Lidt om skolebørn i krisetider

"og hermed lukker jeg for Danmark" - sådan cirka sagde statsministeren for godt 33 dage siden, en sen aftentime - for alle der har mulighed for det skal holde deres børn hjemme fra i morgen, torsdag den 12.3.2020

Storemusen ville gerne afsted torsdag - så det kom hun - hun går i 4. og vi synes hun skulle have mulighed for at sige ordentlig farvel til skolen og kammeraterne. Twinserne blev hjemme og havde en hyggedag (der kom mange flere af den slags hyggedage). Jeg blev som statsansat på universitetet også hjemsendt med beskeden om at al undervisning og vejledning fremadrettet skal foregå online.

ONLINE!?! Der er et andet indlæg om online undervisningen i pipelinen...

Corona-uge #1
Vi skulle lige lande i den nye situation, hvem arbejder hvornår, hvem har børnene hvornår, og hvordan tackler man sin egen usikkerhed og frustration oven i børnenes ditto? Jeg var fuldstændig fladmast når jeg ramte sofaen om aftenen, men fandt heldigvis ro i min yogapraksis (herom senere i et andet indlæg). Vi lavede skemaer til børnene - som de måtte udfylde med skoleopgaver om morgenen til morgenmaden, manden lavede opgaver med dem, mens jeg arbejdede - for manden, der er i en udviklingsafdeling måtte godt gå på arbejde hver eftermiddag... hvor jeg så havde børnene.

Corona-uge#2
Yay, vi landede i en slags ny-normal. Eller ihvertfald var de fleste dage ok-agtige, som jeg husker det nu på afstand - jeg fik vidst nok en enkelt eller to total nedsmæltninger, noget med at råbe ad manden, og også lidt ungerne (undskyld) for jeg var virkelig presset over alt det nye undervisning, og mit arbejde og hele det nye - jeg er ikke super-kvinde hvad andgår omstillingsparathed må jeg erkende.

Corona-uge #3
Ny hverdag landede mere og mere - skoletid om formiddagen, arbejdstid til mig om formiddagen, arbejdstid til manden om eftermiddagen, og lidt arbejde til mig om aftenen. Børnene var ultra seje - langt de fleste dage. Storemusen havde seriøse nedture, massiv ked-af-det-hed og et savn af både skole og svømning så det nåede sådanne dimensioner, at vi talte længe med klasselæreren om hvad vi skulle gøre... Resultatet og mange snakke med gode klasselærer B gik det - nogle dage bedre, andre dage mindre godt - men Storemusen fortalte - uanset hvad jeg gør, så har jeg altid en ked-af-det hed der ligger og lurer. F*** her var jeg udfordret, og måtte tude lidt i telefonen af og til.

Corona-uge #4
Lige som ny-corona-hverdag var landet, skulle vi omstille igen - for nu var der dømt ferie - men hvordan holder man ferie når man har været hjemme i så lang tid?! Jamen man dropper skolearbejde, dropper de nogenlunde tidlige morgener, og spiser blødkogte æg, drikker (lidt) mere kaffe og hygger lidt mere med haven. Jeg arbejdede dog stadig om formiddagen, for endelig at komme lidt længere til bunds i opgaverne, men pigerne holdt helt fri. Vi var i haven, var på tur, og så film, en aktivitet vi i øvrigt har "lavet" næsten hver aften i disse tider. Set film! Fantastisk familie-aktivitet :)

I dag rammer så en ny hverdag - for alle tre skal i skole igen. På en måde trist, for lige som vi havde fundet en hverdag - så skal de afsted igen. Jeg arbejder hver formiddag, og så kommer de hjem straks som det ringer ud.

Så må vi se - hvordan ny-corona hverdag ser ud fremadrettet...

Lidt om at bage sig igennem krisen

Jeg ved ikke helt hvad der skete med mig den aften da Statsministeren lukkede landet ned. Jeg besluttede mig i al fald til at kæbe noget gær og mel. Og så greb det om sig... 

