuld sirene og tårer.

    Nå. Det var bare for at sige: Jeg føler med dig. Og tænker det må være endnu værre når der er to børn - og især når de efterhånden er så store man ikke længere bare kan slæbe dem væk.

    Fasefasefasefasefase

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din opmuntrende kommentar - dejligt der er andre i samme båd ;) og godt I er ved at være igennem fasefasefasefase her er der looooooong way to go - blir helt svedt ved tanken :-/

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...