Jeg havde et meget mærkeligt møde igår, og desværre var det så mærkeligt, at indholdet af mødet og mødets udvikling formåede både at forplumre 2 lektioner og resten af min eftermiddag... Jeg kunne bare ikke lige slukke for de tanker mødet affødte.
Jeg var blevet bedt om at holde møde med en kollega, som vi i dagens anledning kalder PrebenLouise. I forbindelse med min ansættelse har jeg stort set overtaget alle PrebenLouises timer. I foråret, kom jeg ind fra sidelinjen, og overtog timerne med 3 ugers varsel... og det blev så jo hen over sommeren til en fast stilling til mig... Hvorfor? Det er der flere grunde til - som jeg ikke vil redegøre for her. Det er sagen uvedkommende. Mødets formål var for mig, at drøfte hvilke af 'mine' dvs PrebenLouises gamle timer, PrebenLouise kunne overtage fra mig. Men så langt kom det aldrig. Og det var så her vi havde to forskellige dagsordener, og jeg tænker jeg nok blev taget på sengen, med buskerne nede - for jeg var rimelig uforberedt på hvad mødet egentlig kom til at handle om...
I stedet kom mødet til at handle om hvilke kompetencer der går tabt når man laver så radikale omlægninger af timerne, opretter nye fag, hvor timerne er forsvundet hen, og al den viden som de studerende egentlig skulle have og ikke får, fordi PrebenLouise og jeg har to forskellige fagligheder. '
Jeg har jo en utrolig stor viden fra min tid i en kommune, og fra mit bestyrelsesarbejde i DN, og fra andre sammenhænge, og så videre...' Det var først da jeg blev spurgt om, hvorvidt jeg sidder i DN's bestyrelse at jeg følte mig angrebet (svaret var her - '
jeg har tre små børn, og det er ikke lige dér min proritering ligger lige nu'), det sammen med at jeg sys jeg skulle forsvare min faglighed, og min baggrund fordi PrebenLouise synes det er urimeligt at der har været så store omlægninger af uddannelsen mens h?n har været væk... gjorde jo så, at den undervisning jeg skulle tilbage til blev noget værre rod. For tankerne gik i retning af: er det her nu for teoretisk? Er jeg god nok*? Ligner mine elever nogle der sys det er kedeligt? og så startede tankeren forfra igen. Så jeg var alt andet end nærværende!! Sikke nogle ringe lektioner jeg leverede..
Da toget så heller ikke kørte, fordi politiet i en time skulle foretage efterforskninger på sporene mellem to fynske byer var der ikke andet end at sætte sig godt tilrette i det ikke-kørende tog, og arbejde. At jeg så hentede tre monster-trætte børn, forøgede kun mit tunnelsyn, men men men - så er det jo heldigt, at det var mandag. For mandag er svømmedag, og det var det jeg hele tiden tænkte hen imod - når jeg har hentet, skynder jeg mig at pakke tasken, og tager Tiller under armen, og hopper i et dejligt varmtvandsbassin og nyder at været tilstede her og nu, og lade l.o.r.t.e. tanker om
manglende faglighed sejle i sit eget bassin (so to speak). Heldigvis blev de sortseende tanker i svømmehallen, for de kom ihvertfald ikke med hjem igen. Jeg vendte lige dagen med manden, da børnene var puttet, og glædede mig til at jeg idag, tirsdag ikke skal nogen steder, og bare kan sidde og
blogge - øhm, arbejde hjemme og drikke kaffe. Senere skal jeg ud og løbe i efterårssolen.
Så denne dag blir god, jeg ved det! Må din tirsdag også blive god og fri for PrebenLouise-typer der betvivler din faglighed, for det er altså ikke sjau!!
*Lavt arbejds-selvværd troede jeg ellers jeg var sluppet af med, for det har redet mig som en mare i store dele af min ph.d. tid.