Dag 1 bagte jeg havre/spelt franskbrød som jeg altid gør. Det er vores morgenmad. 

Dag 2 var alt rugbrød i Miles omkreds udsolgt. Så jeg satte en surdej over. For om ikke andet kan jeg da bage noget rugbrød (hvorfor tror vi at det er komplet umuligt at komme igennem krisen uden rugbrød er mig en gåde?!)

Dag 3 og 4 passede og nussede jeg min surdej 

Første corona uge hjemme fik jeg bagt

Franskbrød et par gange. Plus noget rugbrød. Og kage. For hvis der er krise er kage godt. Altid. 

Kager der er bagt og spist med søde naboers hjælp:

Vafler

Hindbær roulade 

Marmorkage 

Chokoladekage 

Drømmekage 

Amerikanske pandekager 

Klatkager 

Antal franskbrød bagt og spist

Omkring 24 (bager tre ad gangen / to gange om ugen) 

Antal rugbrød bagt og spist 

Omkring 6

Har ikke det nøjagtige tal! 

Nu har vi passeret dag 33 og jeg har stadig samme bagelyst - holder surdejen i live, drømmer om en bagekruv så jeg også kan bage brød i kurv og pønser på at kaste mig Iver surdejsboller. 

Så ja - jeg har virkelig bagt mig gennem Coronatiden. Det har mine yndlingsmennesker og naboerne nydt godt af. For dem har vi mødtes med. Over en kop kaffe på cafe fodkold (vores regnvandstønde) uden snakkene over kaffen med gode naboer ville jeg virkelig ha blevet sindsyg. For manner jeg savner kollegaer det sociale at være sammen med nogen og snakke om stort og småt - savner savner savner ❤️❤️❤️

Coronatanker dag #32

Aldrig har jeg bagt så meget som de sidste 32 dage. 

Efter jeg startede min surdej på corona dag 3 har jeg bagt rugbrød. Så franskbrød til morgenmad. Kager. (Bemærk flertal)

Jeg har virkelig fundet min bagelyst igen. Og det er dejligt. 

Derudover har jeg cyklet mig gennem krisen. Og løbet. For hvis der er noget jeg kan så er det at tænke, tude og reflektere i mit sportstøj. 

Jeg har naturligvis også arbejdet. Og undervist online. Og haft hjertebanken. Og tænkt tanker som kommer det nogensinde det at bli normalt igen. Og hvad er normalt egenligt. Og hvad vil jeg tage med fra undtagelsestilstand til ny normal og hvad tager jeg med mig fra gammel normal til ny hverdag. 

Alt det vil jeg bruge de næste mange indlæg på at fortælle. For jeg kan mærke jeg skal holde noget fast. Holde fast k en situation som måske måske ikke kommer igen. Men som er så fundamentalt anderledes at jeg har fået skrivelysten tilbage. Så Honey - I am back. 

Jeg lukker og slukker for en stund

Kære alle i skønne læsere. 

Ordene og lysten til at skrive har forladt mig for en stund. Der er sket meget på hjemmefronten og jeg har ikke haft lyst til at dele den private og personlige rejse jeg har været på og stadig er på. Det kommer måske en dag. 

Jeg kan mærke at den tid jeg har er ikke fyldt med en lyst til at skrive blogindlæg. 

Det kan godt være lysten kommer igen. Jeg tror det. For bloggen betyder på en eller anden måde noget - det har været og er min digitale hukommelse. 

Så indtil skrivelysten er der igen - er jeg ude irl ❤️

Kærligst, S. 

Lidt om fridags fredag...

Jeg har holdt fri i dag. Det var tiltrængt (efter to heldagsmøder i hhv Holbæk og Middelfart onsdag/torsdag...) Men det var oprindeligt ikke helt meningen hele dagen skulle holdes fri for arbejde... jeg havde egentlig tænkt jeg skulle bruge dagen på et par timers arbejde og så ellers cykle og forberede Storemusens fødselsdag for klassen - sådan blev det ikke. 

Istedet har jeg... 

Cyklet en tur - Indtil vejen ikke førte videre end i vandet... det blev til 43 km. Medvind ud - modvind hjem. En anelse hårdt for benene. Turen blev længere endnjeg liiige havde tænkt fra starten. Men jeg trængte...

Handlet en del pølser, pølsebrød og alt andet hvad en 3.klasse sys er lækkert når der skal forkæles til fødselsdagsfejring. 

Ringet til 23 forældre og fortalt dem at vi holder fødselsdagen hjemme og ikke i Ådalen fordi det regnede. Ikke bare lidt. Men i lårfede stråler. 

Bagt alt for meget kage som vi nu blir nødt til at spise i weekenden. 

Og så - holdt fødselsdag for føromtalte 3.c og de skønneste 23 børn. Støjinferno - i den grad. Men manner nogle skønne unger vores Storemus går i klasse med! 

Tiden løb simpelthen fra mig i dag... Så der var slet ikke tid til at arbejde i dag ;) det må jeg klare i morgen eller nåwed! 

Lidt om at genfinde arbejdsglæden...

Jeg har siden vi i efteråret blev præsenteret for røde tal på bundlinjen og dermed endnu en fyringsrunde og en omfattende organisationsændring ikke rigtig kunne se meningen med mit arbejdsliv... det var pænt op ad bakke. At hive sig ud af sengen om morgenen i en mørk årstid og tænke Jay nu kører jeg op på verdens bedste arbejde og bruger otte timer af mit liv på kontoret med gode kollegaer og for at undervise har ligesom ikke været nok til at motivere mig tip top meget. Også selvom jeg holder meget af mine kollegaer og at undervise. Lige så stille og roligt røg jeg længere og længere ned i et arbejdsmæssigt hul. 

Det hang måske sammen med jeg også samtidig havde rygende travlt så der ikke rigtig var overskud til at lande fyringsrunde og organisationsændring mentalt - jeg ved det ikke og jeg finder aldrig ud af det tror jeg. Det, der hjalp mig igennem den mentale mørke og et giga underskud var mit løberi. Jeg løb omkring tre gange om ugen i skoven oppe ved skolen for at holde tristesse nede på et niveau hvor jeg kunne holde det ud - måske var jeg egentlig på randen af en mild depression - jeg ved det ikke - og finder heller aldrig ud af den del. 

Men noget jeg har fundet ud af er at der er nogle ting jeg kan ændre - og noget andet jeg ikke kan ændre. Det nytter ikke noget at brokke sig over ting man ikke kan gære noget ved. Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet må man gå. Jeg blev. Jeg løb. Og løb og løb... Og jeg arbejdede bevidst med ikke at gå ind i diskussioner om det er for dårligt at ... når det der er for dårligt ligger uden for det område jeg har indflydelse på. 

Og det lykkes. Med denne bevidste strategi kan jeg igen se meningen med mit arbejde. Og det er virkelig dejligt! 

Lidt om en lørdag i sporet

I lørdags oprandt dagen så - hvor mine mountain bike skills skulle stå sin prøve og jeg skulle køre h12 med nogle af mine gode kollegaer. 

Og hvordan gik det så det løb?! 

Jamen ud over ar jeg på første runde crashede og fik det vildeste trælår med tilsvarende stor hudafskrabning gik det faktisk ok. 

Tre runder på hver lidt over 12 km blev det til - og en dag der ud over regn sne og slud bød på skøn solskin og rigelige mængder kaffe og skønne snakke med mine dejlige kollegaer - med andre ord. Jeg havde en rætti rætti god lørdag ❤️ plus jeg efter styrtet formåede at holde mig på cyklen - og ikke styrte igen. Og det er faktisk store sager - for de sidste to ture blev dermed også de første to helt uden styrt 🤕👍

Det lyder måske fjollet men jeg elsker den slags tekniske udfordringer. Jeg regner med at tilmelde mig et mtb kursus for begyndere hvor jeg forhåbentlig får lidt styr på teknik og den slags - så jeg kan slappe lidt mere af i resten af kroppen og nyde turen i skove og på cyklen endnu mere.